Logo

Vinderslevholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook


Vinderslevholm

 

Vinderslevgaard hed indtil 1578 Vinderslevholm og lå et stykke fra dets nuværende placering.

Gården fik atter sit gamle navn, Vinderslevholm, i 1908.

Det var ejeren Niels Skeel, der i årene omkring 1550 flyttede gården. Vinderslevgaard lå i 1600-tallet under Silkeborg len. Vinderslevgaard havde i 1700-tallet mange skiftende ejere.

Først i midten af 1800-tallet fik Vinderslevgaard en ejerslægt, som både havde råd og lyst til at beholde gården i længere tid.

 

Vinderslevholm

Vinderslevholmvej 56A-B

8620 Kjellerup

Region Midtjylland - Silkeborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Dansk Erhvervsprojekt A/S

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Kyø  

Vinderslevholm blev fra 1578 Vinderslevgaard og fik fra 1907 sit nuværende navn

 


Vinderslevholm 

 

Hovedbygning

Vinderslevholm lå oprindeligt på et lille højdedrag tæt ved Vinderslev kirke. Men ønsket om at sikre herregårdens militære forsvarsmuligheder fik ejeren Niels Skeel til at få gården flyttet ca. tre km til et næs i Hinge sø. Der er tvivl om, hvornår denne flytning præcis fandt sted, men da bygningerne er bygget i en sengotisk stil, samt det faktum, at bønderne i 1551 fik en kongelig befaling på at føre et læs mursten fra Viborg til Niels Skeels gård, Vinderslevgaard, tyder alt på, at flytningen fandt sted i midten af 1500-tallet.

Bygningen er i én etage og hele 29 meter lang.

I 1846 begyndte ejeren Jens Pilegaard Bay en renovering af bygningen, men det gamle stenhus blev ikke forandret synderligt udvendigt.

I 1907-1910 blev hovedbygningen kraftigt ombygget og hvidkalket, så bygningen i dag er stærkt præget af denne tids restaurering.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Avlsgården består af en nordlig længe i bindingsværk og med tegltag fra ca. 1750. En lignende længe mod syd nævnes i 1858, men er siden nedrevet.

Mod øst findes endnu en stor fritliggende avlsbygning, der fremstår hvidkalket og med tegltag. Den nordlige og østlige længe er begge opført i 1750.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er fredede.

 

Vinderslevholm

 

Omgivelser

Vinderslevgaard ligger på et lille næs i Hinge Sø.

I en opgørelse fra 1858 står, at der til Vinderslevgaard lå en stor have og park efter tidens stil.

Der lå også en smedje på en af gårdens marker.

I området ligger seks fredede oldtidshøje.

 

Vinderslevholm 


Vinderslevholm 


Ejerhistorie

Gården Vinderslevholm var i 1400-tallet ejet af slægten Løvenbalk. I 1501 var gården ejet af Peder Eriksen Løvenbalk, hvis datter var gift med Hans Skeel, som blev gårdens næste ejer.

 

Hans Skeel var kendt som en af datidens store godssamlere. I begyndelsen af 1500-tallet begyndte Europa at opleve prisstigninger på korn. Hvor indtægterne fra fæstegårdene tidligere var godsernes vigtigste indtægtskilde blev godsejernes produktion på egne hovedgårdsjorde nu mere rentable. Godsejerne blev i højere grad landmænd, der mere aktivt skulle styre godsernes drift og mange forsøgte at samle og udvide hovedgårdsdriften. Det blev også mere hensigtsmæssigt for godsejerne, at bønderne boede tættere på hovedgården, så de kunne udføre deres pligtarbejde på herremandens marker. De forbedrede økonomiske muligheder var et væsentligt incitament for Hans Skeel til at samle mange godser og få omlagt driften af godserne.

 

Hans Skeels søn, Niels Skeel, arvede gården og fortsatte sin fars arbejde med at samle godser. I 1551 flyttede han Vinderslevholms bygninger tre km væk fra dets oprindelige beliggenhed. Flytningen udtrykte et ønske om, at sikre gårdens militære forsvarsmuligheder. Det nuværende bygningsværk blev opført på det lille næs i Hinge Sø. Næsset havde kun en mindre forbindelse til fastlandet, så Vinderslevholm var beskyttet mod fjender fra alle sider.

