Logo

Bækmark

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Bækmark

 

● Region Midtjylland - Lemvig Kommune

● Adresse: Bækmarksbrovej 14, 7660 Bækmarksbro

● Ejer: Svend Erik Rosengaard

● 14.3 ha

● Stuehuset er opført 1672.

 

I en kortere periode i 1500-tallet har Bækmark været krongods. Flere gange i sin ejerhistorie har Bækmark været solgt på auktion. Den nuværende hovedbygning er opført i 1672.

 


 

Hovedbygning

I Simon Andrups tid som ejer af Bækmark nedrev han en del af den trefløjede borggård, der var blevet forfalden og overflødig, hvorefter den resterende del af borggården blev restaureret.

Den nuværende hovedbygning i en fløj er opført i 1672 i barokstil. Hovedbygningen fremstår hvidpudset på en sort sokkel med valmtag med vingetegl. Senere er der tilføjet en karnap på havesiden og en rokokoportal af træ rundt om hoveddøren. Hovedbygningen placerer sig øst for avlsbygningerne og er omgivet af haven på flere sider.

Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

 

Andre bygninger

I begyndelsen af 1800-tallet brændte ladebygningerne, hvorefter de blev genopført. Senere blæste disse nye bygninger dog ned under en voldsom storm. De nuværende avlsbygninger på Bækmark placerer sig hovedsageligt vest for hovedbygningen. Opførelsen af de mange og store avlsbygninger er ikke præget af symmetri.

Avlsbygningerne er udpegede som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.

 

Omgivelser

Til Bækmark hører en stor, parklignende have. Haven på Bækmark placerer sig både nord, syd og øst for hovedbygningen. Rundt om tre af hovedbygningens sider findes antydninger af en tidligere voldgrav. Derudover findes der et stort stenkors fra tidlig middelalder.

I kulturmiljøet nær Bækmark findes flere fortidsminder.

 

Bækmark

 

Historie

Før Reformationen tilhørte herregården Bækmark Ribe Bispestol, hvor gården blev forlenet bort til forskellige adelsmænd. Ligesom andet bispegods blev Bækmark inddraget under kronen ved Reformationen i 1536. Bækmark fortsatte herefter som len, men det var nu kongen og ikke bispen, som var lensherre. Mange af lensmændene på Bækmark var fra slægten Juel, og under Christen Juels tid som lensmand var der stor vækst i bøndergodset. I 1574 ophørte lensforholdet med kronen, da Christen Juel byttede andre ejendomme og blev ejer af Bækmark med tilhørende gods.

 

I Christen Juels tid som ejer af Bækmark blev der samlet så stor en godsmængde, at hoveriet for alvor kunne udnyttes. Hoveriet var det arbejde, som bønderne skulle udføre som betaling for brug af fæstegården. Også hovedgårdens drift blev øget i denne periode. Da Christen Juel døde i 1585 overtog enken Anne Lunge gården, som hun ved nyt ægteskab bragte til Thomes Maltesen Sehested, der blev efterfulgt som ejer af Bækmark af deres søn, Christen Thomesen Sehested.

 

Christen Thomesen Sehested var en af Danmarks mest betydningsfulde mænd, idet han først var rigets kansler og senere kongens kansler. Bækmark overdrog Christen Thomesen Sehested til en slægtning, hvorefter gården ved arv kom til Claus Maltesen Sehesteds børn, bl.a. Niels Sehested, der blev slægtens sidste ejer af Bækmark. Niels Sehested døde i 1627, hvorefter hans enke, Birgitte Akselsdatter Brahe, i 1630 giftede sig med den tyske krigsherre Johan Caspar von Reibnitz.

 

Johan Caspar von Reibnitz er blevet husket som en barsk herre, som uretfærdigt plagede bønderne. Sikkert er det, at bønderne gik til landstinget med en klage over ham, dog uden at få noget ud af dette. Johan Caspar von Reibnitz blev derimod optaget i den danske adelsstand i 1634 og døde året efter. Birgitte Akselsdatter Brahe overlevede sin mand i mange år, og hun døde først i 1653, hvorefter hendes arvinger solgte Bækmark til Niels Hansen Kaas.

 

I Niels Hansen Kaas' tid som ejer af Bækmark var de generelle vilkår for landbruget dårlige. Dette påvirkede også Niels Hansen Kaas, der i 1682 solgte Bækmark til oberst Morten Barthold. Efter Morten Bartholds død i 1693 fulgte en periode med tre kvindelige ejere af Bækmark. Først enken efter Morten Barthold, Kathrine von Andersen, dernæst hendes søster Dorothea von Andersen og til sidst Magdalene Ranch.

