Logo

Høegholm Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Høegholm Gods 

 

Gården blev i 1681 omdøbt fra Bjørnholm til Høegholm, hvilket den stadig hed i 2013. Gården blev i 1681 en del af baroniet Høegholm, der udover Bjørnholm bestod af gårdene Fævejle og Lykkesholm.

Høegholms nuværende hovedbygning stammer fra slutningen af 1800-tallet og ligger på resterne af det voldsted, hvor det gamle Bjørnholm lå.

Den nuværende hovedbygning blev opført mellem 1888 og 1889 og er i nygotisk stil.

 

Høegholm Gods

Høegholmvej 6

8570 Trustrup

Region Midtjylland - Syddjurs kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Christian Schmidt, Linda Schmidt

Telefon: 86 36 33 52

Godsets størrelse: 320 ha + 7 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Fævejle, Lykkesholm (Djursland), Skærsø, Gammel Ryomgaard

Bemærkninger: Hed tidligere Bjørnholm

 

 

Hovedbygning

I 1788 valgte Pauline Sehested at bygge en ny hovedbygning, der erstattede den ældre bindingsværkbygning. Den nye hovedbygning blev opført ved Anders Kruse og var i to etager med midtrisalit.

 

Mellem 1888 og 1889 blev gårdens nuværende hovedbygning opført af daværende ejer Carl Christian Emil Suhr Kirketerp. Hovedbygningen er af røde mursten og fremstår nygotisk stil med kamtakkede gavle og skifertag. Midtaksen har en gennemgående gavlkvist i to etager, mens resten af bygningen er opført i en etage.

 

Hovedbygningen ligger højt, da den er opført på resterne af et gammelt voldsted, hvorpå også det gamle Bjørnholm har ligget.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

 

Andre bygninger

Syd for hovedbygningen ligger avlsbygningerne, der er opført i bindingsværk med skifertag på en sokkel af kampesten. 

Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.

 

Omgivelser

Til gården hører en stor have og træbeplantning. En lindeallé fører op mod hovedbygningen. I den tilhørende skov er der bevaret en stensat ulvefælde. 

 

Ejerhistorie

I 1300-tallet var slægten Hvide i besiddelse af Høgholm, der på daværende tidspunkt hed Bjørnholm. Stig Andersen Hvide nævnes således i 1331 som ejer af gården. Han opførte i de efterfølgende år borgen Bjørnholm, hvorfra han ledede den jyske adels oprør mod kongemagten. Oprøret kostede grev Gert livet og banede vejen for, at Valdemar Atterdag (1329-1375) blev dansk konge i 1340. Efter at have støttet kong Valdemar blev Stig Andersen Hvide statholder i Estland. I 1350'erne fratog kongen Stig Andersen Hvide en stor del af de godser, der var kommet i hans besiddelse under grev Gert.

 

I 1358 blev Stig Andersen Hvides søn og broder dræbt sammen med Niels Bugge i Middelfart. Sammen havde de tre adelsmænd formet en koalition mod Valdemar Atterdag, for hvem drabene kom vældigt belejligt. Valdemar Atterdag fralagde sig dog ethvert ansvar for drabene og et par lokale fiskere blev dømt for forbrydelsen. Stig Andersen Hvide overdrog Bjørnholm til hans dræbte søn Ove Stigsens to sønner, Jens og Anders Ovesen Hvide. Gården blev således delt mellem de to brødre efter Stig Andersen Hvides død i 1369. I den efterfølgende tid var Bjørnholms ejerforhold kendetegnet ved, at gården var delt på flere hænder.

 

Otte Nielsen Rosenkrantz, der i begyndelsen af 1400-tallet var kommet i besiddelse af Bjørnholm, udkøbte i 1440'erne flere af sine mange medejere til gården. I 1459 tildelte Christian I (1426-1481) Bjørnholm birkeret, hvilket betød, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor Otte Nielsen Rosenkrantz kunne udnævne og aflønne dommerne. Endvidere spillede Otte Nielsen Rosenkrantz en stor rolle i det politiske liv, hvilket især tog fart efter Christian I's tronbestigelse i 1448. Som rigshofmester deltog han i Christian I's norske håndfæstning samt forliget om Gotland og Ribeprivilegiet i 1460.

 

Otte Nielsen Rosenkrantz døde i 1475, hvorefter gården blev arvet af sønnen Erik Ottesen Rosenkrantz, der trådte i sin faders fodspor og blev rigshofmester. Efter hans død i 1503 overgik gården til sønnen Niels Eriksen Rosenkrantz, der dog allerede gik bort i 1516. Bjørnholm blev arvet af sønnerne Henrik og Christoffer Nielsen Rosenkrantz, der begge døde barnløse.

