Logo

Katholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Katholm


Katholm

Katholm 1

8500 Grenå

Region Midtjylland - Norddjurs kommune, 6 km syd for Grenå

Offentlig adgang: Ingen offentlig adgang. Ses fra forpladsen

Ejer: Marie Therese Collet

Tlf.: 86 33 17 41. katholm-gods@katholm-gods.dk

Hovedgård: 479 ha Godsets størrelse: 1170 ha (Oplysninger om godsets jordtilliggende er hentet fra godsets hjemmeside 2011)

Funktion: Boligudlejning

Forbindelser: Hessel (Djursland)

• Opført 1588-91, vestfløj tilføjet 1622

 

Katholm hører til Djurslands mange fornemme renæssancegårde. Katholm er opført omkring 1590 utvivlsomt af den samme bygmester, som har opført den 10 km sydligere beliggende Rugård.


 

Katholm

 

Katholm ligger i det skovrige område syd for Grenå. Umiddelbart vest for hovedbygningen løber vejen mod Grenå, der begynder som en af landets flotteste hulveje flankeret af store gamle træer. Den imposante hovedbygning rejser sig på en snæver borgholm omgivet af vand på alle sider. En stenbro fører fra det store ladegårdskompleks over voldgraven til gårdspladsen, der åbner sig mod syd.

 

De to høje sammenbyggede fløje mod nordøst er ifølge murankre opført i henholdsvis 1588 for østfløjens vedkommende og i 1591, nordfløjen. Bygherren var Thomas Fasti og hustru Christience Bryske. Vinkelbygningen er i to etager under et rødt teglhængt sadeltag med svungne gavle og to ottekantede hjørnetårne samt et trappetårn. Katholms grundplan, hjørnetårne og murværk har så mange træk fælles med naboherregården 10 km mod syd, Rugård, der også er opført omkring 1590, at bygmesteren ved de to anlæg må have været den samme.

 

Den lave, uanseelige vestfløj med kamtaksgavl er opført 1622 af rigsadmiral Albert Skeel.

Katholm har siden 1916 tilhørt Colletslægten fra Lundbygård på Sydsjælland.

 

Katholm

Katholm Slot, indgangstunnel for publikum i sidebygning


Katholm


Katholm


Hovedbygning

Det var Thomas Fasti, der mellem 1588 og 1591 opførte den første hovedbygning på Katholm. Fasti lod indledningsvis etablere en sø, så hans nye hovedbygning - som det sig hørte i tiden - kunne ligge omgivet af voldgrave.


Thomas Fasti var ansvarlig for opførelsen af den nordlige og østlige fløj. De to fløje er begge i toenhalv etage over en hvælvet kælder. Den halve etage var som voldgravene et cadeau til tidligere tiders forsvarsfunktioner, idet den rummede et nu overflødigt vægterloft. Tidligere havde man fra vægterloftet brugt at hælde skoldhed væske gennem de såkaldte skoldehuller ned i hovedet på en indtrængende fjende. Men ligesom voldgravene, der tidligere havde været påkrævet for at kunne forsvare gården i urolige tider, var vægterloftet fra og med midten af 1500-tallet mere et udtryk for tidens smag og arkitektoniske tradition.


Nordfløjen har imponerende svungne gavle og har tidligere haft en gennemgående frontspids midtfor. Denne er nu forsvundet. Østfløjen har endnu to kviste mod såvel gård som voldgrav. Fløjens yderside bærer endnu spor af nu forsvundne "hemmeligheder", dvs. toiletter.


I vinklen mellem de to fløje er der opført et firkantet trappetårn, mens Fasti i anlæggets nordvestlige og sydøstlige hjørne opførte to ottekantede tårne. Det østlige tårn, der bærer årstallet 1588 og bygherrens og hans hustrus monogrammer, er nu noget lavere end det vestlige. Formodentligt har de to tårne oprindeligt været lige høje. Det nordlige tårn bærer årstallet 1591.


