Logo

Vadskærgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Vadskærgaard

 

I 1500-tallet var Vadskærgaard ejet af adelsslægten Friis. I sin tidlige ejerhistorie var Vadskærgaard en af Vestjyllands betydningsfulde herregårde.

Familien Agger ejede Vadskærgaard fra 1807 til 1955

 

Vadskærgaard

Vadskærvej 7

7620 Lemvig

Region Midtjylland - Lemvig kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Vita og Kurt Staunstrup

Telefon 22 24 23 92

www.vadskaergaard.dk

kurt.staunstrup@get2net.dk

Godsets størrelse: 0 ha

Funktion: Oplevelsesøkonomi og teltudlejning

Forbindelser: Store Restrup 

 


Vadskærgaard

 

Hovedbygning

Under Jens Christian Aggers ejerskab af Vadskærgaard blev der opført en ny hovedbygning i 1860. Denne bygning var opført i en etage. Tidligere havde hovedbygningen været en firfløjet bindingsværksbygning med stråtag.

Den nuværende hovedbygning fremstår i en fløj i en etage med rødt tegltag. Bygningen er ombygget 1979 og rummer i 2013 6 lejligheder.

 

Hovedbygningen placerer sig nord for en åben gårdsplads, hvorom også nogle af avlsbygningerne placerer sig. Nord for hovedbygningen findes haven på Vadskærgaard.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Til Vadskærgaard hører flere avlsbygninger, der ligesom hovedbygningen er fra 1900-tallet. Avlsbygningerne placerer sig hovedsagligt på syd- og vestsiden af den gårdsplads, som også hovedbygningen placerer sig omkring.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 


Vadskærgaard 

 

Omgivelser

Vadskærgaards have placerer sig nord for hovedbygningen og rummer bl.a. en sø samt mange store træer. Ved indkørslen til Vadskærgaard findes en mindre allé.

I omgivelserne nær Vadskærgaard findes flere fredede oldtidsminder, bl.a. flere høje. 

 

Ejerhistorie

Vadskærgaard er en gammel herregård, som nævnes allerede i 1300-tallet. En af gårdens første ejere var Christiern Nielsen, der solgte Vadskærgaard til Jep Olsen Lunge. Derefter kendes gårdens historie ikke for de følgende 200 år.

I 1500-tallet kom Vadskærgaard til adelsslægten Friis, der ejede gården gennem flere generationer. Slægtens første ejer var Niels Friis, der blev efterfulgt af sin søn Godske Friis og dennes søn Jørgen Friis.

 

Jørgen Friis var ivrig efter jordegods, og i hans tid som ejer af Vadskærgaard blev godsets størrelse forøget med mange fæstegårde. Ved Jørgen Friis' død i 1632 overtog sønnen Just Friis gården. Som mange andre af tidens unge adelsmænd havde Just Friis været på udenlandsrejser, idet kravene til adelsmændenes uddannelse var blevet skærpet i løbet af 1500-tallet. Ligesom sin far udvidede Just Friis Vadskærgaards tilliggender, og da han døde barnløs i 1661, tilfaldt gården hans nevøer Otte Friis og Mogens Friis.

 

Da Otte Friis kæmpede med dårlig økonomi, solgte han året efter overtagelsen sin part af Vadskærgaard til sin godsrige fætter Mogens Friis. Allerede året efter overtagelsen mageskiftede, dvs. byttede, han Vadskærgaard bort for at koncentrere sine besiddelser i Østjylland, hvor han i 1672 kunne oprette grevskabet Frijsenborg. Vadskærgaard kom til arvingerne efter rigsadmiral Ove Giedde, af hvilke sønnen Knud Giedde blev eneejer. Da Knud Giedde var en virksom herre, blev Vadskærgaard drevet af forpagtere i hans tid som ejer.

 

Fra Knud Giedde kom Vadskærgaard i 1690 til Ove Lange, der kun beholdt gården indtil 1693, hvor han solgte Vadskærgaard til Christen Andersen Gjerum, der som flere af gårdens tidligere ejere forøgede godset. Modsat Knud Giedde havde Christen Andersen Gjerum en stor interesse for Vadskærgaard, som han ønskede at gøre til en komplet herregård. Det vil sige, at der under gården skulle høre over 200 tdr. hartkorn fæstegårde, der alt sammen lå inden for en afstand af 15 km fra herregården. Som kompensation for skatteadministrationen fik godsejerne i 1682 bevilget skattefrihed for deres hovedgårdsjord, hvis disse var komplette. Christen Andersen Gjerum havde dog ikke fået opfyldt dette mål, da han i 1700 døde.

 

Fra 1700 til 1703 blev Vadskærgaard ejet af enken Mette Christensdatter, som i 1703 indgik nyt ægteskab og overlod gården til svigersønnen Jacob Holm, der blev eneejer af Vadskærgaard. Det lykkedes Jacob Holm at opfylde svigerfaderens mål om at gøre Vadskærdgaard komplet. Ved skiftet efter hans enke i 1718 udgjorde godsets fæstegårde 226 tdr. hartkorn. Vadskærgaard tilfaldt parrets børn i forening. Svigersønnen Rasmus Jørgensen udkøbte i 1722 medarvingerne.