 

Gården blev igen delt på flere hænder, og i den følgende tid fik flere forskellige adelsfamilier således del i den. Først i begyndelsen af 1600-tallet med Just Høg Banners overtagelse af gården blev Bjørnholm igen samlet på en hånd. Just Høg Banner døde i 1649 og overlod gården til sønnen Erik Høg Banner. I 1673 døde Erik Høg Banner og Bjørnholm blev arvet af sønnen Iver Juul Høg, der i 1681 fik tilladelse til at oprette baroniet Høegholm. Dette betød samtidig, at Bjørnholm skiftede navn til netop Høegholm. Iver Juul Høg døde dog allerede i 1683, hvorefter enken Helle Trolle i 1689 giftede sig med Palle Krag. Sønnen Niels Trolle Høg, der havde arvet baroniet efter faderen, døde barnløs i 1700, hvorefter baroniet tilfaldt Helle Trolle. Efter hendes død i 1722 overgik det til Christian Danneskiold-Samsøe.

 

Sønnen Frederik Danneskiold-Samsøe blev baroniet Høegholms ejer efter faderen, der døde stærkt forgældet i 1728. Frederik Danneskiold-Samsøe havde også selv svært ved at holde styr på økonomien og var derfor nødsaget til at sælge ud af sine godser. I 1748 fik han kongelig tilladelse til at ophæve baroniet Høegholm og solgte det i 1753 til Adam Gottlob Moltke, der dog allerede i 1754 videresolgte Høegholm.

 

Op gennem 1700-tallet oplevede gården en stor udskiftning af ejere, og fra begyndelsen af 1800-tallet blev godset splittet ad. I 1801 blev Lykkesholm og Fævejle solgt fra, og i 1806 blev påbegyndte man på Høegholm udstykningen af hovedgårdsjorden til selvstændige landbrug.

Poul Marcussen, som havde overtaget Høegholm i 1805, ejede gården frem til 1822. Han var en berømt godsslagter, og Høgholms hovedgårdsjord var da også i høj grad formindsket, da Johannes Emil Adeler i 1822 overtog gården.

 

Johannes Emil Adeler ejede gården frem til 1836, hvor den blev erhvervet af Laurids S. Ingerslev. Han solgte den imidlertid allerede samme år videre til Morten Kirketerp. Høegholm gik herefter i arv i familien indtil 1912, hvor Axel V. Schmidt blev gårdens nye ejer.

Høgholm er i 2013 ejet af Christian og Linda Schmidt.

 

Ejerrække

(       -1369) Stig Andersen Hvide

(1369-       ) Jens Ovesen Hvide

(1369-       ) Anders Ovesen Hvide

(       -1441) Ove Tagesen Reventlow

(       -1441) Henrik Tagesen Reventlow

(       -1444) Mogens Ebbesen Galt

(       -1459) Anders Ebbesen Galt

(       -1446) Holger Munk Lange

(       -1475) Otte Nielsen Rosenkrantz

(1475-1503) Erik Ottesen Rosenkrantz

(1503-1516) Niels Eriksen Rosenkrantz

(1516-1537) Henrik Nielsen Rosenkrantz

(1516-1561) Christoffer Nielsen Rosenkrantz

(1561-1564) Erik Krabbe

(1561-       ) Niels Krabbe

(1561-       ) Morten Krabbe

(       -1612) Christian Krabbe

(1612-       ) Hans Dyre

(1612-       ) Iver Dyre

(1612-       ) Jørgen Kruse

(       -1627) Ellen Rostrup

(1627-       ) Abel Bryske

(1614-1649) Just Høg Banner

(1649-1673) Erik Høg Banner

(1673-1683) Iver Juul Høg Banner

(1683-1700) Niels Trolle Høg Banner

(1700-1722) Helle Trolle

(1722-1728) Christian Danneskjold-Samsøe

(1728-1753) Frederik Christian Danneskjold-Samsøe

(1753-1754) Adam Gottlob Moltke

(1754-1760) Volrad August von der Lühe

(1760-1766) Palle Krag von Hoff

(1766-1785) Johan Frederik Sehested

(1785-1804) Pouline Fabritius de Tengnagel

(1804-1805) H.P. Ingerslev

(1805-1822) Poul Marcussen

(1822-1836) Johannes Emil Adeler

(1836) Laurids S. Ingerslev

(1836-1864) Morten Kirketerp

(1864-1874) Ida Elisabeth Kirketerp

(1874-       ) Carl Christian Emil Suhr Kirketerp

(       -1912) Mathilde Augusta Krüger

(1912-1928) Axel Valdemar Schmidt

(1928-1950) Ruth Dagmar Oline Mønsted

(1950-1977) Kay Mønsted Schmidt

(1977-20xx) Christian Schmidt og Linda Schmidt

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 376 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• RolsøgaardRolsøgaard blev tidligere kaldt Rolsegaard. Den nuværende Rolsøgård udgør et imponerende...
• SkærsøSkærsø blev i 1500-tallet ejet af den velhavende og magtfulde rigshovmester Mogens Gøye,...
• Møllerup GodsGården omtales i en gammel folkevise, hvori Marsk Stig efter mordet i Finderup Lade red...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os