Nordfløjens gavl bærer præg af, at Fasti havde planlagt et trefløjet anlæg, men af økonomiske årsager måtte holde ved to. Blot 30 år senere opførte Albret Skeel anlæggets tredje fløj, men denne blev blot i én enkelt etage. Gavlen bærer årstallet 1622 og bogstaverne H A S R B F, hvilket står for Herr Albret Skeel Ridder Beate Friis.


Hovedbygningen er efterfølgende blevet renoveret omkring 1690 af Palle Krag og af Wentzel Dinesen i slutningen af 1800-tallet.

I 1918 - umiddelbart efter at han havde overtaget Katholm - lod Holger Collet opføre de to endnu eksisterende udløberfløje på vestfløjen.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.


Andre bygninger

Katholms avlsgård ligger syd for hovedbygning og voldgrav. Det U-formede anlæg består af tre fritliggende hovedlænger. Den tværgående sydlænge, der rummer laden, er opført af Albret Skeel i 1618. Længen, der som hovedbygningen, er opført i røde mursten, har kamtakkede gavle. I 1738 udvidede Peder Rosenørn laden med en magasinbygning.


Den østlige længe er opført 1749, mens vestlængen er opført omkring 1920.

Anlægget består foruden disse tre længer af en række fritstående bygninger opført af flere omgange fra 1850 og fremad.

Disse nyere elementer, bl.a. en hestestald opført i kampesten fra 1935, er trukket længere mod syd, væk fra hovedbygningen og den trefløjede avlsgård.


I midten af 1900-tallet opførte Carl Frederik Collet en række arbejderboliger på godset.

Katholm råder i 2012 over 18 boliger, bl.a. skovløber- og skovfogedboliger, der lejes ud.

Tæt ved hovedbygningen ligger stadig en vandmølle.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede, men trods om-og nybygninger er der tale om et monumentalt anlæg, der i samspillet med hovedbygningen har en kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. 


Omgivelser

Lidt over halvdelen af godsets jordtilliggende på 1170 hektar er skov. Således drives der landbrug på 520 ha, mens resten er skovbrug.

I slutningen af 1800-tallet hørte Glatved Kalkbrud og det tilknyttede udskibningssted under Katholm.


Allerede i 1600-tallet, under Palle Krag, blev herregårdens have berømmet. I Herregårdens nærmiljø findes endnu lindealléer i korsform, ligesom der er spor af en gammel allé i Langbakkeskoven.

En stenbro giver adgang til hovedbygningens gårdsplads og forbinder denne med avlsgården.


Ejerhistorie

Katholm var oprindeligt en bondegård, der tilhørte slægten Strangesen. Omkring 1536 giftede adelsmanden Christen Fasti sig med Anne Clausdatter Strangesen og overtog Katholm, som han gjorde til sædegård. Fasti lagde en del fæstegårde under Katholm, men det var først sønnen Thomas Fasti, der opførte en hovedbygning på gården.


Fra midten af 1500-tallet steg priserne på landbrugsprodukter - ikke mindst korn - i Europa. De høje priser var et incitament til at intensivere hovedgårdsdriften efter europæisk forbillede. En sådan intensivering krævede imidlertid samlede arealer og tilstedeværelsen af fæstebønder, der boede så tæt på hovedgården, at de kunne udøve hoveri.


Thomas Fasti, der havde deltaget i Syvårskrigen, trak sig efter ægteskabet med Christence Gertsdatter Bryske tilbage til Katholm, hvor han - som faren - udvidede jordtilliggendet ganske betragteligt gennem opkøb og mageskifter, dvs. byttehandler.  I kraft af Fastis indsats sluttede Katholm sig - i lighed med bl.a. Rosenholm - til de østjyske godser, der tidligt samlede fæstegodset omkring hovedgården for derved at kunne udnytte de driftsmæssige fordele, dette indebar, og den skattefrihed, som det nærtliggende fæstegods nød.