Ønsket om at gøre Vinderslevholms forsvarsmuligheder bedre kan have rødder tilbage til den danske borgerkrig Grevens Fejde (1534-1536), hvor et stort antal herregårde blev angrebet og nedbrændt af Skipper Clements bondehær. Fejden brød ud, da rigsrådet ikke kunne blive enige om valget af en ny konge efter Frederik I (1471-1533). Fejden blev et opgør mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden.

 

I 1579 byttede Karen Krabbe, enke efter Niels Skeel, gården til Kronen. Herefter bar den navnet Vinderslevgaard og blev drevet som ladegård under Silkeborg len. Det betød, at gården var en hovedgård uden herskabsbolig; ladegård var en betegnelse som ofte blev brugt på krongodsernes landbrugsgårde. Langsomt forfaldt Vinderslevgaard og i 1635 foreslog kong Christian IV (1577-1648) at rive gården ned. Vinderslevgaard blev dog reddet på målstregen af Anne Falksdatter, som efter sin mand havde en del penge til gode i gården. Hun fik derfor tilladelse af Christian IV til at få overdraget rettighederne til gården. Med hende blev Vinderslevgaards fremtid sikret. Først i 1696 afhændedes Vinderslevgaard af Kronen, da gården blev givet til overhofmarskal Johan Otto Raben.

 

De næste 150 år havde Vinderslevgaard mange skiftende ejere, et mønster som i 1700-tallet genkendes fra andre herregårde beliggende på fattige jorder i Jylland. Først i 1846 fik Vinderslevgaard endelig en ejer, og en ejerslægt, der både havde råd og lyst til at drive gården videre. Jens Pilegaard Bay var den nye ejer, som i 20 år ejede og drev Vinderslevgaard. Han gennemførte mange forbedringer i gårdens drift, samt reparerede og istandsatte de gamle bygninger. Hans datter ejede gården 1878-1894 og fortsatte med at forbedre gårdens drift og bygninger.

 

I 1907 gennemførte sønnen Carl Fox-Maule en gennemgribende udstykning af Vinderslevgaard, hvor han frasolgte de tilhørende Ny Vinderslevgaard, Lergaarden og Marienlyst foruden Vinderselv Teglværk. Den gamle hovedgård fik atter sit historiske navn Vinderslevholm, men havde blot et beskedent jordtilliggende, da den blev overdraget til næste generation.

 

Ejerrække

(1442-1501) Peder Eriksen Løvenbalk

(1501-       ) Hans Skeel

(       -1561) Niels Skeel

(1561-1579) Karen Krabbe, gift Skeel

(1579-1696) Kronen (Silkeborg Len)

(1696-1701) Johan Otto Raben

(1701-1719) Hans Thomsen Strømberg

(1719-1751) Christian Fischer

(1751-1756) Arnold Christian Dyssel

(1756-1758) Mathias Johansen Wedderking

(1758-1759) Christian Frederik Juel-Rystensteen

(1759-1774) Jens Jørgen Bredahl

(1774-1775) Boet efter Jens Jørgen Bredahl

(1775-1786) Matthias Hansen Lunn

(1786-1795) Hans Hansen

(1786-1811) Søren Christian Glud

(1811-1815) Carsten Friis

(1811-1815) J.G. Dinesen

(1811-1815) Niels Møller

(1815-1819) Mathias Thomsen

(1819-1832) Søren Christian Glud

(1832-1841) Thomas S. Hansen

(1841-1846) B.C.N. Ree

(1846-1865) Jens Pilegaard Bay

(1865-1866) Enke efter J.P. Bay

(1866-1878) Carl Maule

(1878-1894) Enke efter Carl Maule

(1894-1910) Helene Fox-Maule

(1894-1910) Carl Fox-Maule

(1910-1920) Karl Bernhard Kraker von Schwarzenfeldt

(1920-1939) Frederik Julius Ahlefeldt-Laurvig

(1939-1954) Else Winkel

(1954-1958) Jens Matthesen

(1958-2008) H. Ladekjær Mikkelsen

(2008-20xx) Dansk Erhvervsprojekt A/S

 

