Logo

Vedø

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Vedø


Vedø var fra 1644 til 1659 ejet af Frederik Reedtz, der bl.a. var en respekteret herre i den sjællandske adel.

I starten af 1900-tallet opkøbte et konsortium Vedø og udstykkede 22 husmandsbrug på arealet.

Vedø hovedbygning er særpræget, da en ny i ”skønvirke” stilhovedfløj først i 1918 blev bygget til de gamle fløje. Hovedbygningens ældre sidefløje er fra omkring 1800.

 

Vedø

Vedøvej 6

8560 Kolind

Region Midtjylland - Syddjurs kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Niels Arve Pedersen

Godsets størrelse: 152 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

 


Vedø 

 

Hovedbygning

Vedøs hovedbygning består af tre fløje. Den nye hovedfløj, der er opført i 1918 af arkitekt Anton Rosen, er i to etager. Den nederste del er i grundmur, mens den øverste del er opført i klassisk bindingsværk, som fornemt passer sammen med bygningens to gamle fløje. Den ene fløj udgår fra den nordlige side af hovedfløjen mod nord. Den er sammenbygget i omvendt T-form med hovedfløjen. Fra den nordlige ende af fløjen udgår der endnu en sidefløj mod øst. Begge længer er opført i bindingsværk og tækket med tegl og er fra omkring 1800.

Mest iøjnefaldende ved Anton Rosens hovedfløj er det seks meter høje vindue mod vest, der er inddelt i 44 lige store kvadrater.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.


Vedø 

Vedøs hovedbygning set fra havesiden, med Anton Rosens sydfløj til højre. Bemærk især det store karakteristiske 6 meter høje vindue, inddelt i 44 lige store kvadrater. Foto 2010


Vedø 

Det gamle møllehus på Vedø

 

Andre bygninger

Der er flere avlsbygninger tilknyttet Vedø. Gårdspladsen afgrænses mod syd af en stråtækt bindingsværkslænge og mod øst af en grundmuret længe. Øst og nord for denne længe findes der også en stald opført i hvidpudset grundmur tækket med tegl, mens den gamle svinestald, som er bygget sammen med ovennævnte længe, er opført i træ med tag af jernplader.

Tæt ved hovedbygningen ligger der også en gammel vandmølle fra 1800-tallet, der er opført i kampesten med bliktag. Driften af vandmøllen stoppede i 1956.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne og vandmøllen er ikke fredede.

 

Vedø

 

Omgivelser

Til hovedbygningen ligger der en stor og flot have, der er præget af lindealleer. Vedø grænser op til Nimtofte Å samt Kolindsund. 


Vedø 

P. Mønsteds maleri af Vedø før Kolindsunds udtørring – Kolindsund ses i baggrunden. Maleriet er fra 1878 (Kolindsund udtørredes 1872-1880). 


Vedø 

Vedø's hovedbygning fra 1918 er opført i Skønvirke-stil (Jugend) af arkitekt Anton Rosen (1859-1928)

 

Ejerhistorie

Den første ejer af Vedø var formentlig Anders Christensen Sandberg i midten af 1500-tallet. Ved sin død i 1567 overtog enken Gertrud Krabbe ejerskabet sammen med sønnerne Tyge, Ulrik og Anders Sandberg.

 

I 1631 overdrog Ulrik Sandberg sin part i Vedø til Abel Bryske, der året efter også erhvervede en part fra Sophie Rostrup, som var enke efter Anders Sandberg. Abel Bryske solgte dog hurtigt herefter gården videre til Frederik Reedtz.

 

Frederik Reedtz var rigsråd fra 1644 og frem til sin død i 1659. Han indtog en fremtrædende stilling inden for den sjællandske adel, hvor han også opbyggede en betydelig mængde jordegods. Senere forøgede han også sine besiddelser i Jylland, hvilket købet af Vedø er et eksempel på. Ved sin død i 1659 overtog sønnerne alt jordegodset. Vedø blev tildelt Jørgen Reedtz. Han opnåede imidlertid aldrig den helt samme position inden for adelen som sin fader, men fik dog alligevel tildelt det i tiden ærefulde hverv som amtmand. Jørgen Reedtz døde i 1682, og hans arvinger solgte få år efter Vedø.

 

Igennem 1700-tallet var Vedø ejet af mange forskellige personer på tværs af slægter og til tider med delt ejerskab. Af betydningsfulde personer for gårdens historie kan dog nævnes Rasmus Christensen, der i 1794 fik kongelig bevilling til at frasælge fæstegårdene uden at herregården mistede sin skattefrihed. Rasmus Christensen døde i 1803, hvorefter enken Elisabeth Thorbjørnson drev Vedø videre indtil 1811, hvor hun solgte gården til Jørgen Rosenkrantz.

