Logo

Gl. Estrup - Gammel Estrup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gl. Estrup - Gammel Estrup

 

• Region Midtjylland, Djursland, Norddjurs Kommune, 19 km øst for Randers

• Adresse: Randersvej 2, 8963 Auning. Telefon: 86 48 30 01. gammelestrup.dk

• Herregårdsmuseum i hovedbygning, landbrugsmuseum i avlsbygninger Park med orangeri.

   Restaurant og cafe. Åbent året rundt

• Den selvejende institution Jyllands Herregårdsmuseum. Landbrugsmuseet under Landbrugsministeriet

• 64 ha

• Opført omkring 1590. Ombygget og udvidet i begyndelsen af 1600-tallet. Ombygninger omkring 1750

 

Gl. Estrup fremtræder i den særegne stil, der betegnes som gotisk renæssance. Borgen er opført i slutningen af 1400-tallet af Lave Brok. Broks stenhus blev ombygget til den nuværende skikkelse omkring 1617 af Brokslægtens sidste mand rigsråd Esge Brok. Svigersønnen Jørgen Skeel overtog Gl. Estrup i 1625, og godset tilhørte indtil 1926 Skeel/Scheelslægten. Herregårdsmuseet på Gl. Estrup blev oprettet i 1930. I dag huser det statelige bygningsværk Jyllands Herregårdsmuseum.

 

 

Gl. Estrup - Gammel Estrup

 

• Bygningen

Gl. Estrups røde mure rejser sig i tre etager på et snævert voldsted omgivet af vand på alle sider. Det trefløjede anlæg er opført af munkesten. De op til tre meter tykke mure er dækket af et rødt teglhængt sadeltag, der afsluttes med kamtakkede gavle. Hovedfløjen er den vestvendte portfløj med fremspringende porttårn kronet med en blændingsprydet gavl. Vestfløjen flankeres af ottekantede hjørnetårne, hvis flade tag krones af en balustrade. To trappetårne med kobbertag og lanternespir rejser sig fra den lukkede gårdsplads, som mod øst afgrænses af en lav mur.

 

Gl. Estrup - Gammel Estrup

Borggården. På vestfløjen ses tydelige spor efter de gotiske spidsbuede vinduer. 


Gl. Estrups ældste murværk findes i den nuværende portfløj. Vestfløjen, hvis to nederste etager rummer resterne af ridderen Lave Broks »stenhus«, opført i slutningen af 1400-tallet. De svære ydermure er op mod tre meter tykke og står over et fundament med kælder formet af granitkvadre. Mod gårdspladsen ses i murværket en tilmuret dør og flere tætsiddende, tilmurede gotiske vinduer. Lave Broks stenhus har som tidens adelsborge været afsluttet med en udkraget vægtergang med skydeskår og skoldehuller under tagskægget.

 

Da Esge Brok, bygherrens oldebarn, i begyndelsen af 1580' erne overtog det middelalderlige gods, var borgen i forfald. Kort efter år 1600 begyndte den nyudnævte rigsråd ombygningen af den fædrende gård. I hans bevarede dagbog kan byggeriet på Gl. Estrup følges: Som arkitekt valgtes en lokal, Mathias Bygmester fra Randers, der imellem 1604 og 1617 arbejdede for Esge Brok på Gl. Estrup. Sammenlignet med ældre og samtidige byggerier repræsenterer Mathias Bygmester en konservativ tradition, hvor gotikkens kamtakker og blændinger og den begrænsede brug af sandstensornamentik peger bagud mod senmiddelalderen snarere end mod Chr. 4.'s pragtlystne renæssance.

 

Mathias Bygmesters værk omfatter opførelsen af sydfløjen med anvendelse af den ældre bygnings mursten, samt hovedfløjen, hvor der i nogen grad er tale om en ombygning af Lave Broks vandborg med tilføjelse af portpartiet og den øverste etage som erstatning for det gamle skytteloft med vægtergang. Nordfløjen, som tidligere havde haft portgennemkørsel med tilhørende pælesat vindebro over voldgraven, blev nedrevet. Formentlig påbegyndte bygmesteren opførelsen af en nordfløj, men anlægget var ikke afsluttet ved Esge Broks død i 1625. En række bygningsdetaljer, som f.eks. de fornemme spindeltrapper, minder om tilsvarende på Sostrup, hvor Mathias Bygmester også må have virket i de første år af 1600-tallet.

