Logo

Karmark Mølle

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Karmark Mølle

 

Karmark Mølles fredede bygninger er fra omkring 1650 og opført i bindingsværk. Vandmøllen blev tilføjet 1809 og laden i 1863.

 

Karmark Møllevej 2, 8850 Bjerringbro

Søren Thorup

Telefon: 86 68 61 48 + 21 35 07 03

Region Midtjylland - Viborg Kommune

Antal bygninger: 4

Komplekstype: Vandmølleanlæg

Bebyggelsestype: Fritliggende ejendom - Andet

Fredningsstatus: Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration

 

I møllens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle i inddeling i lofter, den synlige tagkonstruktion, det bevarede mølleinventar, den ældre elgenerator og batteri samt den traditionelle materialeholdning.

 

Karmark Mølle

 

Karmark Mølle. Vandmøllen (1809), laden (1863), stuehuset (ca. 1650 med senere tilbygning), svinehuset, frisluse med dæmning, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og mølledam.
Fredet 1959. Udvidet 2011.

 

Karmark Mølle

 

Beskrivelse

Karmark Mølle ligger ved Nørreå et par kilometer sydøst for Løvskal. Bag møllegården mod sydvest er åen opdæmmet i en stor møllesø. Stuehuset, der er nord-syd orienteret ligger længst mod syd med en stor, aflang gårdsplads mod nord. Vest for gårdspladsen ligger lade, mølle og svinehus som fritliggende bygninger. Stuehuset er sammenbygget med en nyere, lang længe og et maskinhus, der afgrænser gårdspladsen mod øst. Den østre længe og maskinhuset er ikke omfattet af fredningen. Udover de fredede bygninger omfatter fredningen også frisluse med dæmning, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og mølledam.

Stuehuset er en tretten fag lang enetages bygning opført dels i grundmur og dels i bindingsværk med overvejende nyere, sorttjæret tømmer. Tavl og murværk er pudset og hvidkalket. Bygningen hviler på en støbt sokkel med marksten, og den bærer et halvvalmet stråtag med tørvemønning. I rygningen sidder to nyere, men traditionelt udførte, hvidmalede skorstene, begge er udført med sokkel og krave. Midtfor den vestre langside er en tagskægskvist med et nyere, rundbuet vindue. Herunder er ses hoveddøren, der er en nyere, tofløjet bræddedør med dobbelt slagliste. Foran døren er en lav trappe udført af ældre møllesten og marksten. Stuehuset er sammenbygget med en nyere østlænge via en kort, grundmuret forbindelseslænge, hvor igennem, der er adgang til stuehuset fra gårdspladen. Vinduerne er både ældre og nyere vinduer udført i kopi af de ældre.

Stuehusets indre er præget af en delvis bevaret ældre grundplan, hvor midterskillerummet er bevaret i bygningens midterste del. Der er adgang til stuehuset gennem forbindelsesbygningen, hvori der er indrettet entré. Køkkenet, der ligger i gavlen mod gårdspladsen, er et stort gennemlyst rum, hvorfra der er der adgang til spisestue, forstue og kontor, der vender ud mod Møllesøen og en stor, gennemlyst stue optager længens sydlige gavl. Badeværelse, baggang og soveværelse vender mod bagsiden. I forstuen fører en nyere kvartsvingstrappe til tagetagen, der er indrettet med stuer og værelser i nyere tid. I det indre er materialeholdningen traditionel med nyere bræddegulve med nyere fodpaneler og bræddelofter med synligt, ældre bjælkelag.

 

Der er ligeledes bevaret ældre fyldingsdøre med ældre hængsler og låsetøj. Enkelte døre og gerichter er nyere og udført i kopi af ældre forlæg. Ildstederne i køkken og køkken og stue er opmuret af genbrugte munkesten. Ydervæggene har indvendig isolering og der er nyere klinkegulve i entré og køkken. Tagetagen har ligeledes nyere, traditionelt udførte gulve. Skråvægge og lofter er pladebeklædte. I tagetagens sydvendte stue er skorstenen synlig.  Vinduerne er forsynet med koblede rammer og ældre anverfere og stormkroge. 

