Logo

Løndal

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook



Løndal

 

Navnet Løndal er afledt af bakken Lønbjerg, der ligger øst for gården.

Løndal er ikke en egentlig herregård, da gården aldrig har haft herregårdsprivilegier.

Løndal er et af de såkaldte skovgodser, der blev etableret i midten af 1800-tallet.

Frederik Møller opførte i 1840'erne Additskov Teglværk på Løndal.

Den første hovedbygning blev opført i 1866.

I 1911 blev den gamle hovedbygning revet ned, og en ny, prægtig hovedbygning blev opført.

 

Med bygninger af herregårdslignende karakter har gården opnået en alment accepteret status som herregård. (se Hvad er en herregård?)

 

Løndal

Løndal Allé 1

8740 Brædstrup

Region Midtjylland - Horsens kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Mette og Bjarke Færch

Godsets størrelse: 505 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi



Løndal 


Hovedbygning

Carl Johan Wohnsen opførte den første hovedbygning i 1866. Hovedbygningen var et trefløjet anlæg i én etage med kamtakkede gavle og kviste. Mod haven blev opført et tårn og en toetagers pavillon. Bygningen blev senere stærkt renoveret. Hele denne gamle hovedbygning blev dog revet ned i 1911.

 

I 1911-14 opførte Vilhelm Jørgensen Løndals nye hovedbygning med hjælp fra arkitekten Gotfred Tvende. Den trefløjede hovedbygning er i to etager og opført i røde mursten med sandstensdekorationer. Mod gårdspladsen prydes hovedfløjen af et rundt trappetårn med kuplet kobbertag, mens havesiden er karakteriseret af en midterrisalit, dvs. et fremtrædende facadeafsnit, der afsluttes af en trekantet gavl.

 

Anlæggets asymmetriske karakter understreges af de to fløje, der ikke er lige store. Den vestlige fløj er således markant mindre end den østlige.

 

Denne nye hovedbygning trækker inspiration fra 1700-tallets arkitektur og herregårdsanlæg og er et af de sidste fremtrædende og monumentalt iscenesatten anlæg, der blev opført herhjemme

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.


Interior


Løndal


Løndal


Løndal


Løndal


Løndal

 

Andre bygninger

I 1898-1920 blev nordvest for Løndal opført en avlsgård af kampesten og røde mursten.

Den gamle teglovn fra 1840 er beliggende i Løndals have og fungerer som atelier.

Desuden findes nyere udhuse og produktionsbygninger.

Fredningsstatus 2013: Bygningerne er ikke fredede.


Løndal

 

Omgivelser

Øst for hovedbygningen er en stor have, anlagt af landskabsarkitekten E. Erstad-Jørgensen

Løndal herregård er beliggende i et bakket landskab omgivet af Løndal og Addit Skov.

 

Ejerhistorie

Jorden, hvor det nuværende Løndal ligger, tilhørte i middelalderen Vissing Kloster, og senere Kronen. Efter Reformationen i 1536 tilfaldt jorden derfor Kronen, hvor den bl.a. indgik i Skanderborg Ryttergods. I 1768 gav kongen tilladelse til at oprette en hovedgård på jorden, men tilladelsen blev aldrig realiseret.

 

I 1839 købte Frederik Møller imidlertid jorden omkring Løndal og etablerede i løbet af 1840'erne Additskov Teglværk. Der var på dette tidspunkt ikke megen skov omkring gården, men Møller tilplantede store arealer med nåletræer, og lagde dermed frøet til det senere skovgods.

Efter det danske nederlag mod Preussen i 1864 opfordrede de danske politikere godsejerne til at indvinde hedearealer og tørlægge søer og moser for at skaffe mere landbrugsjord. Carl Johan Wohnsen, der tidligere havde været forpagter på Bygholm, tog opfordringen ganske bogstaveligt. Efter at have købt Løndal i 1866 opdyrkede han både hede- og moserarealer på godset og udvidede derved det dyrkede areal ganske betragteligt.

 

I 1898 købte Vilhelm Carl Jørgensen Løndal. Han forøgede Løndals areal yderligere gennem opkøb af ejendomme og jordlodder, ligesom han fortsatte indsatsen for at dræne moseområder og omdanne dem til landbrugsarealer. Jørgensen intensiverede og professionaliserede endvidere skovdriften, der efterhånden var blevet en vigtig indtægtskilde på godset.

I 1996 blev hovedparcellen og dele af skoven solgt til Vibeke Riemer og Lars Kolind, mens den resterende skov blev overtaget af Christian Bruun.


Løndal er et skovgods oprettet i 1839 af den energiske landmand Frederik Møller som også ejede Ansø Mølle og Additskov Teglværk; navnet Løndal er fra 1870. Gården ligger i Sønder Vissing Sogn i Horsens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1911-1914 ved Gotfred Tvede og udsmykket i det indre af kunsthåndværkeren Gudrun Trier. Parken er anlagt af havearkitekten Erik Erstad-Jørgensen.


Løndal er ikke en herregård, men en stor skovbrugsejendom/landsted, da den aldrig har haft hovedgårdsstatus eller nydt privilegier.


I 1996 blev hovedbygning og 91 ha skov udstykket og frasolgt til Vibeke Riemer og Lars Kolinds selskab Løndal Østerskov A/S, der siden har tilkøbt 418 ha skov, hovedbygning, avlsgård mv. fra Addithus. De nye ejere købte samtidig retten til navnet Løndal og Løndal Gods. 


N. Foss & Co. A/S købte Løndal og de omkringliggende skove, som en investering. Foss-familien ejer i forvejen et pænt stykke jord, som lægger tæt op ad Løndals arealer. De så derfor en unik mulighed for at udvide deres arealer og samle dem til et stort.

Herregården som hus og hjem, har familien ingen større interesse i og sætter derfor herregårdsbygningen og knap 100 tdl. skov og park på markedet igen.


Den tilbageblevne del af Løndal Skov drives af Christian Bruun under navnet Løndal Skovbrug I/S. Løndal fik i 2008 installeret et klokkespil med 18 klokker støbt i London af Whitechapel Foundries.

 

Ejerrække

(1839-1850) Frederik Møller

(1850-1854) Enken efter Møller

(1854-1866) August Theodor Schütte

(1866-1887) Carl Johan Wohnsen

(1887-1899) Frederik Poul Valdemar Lorenzen

(1898-1925) Vilhelm Carl Jørgensen

(1925-1936) Anna Plenge

(1936-1993) Anna Ida Bruun og Palle Christian Emilsen Bruun

(1993-1996) Peter U. Bruun, Christian Bruun og Carl Frederik Bruun

(1996-2016) Lars Kolind / Vibeke Riemer (hovedbygningen og Løndal Østerskov)

(2016-2017) N. Foss og Co. A/S

(2017-20xx) Mette og Bjarke Færch


Løndal

 



 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 177 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• HanstedgaardFrem til 1585 var gården krongods, dvs kongens ejendom. Hanstedgård har haft sin placering...
• TyrrestrupTyrrestrup var ejet af Galt-slægten i mere end 150 år. Tyrrestrup er bygget på fundamentet...
• HanstedgaardFrem til 1585 var gården krongods, dvs kongens ejendom. Hanstedgård har haft sin placering...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os