 

Og det blev netop Sostrups ejer, svigersønnen, rigsmarsk Jørgen Skeel, der afsluttede byggeriet efter Esge Broks død med opførelsen af vestfløjens to markante hjørnetårne henimod 1630. Skeel døde i 1631. Det nordvestre tårn blev sammen med nordfløjen fornyet i midten af 1700-tallet ved N.H. Rieman. Fornyelsen er ret godt afstemt med Mathias Bygmesters hovedværk.

 

Gl. Estrup - Gammel Estrup

Det blå tårnværelse med kalkmalede draperier udmærker sig blandt Gl. Estrups mange attraktioner.

 

• Interiør

Ved fundats af 1930 oprettedes Jyllands Herregårdsmuseum i Gl. Estrups hovedbygning. Efter Christen Scheels død i 1926 havde arvingerne ved en række auktioner afhændet næsten alt indbo. Museet begyndte således på bar bund, men i årenes løb er det lykkedes at generhverve meget betydelige dele af det originale inventar og malerier. Det velbevarede indre, der er præget af ombygninger i 1700-tallet, er siden 1950'erne blevet grundigt restaureret. Under vestfløjen ses stadig de senmiddelalderlige tøndehvælvede kældre.

 

Gl. Estrup - Gammel Estrup

 

Sydfløjens hvælvede kælder båret af runde piller stammer formentlig fra Mathias Bygmesters tid i begyndelsen af 1600-tallet. Over kældrene finder man bl.a. kapellet indrettet i midten af 1600-tallet. Spindeltrapperne leder op til de øvre etager, hvor sale og rum fremtræder under svære bjælkelofter med malede paneler. Fremhæves skal riddersalen med flamske 1600-tals gobeliner med fremstillinger af Skeel-slægtens herregårde og det blå tårnværelse i sydtårnet med væggene malet med draperiefterligninger. I herregårdens egen kulisse kan man vandre gennem stilarternes historie og herregårdslivets forskellige aspekter.


Gl. Estrup - Gammel Estrup

 

• Omgivelser

Vest for hovedbygningen umiddelbart uden for voldstedet breder det vældige avlsgårdskompleks sig. Staldbygningerne og agerumsladen stammer fra begyndelsen af 1600-tallet. Komplekset indgår nu i Dansk Landbrugsmuseum, der i 1969 blev flyttet til Gl. Estrup. I avlslængerne er opmagasineret over 25.000 landbrugsredskaber, hvortil føjer sig et i 1996 åbnet »besøgsmagasin«. Udstillingsarealet er blevet udvidet betydeligt i 1978 og 1988. Foruden den faste udstilling »Landboliv i 200 år« viser Landbrugsmuseet skiftende instruktive særudstillinger med udgangspunkt i vort hovederhverv.


Gl. Estrup - Gammel Estrup

Orangerier i parken nord for hovedbygningen. 


Gl. Estrups 5 ha store park på nordsiden af voldgraven er også et besøg værd. Haven rummer rester af det oprindelige barokanlæg med en langstrakt parterrehave omkranset af hække. I centrum af en buksbomkantet korsgang står et springvand. Mod nord afgrænses parterreanlægget af to små orangeribygninger opført omkring 1722. I plænerne ses bede med historiske roser m.v. Parterrehavens akse fortsætter nord for orangeriet med en lindealle.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1340 Borgen indgår i forhandlingerne mellem Valdemar (Atterdag) og de holstenske grever om genetableringen af det danske kongerige.

1359 Valdemar Atterdag angriber og erobrer de private borganlæg herunder Estrup på Djursland.

1441 Lave Brok overtager Estrup og opfører en sengotisk vandborg.

ca. 1590 Nuværende anlæg kaldet Gl. Estrup opføres på fundamenterne af Lave Broks borg.

