Logo

Clausholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Clausholm

 

• Region Midtjylland, Favrskov Kommune, 73 km sydøst for Randers

• Adresse: Clausholmvej 308, Voldum, 8370 Hadsten, Telefon: 86 49 12 00, www.clausholm.dk

• Offentlig adgang til hovedbygning og park. Herregårdsmuseum, butik og cafe

• Godsejer Kim A. Berner

• 871 ha

• Opført 1693-1699. Sydfløje mod haven 1722-23. Kapel 1737-34.

 

Clausholm er Danmarks bedst bevarede herregårdskompleks fra baroktiden. Den trefløjede bastante hovedbygning er opført i 1690'erne af storkansler Conrad Reventlow. Væsentlige dele af interiøret med kapel stammer fra første halvdel af 1700-tallet, Den i 1976 skabte barokhave med fontæne- og terrasseanlæg blev påbegyndt allerede i 1689.



• Bygningen

Det nuværende pompøse barokanlæg er opført i årene efter 1693 af storkansler Conrad Reventlow. Det trefløjede bygningsværk erstattede en gammel firfløjet stærkt forbygget middelalderborg. Ansvaret for nybyggeriet fik murermester Ernst Brandenburger, der i 1693 havde afsluttet opførelsen af Stensballegård på nordsiden af Horsens Fjord. Bygherren her, baron Frederik Krag, der åbenbart kendte Reventlows planer, skrev til storkansleren og anbefalede sin bygmester, som både kunne »arbejde selvstændigt og projektere et moderne hus«. Brandenburger fik jobbet, og efter afslutningen af mesterværket i 1699 kunne den fhv. murermester roligt slå sig ned i enevældens København som bygmester, hvor han påbegyndte opførelsen af Frederiksberg Slot for Fr. 4.

 

Clausholm består af tre fløje, der samler sig om den nordvendte gårdsplads. Bygningen står på en borgholm omgivet af vand på alle sider. To smalle, langstrakte sidefløje flankerer gårdspladsen, der mod syd lukkes af hovedbygningen med sin vældige fem fag brede trekantfronton. De tre fløje fremstår hvidkalkede på en ret lav sokkel af tilhugne granitkvadre, to etager under et rødt helvalmet tegltag. De enkle, alvorsfulde bygninger er, bortset fra frontonen og de tre indgangsportaler, uden ydre udsmykninger.

 

De to sideindgange er omgivet af enkle sandstensindfatninger. Hovedfløjens indgangsparti med den brede trappe er mere svulmende og præget af ændringer omkring 1860 og 1918 med en pilasterflankeret portal. Reventlows portræt med omgivende guirlander er indsat i en niche over hovedindgangen. De oprindelige portaler er udført af den svenske hofarkitekt, Stockholm Slots bygmester, Nicodemus Tessin, som Reventlow havde tilkaldt åbenbart ikke helt tryg ved murermester Brandenburger. Bortset fra tegninger til portalen og siden til parkens kaskadeanlæg ønskede Tessin dog ikke at ændre på det helstøbte enkle bygningsværk: »Det er nødvendigt, at alt stemmer overens, og det ene svarer til det andet«, fastslog Tessin.

 

Clausholm blev i 1718 overtaget af Fr. 4. Kongen lod i 1722-23 bygningen udvide mod syd med to udløberfløje ved arkitekten J.D. Planitz efter den kongelige bygmester J.C. Ernsts tegninger. De korte tilbygninger optræder udadtil som direkte forlængelser af hovedbygningens sidefløje. Det er dygtigt lavet, men trykker ret beset Brandenburgers hus noget sammen på havesiden. Hovedbygningens gårdside og haveside havde ens udseende brede trekantfrontoner, hvoraf havesidens blev nedtaget i 1738. Endelig blev Clausholm, som oprindeligt havde stået med røde pudsede mure, hvidkalket, formentlig allerede omkring 1722.

 

Bortset fra de her nævnte ændringer står Clausholm i det ydre stort set, som det blev skabt i 1690'erne. Clausholm er et af landets betydeligste arkitekturmonumenter fra den tidlige barok.

 

Clausholm

Clausholm er Jyllands bedst bevarede herregård fra baroktiden. Her havesalen med tavlet gulv, konsolborde og spejle samt stukudsmykning fra omkring 1100.