 

Baron Jørgen Rosenkrantz havde et langt liv i militæret bag sig, hvor han allerede i en meget ung alder blev indskrevet i infanteriet. Vedø købte han netop, da han i starten af 1800-tallet lod sig pensionere. Den hårde landbrugskrise i 1820'erne betød dog, at Rosenkrantz var nødsaget til at bortsælge Vedø ved auktion i 1824 til kaptajn N.J. Kastrup.

 

I 1873 blev Vedø opkøbt af aktieselskabet Kolindsund, der fra 1872 var påbegyndt udtørringen af sundet. Selskabet solgte året efter gården videre til Henning Møller, der i 1907 på ny solgte den videre til et konsortium. Det udstykkede 22 husmandsbrug på arealet omkring Vedø, hvilket hurtigt blev til landsbyen Sundby.

Vedø er i 2013 ejet af Niels Arve Pedersen.

 

Ejerrække

(       -1567) Anders Christensen Sandberg

(1567-1587) Gjertrud Krabbe (enke) og Tyge Sandberg (søn)

(1587-1602) Gjertrud Krabbe og Ellen Rostrup (Tyge Sandbergs enke)

(1602-1618) Ellen Rostrup

(1618-?      ) Kirsten Tygedatter Sandberg (datter) og Gert Bryske (ægtemand)

(?     - 1632) Ulrik Sandberg

(1632-      ?) Abel Bryske (datter af Gert Bryske)

(      ?-1659) Frederik Reedtz

(1659-1682) Jørgen Reedtz (søn)

(1682-1685) Jørgen Reedtz arvinger

(1685-       ) Edvard Holst

(1685-1692) Erik Henriksen og Anders Christensen

(1692- ?     ) Erik Henriksen (eneejer)

(?      -1714) Anne Svendsdatter (enke)

(1714-      ?) Nille Marie Behr og Anders Nicolai Behr (Anne Svendsdatters børn af 1. ægteskab)

(?      -1734) Nille Marie Behr og Frederik Thomesen (ægtemand) (eneejere)

(1734-1758) Nille Marie Behr (enke)

(1758-1775) Nille Olerica Reinfranck (stedsøns sønnedatter) og Henrik Jacobi Boesen

(1755-1795) Palle Kragh Hoff

(1795-1803) Rasmus Christensen

(1803-1811) Elisabeth Thorbjørnsen

(1811-1824) Jørgen baron Rosenkrantz

(1824-1825) N.J. Kastrup

(1825-1835) Christine Frederikke Sahlgreen (enke)

(1835-1847) Jacob Bergh Secher

(1847-1873) Anker Jørgen Secher (søn)

(1873-1884) A/S Kolindsund

(1884-1907) Henning Marius Møller

(1907-1909) Konsortium

(1909-1916) A.C. Petersen

(1916-1921) Carl Petersen

(1921-1921) J.P. Petersen

(1921-1927) V.P. Høyer Kruse

(1927-1933) J. Hansen

(1933-1933) Jydsk Land-Hypotekforening

(1933-1949) Gerhard Maximilian Rosencrone von Benzon

(1949-1957) Grethe Inger Kirsine Barchalia gift von Benzon

(1957-1994) Julius Grand Pedersen

(1994-2009) Julius Grand Pedersen / Niels Arve Pedersen (søn)

(2009-20xx) Niels Arve Pedersen

 

Vedø Hovedgård er en gammel hovedgård på Djursland, der ligger ved den vestligste ende af den drænede sø, Kolindsund, 4 kilometer nordøst for Kolind. Der hører 152 ha jord til. Landbruget har siden 1994 været drevet i et driftsfælleskab med sundgården, Koustruplund, 8 kilometer øst for.

Vedø har navn efter landsbyen "Vede", som har ligget umiddelbart nord for gården; landsbyen blev nedlagt efter kongelig bevilling 1786.

 

Arkitektur

Hovedbygningen fra 1918 er tegnet af arkitekten Anton Rosen (1859-1928). Hans stil var en slags ”fri historisme”, hvor han anvendte historiske forbilleder frit sammensat, afpasset efter bygningernes brug.

Vedøs hovedbygning er oven over stueetagen opført i traditionel dansk bindingsværk og passer dermed også sammen med hovedbygningens to andre fløje, der er i egebindingsværk og formodentlig omkring 300 år gamle.

Anton Rosen var som mange af sine samtidige arkitekt-kolleger optaget af udsmykningen og hægede om detaljen – på dansk en stil der kaldes ”skønvirke” – i udlandet taler man om Jugend eller ”art nouveau”.