1625 Rigsråd Jørgen Skeel overtager Gl. Estrup.

1926 Grev Christen Scheel dør, og gården med indbo sælges efter 300 år i familiens eje.

1930 Godsejer Valdemar Uttental opretter Jyllands Herregårdsmuseum på Gl. Estrup.

1972 Dansk Landbrugsmuseum åbner i Gl. Estrups avlsbygninger.

 

• Historie

(Gl.) Estrup dukker frem af historiens mørke i 1340 i forbindelse med Valdemar Atterdags forlig med den myrdede grev Gerts sønner. En af forligets detaljer var, at Estrup skulle tilbagegives til Anders Jensen (Brok). Valdemar Atterdag gik herefter i gang med genrejsningen af riget. Det gik ikke helt så let, som han havde ønsket sig. Især var de jyske herremænd, der ikke ønskede en alt for stærk kongemagt, genstridige. Og i 1359 måtte Valdemar så under et af de jyske stormandsopgør ødelægge den borg, han selv 20 år tidligere havde udvirket tilbagegivet til slægten. Det hjalp åbenbart, for de næste generationer Brok var kongetro mænd, uden at deres skæbne blev fredfyldt af den grund. Som kongelig lensmand i Vendsyssel blev Esge Jensen Brok således nedslagtet af de pr. tradition oprørske vendelboer i 1441.

 

De vrede bønder splittede hans lig i syv dele, et for hvert herred i Vendsyssel. Siden blev bondehæren massakreret af den krigsvante nyudnævnte konge, Christoffer af Bayern.

100 år senere var det Niels Brok til Estrup, der i Danmarks sidste borgerkrig måtte lade livet den 16. oktober 1534, da Skipper Clements bondehær bankede det adelige rytterkorps på plads i de sumpede arealer ved Svenstrup Å syd for Ålborg.

 

Sønnen Lave Nielsen Brok faldt 20 år senere i 1565 i Den Nordiske Syvårskrigs største landslag ved Svartea i Skåne. Det er egentlig ikke så underligt, at Esge Brok byggede sin borg som en veritabel fæstning, da han efter sin europæiske dannelsesrejse vendte hjem til det fædrende gods omkring 1580. Men Brokslægtens mandslinie uddøde med ham i 1625.

 

Gl. Estrup kom derefter i Skeelslægtens eje gennem datteren Jytte Broks giftermål med Jørgen Skeel. Med Gl. Estrup og Sostrup som de vigtigste besiddelser oprettede oldebarnet kammerherre Christer, Skeel grevskabet Scheel i begyndelsen af 1700-tallet. Godset arvedes i lige linie frem til lensafløsningens tid. Skeelslægtens gravkapel med et overdådigt mausoleum over Jørgen Skeel d.y findes i Auning Kirke øst for Gl. Estrup.

 

Ved hofjægermester Christen Scheels død 1926 opgav arvingerne at føre godset videre. Hovedbygningen blev i 1928 købt af grosserer Valdemar Uttental til Løvenholm, Christen Scheels svigersøn, og i 1930 skænket til det ved fundats oprettede herregårdsmuseum.

  

Gl. Estrup - Gammel Estrup

Udsigt gennem Gl. Estrups portfløj mod vest mod det store avlsgårdsanlæg fra 1600-tallet og det bagvedliggende bakkelandskab med det 80 m høje Helligbjerg.


Ejere af Gammel Estrup

(1340-1355) Anders Jensen

(1355-1372) Johanne Brock gift Jensen (enke)

(1372-1408) Jens Andersen Brock (søn)

(1408-1441) Eske Jensen Brock (søn)

(1441-1505) Lave Eskesen Brock (søn)

(1505-1529) Kirsten Pedersdatter Høg gift (1) Brock (2) Lykke (enke)

(1529-1534) Niels Lavesen Brock (søn)

(1534-1544) Jytte Podebusk gift (1) Brock (2) Gyldenstierne (enke)

(1544-1565) Lave Nielsen Brock (søn)

(1565-1580) Margrethe Eskesdatter Bille gift Brock (enke)

(1580-1625) Eske Brock (søn)

(1625) Jytte Eskesdatter Brock gift Skeel (datter)

