Logo

Timgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Timgaard

 

Timgaard kan muligvis føres tilbage til højmiddelalderen. Sagnet siger, at Timgaards bygherre opførte gården på våd mosejord for at vinde en fornem jomfrus gunst.

Hovedparten af jorden i sognet hørte under Timgaard, som tjente formuer på studedrift.

Timgaards tidligere hovedbygning var et prægtigt firefløjet renæssanceanlæg. Den blev revet ned omkring 1800.

Den nuværende hovedbygning er et beskedent anlæg i én etage.

 

Timgaard

Tim Kirkevej 13

6980 Tim

Region Midtjylland - Ringkøbing-Skjern kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Hans Erik Danielsen

Telefon 97 33 30 15

Godsets størrelse: 110.00 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Pallisbjerg 

 

 

Hovedbygning

Den tidligere hovedbygning var en firelænget gård omgivet af et voldsted med tredobbelte grave. Hovedbygningen bestod af fire sammenbyggede stenhuse, hvoraf det sydlige hus rummede porten til gården. To hjørnetårne i den indre borggård rummede trapperne, og hele bygningsværket var opført i kampesten.

Bygningen tilskrives Knud Gyldenstierne, hvis svigerfar ejede den skånske herregård Glimmingehus, som antageligt havde inspireret Gyldenstierne.

I 1710 skred den nordlige længe i voldgraven, ligesom den vestlige længe blev reduceret i højden.

I 1777 rev Hans Jacob Lindahl anlægget ned og opførte i stedet den nuværende hovedbygning, der er en enkeltfløjet bygning i én etage.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Den tidligere avlsgård var et trelænget anlæg, der lå øst for hovedbygningen. Anlægget, der bestod af seks sammenbyggede bindingsværkshuse, kunne dateres tilbage til 1787.

Denne avlsgård blev revet ned i 1979, og erstattet af et nyt stort anlæg på samme sted. 

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Timgaard er omgivet af englandskab.

Nord for hovedbygningen ligger det gamle voldsted.

 

Ejerhistorie

I en krønike fra 1787 hævdes det, at Conradus Frans, der i 1290 blev begravet ved Tim kirke, var Timgaards første ejer. De første veldokumenterede ejere af gården kendes imidlertid først fra 1400-tallet, hvor Erik Nielsen Gyldenstierne ejede Timgaard mellem 1403 til 1449.

 

Erik Gyldenstiernes efterkommere ejede gården i flere generationer. Erik Gyldenstierne selv markerede sig som en fremtrædende politisk figur, der blev både lensmand og rigshofmester. Det samme gjorde sønnen, Niels Gyldenstierne, der ejede gården i sidste halvdel af 1400-tallet, men oldebarnet Knud Gyldenstierne, der arvede gården i 1509, satte de tætte forbindelser til kongemagten delvist over styr.

 

Sammen med sin fætter Torben Oxe blev Knud Gyldenstierne således fængslet for drabet på kong Christian II's (1481-1559) elskerinde Dyveke. Torben Oxe blev dømt og henrettet for forbrydelsen, men Knud Gyldenstierne slap fri og blev forvist til Timgaard, hvor han opholdt sig en årrække. Efter Christian II's fald blev Gyldenstierne atter taget til nåde, og Frederik I (1471-1533) udnævnte ham til lensmand på Vordingborg.

 

Efter Knud Gyldenstiernes død i 1552 forblev Timgaard i slægtens eje i næsten 100 år, og gården blev centrum i et kæmpe gods- og landbrugskompleks. Hovedparten af jorden i sognet hørte under Timgaard, som tjente formuer på studedrift. Studene blev opfedet på gårdens omfattende engarealer og var en særdeles vigtig indtægtskilde for Timgaard, sådan som det også var tilfældet på en række andre vestjyske herregårde.

 

I 1651 gjorde en række kreditorer imidlertid udlæg i gården, som de solgte til Mogens Sehested. Sehesteds efterkommere ejede gården i flere generationer, men opholdt sig sjældent på gården, der blot var én af flere herregårde i deres eje.

 

I 1751 solgte Holger Sehested gården til Frands de Linde, som ejede den nærliggende herregård Pallisbjerg. De Linde beholdt dog kun Timgaard i ét år, før han overdrog den til sin svigersøn Christian Daniel Friedenreich, hvis søn i 1777 solgte gården til den lokale embedsmand, Jakob Hygom.

 

Tyve år efter købte Hans Jacob Lindahl Timgaard. Lindahl var en af periodens såkaldte "godsslagtere", dvs. en ejendomsspekulant, der opkøbte og udstykkede hovedgårde. Han lod hovedbygningen rive ned, og solgte i 1797 fæstegodset fra.

 

Udstykningen fortsatte op igennem 1800-tallet, hvor en række skiftende ejer i større eller mindre omfang finansierede købet af gården ved at udstykke jorden.

I 2013 var Timgaard ejet af Hans Erik Danielsen.

 

Ejerrække

(       -1291) Conradus Frands

(1291-1310) Niels Eriksen Gyldenstjerne

(1310 1403) Niels Eriksen Gyldenstjerne

(1403-1449) Erik Nielsen Gyldenstierne

(1463-1483) Niels Gyldenstierne

(1485-1492) Peder Gyldenstierne

(1509-1552) Knud Gyldenstierne

(1555-1565) Hildebrandt Gyldenstierne

(1555-       ) Alex Gyldenstierne

(1555-1594) Peder Gyldenstierne

(1594-1603) Axel Gyldenstierne

(1603-1636) Knud Gyldenstierne

(1636-1637) Arild Gyldenstierne

(1637-1651) Øllegaard Gyldenstierne, gift Friis

(1651-       ) Christence Lindenov

(ca. 1651-  ) Mogens Sehested

(       -       ) Knud Sehested

(       -1692) Alex Sehested

(1692-1722) Sophie Gyldenstierne, gift Sehested

(1722-1745) Niels Jensen Sehested

(1745-1752) Jens Sehested

(1745-1756) Holger Sehested

(1756-1757) Frands de Linde

(1757-1771) Christian Daniel Friedenreich

(1771-1776) Frands Friedenreich

(1776-1777) Christian Daniel Friedenreich

(1777-1780) Jakob Hygum

(1780-1782) Ulrika Antoinette Sundt, gift Hygum

(1782-1785) Peter Jakob Hygum

(1785-1795) Søren Tang

(1797-1798) Hans Hansen

(1798-1803) Hans Jacob Lindahl

(1803-1813) Lars Sørensen

(1813-1815) Birgitte Pedersdatter

(1815-1826) Lars Lassen

(1827-1829) B. R. Standsbygaard

(1827-1840) Otto August la Cour

(1840-       ) Andreas Carl Koefoed

(       -1861) H. A. R. Hauch

(1861-1865) Laurids Nyboe

(1861-1865) Christen Nyboe

(1865-1899) Søren Hansen

(1899-1909) Hans Nørgaard Hansen

(1909-1919) A. Madsen

(1919-1954) Søren Hansen Madsen

(1954-       ) H. H. Vounlund

(       -20xx) Hans Erik Danielsen

 


'

Facebook
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 690 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?