Logo

Ulstrup Slot (Midtjylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Ulstrup Slot (Midtjylland) 


Slægten Skeel ejede i knap tre århundreder Ulstrup og satte sit tydeligt præg på herregården.

Ulstrup fungerede som enkesæde for Augusta von Winterfeldt midt i 1700-tallet

Ulstrup var en kort periode ejet af Napoleons nære ven, den senere franske politiker, Louis Antoine Fauvelet de Bourienne.

Ulstrup består som resterne fra et stort firefløjet renæssanceslot fra begyndelsen af 1600-tallet.

I perioden 1765-1767 gennemgik bygningerne en restaurering og modernisering.

 

Ulstrup Slot (Midtjylland)

Ulstrup Skovvej 20

8860 Ulstrup

Region Midtjylland - Favrskov kommune

Offentlig adgang: Kan ses fra vej og jernbane. Adgang efter forudgående henvendelse og i forbindelse med udstillinger og koncerter

Ejer: Ulstrup Slot Fonden

www.ulstrupslot.dk

Telefon 40 74 45 55

Godsets størrelse: 724 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Gammel Estrup, Rye Nørskov Gods

 

 

Ulstrup er også en stationsby i Østjylland beliggende i Favrskov Kommune. Byen har 2.043 indbyggere. Ulstrup ligger i Region Midtjylland og hører til Ulstrupbro Sogn. Første led af stednavnet kommer af mandsnavnet Ulf- mens andet led er en afledning af -torp.


Ulstrup Slot (Midtjylland) 

 

Ulstrup Slot (Midtjylland)

 

Hovedbygning

Christen Skeel var grundlægger af Ulstrup gods og gård i 1579. Den lave én-etages nordfløj i den nuværende borggård, er den eneste tilbageværende rest fra Christen Skeels borganlæg. Fløjen har sin egen portgennemkørsel. Muligvis blev fløjen forhøjet, da de andre bygninger blev opført nogle år senere. De øverste lag er nemlig muret med sten i samme størrelse som dem, der blev anvendt i de nyere bygninger.


Det var Christen Skeels søn, Jørgen Skeel, der for alvor opbyggede Ulstrup. Hans plan var at opføre et firefløjet borganlæg i stil med Frederiksborg. Ifølge planen skulle gården have en lav fløj mod øst og tre høje fløje omkring en firkantet gårdsplads. I dag er det kun portfløjen, den søndre og et lille stykke af nordfløjen, der er tilbage.


Sydfløjen stod færdig i 1617. Bygningen er i to etager, og havde frem til 1765 et trappetårn ud mod gården samt et ottekantet hjørnetårn mod sydøst.

Portfløjen mod øst blev opført samtidig. Bygningen er i én etage, og på dens midte blev der anbragt et firkantet porttårn med kuppelspir. Rundt om portens østside er der en sandstensportal, der forestiller en asiatisk og en europæisk kriger. Over porten er der skrevet 1617 under det Skeelske våbenskjold.

Man formoder, at der også har eksisteret en stor vestfløj, men at den blev revet ned under den senere restaurering. I stedet for står der i dag en høj mur, som afgrænser gården.


I 1765-1767 gennemførte Christen Scheel en omfattende modernisering af gårdanlægget. Især sydfløjen stod for skud. Dens trappetårn blev erstattet af en indgangsportal samt et stort trappeanlæg inde i bygningen. Desuden ændrede man hele sydfløjens ruminddeling. Derudover blev vestfløjen revet ned.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Ulstrup Slot (Midtjylland) 


Ulstrup Slot (Midtjylland)

 

Andre bygninger

Øst for hovedbygningen byggede man i 1668 en stor ladegård i tre røde grundmurede længer.

Staldbygninger mod syd tilbygget eller ombygget 1797.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er fredede.

 

Ulstrup Slot (Midtjylland)

 

Omgivelser

En runesten, kaldet Grøndalsstenen, er fundet på en af Ulstrups marker. I dag er den placeret på plænen syd for hovedbygningen. Grøndalsstenen skulle ifølge et gammelt sagn indeholde en spådom om Danmarks fremtid, men stenen er desværre for medtaget til, at man kan tyde alle runerne. Det, man har kunnet tyde, er: Tord rejste denne sten efter sine skippere Tore og Tove.

En anden runesten blev fundet i en nærliggende kirke, hvor den var brugt som hjørnesten. Stenen står i dag i kirkens våbenhus.

 

Ulstrup Slot (Midtjylland) 

 

Ulstrup Slot (Midtjylland) 


Ulstrup Slot (Midtjylland)


Ejerhistorie

Ulstrup kendes tilbage til slutningen af 1300-tallet, hvor herremanden Jens Brandsen ejede en gård her. Da gården i 1406 blev solgt til dronning Margrethe I (1353-1412), forsvandt den ud af historien. I over 150 år findes ikke spor efter gården i Ulstrup.

 

I 1579 bortbyttede Frederik II (1534-1588) gårde i landsbyen Ulstrup til Christen Skeel, som få år senere erhvervede endnu flere ejendomme fra kongen. Af dette tidligere krongods oprettede han Ulstrup som herregård, og frem til 1818 var gården i familien Skeels ejendom. Ejerne gik i en lige mandslinje i 8 generationer, vekslende mellem navnene Christen og Jørgen.

 

Christen Skeel oprettede Ulstrup gård og gods og havde ellers sin plads i det rigsråd, der prægede udviklingen i Danmark i slutningen af 1500-tallet. Efter hans død i 1595 boede hans enke Margrethe Brahe - en søster til den danske astronom, Tyge Brahe - på Ulstrup. Hun stiftede en del legater og gjorde godgørende arbejde i området. Gården gik i arv til hendes søn Jørgen Skeel, som var en af landets rigeste og mest fremtrædende adelsmænd. Jørgen Skeel forøgede fæstegodset og påbegyndte på Ulstrup et storslået bygningsprojekt med Frederiksborgs fire-fløjede borganlæg som forbillede.

