Logo

Møgelkær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Møgelkær

 

Den mest kendte ejer af gården var søhelten Otte Rud, der blev taget til fange af svenskerne i 1565.

Siden afslutningen af Anden Verdenskrig er Møgelkær blevet benyttet som fængsel.

Den gamle hovedbygning fra 1570'erne lå på et voldsted ved Skjold å og blev revet ned i 1863.

Ca. 125 meter mod nord byggede Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs mellem 1861 og 1862 en ny hovedbygning og avlsgård.

 

Møgelkær Statsfængsel

Møgelkærvej 15

7130 Juelsminde

Region Midtjylland - Hedensted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Staten - Kriminalforsorgen

Telefon 72 55 24 00

www.mogelkar.dk

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Fængsel

Forbindelser: Frijsenborg

 

 

Hovedbygning

Det Møgelkær, Pernille Oxe opførte i 1571, lå mod syd i forhold til den nuværende hovedbygning på et stort, indgravet voldsted. Der er endnu en rest af voldgraven tilbage, men de eneste rester af bygningsværket er et brudstykke af en indskriftsten og nogle kampestensgrundvolde. Danske Atlas (1763-1781) kunne berette, at hovedbygningen bestod af ét stort og to mindre grundmurede huse, men at borggården var meget forfalden. Da det blev brækket ned, skal der stadig have været spor af skydehuller og vægtergang på fruerhuset. Det havde også sine spøgelser, som bestod af en haltende frue på loftet og hvidklædte skikkelser i kælderen, hvor man opbevarede gammeløllet.

 

De senere år er der dog ikke blevet meget tilbage af de storslåede voldgrave og adelspræget. Baraklignende institutionsbygninger er kommet til Møgelkær, og voldstedet er gennemskåret af en vej.

 

Den historiske hovedbygning til herregården blev opført ca. 125 meter nord for det gamle Møgelkær mellem 1861 og 1862 af daværende ejer Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs. Den består af et langt og enkelt gulstenshus i én etage med høj kælder. På nordsiden blev der bygget en kort tværfløj. I 1946 byggede man dog om, så lokalerne bedre svarede til institutionens behov. Bygningen tjener i 2014 som administrationsbygning.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Mod syd på det gamle voldsted fra 1500-tallet lå det såkaldte Pølseborg, som havde det navn, fordi man opbevarede madvarer her. Til højre, når man kom over broen, lå slotskapellet, Pernille Oxes bedekammer. Allerede på Danske Atlas' tid var det dog indrettet som værelser for forpagteren, og døbefonten var nedgravet i gården. Avlsgården var dels af grundmur, dels af bindingsværk.

Mellem 1861 og 1862 opførte daværende ejer Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs tre parallelle, stråtækte avlsfløje i gule sten. De er senere blevet nedrevet eller ombygget, så de bedre passer til det formål, Møgelkær har i dag.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Gennem tiden var godset blevet forøget gradvist og dækkede som så mange andre steder også over en lille landsby, som siden forsvandt. Helt tilbage til Peder Holks tid i 1456 er desuden nævnt en Holms mark, som også hørte under godset. I 1662 er der allerede omkring 80 gårde under Møgelkær, foruden bol, huse og møller. Godset lå dog strakt ud over et relativt stort område, og meget af det var noget medtaget efter svenskekrigene. I 1660 indberettede Henrik Rantzau at 219 tønder hartkorn var øde efter krigens strabadser.

 

Middelaldervoldstedet ved Skjolde Å er en kuppelformet høj med svage spor af volde og grave. Da man pløjede på stedet en dag i 1881, sank en hest pludselig ned med det ene ben midt i højen. Her gravede man et kælderrum frem af jorden med murbrokker, trækul, pilespidser, sporer og andre ting. Siden fandt ejeren Søren Glud fundamenterne af en aflang, firkantet bygning her.

Syd for avlsbygningerne ligger desuden en aflang dam, som er et sidste minde om det gamle voldsted fra 1500-tallet.

 

Ejerhistorie

Navnet Møgelkær betyder det store kær, og oprindeligt hed gården antageligvis Kærsgaard. Den og flere andre gårde overdrog ridderen Jep Kalv til Roskildebispen Peder Jensen Lodehat i 1408, men det er ikke sikkert, kirken har beholdt den særligt længe. Snart efter står en Peder Holk Vestenie nemlig opført som ejer. Sporene fra gårdens historie på dette tidspunkt er uklare, men med ham begynder den at hedde Møgelkær.

 

Hans datter, Gerlof Vestenie, og svigersøn, Henneke Limbek, solgte i 1459 gården til deres to svogre, den kendte rigshofmester Erik Ottesen Rosenkrantz og Knud Eriksen Gyldenstierne. Erik Ottesen Rosenkrantz købte sin medejer ud, så svigersønnen Jørgen Rud arvede Møgelkær alene. Snart efter hans og enken Kirstine Rosenkrantz' død delte børnene gården mellem sig, men sønnen Knud Rud ser ud til at have overtaget selve hovedgården.

 

Knud Ruds hustru, Dorte Bølle, tog sig godt af det jyske gods, når han var optaget på Sjælland. Selv da sønnen Erik Rud havde slået Niels Skram ihjel i 1542, var det hende, der måtte forhandle med de efterladte i Horsens. Erik Rud er også nævnt som ejer af Møgelkær efter faderens død i 1552, selvom det egentligt var broderen Otte Rud, der overtog den.