(1625-1631) Jørgen Skeel (ægtemand)

(1631-1688) Christen (Jørgensen) Skeel "den rige" (søn)

(1688-1695) Jørgen (Christensen) Skeel (søn)

(1695-1731) Christen (Jørgensen) Skeel (søn)

(1731-1786) Jørgen (Christensen) greve Scheel (søn)

(1786-1825) Jørgen Christensen greve Scheel (sønnesøn)

(1825-1844) Christen (Jørgensen) greve Scheel (søn)

(1844-1855) Christiane Pind gift Scheel (enke)

(1855-1889) Jørgen (Christensen) greve Scheel (søn)

(1889-1918) Christiane Munck gift Scheel (enke)

(1918-1926) Christen (Jørgensen) greve Scheel (søn)

(1926-1928) Frederik Legarth (slottet + vestre skov del)

(1926-1927) Christen (Jørgensen) greve Scheels dødsbo (østre skov del)

(1927-1928) Valdemar Uttental (østre skov del)

(1928-1930) Valdemar Uttental (slottet + alt skoven)

(1930-20xx) D.S.I. Jyllands Herregårdsmuseum (slottet)


(1930-1937) Frederik Legarth (avlsgården)

(1937-1942) Iskov (avlsgården)

(1942-1946) J.L. Meulengracht (avlsgården)

(1946-1950) Einar Hansen (avlsgården)

(1950) Hansen / Andersen (avlsgården)

(1950-1957) Th. Nielsen (avlsgården)

(1957-1970) E. Holck Gregersen (avlsgården)

(1970-1985) Sønderhald Kommune (avlsgården)

(1985-1995) Karien Dinesen (avlsgården)

(1995-) Jørgen Mahler (avlsgården)


Gl. Estrup - Gammel Estrup

Våbentavle fra 1859 på trappetårn i borggården med våbenskjoldet for greve Jørgen Scheel.


Gl. Estrup - Gammel Estrup

Gammel Estrup set fra parken mod nord.


Gl. Estrup - Gammel Estrup

Gammel Estrup set fra sydøst.


Herregårdsmuseet Gammel Estrup på Djursland skal have tømt voldgravene for 3600 kubikmeter slam for redde bygningen. Det er 50 år siden, voldgravene rundt om Gammel Estrup Herregårdsmuseum sidst blev tømt. Museet besøges hvert år af knap 100.000 turister.


Der er for lidt vand i voldgravene rundt om herregårdsmuseet Gammel Estrup på Djursland.

Derfor skal gravemaskiner og amfibiekøretøjer nu hjælpe med at bevare det 700 år gamle museum.

Den lave vandstand er nemlig et problem, fordi herregården er bygget på pæle.


- Hele bygningen er påvirkelig af vandspejlet, så hvis det forsvinder, så vil bygningen over en årrække sætte sig, som det hedder.

I den indre voldgrav, hvor det står værst til, kan der kun tømmes 30 centimeter ad gangen, da det kan medføre permanent skade på herregården, hvis alt vandet fjernes i et hug. Pælene, bygningen står på, skal nemlig hele tiden have en vandoverflade at støtte sig på.


- Hvis ikke slammet blive fjernet, så vil manglen på vand over tid give sådan nogle store stød op igennem hele bygningen, der højst sandsynligt vil slå nogle store revner i alt murværket:  Hvis det bliver rigtig slemt et sted, så kan vi risikere, at bygningen vil falde sammen.

Den omfattende oprensning af voldgravener forventes afsluttet i marts måned 2017, og når den er færdig, vil der efter planen være i alt 3,6 millioner liter rent vand rundt om Gammel Estrup.


Gl. Estrup - Gammel Estrup



 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.696 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Lykkesholm (Djursland)Lykkesholms nyklassicistiske hovedbygning er opført i 1804. Til Lykkesholm hører en have...
• StenaltStenalt blev første gang omtalt i middelalderen, hvor den i en lang periode blev ejet af...
• ØrbækgaardØrbækgaards hovedbygning er et grundmuret, hvidkalket hus med kamtakkede gavle
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os