Logo

Møllerup Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Møllerup Gods

 

Gården omtales i en gammel folkevise, hvori Marsk Stig efter mordet i Finderup Lade først red til Skanderborg og siden Møllerup, hvor han mødte sin hustru "hin skønne Fru Ingeborg".

Det oprindelige Møllerup var et trefløjet anlæg, der lå på omtrent samme plads som det nuværende anlæg.

 

Møllerup Gods

Møllerupvej 24

8410 Rønde

Region Midtjylland - Syddjurs kommune

Offentlig adgang: Kan ses fra vej, delvist offentlig adgang

Ejer: Anne Sophie Gamborg, Stig Gamborg

www.moellerupgods.dk

Telefon 87 58 69 00

Godsets størrelse: 447.9 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Rosenholm, Ryegaard

 

 

Møllerup Gods

 

Hovedbygning

Det oprindelige Møllerup var et trefløjet anlæg, hvis hovedfløj lå mod syd, mens to korte sidefløje i øst og vest strakte sig mod nord. Resterne af Møllerup blev afdækket i 1920 i forbindelse med en gennemgribende renovering og viste, at der har været tale om et stort og anseeligt anlæg.

Marsk Stigs Møllerup blev nedrevet i 1681 af Knud Gyldenstierne. I forbindelse med sit ægteskab med Elisabeth Rosenkrantz ønskede Gyldenstierne at opføre en tidsvarende bygning, der kunne danne en passende ramme om ægteparrets liv sammen.

 

Den hovedbygning, som Gyldenstierne lod opføre, var en lang toetagers bindingsværksbygning med kældre under de otte vestlige fag og en usymmetrisk anbragt portgennemkørsel i den østlige ende af bygningen. Bygningen udgør endnu i dag hovedfløjen i Møllerups hovedbygning, men senere tilføjelser har ændret dens udseende.

 

Gyldenstiernes datter - Hilleborg Gyldenstierne - var ansvarlig for opførelsen af den vestlige fløj i bindingsværk, mens hendes søn, Knud Trolle, i 1743 lod opføre den østlige bindingsværksfløj, som endnu er bevaret i en forkortet stand. Det var også Knud Trolle, der lod hovedfløjens skalmure og gavlene afvalme i 1751, hvorved han gav hovedbygningen mange af dens nuværende træk. Knud Trolles bidrag til Møllerups bygningshistorie er noteret i en indskriftstavle over indgangsdøren.

 

Efter Frederik Ahlefeldt-Laurvig overtog gården i 1865, lod han opføre et endnu eksisterende portparti midt på hovedfløjens nordside, ligesom han ombyggede den østlige del af gårdsiden med røde sten, mens den vestlige del af gården blev malet rød.

 

Mellem 1918-22 blev der atter iværksat en gennemgribende istandsættelse af Møllerup, og gården fik sit nuværende udseende. Under ledelse af arkitekt Høeg-Hansen lod henholdsvis V. Müller og Poul Carl gennemføre en grundig istandsættelse af gårdens indre og ydre. Ved denne renovering blev portgennemkørslen sløjfet, og hovedbygningen fik sin nuværende hovedindgang, der er placeret i Ahlefeldt-Laurvigs portparti.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Møllerup Gods

 

Møllerup Gods

 

Andre bygninger

Den nuværende ladegård blev genopført i bindingsværk af Knud Gyldenstiernes enke, Elisabeth Rosenkrantz, i 1709 efter en mordbrand.

Staldgården ligger umiddelbart syd for voldgraven og bestod oprindeligt af to lange bindingsværkslænder, der ligger øst og vest for en stor gårdsplads. Østfløjen, der oprindeligt var hestestald, er af egebindingsværk. Der blev i 1919 under Høeg-Hansens restaurering tilføjet en bindingsværkskvist.

Vestfløjen var oprindeligt studestald og har ved ombygningen i 1919 mistet sit gamle præg. I 1936 blev kostalden igen ombygget og renoveret.

I 1939 blev der opført en skovfogedbolig på Møllerup.

Fredningsstatus 2013: Bygningerne er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Hovedbygningen er på alle sider omgivet af voldgrave.

En offentlig vej skiller staldgården fra ladegården, og højt over staldgården - på en skrænt - lå den gamle kørelade, der brændte i 1966.

To iskældre på området er bevaret, hvoraf den ene er omdannet til garage. Resterne af en tidligere lindeallé er stadig til stede.

 

Ejerhistorie

Det første Møllerup skal efter sigende være bygget af Marsk Stig Andersen Hvide, der døde i 1293. Marsk Stig var en af landets mest magtfulde stormænd og blev i 1275 udnævnt til rigets marsk, dvs. landets militære øverstbefalende.

 

Marsk Stig sluttede sig til modstanden mod Erik Klipping (1249-1286) og blev sammen med otte andre adelsmænd anklaget og dømt fredløs for mordet på kongen i 1286. Dommen havde karakter af politisk udrensning, og det er både udokumenteret og usandsynligt, at Marsk Stig og hans medanklagede havde deltaget i mordet. Efter dommen bosatte Marsk Stig sig på øen Hjelm, hvor han døde i 1293.

 

I 1295 tilbagegav Erik Menved (1274 -1319) efter pres fra Norge de fredløse - eller deres arvinger - deres beslaglagte ejendomme, og Møllerup blev overdraget til Marsk Stigs søn, Anders Stigsen.