 

Otte Rud er uden tvivl den mest kendte i familien, selvom både hans fader og farfar havde været rigsråder og lensmænd. Otte Rud tjente i Syvårskrigen (1563-1570) og vandt hæder for sin indsats, men det var som flådechef, han især blev berømt. Han gik til kamp mod en overlegen svensk flåde ved Bornholm og blev her taget til fange. Han døde af pest i fangenskab på Svartsjö i 1565. Det tog år før beskeden om hans død nåede tilbage til Danmark, men hans lig blev senere begravet i Vor Frue kirke i København. Her rejste hans enke, Pernille Oxe, et prægtigt gravmæle for ham, men Frederik II (1534-1588) mente, at det var for prangende for en ikke-fyrstelig person og beordrede hende til at fjerne det igen. Pernille Oxe var i det hele taget en dame med hang til prægtige udsmykninger, og hun var kendt for de bygningsværker, hun lod opføre bl.a. på Møgelkær.

 

Sønnen Johan Rud var den sidste af slægten på Møgelkær, og han var langt fra så kendt som sin fader. Den smule, han er kendt for, er ikke videre positivt. Han troede, at hans syge kone var forhekset af troldkvinder, så han sigtede sin nabo, Karen Holgers, for at have bestilt hekserierne. Det udviklede sig til noget af en skandale, inden kongen personligt måtte stille sig imellem parterne.

 

Der var ingen børn til at arve, så Møgelkær gik til nevøen Knud Gyldenstierne i 1609 efter et lidt kompliceret arvespørgsmål. Hans livsforløb var meget tidstypisk med udlandsrejser, hofliv og lensmandstjeneste. Hans enke, Sophie Lindenov, giftede sig efter hans død med Henrik Rantzau, som var af en holstensk slægt, der havde slået rod på egnen. Han blev en del af Frederik III's (1609-1670) rigsråd og beholdt endda titlen efter enevælden. Foruden øvrige titler var han også den sidste egentlige herremand på Møgelkær. Året før sin død solgte han nemlig gård og gods til greven Mogens Friis, hvorefter Møgelkær fulgte med grevskabet Frijsenborg. Møgelkær lå dog ikke under grevskabet men grevens frie ejendom, det såkaldte allodialgods. Her fik gården en mere tilbagetrukken stilling, idet den blev avlsgård under herregården Boller.

 

Fra 1760 blev Boller og Møgelkær enkesæder for grevskabet, og fra 1844 blev de indlemmet i dette. Efter lensafløsningen i 1919 overgik Møgelkær til fri ejendom og blev i 1922 købt af Johannes Alfred Ravn, der kun beholdt gården det år. Han solgte 200 tønder land fra til udstykning, hvorefter han solgte hovedparcellen til slagtermesteren Anton Ovesen fra Aarhus.

 

I 1939 blev yderligere 200 tønder land udstykket til husmandsbrug, da staten købte Møgelkær. Gården blev nu lavet om til ungdomslejr og arbejdslejr for ledige. Kort tid inden Tysklands overgivelse i Anden Verdenskrig husede Møgelkær et par tusinde norske og danske fanger, som var blevet overflyttet fra Tyskland efter Bernadottes aktioner. I 1945 ændrede Møgelkær rolle og blev til et internat og en straffelejr for dømte landsforrædere. Siden blev det statsfængsel og fra 1954 et åbent ungdomsfængsel. Siden 1996 er stedet blevet et regulært statsfængsel, hvor antallet og typen af de indsatte har varieret. I 2000'erne har man bl.a. fået flere pladser til behandling af narkomaner.

Møgelkær fungerer i 2013 fortsat som statsfængsel.

 

Ejerrække

(       -1408) Jep Kalv

(1408-       ) Roskilde bispestol

(       -       ) Thomas Vestenie

(1456-       ) Peder Holk Vestenie

(       -1459) Henneke Limbek

(1459-1463) Knud Henriksen Gyldenstierne

(1459-1503) Erik Ottesen Rosenkrantz

(1503-1504) Jørgen Rud

(1504-1509) Kirsten Eriksdatter Rosenkrantz, gift Rud

(1509-1552) Knud Jørgensen Rud

(1552-       ) Erik Knudsen Rud

(1552-1565) Otte Knudsen Rud

(1565-       ) Pernille Oxe, gift Rud

(       -1579) Karen Gyldenstierne, gift Rosenkrantz

(       -1609) Johan Eriksen Rud

(1609-1627) Knud Gyldenstierne

(1627-       ) Sophie Lindenov, gift 1) Gyldenstierne, 2) Rantzau

(       -1674) Henrik Rantzau

(1674-1675) Mogens Friis

(1675-1699) Niels Friis

(1699-1763) Christian Friis

(1763-1787) Christine Sophie Friis, gift Wedel-Friis

(1787-1799) Elisabeth Sophie Friis, gift Desmercieres

(1799-1799) Sophie Magdalene von Gram,gift Krag-Juel-Vind

(1799-1815) Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Frijs

(1815-1849) Jens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs

(1849-1882) Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs

(1882-1923) Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs

(1922-1927) Johannes Alfred Ravn

(1927-1939) Anton Ovesen

(1939-1964) Den danske stat

(1964-       ) Kriminalforsorgen

 


 

Facebook
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.318 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?