Logo

Hvolgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvolgaard

 

Hvolgaard var Ribebispens len i tiden op til Reformationen i 1536, hvor alt bispegods overgik til Kronen. Hvolgaard var mellem 1870 og 1919 ejet af Ludvig August Steensen-Leth, som kom i pressen på grund af en strid om retten til en herskabsstol i Langskov kirke.

Den gamle Hvolgaard, som omtales i 1775, var en trefløjet borggård i bindingsværk, men præcis hvor gammel den var, er uvist.

Hovedbygningen er i 2013 stadig et trefløjet anlæg. Dette fremstår hvidkalket i én etage.

 

Hvolgaard

Hvolgårdsvej 21

7160 Tørring

Region Midtjylland - Hedensted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Jens Teglgaard Jensen

Telefon 75 73 51 00

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug. Der er registreret 20 firmaer på adressen.

 

 

Hovedbygning

I 1775 bestod Hvolgaards hovedbygning af et trefløjet anlæg i bindingsværk. I 1820 havde gården et grundmuret stenhus i syd med en bred kvist og to sidefløje af bindingsværk. Dette blev afløst mellem 1870 og 1871, hvor daværende ejer Laurids August Steensen-Leth opførte den nuværende hovedbygning. Denne blev opført som et ènetages rødstenshus med høj kælder, gennemgående frontspids og skifertag. Hertil lå to rødpudsede sidefløje, som vist nok er ældre end resten af hovedbygningen. Østfløjen har endvidere rummet et mejeri.

Alle hovedbygningens tre fløje er i 2013 hvidkalkede og herskabelige af udseende.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Der findes kun en ret begrænset beskrivelse af den gamle Hvolgaard fra 1775. Dog beskrives et bryggerhus i avlsgården, et staldhus, et porthus med kornloft, en stor kornlade samt et østligt og et vestligt øksnehus.

Den store, trefløjede avlsgård er ligesom hovedbygningen bygget mellem 1870 og 1871.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Den nuværende hovedbygning på Hvolgaard ligger skønt på en lille bakke i Ølholm ådal. Stedet har utvivlsomt været bebygget siden middelalderen, og rundt om den nuværende bygning er der således spor af grave.

Det var kun en del af det overtagne bispegods, der blev ved med at høre til Hvolgaard. Det bestod af nogle spredte ejendomme, og med tiden skabte herremændene på Hvolgaard - som andre steder - mere sammenhængende godser. Kernen var dog stadig ejendommene i Langskov sogn, som efterhånden blev flere. Ligesom så mange andre steder var fæstegårdene dog i en jammerlig stand efter svenskekrigene i 1600-tallet.

 

Ejerhistorie

Hvolgaards ejerforhold kan spores tilbage til 1434, hvor gården i et dokument omtales blandt Ribe bispestols besiddelser. Hvolgaards tidligere ejer havde været Anders Skeel, som havde testamenteret store dele af sit gods til kirken. Hans familie var imidlertid ikke begejstrede for dette, og derfor måtte ridderen Otte Nielsen mægle mellem familien og bispen, før der blev indgået et kompromis, hvor familien måtte nøjes med interiøret på Hvolgaard, mens godset forblev på kirkens hænder.

 

Herefter tog kirkelige lensmænd sig af driften på Hvolgaard indtil Reformationen i 1536, hvor gården ligesom alt andet bispegods blev inddraget under Kronen. De kirkelige lensmænd blev her erstattet af kongelige lensmænd, og en af disse, Jørgen Sested, købte i 1570 Hvolgaard efter, at han i seks år havde haft godset i forlening. I 1573 fik Maribo Kloster kongelig befaling på at give Jørgen Sested fire gode ege fra klosterhaven således, at han kunne ombygge gården. På dette tidspunkt hørte over 40 fæstegårde og mindre huse til godset.

 

Jørgen Sested var oprindeligt holstener. I begyndelsen af Frederik II's (1534-1588) regeringstid var han tilknyttet kongeriget, først som hofjunker og siden som køgemester. Den sidste titel fik han i 1561, hvilket var samme år, som han havde dræbt en saksisk adelsmand i en duel i København. Drabet havde altså ingen indflydelse på hans karriere. Han ejede og forlenede flere gårde, men trak sig siden tilbage til Holsten.