Efter Fastis død overtog enken Katholm, som ved hendes død først overgik til hendes bror og senere til de to nevøer, Gert og Truid Bryske. På grund af økonomiske vanskeligheder solgte de i 1616 gården til Albret Skeel fra Fussingø. Skeel udvidede jordtilliggendet yderligere og overdrog allerede før sin død, gården til sin søn Otte Albretsen Skeel.


Otte Skeel døde blot 40 år gammel, og enken - Ide Lunge - bestyrede mandens mange gårde på vegne af de umyndige børn. Først i 1660 - 16 år efter Otte Skeels død - gennemførtes skiftet, og Katholm overgik til sønnen Albret Skeel.


Albret Skeel døde allerede i 1667, blot 32 år gammel. Katholm var på dette tidspunkt på 60 tdr. htk., mens fæstegodset udgjorde 343 tdr. htk., hvoraf langt hovedparten var samlet omkring hovedgården. Til sammenligning var en gennemsnitlig herregård på dette tidspunkt på omkring 42 tdr. htk.


Jens Maltesen Sehested, der var gift med én af Albret Skeels to døtre, købte i 1684 sin svigermor og svogers arvelodder i gården og blev dermed Katholms eneejer.  Få år efter solgte han imidlertid gården til Palle Krag. Krag udmærkede sig som soldat i både Den skånske Krig og Den store nordiske Krig og trak sig i 1713 tilbage til Katholm, hvor han gennemførte en række forbedringer af både drift, hovedbygning og have. Allerede på dette tidspunkt synes der således at have været faste gartnere på Katholm.


Palle Krag efterlod sig ingen børn, og ved hans død i 1723 blev Katholm derfor solgt til Poul Rosenørn fra det nærliggende Meilgaard. Katholm forblev i slægtens eje i de næste 80 år, og ejerne bibeholdt den studedrift, der var karakteristik for de jyske gårde langt op i tiden.


I 1760 var der på Katholm 170 stude, mens der til sammenligning blot var 12 køer - altså lige nok til at dække herregårdens eget forbrug af mælk og mejeriprodukter. Studene var gårdens primære indtægtskilde helt op til 1787, men blev efterhånden erstattet af malkekøer, idet de såkaldte hollænderier, dvs. mejerier, meget hurtigt vandt frem på Djursland.


I Randers amt havde 20 % af herregårdene således hollænderier allerede i 1760, mens det på landsplan blot var 7 % af gårdene. Det høje antal skyldes sandsynligvis, at Reventlowerne på Clausholm og Kalø hentede inspiration fra sine tyske besiddelser, hvor mejeridriften var mere almindelig, og dermed fungerede som rollemodeller for de nærliggende herregårde.


1700-tallets landboreformer vandt kun langsomt indpas på Katholm. I 1792 blev arbejdsbyrden for godsets 37 hoveripligtige fæstebønder fastsat til 24 pløje- eller harvedage, 81/2 spanddage og endelig 211 gangdage. På pløjedagene skulle fæstebønder stille med 4 eller 6 heste spændt for en plov, mens de på spanddage skulle stille med en vogn, 1-3 heste og en kusk. På gangdagene kunne de nøjes med at stille med en karl! At det var en arbejdsbyrde, der kunne mærkes, bar de mange klager vidnesbyrd om. Indsigelserne bar imidlertid ikke frugt, og hoveriet på Katholm blev først afløst i midten af 1800-tallet.


Mathias Peter Otto Rosenørn gennemførte mellem 1790 og 1800 udskiftningen af fæstegodset, før han i 1804 solgte gården. De nye ejere var Jens Jørgensen, der i mange år havde været forpagter på Rosenholm, og Niels Riis, der dog allerede trak sig fra handlen i 1805. De dårlige tider for landbruget i begyndelsen af 1800-tallet satte også sit præg på Katholm, hvor tiden var præget af hyppige køb og salg.