 

• Interiør

Clausholms enkle, alvorsfulde ydre modsvares af den indre storslåede pragtudfoldelse. Nøglebegreberne var bekvemmelighed og skønhed. Til det første hørte bygningens indretning med et korridorsystem langs gårdsiden i alle tre fløje. Således behøvede man ikke at passere igennem de enkelte rum, men kunne via gangarealet hurtigt og bekvemt bevæge sig fra den ene ende af huset til den anden. Mens de smalle sidefløje blev indrettet med mindre, private rum, blev hovedfløjen anlagt med pragtfuldt udsmykkede sale, hvis stukkatur hører til Nordeuropas fornemste.

 

Det indre blev udformet i samarbejde med internationale kunstnere med italieneren Carlo Tagliati i spidsen. I kongens ejertid efter 1718 omformedes Clausholm til et kongeligt barokslot med rigt udskårne og bemalede paneler og døre og fornemme stuklofter.

 

Af Clausholms mange smukke rum skal fremhæves stueetagens havesal, den tidligere spisesal. Tagliatis stukloft er overvældende med allegoriske klassiske motiver og spejlmonogrammer med bygherrens og hans hustrus initialer. Dertil kommer de fornemme konsolspejle og ikke mindst det tavlede gulv i den herskende barokstil fra omkring 1700. Fra Reventlows tid stammer ligeledes stukdekorationerne over kaminerne.

 

På første sal finder man den såkaldte »sorte sal« indrettet til dronningens forgemak i 1720'erne. Den lyse sal har navn efter stukloftet. der regnes for Clausholms prægtigste. Det er udført af den italienske kunstner C.E. Brenno med allegoriske motiver over temaet »Det Sorte Afrika«.

 

Første sals største rum er kongesalen med stukomsatte kaminer og malerier af de 12 første oldenborgske konger (fra Chr. 1. til Fr. 5.). Kongesalen var oprindeligt udstyret med et hvælvet kuppel loft, der dog måtte nedtages i 1743 på grund af mangelfuld fundering. Det blev i 1769 erstattet af det nuværende rokokoloft.

Clausholms inventar repræsenterer de sidste 300 års smag og boligbehov. Alle rum er forsynet med kostbart indbo. En væsentlig del af husets malerisamling, gobeliner, rokokomøblement og bibliotekets store smukt indbundne bogsamling stammer fra gehejmeråd Matthias W Huitfeldts ejertid 1758-1800.

 

Blandt de særligt rigt udsmykkede rum skal nævnes gobelinstuen med flamske 1700-tals gobeliner med klassiske motiver, stukloft og bemalede paneler. Panelerne i biblioteket, oprindeligt dronningens audiensgemak, blev dekoreret i brogede, stærke farver af Berendt Nohr i 1720'erne. Panelværket blev genfremdraget og restaureret i 1972-80. Endelig dronningens soveværelse, også kaldet kineserstuen, som blev indrettet i 1731 med herlige kineserier i døre og vægfelter. 5tukloftet er forsynet med Anna 50phies og den i 1730 afdøde Fr. 4.'s kronede monogrammer.

 

På første sal i vestfløjen ombyggede enkedronningen i begyndelsen af 1730'erne det oprindeligt beskedne kapel. Bag ved kapellet blevet værelse inddraget og indrettet til dronningens lukkede kirkestol med vinduer ud mod kapellet. Reventlows lukkede herskabsstol blev flyttet op ved siden af alteret og indrettet til hofdamerne. Stolestader, søjler og orgelpulpitur blev malet med en iøjnefaldende blå marmorering, og stolestaderne blev forsynet med en påskrift, der i rangfølge angav hofstabens i alt 66 personers påbudte placering under gudstjenesten. Kirkeskibet er fra 1738 og skænket til dronningen af en sømand, som hun ifølge traditionen hjalp ud af fængslet på Bremerholm. Orgelet Danmarks ældst bevarede, blev bygget i 1601 til Chr. 4. og opsat i kapellet i 1731. Kapellet blev restaureret i 1930-31 af Mogens Clemmensen, mens orgelet først istandsattes i 1960'erne. Under denne restaurering fandt man i orgelbælgen noder med musik fra midten af 1600-tallet.

 

Efter at have stået tom i en årrække er Clausholms vestfløj under kapellet indrettet til beboelse i 1964-65. Her bor nu godsejerfamilien Berner, som i 1986 overtog slottet efter den ældre generation. Henrik Berner og hustru bebor nu avlsgården nord for hovedbygningen.

 

Clausholm er siden 1960'erne blevet grundigt restaureret. Ved istandsættelsesarbejderne er mange originale bygningsdetaljer og dekorationer blevet fremdraget. I de hvælvede 1600-tals kælderrum under østfløjen er der nu indrettet en hyggelig cafe.