 

Ulstrup var blot en af flere herregårde i slægten Skeels (senere Scheel) mægtige godskompleks med Gammel Estrup som centrum. Ulstrup var sjældent beboet, men fungerede dog i 1700-tallet som enkesæde for Augusta von Winterfeldt, gift Skeel og senere Caroline Eleonora Agnes Raben, gift Scheel. Hun var enke efter Christen Scheel, der var Danmarks diplomatiske udsending i St. Petersborg. Han døde dog allerede 29 år gammel i 1771, hvorefter hans enke måtte flytte alene tilbage til Danmark med parrets børn. Da Caroline Eleonora Agnes Raben kom tilbage til Ulstrup indrettede hun herregården efter tidens rokoko-stil. Frem til sin død i 1808 boede hun på Ulstrup, hvorfra hun drev godset.

 

Hendes forgældede søn Jørgen Scheel pantsatte straks efter morens død Ulstrup. Efter hans endelige konkurs blev godset sat under administration og i 1818 blev Ulstrup solgt på auktion til den franske diplomat i Hamborg, Louis Antoine Fauvelet de Bourienne, som havde pant i gården. Bourienne havde været Napoleons kammerat på militærskolen i Brienne og hans privatsekretær under ekspeditionen til Egypten. Efter Napoleons fald i 1815 formåede Bourienne dog at rejse sig, og han fik senere en karriere i politik.

 

Bourienne kom aldrig til Ulstrup, og lod Jørgen Scheels ugifte lillesøster Juliane Marie Skeel blive boende på gården. Juliane Marie Skeel beskrives som en elskelig person, der levede et stille liv med læsning og velgørenhed.

 

I 1835 blev Ulstrup solgt på auktion til Peter Gotlieb Koch. Efter flere hundrede år forsvandt herregården nu ud af slægtens eje. Auktionen faldt ikke i Juliane Maries smag, og historien fortæller, at hun faldt død om netop som auktionen blev afsluttet og gården solgt. Det er dog en overdrivelse, men sandt er det at Juliane Marie Scheel ikke overlevede salget af sit fædrene gods: auktionen blev holdt den 3. marts, og hun døde 7. marts.

 

Gennem resten af 1800-tallet og frem til 1934 havde Ulstrup forskellige ejere. Fæstegårdene blev bortsolgt før 1850, hvorefter hovedgården Ulstrup en længere tid var ejet af Sigismund Ludvig Ahlefeldt-Laurvig, hvis søn greve Frederik Julius Ahlefeldt-Laurvig drev Ulstrup som forpagter i en række år. Størstedelen af jorden og skoven var solgt fra, da Christian Toft købte Ulstrup i 1934. Han samlede atter en del af godset og indrettede i 1960'erne en restaurant i sydfløjen og en dyrehave i den tidligere køkken- og urtehave.

Carl W. Friis og Lilly Friis ejede allerede Ulstrup skov, da de i 1980 købte Ulstrup hovedgård. De fjernede dyrehavens bygninger og begyndte at restaurere slottet, avlsbygningerne og parken. Arealerne er siden blevet forøgede ved køb af omkringliggende skov og mark. 

 I 1990 overdrog Lilly og Carl W. Friis godset til en almennyttig fond. Fondens formål er "at restaurere og bevare Ulstrup Hovedgårds bygninger, fastholde Ulstrup Slots kulturværdi" samt "stille lokaler til rådighed for kunstneriske og kulturelle formål".

 

Ejerrække

(       -1404) Jens Brandsen / Mette Brandsen

(1404-1406) Niels Jensen Løvenbalk

(1406-1579) Kronen

(1579-1595) Christen Albretsen Skeel

(1595-1614) Margrethe Brahe, gift Skeel

(1614-1631) Jørgen Skeel

(1631-1688) Christen Skeel

(1688-1695) Jørgen Skeel

(1695-1731) Christen Skeel

(1731-1767) Jørgen Scheel

(1767-1771) Christen Scheel

(1771-1808) Caroline Eleonora Agnes Raben, gift Scheel

(1808-1818) Jørgen Scheel

(1818-1827) Louis Antoine Fauvelet de Bourienne

(1827-1835) Staten

(1835-1835) Philip Julius Knudsen

(1835-1835) Piper

(1835-1850) Peter Gottlieb Kock

(1850-1854) F. Mourier-Petersen

(1854-1857) Frederik Marcus greve Knuth

(1857-1868) Jørgen Scheel

(1868-1917) Sigismund Ludvig Frederiksen greve Ahlefeldt-Laurvig

(1917-1918) William Hansen

(1918-1920) Oluf Bernt Suhr Bech

(1920-1921) Boet efter Oluf Bernt Suhr Bech

(1921-1928) J. Laursen

(1921-1928) S. Chr. Hansen

(1928-1934) N. Kjellerup

(1934-1951) Christian Toft

(1951-1980) Christian Toft

(1980-1990) Carl W. Friis og Lilly Friis, f. Preetzmann

(1990-20xx) Ulstrup Slot Fonden

 

Ulstrup Slot (Midtjylland) 



 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 458 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Østergaard Hovedgaard (Favrskov)Hovedbygningen er opført 1836. Øst for hovedbygningen finder man Østergaards trelængede...
• Kollerup GodsKollerups historie var i to omgange tæt knyttet til det nærliggende Frijsenborg. Kollerup...
• Østergaard Hovedgaard (Favrskov)Hovedbygningen er opført 1836. Øst for hovedbygningen finder man Østergaards trelængede...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os