 

I 1588 købte Albert Friis Hvolgaard. Han ejede også Haraldskær og var af gammel dansk adel. Efter at have tjent ved hoffet blev han lensmand på Riberhus. Han var meget rig og efterlod således en betydelig arv til sine seks døtre. Gennem datteren Else Friis kom Hvolgaard til hendes mand, Henrik Holck. Herefter kom godset til endnu en Friis og siden til Rantzau-slægten, hvor Christopher Rantzau var den sidste mand på gården. Han var tysk rigsgreve samt berømt og berygtet. Berygtet fordi han på Schmoel gods i Holsten havde brændt 18 uskyldige mennesker på bålet for trolddom i 1686, berømt fordi han som den første holstenske herremand gav sine livegne bønder friheden i 1688.

 

I 1680 købte Hans Henrik von Levetzow Hvolgaard, og han var tidstypisk på den måde, at han var en borgerlig mand, der forsøgte at blive adelig. Han var således den første på Hvolgaard af den nye officersadel, der både opnåede adelig rang og med tiden også en betragtelig formue. Hans svigersøn, Detlev von Brockdorff, var af samme støbning og ejede også flere herregårde. Han var chef for et af de nationale regimenter, der var indkvarteret på ryttergodset i Koldinghus og Ribe amter, og han deltog med det under Den Store Nordiske Krig (1700-1721) i kampene i Flandern. Han steg i rang og solgte Hvolgaard til sin kollega og svigersøn, Hieronimus de la Mare. Han solgte gården videre igen to år senere til forpagteren på Møgelkær, Jakob Kruse. Herefter forblev gården på borgerlige hænder.

 

I 1780'erne var udskiftningen af fæstegårdene i fuld gang. Dette betød, at landsbyernes jordfællesskab blev opgivet til fordel for selvstændige bøndergårde med egen jord. Dette tog på Hvolgaard yderligere fart fra 1789, hvor gårdens ejer Anders Kruse fik bevilling til at udparcellere selve Hvolgaard og beholde skattefriheden for hovedgården. Da han døde i 1813, var der således kun 24 husmænd tilbage under godset. Hvolgaard og Langskov kirke blev året efter solgt på auktion.

 

Herefter kom der ofte nye ejere på Hvolgaard. En af de mest bemærkelsesværdige blandt disse var Ludvig August Steensen-Leth, som blev kendt på grund af en proces om retten til en herskabsstol i Langskov kirke. Striden kom endda i pressen og faldt ud til godsejerens fordel, hvilket betød, at han fik sin lukkede stol øverst i den nyopførte kirke. På Hvolgaard sad han som ejer i 49 år, og stod bl.a. for opførelsen af gårdens nuværende hovedbygning. Efter hans død i 1919 var gården igen kendetegnet ved en række hurtige ejerskift.

Hvolgaard er i 2013 ejet af Jens Frede Teglgaard Jensen, som driver landbrug og udlejning på gården.

 

Ejerrække

(       -       ) Anders Skeel

(       -1536) Ribe Bispestol

(1536-1570) Kronen

(1570-1588) Jørgen Sested

(1588-1601) Albert Friis

(1601-1612) Else Albertsdatter Friis, gift Holck

(1612-1624) Henrik Holck

(1624-1625) Anders Friis

(1625-1630) Caspar Rantzau

(1630-1643) Henrik Casparsen Rantzau

(1643-       ) Ida Pogwisch, gift Rantzau

( -1677      ) Christopher Henriksen Rantzau

(1677-1680) Enevold Brochmann

(1680-1696) Hans Frederik von Levetzow

(1696-       ) Detlev von Brockdorff

(       -1722) Hieronymus de la Mare

(1722-1740) Jacob Kruse

(1740-1750) Elisabeth Bang, gift Kruse

(1750-1751) Boet efter Elisabeth Bang, gift Kruse

(1751-1765) Hans Kruse

(1765-1784) Elisabeth Marie de Winding, gift Kruse

(1784-1813) Anders Winding Kruse

(1813-1814) Boet efter Anders Winding Kruse

(1814-1822) Rasmus Ægidius

(1822-1846) Frederik Brechling

(1846-1866) Claus Henrik Jessien

(1866-1868) C.E. Fraas

(1868-1870) Arvinger efterC.E. Fraas

(1870-1919) Ludvig August Steensen-Leth

(1919-1919) Boet efter Ludvig August Steensen-Leth

(1919-1920) J.P. Rasmussen

(1920-1923) J.S. Bech

(1923-1923) J.P. Rasmussen

(1923-1923) Randers Diskontobank

(1923-1936) P. Bogh

(1936-1937) P. Rosesdal

(1937-1942) E. Horn

(1942-1948) Knud Lind

(1942-1948) Thyge Lind

(1948-1951) A. L. Odgaard

(1951-1968) G. E. Odgaard

(1968-2003) Elisabeth Manthos

(2003-20xx) Jens Frede Teglgaard Jensen

 


 

Facebook
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 991 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?