Laden er en enetages bindingsværksbygning opført i sort opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Bygningen hviler på en muret, vandskuret sokkel og bærer et halvvalmet stråtag med tørvemønning. Begge er gavle er grundmurede, hvori der sidder tofløjede, sorttjærede revleporte. I langsiden mod gårdspladsen er der en nyere halvdør i midterfaget og fire revleluger fordelt på hver side af dørfaget. Døre og luger er alle sorttjærede. Foran døren er et trappetrin opmuret i marksten. Langsiden mod møllesøen er uden åbninger.

Det indre ses en traditionel indretning i et åbent rum med en køregang langs gårdsiden. Det øvrige gulvareal er indrettet i separate gulve adskilt af ladens synlige, tagbærende konstruktioner, hvor to krydsstillede støttestolper understøtter spærene som igen understøttes af en langsgående stolpekonstruktion. Der er åbent til kip, hvor undersiden af stråtaget og den delvis forstærkede tagkonstruktion er synlig. Ydervæggenes bindingsværk er overkalket, og gulvet er støbt. Laden anvendes til opbevaring og udstilling af ældre mølleinventar.

Møllebygningen er en enetages bindingsværksbygning med høj kælder mod gårdspladsen og fuld kælderetage mod fraløbsrenden bagved, idet bygningen optager terrænnets stejle fald. Bindingsværket mod gårdspladsen og på begge gavle er sortopstolpet med hvidkalkede tavl. Den øverste del af gavlene er beklædt med en lodretstillet bræddebeklædning med et skråtstillet vandbræt nederst. Langsiden mod fraløbsrenden har en kælderetage af grundmur og sortopstolpet bindingsværk. Både tavl og grundmur er udført i blankt, rødt murværk. Den øverste del af denne side har en sorttjæret bræddebeklædning. På denne side ses møllens store overfaldshjul, der forsynes med vand fra møllesøen gennem den ældre, støbte malekarm med stigbord og en træbro over vandrummet. Bygningen bærer et trekvartvalmet stråtag med tørvemønning.

Mod gårdspladsen er der indgang til møllen gennem en nyere, sorttjæret revledør:oran døren er en lille trærampe med lille trappe af sorttjæret træværk. I soklen ses tre små støbejernsstaldvinduer og en revleluge. Der er ligeledes indgang til møllen gennem en nyere, sorttjæret revledør og en i kældertagen mod fraløbsrenden.  Vinduerne er ældre en- eller torammede vinduer med fire eller seks ruder i hver ramme.

I møllebygningen er mølleinventar og gangværk bevaret, herunder to kværne og en valse. Kværnloftet ligger i stueplan, mens tagetagen har været anvendt som kornlager, her ses også den delvis fornyede tagkonstruktion med nyere lægter og undersiden af stråtaget er synligt. I kælderen ses den del af gangværket, der forbinder kværnene med vandhjulet, herunder gravhjul og stjernehjul. Her tillige en tromlesigte og dele af en ældre elgenerator samt batteri, som møllen har drevet før i tiden. I møllebygningen er der traditionelt udførte bræddegulve og -lofter, bindingsværks- og grundmurede vægge er hvidkalkede, mens bræddevæggene er ubehandlede, lofterne har synligt, ældre bjælkelag. Kælderen har et ældre, pigstensbelagt gulv. Møllens lofter forbindes af nyere, traditionelt udførte ligeløbstrapper. Møllen er fuldt funktionsdygtig.

