Logo

Gjessinggaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gjessinggaard

 

● Region Midtjylland - Randers Kommune

● Adresse: Udbyhøjvej 496, 8930 Randers NØ, gjessinggaard.dk,

● Ejer: Peter Emil greve Bernstorff

● 605 ha landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning - oplevelsesøkonomi

● Den trelængede hovedbygning er opført i midten af det 18. århundrede

 

Det er især slægten Folsach, der har skabt og formet Gjessinggaard, som den står i dag.

Hans Folsach opførte den trefløjede hovedbygning i midten af 1700-tallet. Over 100 år senere gennemførte efterfølgeren Frederik von Folsach omfattende moderniseringer af Gjessinggaards landbrug.

Hans Folsach brugte det gamle voldsted til sin nye bygning i 1740'erne, og han fyldte voldgravene ved hjælp af opdæmninger.

Byggeriet stod færdigt i 1747, en smuk, trefløjet borggård i én etage.

 


 

Hovedbygning

Hans Folsach anvendte utvivlsomt den gamle bygnings sokkel og muligvis også dele af det gamle murværk. I kælderen under hovedfløjens nordlige ende er der således fundet rester af en gammel kampestenssokkel. Den grundmurede midterfløj blev flankeret af to lange sidefløje af bindingsværk. De to blev dog allerede skalmuret i 1770-1780. Midterfløjen har en markant, gennemgående gavlkvist på midten med svungne gavlkamme. Foran ligger en dobbelt granittrappe, og herpå blev anbragt en romansk døbefont.

 

Alle vinduer har knækkede indfatninger. I facadernes sandstenspynt, især omkring vinduerne, i kvistgavlene og i portalen mod gården, er der motiver, som viser, at det enten kan være N. H. Rieman eller Jens Jensen Mørup, der har udført arbejdet. I 1962 fandt man desuden ud af, at vinduerne har været omkranset af Louis-Seize ornamenter: vaser og draperier i rødbrune farver, der senere er malet over.

 

Sidefløjene havde lange gange langs gårdspladsen og store, kvadratiske rum for enderne.

Bygningen står hvidkalket, men var oprindeligt gul med hvide fuger. Hovedbygningen og voldgravene er fredede.

 

Andre bygninger

Hans Folsach byggede også en ny avlsgård af bindingsværk: et trefløjet anlæg, der åbnede sig mod borggården og spejlede hovedbygningen. Det er en byggeplan, der var meget anvendt i baroktiden.

1897-1912 blev avlsgården bygget om, da Frederik von Folsach gennemførte store restaureringer på stedet. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Gjessinggaard

 

Omgivelser

Hans Folsach nyanlagde muligvis haven i midten af 1700-tallet. Herfra stammer også en te-pavillon af bindingsværk. 

 

Historie

Den første sikre beretning om Gjessinggaards historie stammer fra 1473, hvor gården blev overdraget til Oluf Friis. Han tilhørte familien Munk (Lange), havde i flere år været slotsfoged på Kalø og i 1486 ledede han retsmøderne i Øster Lisberg herredsret.

 

Da Oluf Friis døde, kom Gjessinggaard til hans halvsøster Birgitte Ottesdatter. Hun var gift med Niels Munk, der hørte til Vinranke-Munk'ernes slægt, så dem kom Gjessinggaard også til at høre under. Gennem 1500-tallet tilhørte Gjessinggaard Munk-slægten. Christen Munk udvidede Gjessinggaards jorder ved at erhverve og nedlægge det nærliggende Bjerregaard. Han blev i 1612 begravet i Tvede kirke, hvor han i 1584 havde ladet tårnet hvælve og gøre færdigt til begravelsessted for slægten. Han forærede også kirken altertavle og prædikestol og rejste en ligsten for sig selv og hustruen Anna Skram.

 

De fik ingen børn, så Gjessinggaard kom til hans søster Kirsten Munk. Seks år senere købte Iver Juul Gjessinggaard af hende. Da var gården igen blevet stærkt reduceret og havde kun få fæstegårde: en gård i Skalmstrup, to gårde og to bol i Tvede, Gjessinggaards mølle, en gård og syv huse i Øster Tørslev, et bol i Ilshøj og et stykke skov kaldet Havn. Iver Juul udvidede både hovedgårdens jorder og bøndergods betydeligt, især da han købte Hungstrup i 1621.

 

Sønnen Malte Juul overtog Gjessinggaard i 1627, men den fik ikke så meget opmærksomhed som hans sjællandske og skånske godser. Hans datter Margrethe Juul arvede gården, som kom til hendes mand Mourids Podebusk i 1661. Da var gården og dens omkringliggende jord og skove blevet stærkt medtaget af 1600-tallets gentagne krige med Sverige, fremgår det af jordebogen fra det år. Parret opholdt sig mest på deres fynske gods, og Gjessinggaard har sandsynligvis været forpagtet bort det meste af Mourids Podebusks ejertid. I en periode i 1680'erne har den endda måske været pantsat til Frederik von Vittinghof. Da datteren solgte gården til Gothard Braem i 1713, var antallet af fæstegårde dog blevet forøget.