På Vedø er der særprægede detaljer både ude og inde – udendørs bemærker man især det 6 meter høje vindue i gavlen mod vest til havesiden. Vinduet, der er inddelt i 44 lige store felter, går over to etager og er med til at oplyse hallen, der også præges af flere bemærkelsesværdige udsmykninger.

 

Anton Rosen er samtidig med arkitekt Hack Kampmann (1856-1920), og en sammenligning med Hack Kampmanns Jagtslot på Kalø melder sig uundgåeligt. Både hvad angår den arkitektoniske stil og hvad angår udsmykning og detaljer.

 

Vedø fra 1500- til 1700-tallet

Vedø kan i dag betegnes som en proprietærgård, men den har fra gammel tid været et større gods med både rigsråder og andre fornemme adelige som ejere. Den første kendte ejer er Anders Christensen Sandberg til Quelstrup på Mols, der ejede Vedø i 1500-tallet – han døde i 1567. I Koed kirkes kor ses endnu i dag en gravsten med portræt af Anders Christensen Sandsted og hans hustru Gertrud Krabbe og en datter. Der har tidligere stået tre kister med de omtalte i koret, men de er senere blevet nedsat på kirkegården. Koed kirke har hørt til Vedø helt op til moderne tid.

 

De fornemste ejere har nok været rigsråderne Frederik Reedtz og derefter hans søn rigsråd Jørgen Reedtz, der ejede Vedø i 1600-tallet. Jørgen Reedtz havde en betydningsfuld administrativ rolle under svenskekrigene 1657-60.[2] Han var med til at indføre enevælden i 1660 og var derefter amtmand på Sjælland. Familien Reedtz ejede foruden Vedø også Fævejle i Lyngby sogn ved Grenaa.

 

En senere ejer af Vedø var oberstløjtnant Palle Kragh Hoff til Ryomgård. Han og hustruen Anne Margrethe Galten lod 1776 tårn og våbenhus ved Koed kirke ombygge og opsatte på våbenhusets gavl et karakteristisk solur.

 

Fra 1800-tallet til i dag

Vedø ligger ud til Kolindsund og blev derfor opkøbt af Aktieselskabet Kolindsund, efter at udtørringen af sund-søen var begyndt i 1872. Vedø fik efter udtørringen tillagt 120 tdr. land sundjord, der dog blev solgt fra i begyndelsen af 1930'erne. Aktieselskabet afhændede Vedø igen i 1884.

Køberen i 1884 var Henning Møller, der i 1907 solgte et større areal fra til et konsortium, der derefter udstykkede 22 husmandsbrug på arealet. Resultatet blev landsbyen Sundby, der hurtigt udviklede sig til et tæt og virksomt lokalsamfund med eget vandværk, forsamlingshus m.m. Forsamlingshuset blev dog nedlagt i 1966, vandværket i 1975. Folketingsmedlem Frants Mortensen kom herfra og havde foræret jorden til forsamlingshuset.

Af de 22 husmandsbrug er der i dag kun et enkelt selvstændigt landbrug tilbage, mens de øvrige er fritidslandbrug eller har bortforpagtet eller frasolgt jorden.

 

Den vandrige, og hvad havørredbestand i Kolindsundå-systemet betydende, Nimtofte Å, går forbi Vedø, og der hørte tidligere en stor og travl vandmølle til. Det er måske det, der fik mølleejer J.P. Petersen til at købe gården omkring 1916. Han ejede Munke Mølle ved Odense og blev derfor i daglig tale kaldt ”Munkemølleren”. Det var ham, der i 1918 hyrede arkitekten Anton Rosen til at bygge en ny sydfløj til gården. Man må sige, at det dermed lykkedes ham at sætte et afgørende aftryk på gården, som han i øvrigt solgte videre i begyndelsen af 1920'erne. Den store vandmølle ophørte driften i 1956.

 

Efter ”Munkemølleren” havde Vedø en omtumlet tilværelse med skiftende ejere, indtil gården i 1957 blev købt af Anna og Julius Grand Pedersen. Vedø er i privat eje, og man må nøjes med at se på stedet fra hovedlandevejen mellem Kolind og Grenaa.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 866 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Kvelstrup - QuelstrupKvelstrup er en af fire hovedgårde på Mols. Den nuværende hovedbygning ligger lige ved det...
• RolsøgaardRolsøgaard blev tidligere kaldt Rolsegaard. Den nuværende Rolsøgård udgør et imponerende...
• Høegholm GodsHøgholms nuværende hovedbygning stammer fra slutningen af 1800-tallet og ligger på...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Smæk insektet!