Også Anders Stigsen sluttede sig til et oprør mod Kronen og måtte i 1313 gå i landflygtighed i Sverige. Hans søn, Stig Andersen, der arvede Møllerup såvel som familiens øvrige godser, blev derimod en fremtrædende stormand under Valdemar Atterdag (1320-1375). Stig Andersen blev udnævnt til marsk og gjort ansvarlig for at overdrage Estland til Den tyske Ridderorden.

 

Der udbrød imidlertid atter uenighed mellem Hvideslægten og kongemagten, da Valdemar Atterdags bestræbelser på at konsolidere kongemagten og generhverve tabt krongods medførte, at også Hvideslægten skulle tilbagelevere jordejendom.

 

Stig Andersens søn blev myrdet sammen med Niels Bugge og en række andre stormænd i 1359, og det var derfor barnebarnet Anders Ovesen, der arvede Møllerup ved farfarens død i 1369. Ved Anders Ovesens død omkring 1420 arvede datteren, Inge Andersdatter, Møllerup.

 

Hvideslægten bevarede sin tilknytning til Møllerup indtil 1592, hvor den sidste slægtning til Inge Andersdatter døde.

Møllerup tilfaldt ved arv slægten Kaas - og gennem Hilleborg Bille, en datter af Anna Kaas og Hartvig Bille, overtog slægten Gyldenstierne gården. Hilleborg Billes søn, Knud Gyldenstierne, giftede sig ind i den magtfulde og velstående slægt Rosenkrantz til Rosenholm og lod i den forbindelse opføre det nuværende Møllerup.

 

Knud Gyldenstierne døde samme år, som han blev gift, og hans datter, Hilleborg, blev født året efter hans død. Hilleborg Gyldenstierne giftede sig med Christian Trolle til Ryegaard og opholdt sig især på ægtemandens sjællandske godser. Deres søn, Knud Trolle, døde uden arvinger og ønskede i testamentet at lade Møllerup indgå i stamhuset Rosenholm.

 

Ejeren af Rosenholm - Frederik Christian Rosenkrantz - afslog imidlertid Knud Trolles ønske og købte i stedet Møllerup omkring 1790. Møllerup blev videresolgt på en auktion i 1796, og der fulgte en periode med skiftende borgerlige ejere. Det karakteristiske ved de borgerlige ejere på Møllerup som også en række andre steder var, at Møllerup ofte blev handlet - typisk ved dødsfald - og at gården derfor som regel ikke blev så længe i én slægts eje.

 

I 1865 blev Møllerup købt af greve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, der gennemførte en del byggearbejde på gården. Ahlefeldt-Laurvigs søn overtog gården ved morens død i 1900, men solgte i 1915 Møllerup til sin forpagter Christian Wester.

 

Wester solgte i 1918 gården videre til skibsreder V. Müller i 1918, der påbegyndte en omfattende istandsættelse af gården. Renoveringsarbejdet blev fortsat, efter skibsreder Poul Carl købte gården i 1920. Poul Carls efterkommere ejede endnu i 2013 Møllerup. 

 

Ejerrække:

(1285-1293) Stig Andersen Hvide

(1293-1320) Anders Stigsen Hvide

(1320-1369) Stig Andersen Hvide

(1369-1426) Anders Ovesen Hvide

(1426-1430) Else Holgersdatter Krognos gift (1) Hvide (2) Rosenkrantz

(1430-1430) Inger Ottosdatter Rosenkrantz gift Flemming

(1430-1457) Jacob Flemming

(1457-1500) Anders Jacobsen Flemming

(1500-1525) Inger Andersdatter Flemming gift Skovgaard

(1525-1540) Magdalene Emmiksen gift Viffert

(1540-1585) Albert Maltesen Viffert

(1585-1592) Christen Albertsen Viffert

(1592-1625) Hermann Kaas / Hartvig Kaas

(1625-1649) Hartvig Bille

(1649-1660) Predbjørn Gyldenstierne / Knud Gyldenstierne

(1660-1682) Knud Gyldenstierne

(1682-1683) Elisabeth Rosenkrantz gift (1) Gyldenstierne (2) Schack

(1683-1703) Hilleborg Knudsdatter Gyldenstierne gift Trolle

(1703-1709) Christian Trolle

(1709-1734) Hilleborg Knudsdatter Gyldenstierne gift Trolle

(1734-1760) Knud Christiansen Trolle

(1760-1790) Birgitte Restorff gift Trolle

(1790-1796) Frederik Christian Rosenkrantz

(1796-1799) Morten Leemeyer / Rasmus Müller

(1799-1827) Erik Christian Rasmussen Müller

(1827-1863) Rasmus Schmidt

(1863-1888) Frederik Ahlefeldt-Laurvig

(1888-1900) Louise de Neergaard gift Ahlefeldt-Laurvig

(1900-1915) Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvig

(1915-1918) Christian Wester

(1918-1920) V. Müller

(1920-1939) Poul Carl

(1939-1967) Kiss Carl

(1967-2002) Flemming von Lüttichau

(2002-20xx) Anne Sophie von Lüttichau gift Gamborg / Stig Gamborg

 

Læs mere her



 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 292 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Kvelstrup - QuelstrupKvelstrup er en af fire hovedgårde på Mols. Den nuværende hovedbygning ligger lige ved det...
• IsgaardIsgård er en af fire herregårde på Mols. Herregården er smukt placeret i kuperet landskab...
• Høegholm GodsHøgholms nuværende hovedbygning stammer fra slutningen af 1800-tallet og ligger på...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os