 

I 1704 solgte Magdalene Ranch Bækmark til den rige Christen Linde, som i forvejen ejede flere herregårde. Han blev efterfulgt af sin søn Christian, der blev adlet under navnet de Linde, som igen overlod Bækmark til sin søn, Christen de Linde, der ejede meget store mængder gods. Dog solgte han i 1754 Bækmark samt Holmgård og Krogsgård på auktion til forvalteren Peter Dinesen. Bare fire år efter sin overtagelse af Bækmark solgte Peter Dinesen gården på auktion, men denne gang uden tilhørende fæstegårde. Køberen var Simon Andrup, der ved samme auktion købte en del fæstegårde, som blev lagt under herregården. I de følgende år forøgede Simon Andrup bøndergodset betragteligt, hvorefter han i 1766 solgte Bækmark til Anders Stigaard.

 

Indtil 1824 oplevede Bækmark hyppige ejerskift, hvorefter slægten Tranberg kom i besiddelse af gården. Slægtens første ejer af Bækmark var J. Tranberg, der købte gården som pensioneret byfoged i Holstebro. J. Tranberg blev efterfulgt af sin søn, Andreas Grøn Tranberg, og af dennes søn, Ernst Andreas Nikolaj Tranberg, efter hvis død enken Mathilde Jensen solgte gården til ejendomshandlerne Th. Sørensen og Iver Lundsgaard. Disse to ejendomshandlere solgte i 1939 størstedelen af jorden videre til Statens Jordlovsudsalg, hvorefter de i 1940 udstykkede jorden i to gårdmandsbrug og tolv husmandsbrug. Hovedbygningen samt 26 tdr. land blev tildelt Gustav Berg Nicolajsen. 

 

Ejere af Bækmark

(       -1536) Ribe Bispestol

(1536-1574) Kronen

(1574-1585) Christen Juel

(1585-       ) Anne Lunge, gift 1) Juel, 2) Sehested

(       -1609) Thomes Maltesen Sehested

(1609-       ) Christen Thomesen Sehested

(1620-1627) Niels Sehested

(1627-1630) Birgitte Akselsdatter Brahe, gift 1) Sehested, 2) von Reibnitz

(1630-1635) Johan Caspar von Reibnitz

(1635-1653) Birgitte Akselsdatter Brahe, gift 1) Sehested, 2) von Reibnitz

(1653-1682) Niels Hansen Kaas

(1682-1693) Morten Barthold

(1693-1700) Kathrine von Andersen, gift Barthold

(1700-1701) Dorothea von Andersen, gift Vinstrup

(1701-1704) Magdalene Ranch, gift Bøhnen

(1704-1706) Christen Linde

(1706-1753) Christian de Linde

(1753-1754) Christen Linde

(1754-1758) Peter Dinesen

(1758-1766) Simon Andrup

(1766-1769) Anders Stigaard

(1769-       ) Frederik Christian Møller

(       -       ) J.F. Vedel

(       -       ) L.V. Høeg  

(1775-1786) Peder Utzen

(1786-1794) Dines Pedersen Dinesen

(1794-1794) Cathrine Hedevig Hansen, gift Dinesen

(1794-1795) Hartmann

(1794-1795) B. Low

(1794-1795) H.J. Lindahl

(1795-1795) Morten Christian Aggersborg

(1795-1800) Rasmus Christian Winther

(1800-1807) Niels Schack

(1807-1812) H.J. Lindahl 

(1812-1816) Maren Svinth, gift Lindahl

(1816-       ) Mads J. Rammeskou

(       -       ) P. Bjerregaard

(1824-1828) J. Tranberg

(1828-1889) Andreas Grøn Tranberg

(1889-1934) Ernst Andreas Nikolaj Tranberg

(1934-1934) Mathilde Jensen, gift Tranberg  

(1934-1939) Th. Sørensen

(1934-1940) Iver Lundgaard

(1939-1940) Statens Jordlovsudvalg

(1940-       ) Gustav Berg Nicolajsen

(2011-20xx) Svend Erik Rosengaard 

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 503 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• HerpinggaardI mange generationer tilhørte Herpinggaard slægten Krabbe. Fra 1717 til 1798 var...
• Gudum klosterGudum kloster er beliggende i forbindelse med sognets kirke. Gårdens hovedbygning stammer...
• HerpinggaardI mange generationer tilhørte Herpinggaard slægten Krabbe. Fra 1717 til 1798 var...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os