 

Clausholm

Til Clausholm hører barokhave med terrasseanlæg, kaskader, form-klippede hække og skulpturer Obelisken er rejst for baron von Schilden Holsten, hvis slægt har ejet Clausholm siden 1757

 

• Omgivelser

 

Clausholm

 

Til Clausholms herligheder hører 8 ha stor park syd for borgholmen. Parken blev projekteret allerede i 1689 og fuldført 300 år senere i 1976 med det smukke fontæneanlæg og alléer anlagt i slottets symmetriakse.

 

Hovedaksen begynder på nordsiden af hovedbygningen og omfatter tilkørselsalleen og staldgårdens to parallelle længer. En dæmning fører herfra over voldgraven til hovedbygningens gårdsplads, mens en beskeden bro forbinder husets haveside med den bagved liggende park.

 

Parken, der er udformet som en fransk barokhave. udnytter som på sjællandske Ledreborg det stærkt stigende terræn syd for hovedbygningen. Terrasseanlæggene, der blev udformet med Tessins bistand, stiger 20 m op fra voldgravens vandspejl til ladegården på sydskråningen. Anlægget var udformet med springvand og bassiner, men vandforsyningen fra Alling Å kom aldrig til at fungere. Kaskaderne blev derfor i 1730'erne erstattet med trapper flankeret med statuer og vaser.

 

I 1974-76 blev det oprindeligt planlagte kaskadeanlæg virkeliggjort efter tegninger af havearkitekten C. Th. Sørensen og med anvendelse af nutidens teknik, hvor vandet recirkuleres gennem skjulte plastrør med elektriske pumper. Det virkningsfulde perspektiviske anlæg er skabt til at blive oplevet fra Clausholms sale. Men smukt er det også fra toppen af skråningen med de tre græsklædte terrasser og to mølledamme på nederste terrasse. I haven findes forskellige monumenter formet som obelisker, søjler og vaser. Allésystemer i bøg og lind fuldender den regelbundne franske barokhave, der mod vest fortsætter i en landskabelig have og det bagvedliggende skov- og græsningslandskab.

Den højtliggende avlsgård i bindingsværk syd for barokhaven stammer fra 1686. Fløjene blev omsat i grundmur 1731-37, men er delvis rekonstruerede efter en brand i 1921. Clausholms staldgård nord for hovedbygningen er opført i 1685 som to parallelle længer i røde mursten med tegltag og portgennemkørsel. Den vestlige længe er i dag indrettet til beboelse, mens østlængens herskabsstald fungerer som museumsbutik.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1359 Under Valdemar Atterdags genopbygning af kongeriget erobrer kongen de private borge på Djursland Katholm, (Gl.) Estrup og Clausholm.

1388 Brok-slægten erhverver Clausholm.

1498 Rigshofmester Mogens Gøye overtager godset.

1658 Clausholm angribes forgæves af de svenske besættelsestropper.

1693 Opførelsen af det nuværende anlæg påbegyndes.

1718 Fr 4. erhverver Clausholm.

1743 Dronning Anna Sophie dør på Clausholm.

1964 En gennemgribende restaurering indledes.

 

• Historie

Hvem Claus er, vides ikke. Borgen på Clausholm træder ind i historien i 1360, hvor den tilhørte Lave Ovesen Panter. Clausholm blev muligvis ødelagt i 1368 under den jyske adels oprør mod Valdemar Atterdag. Bygningsspor af middelalderens Clausholm er fundet på den nuværende borgholm øst for hovedbygningen. I 1400-tallet havde adelsfamilien Brok afløst Panterslægten på Clausholm. Slægtens sidste mand døde 1500, og Clausholm blev overtaget af svigersønnen, en af landets mest magtfulde mænd, rigshofmester Mogens Gøye. Gøye opførte forgængeren for det nuværende Clausholm. Ved sin død i 1544 blev han begravet i den nærliggende sognekirke i Voldum, hvor hans gravsten nu er opsat på korvæggen.

 

Clausholm

Kapellet på Clausholm blev indrettet af Fr. 4.'s enkedronning Anna Sophie Reventlow i 1731-34. Bortset fra det rekonstruerede loft fremstår det blåmarmorerede kapel uændret siden 1730'erne.