Mens trængte ejere på andre herregårde tyede til forhugning af skovene og afmontering af bygningsmassen var man på Katholm heldigere stillet. Ejerne i begyndelsen af 1800-tallet - Niels Jørgensen og Jacob Bergh Secher - var dygtige og visionære landmænd, der forsøgte at rationalisere sig ud af krisen. Katholms jorde blev merglet, dvs. tilført kalk og drænet, ny jord blev indvundet og nye afgrøder - bl.a. kartofler - introduceret.


Krisen overtrumfede dog indsatsen, og staten overtog gården i 1823. Det var hårde tider for landbruget og en række godser gik konkurs - alene på Djursland måtte staten, udover Katholm, overtage Sostrup, Skærvad, Skærsø, Meilgaard, Ørbækgaard og Løvenholm, mens herregårde som Stenalt og Kalø efter konkurser blev overtaget af private ejere.


Staten overtog de mange gårde, bortforpagtede dem og solgte dem, så snart lejligheden bød sig. Bemærkelsesværdigt er det, at staten, trods et erklæret ønske om at fremme selveje blandt bondestanden, kun undtagelsesvis greb muligheden for at fremme selvejet på de mange herregårde, som kom under dens kontrol.


Heller ikke Katholm blev udstykket og solgt til selveje. I stedet købte Adolph Wilhelm Dinesen i 1839 Katholm, som blev i slægtens eje frem til 1916. Adolph Dinesen, der var Karen Blixens farfar, gennemførte en række forbedringer af gården. I 1846 blev hoveriet afløst, fæstegodset blev frasolgt, og hovedgårdsjorden blev udvidet ganske betragteligt, så den ved Dinesens død i 1876 var på 2400 tdr. land.


Såvel Adolph Dinesen, som sønnen Wentzel Laurentzius Dinesen, gennemførte en række forbedringer af gårdens skove. En udvikling, der var karakteristisk i perioden, hvor flere herregårde efter fæstegodsets frasalg opdyrkede skovene som et nyt forretningsområde.

Wentzel Dinesen døde i 1916, og samme år solgte hans datter Agnes Knuth fra Vosnæsgård Katholm til Holger Collett, hvis efterkommere stadig ejer gården i 2013.

 

Katholm

Katholm  fra øst i 1885, tegnet af J. Christiansen

 

Ejere af Katholm

(1545-1557) Christen Fasti

(1557-1600) Thomas Fasti

(1600-1611) Christence Bryske gift Fasti

(1611-1613) Carl Bryske

(1613-1616) Gert Bryske og Truid Bryske

(1616-1630) Albret Skeel

(1630-1644) Otte Albretsen Skeel

(1644-1667) Albret Ottesen Skeel

(1667-1684) Christen Reedtz

(1667-1684) Anne Henriksdatter Ramel gift Skeel

(1667-1690) Jens Maltesen Sehested

(1690-1723) Palle Krag

(1723-1724) Boet efter Palle Krag

(1724-1737) Poul Rosenørn

(1737-1752) Mette von Benzon gift Rosenørn

(1752-1776) Peder Poulsen Rosenørn

(1776-1804) Mathias Peter Otto Rosenørn

(1804-1804) Jens Jørgensen og Niels Riis

(1804-1813) Jens Jørgensen

(1813-1818) Herman Leopold Reininghaus

(1818-1823) Niels Jørgensen og Jacob Bergh Secher

(1823-1839) Den Danske Stat

(1839-1876) Adolph Wilhelm Dinesen

(1876-1916) Wentzel Laurentzius Dinesen

(1916-1916) Agnes Dinesen gift Knuth

(1916-1942) Holger Collet

(1942-1971) Carl Frederik Collet

(1971-2007) Peter Collet

(2007-20xx) Marie Therese Collet

 

Katholm

Katholm Slots Møllehus, nordøst for slottet



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 5.679 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1233210-08-2018 18:52:19 Erling Alberg
To spørgsmål. 1. Har farverne blå/hvid på Jeres vimpel nogen speciel betydning, eller er det bare Jeres farver. 2 hvad betyder H A S R F på bygningen. Pfh tak for svar.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her