 

Den nyadlede Gothard Braem var søn af Aarhus-bispen Johan Braem. Hans bedstefar Gotthard Braem var en storkøbmand fra Hamborg og en af Danmarks førende handelsmatadorer i København i 1500-tallet. Bedstefaderen og hans bror stod for at organisere den danske hvalfangst i Grønland i 1633, og som minde herom brugte det nyligt adlede barnebarn en springende hval i sit våbenskjold. Men glæden var kort: da han døde i 1733 ugift og forgældet, gik samtlinge arvinger fra arv og gæld.

 

Gjessinggaard blev derfor sat til salg, og i 1734 købt af amtsforvalteren Hans Folsach. Denne slægts tilknytning til gården skulle blive anderledes langvarig. En lighed var dog, at der også var købmandsblod i denne families årer: Hans Folsach var søn af Præstø-købmanden Michael Thomassen, men han og hans søskende valgte at tage deres moders navn. Hans Folsach var en langt mere energisk og driftig mand end sin forgænger. Den smukke hovedbygning på Gjessinggaard er et eksempel på det. Derudover skal han have vist "omhyggelighed for skolevæsenet og deslige ting". I 1749 blev han etatsråd, og da han døde ni år senere, blev han begravet i Tvede kirke, hvor der er et epitafium over ham og hans to hustruer.

 

Sønnen Christian Michael Folsach blev adlet i 1760, og i den anledning indrettede han en stor sal i hovedfløjen med portrætter af danske konger frem til Frederik V (1723-1766). I kongesalen findes smukke, håndlavede tapeter, udført af Folsachske kvinder, og i hallen er der senere hængt billeder op af efterfølgende regenter.

 

Efter endnu en Hans von Folsach arvede to brødre Gjessinggaard i 1830. De havde gården i fællesskab indtil Johannes von Folsach blev eneejer. I de næste 40 år skete der ikke mange forandringer på Gjessinggaard, da han var en meget konservativ mand, der var indædt modstander af alt nyt og moderne. Da der blev indført regelmæssig postomdeling i landdistrikterne, foretrak han selv at hente sin post i Randers, frem for at lade postbudet komme ind på gården. I et lille skovstykke, der hørte til gården, forbød han al fældning, og det skal derfor være begyndt at ligne en urskov. På ét punkt gav han sig, og det var ved ophævelsen af hoveriet i begyndelsen af 1850'erne, men også på det punkt var han dog blandt de sidste godsejere i Danmark. Ingen af fæstegårdene blev i hans ejertid solgt til selveje.

 

Halvbroderens søn Frederik von Folsach arvede gården ved Johannes von Folsachs død i 1878. Nevøen stod nu over for et kæmpearbejde med at reformere driften og indføre tidssvarende metoder i landbruget. Bygningerne var også ret medtagne, og ud over at renovere dem indrettede han også den smukke forhal, som bl.a. er udsmykket med ejernes våbenskjolde.

 

Christian Caspar von Folsach overtog styrelsen af Gjessinggaard allerede i 1894, men ejede den først efter farens død syv år senere. Han fortsatte salget af fæstegårdene, som hans far havde påbegyndt, og forøgede samtidig selve hovedgårdens jordareal. Under en restaurering i 1912 nedbrød Christian Caspar von Folsach en mur, som indhegnede gården mod vest. Han satte også de gamle voldgrave i stand og opførte en bro til indkørslen.

 

Ejere af Gjessinggaard

(       -1473)     Philip Ottesen Munk Lange

(1473-1500)     Oluf Friis (Munk Lange)

(1500-1504)     Niels Munk

(1504-1504)     Birgitte Ottesdatter Bøjstrup, gift Munk

(1504-1545)     Otte Munk

(1545-       )     Niels Ottesen Munk

(1566-1612)     Christen Nielsen Munk

(1612-1618)     Kirsten Munk, gift Krag

(1618-1627)     Iver Juul

(1627-1648)     Malte Juul

(1648-1651)     Anne Ramel, gift Juul

(1651-1661)     Margrethe Juul, gift Podebusk

(1661-1700)     Mourids Podebusk

(1700-1713)     Anna Sidonia Mouridsdatter von Podebusk

(1713-1733)     Gothard Braem

(1734-1758)     Hans Folsach

(1759-1793)     Christian Michael von Folsach

(1793-1830)     Hans von Folsach

(1830-1838)     Hans von Folsach

(1830-1878)     Johannes von Folsach

(1878-1894)     Hans Frederik Johannes Peter von Folsach

(1894-1950)     Christian Caspar von Folsach

(1950-1977)     Hans Michael von Folsach

(1977-20xx)     Peter Emil greve Bernstorff

 

Gjessinggård er en gammel sædegård som ligger i Tvede Sogn, Nørhald Herred,Randers Amt, Randers Kommune. Den barokke hovedbygning er opført i 1747.

Historisk træder gården først sikkert frem i 1473, da den ejedes af lensmanden på Kalø, Oluf Friis. Herregården var i slægten Von Folsachs eje fra 1734 til 1977.

Gjessinggård Gods med Vestervang er på 770 hektar, heraf 550 hektar landbrug og 220 hektar skovbrug.

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 834 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• DemstrupDemstrup kendes tilbage til 1404, hvor den blev ejet af Erik Nielsen Gyldenstierne, der...
• BjellerupBjellerup fungerede i 1400-tallet som ladegård for Mariager Kloster, men det er uvist...
• DemstrupDemstrup kendes tilbage til 1404, hvor den blev ejet af Erik Nielsen Gyldenstierne, der...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os