 

Endnu i 1658 modstod Clausholms mure og voldgravsanlæg svenskernes angreb, men til gengæld blev ejeren snart efter ruineret i kølvandet på de ulykkelige svenskekrige. Ved at indfri gælden overtog den holstenskfødte adelsmand storkansler Conrad Reventlow Clausholm i 1683. Grev Reventlow repræsenterede enevældens nyetablerede embedsmandsstand. I løbet af få generationer i anden halvdel af 1600-tallet blev hovedparten af den gamle danske adel udskiftet med nye ambitiøse adelsslægter og borgerlige med opdrift. En udvikling, der afspejles i byggeriet, hvor herremændenes renæssanceborge bliver afløst af barokkens borgerligt inspirerede palæer.

 

Reventlow døde allerede i 1708, men han havde en køn datter, Anna Sophie. I 1711 deltog hun i et maskebal på Koldinghus, hvor Fr. 4. opholdt sig, og hun skjulte åbenbart ikke mere, end at enevoldsmonarken »kastede masken« og erklærede hende sin kærlighed. Året efter, i 1712, bortførte han den sikkert ikke helt uvillige 19-årige Anna Sophie fra Clausholm og giftede sig med hende i den nærmeste slotskirke i Skanderborg. Således gift til både venstre og højre hånd købte kongen i 1718 Clausholm af »svigermoderen«, storkanslerens enke, Sophie Amalie Hahn.

 

I 1721 døde dronning Louise, og dagen efter begravelsen kunne Frederik så lade sig vie til Anna Sophie, men denne gang med bruden ved sin højre hånd. Året efter begyndte indretningen af Clausholm til et kongeslot. Skæbnen var dog ikke Anna Sophie særlig gunstig stemt, hendes seks børn med kongen døde alle som spæde, og efter Fr. 4.'s død i 1730 blev hun forvist fra hoffet. Hun levede sine sidste 13 år på Clausholm ivrigt optaget af religiøse sysler efter sigende i anger over sit utugtige liv med kongen.

 

Efter hendes død af kopper i 1743 blev Clausholm afhændet og 15 år senere erhvervet af gehejmeråd Matthias Huitfeldt, hvis efterkommere fortsat ejer og plejer det skønne sted.

Clausholm er en af landets store nationale seværdigheder, der fortsat bør værnes om.

 

Clausholm

 

Ejere af Clausholm

(1320-1350) Uffe Nielsen Panter

(1350-1386) Lave Uffesen Panter

(1386-1388) Ida Lavesdatter Panter

(1388-1404) Niels Jensen Brock

(1404-1435) Lage Nielsen Brock

(1435-1498) Axel Lagesen Brock

(1498-1544) Mogens Gøye

(1544-1563) Albrecht Mogensen Gøye / Elline Mogensdatter Gøye

(1563-1565) Oluf Mouritsen Krognos / Otto Gøye / Dorthe Gøye / Margrethe Gøye

(1565-1610) Peder Brahe

(1610-1647) Otto Marsvin

(1647-1686) Hans Friis til Clausholm

(1686-1708) Conrad greve Reventlow

(1708-1718) Sophie Amalie von Hahn

(1718-1730) Kong Frederik 4.

(1730-1743) Kong Christian 6.

(1743-1757) Christian von der Maase

(1757-1800) Matthias Wilhelm Huitfeldt

(1800-1815) Hans Heinrich Friccius von Schilden-Huitfeldt

(1815-1819) Frederikke Juliane Mathiasdatter Huitfeldt

(1819-1859) Rosalie von Oppen Schilden

(1859-1906) Sophie Magdalene baronesse Berner-Schilden-Holsten

(1906-1925) Adam Christopher lensbaron Berner-Schilden-Holsten

(1925-1928) Hans Heinrich Adam lensbaron Berner-Schilden-Holsten / Jørgen Alexander Adam Berner /

                   Ebbe Helmuth Adam Berner

(1928-1955) Hans Heinrich Adam lensbaron Berner-Schilden-Holsten

(1955-1977) Henrik Alexander Berner

(1977-1985) Henrik Alexander Berner / Kim Alexander Berner

(1985-20xx) Kim Alexander Berner


Clausholm

Livsstilsmesse Clausholm Slot 30. maj – 1. juni 



 




Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.317 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• BrejninggårdBrejninggårds østfløj, opført omkring 1580 af adelsmanden Hans Lange, er en af landets...
• - MidtjyllandDe midtjyske herregårde ligger tæt på Djursland. Der findes kun fåherregårde i...
• LøvenholmLøvenholm er opstået af det middelalderlige klostergods Gjesingholm. Den magtfulde...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os