Svinehuset er opført i en etage i hvidkalket grundmur mod gårdspladsen, mens de øvrige sider er i grundmur eller sort opstolpet bindingsværk med tavl i rødt, blankt murværk. Bygningen hviler på en sokkel af marksten, der på bagsiden er høj, i det bygningen optager terrænfaldet mod den bagvedliggende møllestrøm.  Svinehuset bærer et halvvalmet stråtag med tørvemønning. Over den nordre revledør ses et høgab lukket af en sorttjæret revleluge. Mod gården er der to nyere, tofløjede revleporte og to revledøre, der alle er sorttjærede. Vinduerne er ældre støbejernsstaldvinduer med fladbuet eller lige overkant.

Det indre består af to rum med åbent til kip, hvor den fornyede tagkonstruktion og undersiden af stråtaget er synligt.  I begge rum er alle vægge hvidkalkede, mens gulvet i det nordre rum er støbt. Gulvet i det søndre rum har en ældre pigstensbelægning. Svinehusets nordre rum anvendes til opbevaring, mens det søndre er indrettet til udstilling af gamle landbrugsredskaber.

 

Bygningshistorie

Der har ligget en vandmølle på stedet helt tilbage fra 1400-tallet. Den eksisterende møllebygning er opført i 1809 til erstatning for en mølle, der nedbrændte i 1793. I de første år betegnedes møllen som Skjern Mølle, men i forbindelse med et ejerskifte i 1812 fik møllen sit nuværende navn. I 1822 opførtes syd for vandmøllen en stampemølle, som var i drift indtil 1909. Stuehuset stammer fra omkring 1650, men er senere blevet forlænget i begge ender.

 

Stuehuset er i 1997 forbundet med den nye østlænge gennem en nyere forbindelsesbygning. På et ældre foto fra 1900-tallets første halvdel ses det, at stuehuset tidligere har haft en tofløjet fyldingsdør med ruder i den øverste del. Laden er opført i 1863. Den tidligere kostald og maskinhus, den ældre østlænge, er nedrevet før 1992. Der er siden opført en ny østlænge og et maskinhus i samme udstrækning og dimensioner som de gamle bygninger, der tillige er udført i en traditionel materialeholdning.

 

Under den nuværende ejer har hele anlægget gennemgået en gennemgribende istandsættelse, der blev påbegyndt i 1980’erne, hvor der blandt andet blev skiftet stråtag, restaureret murværk og skorstene, udført anlæggelsesarbejder, restaurering af møllen og øvrige avlslænger samt udført gennemgribende istandsættelse og modernisering af stuehusets ydre og indre under hensyntagen til bygningens historie. Restaureringsprocessen blev forestået af blandt andre Erik Einar Holms tegnestue og Arkitekt Jørgen Overbye.

 

kilder: Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status 1993
Kulturstyrelsens sagsarkiv
Bygningshistorisk gennemgang ved Erik Einar Holms Tegnestue, 1993

 

Miljømæssig værdi

Miljømæssig værdi ved Karmark Vandmølle knytter sig til det samlede fredede anlæg med beboelse, svinehus og lade samt den nyere østlænge med maskinhus, der ligger som en samlet kulturhistorisk helhed. Funktionen og oplevelsen af vandmøllen er nært knyttet til vandhjul, malekarm, bagsluse, fraløbsrende og møllesø, der tilsammen danner et unikt historisk Omgivelser.

 

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede bygningsanlæg bestående af stuehus, lade, møllebygning og svinehus. Hertil kommer frisluse med dæmning, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og mølledam. Det samlede Omgivelser omkring Karmark Vandmølle fortæller historien om vandmøllens betydning som oplandsmølle, der havde monopol på maling af korn for et afgrænset opland. Det store anlæg som omfattede både avlsbrug og mølleri vidner om møllens betydning. Hertil kommer bygningernes konstruktion i grundmur, bindingsværk og stråtage med tørvemønning, der er karakteristisk for egnen. Møllens bræddebeklædning mod vandhjul og fraløbsrende har også kulturhistorisk værdi i det træværket som materiale let har kunnet optage og afgive fugt fra de vandrige omgivelser, samt tillige været let at udskifte i tilfælde af råd.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af grundplanen med det delvis bevarede midterskillerum der opdeler bygningen i stue, værelse og forstue mod tilkørselsvejen ved søen, mens baggang, bad og soveværelser ligger vender mod bagsiden. Hertil kommer samtlige ældre bygningsdele, herunder fyldingsdøre med beslagværk og gerichter, murværk og lofternes bjælkelag, der alle vidner om bygningens alder og oprindelige anvendelse som bolig.

I møllebygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede mølleinventar med samtlige detaljer samt den ældre bygningskonstruktion med bræddegulve, kælderens gulv af marksten, ligeløbstrapperne, der forbinder lofterne og hvidkalkede vægge af murværk. Hertil kommer, at mølleværket med alle tilhørende dele er af stor kulturhistorisk værdi, idet maskinen i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Opretholdelsen af møllehjulet og alle funktionsmæssige udvendige og indvendige dele af mølleriet samt bevarede dele af elgenerator og batteri rummer både stor teknisk og kulturhistorisk autenticitet.

I ladens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ladens tagbærende konstruktion, der giver plads til køregang langs siden mod gårdspladsen og inddelingen i gulve. Køregangen med portåbninger i hver ende viser, at laden er en agerumslade, hvor man har kunnet køre vogne igennem og læsse afgrøderne af til opbevaring på ladens gulve. Hertil kommer den enkle materialeholdning med hvidkalkede vægge. 

I svinehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den synlige ældre tagbærende konstruktion, de hvidkalkede vægge og pigstensgulvet.

 

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Karmark Vandmølle knytter sig til det samlede bygningsanlæg og hvis gennemførte homogene materialeholdning i bindingsværk med ubrudte, stråtækte tage og den indbyrdes placering omkring den store gårdsplads danner et helstøbt og særdeles velbevaret eksempel på et mølleanlæg fra omkring 1800. Hertil kommer møllens beliggenhed i dalsænkningen med de tilknyttede nyttehaver ved den opdæmmede møllesø, der udgør et enestående og meget idyllisk Omgivelser.

 

Bærende fredningsværdier

De bærende fredningsværdier ved Karmark Mølle knytter sig til det samlede bygningsanlæg bestående af stuehus, mølle, lade og svinehus og deres indbyrdes placering omkring den store, brolagte gårdsplads, bygningernes konstruktion i pudset grundmur og sortopstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl med alle detaljer, støbte og murede sokler, de ubrudte stråtage med tørvemønninger. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre, portfløje, luger og vinduer samt den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig også til alle dele af vandmøllens ydre mølleværk, herunder vandhjul, malekarm, stigbord, fraløbsrende, frisluse med dæmning og mølledam

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af stuehusets ældre planløsning og alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer herunder døre og gerichter, vinduernes anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning. I lade sig svinehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af de ældre tagbærende konstruktioner, de hvidkalkede vægge, pigstensgulve og støbte gulve. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Udvidelse af fredningen af Karmark Mølle, Karmark Møllevej 2

AFGØRELSE

Kulturarvsstyrelsen har besluttet at udvide den eksisterende bygningsfredning på ejendommen til også at gælde frisluse med dæmning, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og mølledam.

Fredningen omfatter herefter: Karmark Mølle. Vandmøllen (1809), laden (1863), stuehuset (ca 1650 med senere tilbygning), svinehuset, frisluse med dæmning, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og mølledam, Karmark Møllevej 2, matr.nr. 8a, Skjern Hovedgård, Viborg Kommune.

Beslutningen er truffet efter § 3 og § 8, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger.


Se også nabogården Karmark




Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 708 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Alling KlosterAlling Kloster lå ved den sydøstlige ende af Alling Sø i Svostrup Sogn, Gjern Kommune...
• Randrup (Midtjylland)Randrup spillede igennem mange år en stor rolle på Viborg-egnen. Al jorden i Vinkel sogn...
• PalstrupPalstrup tilhørte i slutningen af 1400-tallet det velhavende Tvilum Kloster. Palstrup var...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!