 

Rasmus Jørgensen havde spekuleret kraftigt i godsopkøb, men allerede inden han overtog Vadskærgaard, var han dybt forgældet. Han pantsatte også sin hustrus andel af Vadskærgaard, og straks efter købet af de øvrige 2/3 af gården måtte han pantsætte denne andel til Christian Frederik Levetzau. I 1725 væltede korthuset, og Levetzau overtog Vadskærgaard på tvangsauktion.

 

Christian Frederik Levetzau var en af Danmarks store godsejere, og af nogle af sine gårde kunne han derfor oprette stamhuset Store Restrup, hvorved Christian Frederik Levetzau selv blev ophøjet i grevestanden. Vadskærgaard var ikke så betydningsfuld for den godsrige ejer, og i hele Christian Frederik Levetzaus tid som ejer blev Vadskærgaard drevet af forpagtere, indtil Christian Frederik Levetzau i 1734 solgte gården til Oluf Madsen Dahl.

 

Oluf Madsen Dahl blev efterfulgt af sin søn Mads Olufsen Dahl og dennes enke, Inger Lauridsdatter Vadum, som i 1774 bragte Vadskærgaard til sin anden mand, Jørgen Gleerup. I Jørgen Gleerups tid som ejer af Vadskærgaard begyndte frasalget af fæstegodset på flere af de store gårde i Vestjylland og senere også på Vadskærgaard. Ved auktion i 1775 solgte Jørgen Gleerup Vadskærgaard til Simon Andrup, der tre år senere solgte gården til Alexander Nyboe. Alexander Nyboe solgte i 1794 Vadskærgaard til Markus Sweistrup, der i sin tid som ejer fik tilladelse til udparcellering af selve hovedgårdens jorder, hvorefter han i 1807 solgte hovedparcellen og Tørring kirke til Mads Jensen Agger.

 

Mads Jensen Aggers efterkommere var ejere af Vadskærgaard i mange generationer. Selv klarede Mads Jensen Agger sig godt igennem landbrugskrisen uden større besværligheder, hvorefter han i 1835 kunne overdrage Vadskærgaard til sønnen Jens Christian Agger. Også Jens Christian Agger blev efterfulgt af sin søn, Mads Agger, der ligesom sin far blev en af egnens betydningsfulde mænd. Knud Agger solgte i 1955 Vadskærgaard til E. Christensen, der allerede året efter solgte gården videre til J. Krabbe.

 

Vadskærgård er i dag et nedlagt landbrug. Vadskærgårds historie går tilbage til 1500 - tallet, hvor det var et stort gods, hvis areal gik fra Limfjorden ved Gjellerodde til Lemvigs bygrænse og mod vest op til Tørringhuse. Der er gennem årene ved forskellige ejere blevet frasolgt jordareal, det sidste jordfrasalg skete i 1983.

 

I 1983 købte Vita og Kurt Staunstrup de tilbageværende bygninger. Det var et nyt stuehus fra 1979 på 283 m2 og udbygninger fra 1960. I 1995 blev loftetagen udnyttet med udlejning for øje, hvor der blev lavet 5 dobbelte værelser, et stort bad / toiletrum og opholdsrum med køkken. I stueplan findes en lejlighed på 60 m2 med 3 værelser, bad / toilet, stue og køkken, der udlejes på ugebasis.

Der er åbent for udlejning hele året.

I 2013 blev Vadskærgaard ejet af Vita og Kurt Staunstrup. 

 

Ejerrække

(1522-1540) Niels Friis

(1540-1584) Godske Friis

(1584-1632) Jørgen Friis

(1632-1661) Just Friis

(1661-1662) Otte Friis

(1661-1663) Mogens Friis

(1663-1690) Knud Giedde

(1690-1693) Ove Lange

(1693-1700) Christen Andersen Gjerum

(1700-1703) Mette Christensdatter, gift 1) Gjerum, 2) Schmidt

(1703-1717) Jacob Lauridsen Holm

(1717-1718) Anne Marie Christensdatter, gift Holm

(1718-1722) Jacob Holm

(1718-1722) Christen Holm

(1718-1725) Rasmus Jørgensen

(1725-1734) Christian Frederik Levetzau

(1734-1759) Oluf Madsen Dahl

(1759-1773) Mads Olufsen Dahl

(1773-1774) Inger Lauridsdatter Vadum, gift 1) Dahl, 2) Gleerup

(1774-1775) Jørgen Gleerup

(1775-1778) Simon Andrup

(1778-1794) Alexander Nyboe

(1794-1807) Markus Sweistrup

(1807-1835) Mads Jensen Agger

(1835-1864) Jens Christian Agger

(1864-1867) Cecilie Johanne Smith, gift Agger

(1867-1918) Mads Agger

(1918-1955) Knud Lauritz Agger

(1955-1956) E. Christensen

(1956-1956) J. Krabbe

(1956-1956) A. Lindemann

(1956-1983) F. Lind Pedersen

(1983-20xx) Vita og Kurt Staunstrup

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 710 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Gudum klosterGudum kloster er beliggende i forbindelse med sognets kirke. Gårdens hovedbygning stammer...
• BækmarkI en kortere periode i 1500-tallet har Bækmark været krongods. Den nuværende hovedbygning...
• Gudum klosterGudum kloster er beliggende i forbindelse med sognets kirke. Gårdens hovedbygning stammer...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Smæk insektet!