Vinderslevholm

 

Vinderslevholm er en herregård hvis historie går tilbage til 1400-tallet. Den ligger på et næs i Hinge Sø i den østlige del af Vinderslev Sogn, Silkeborg Kommune (Tidligere Kjellerup Kommune, Lysgård Herred, Viborg Amt). Den hed oprindeligt Vinderslevgård, og lå ved siden af kirken i Vinderslev. Omkring 1558 (nogle kilder siger omkring 1540, måske først 1551) blev den flyttet, og den nuværende hovedbygning opført på en odde ved Hinge Sø; Det er et næsten 30 meter langt sengotisk hus i ét stokværk, bygget i munkesten på en høj kampestenskælder. Det var beskyttet mod land af en voldgrav på tværs af næsset.

 

Ved udstykning, vist nok 1907, fik gården med et lille tilliggende navnet Vinderslevholm. Hovedbygningen, de to staldbygninger og den brolagte gårdsplads er fredet og 25 hektar park og skov.

 

Vinderslevholm

 

Mellem 2012 og 2015 dannede Vinderslevholm rammen om DR1s underholdningsprogram, Den store bagedyst. Dog er selve konkurrencen foregået i et telt ved siden af hovedbygningen.

 

Vinderslevholms mange ejerskift

Af ejere kendes Peder Eriksen Løvenbalk 1442-1501. Hans datter Ellen blev gift med Hans Skeel, som dermed overtog gården. Derefter gik den til sønnen Niels Skeel, der døde 1561. Hans enke Karen Krabbe mageskiftede den til Kronen, dvs. Frederik II, 1579. Kongen samlede på den tid store områder i landet til vildtbaner, sammenhængende jagtområder, hvor kun kongen havde jagtret. 1589-95 var Vinderslevholm forlenet til Jørgen Friis, men lå derefter under Silkeborg Len som ladegård. I den tid var hovedbygningen ikke beboet og gik derfor i forfald. Faktisk foreslog lensmanden i 1635 at nedrive den og bruge materialerne på Silkeborg Slot.

 

I stedet blev den året efter fæstet bort på livstid til Anne Folkvartsdatter, i 1651 til Mogens Høg, i 1658 til Hans Friis og i 1660 til oberst Ditlev Rantzau. 1696 blev herregården skænket til amtmand Joh. Otto Raben. Ca. 1700 solgte han den til forpagteren på Vilhelmsborg Hans Thomsen Strømborg. Efter Strømborgs død 1719 blev den delt mellem hans fem døtre, men året efter blev den atter sammenkøbt af Christian Fischer til Allinggaard. Han solgte den 1751 til etatsråd Arnold Christian Dyssel, der 1756 solgte den videre til Mathias Johansen Wedderking til Kyø, som igen to år senere solgte den til baron Christian Frederik Juel-Rysensteen.

 

Allerede året efter købtes den af assessor Jens Jørgen Bredahl. Efter hans død 1774 blev den i 1775 solgt til kaptajn og landinspektør Math. Hansen Lunn. 1780 solgte han videre til Hans Hansen, der i 1790 fik kongelig bevilling til at frasælge bøndergodset – fæstegårdene – uden tab af hovedgårdens frihedsrettigheder. 5 år senere solgte han gården til sin svigersøn Søren Chr. Glud, som i 1806 fik tilladelse til at udstykke den i 6 parceller. Der var på den tid store penge at tjene ved at ”slagte” herregårde. Hovedparcellen solgte han 1811 til overretsassessor Carst. Friis, branddirektør J. G. Dinesen og Niels Møller.

 

De tre solgte 1815 videre til Math. Thomsen. 1819 blev den igen solgt til ovennævnte Søren Glud. 1832 solgte han til Th. S. Hansen, der solgte videre til Kanstrup. 1841 kom den videre til B.C.N. Ree, og i 1846 til købmand J. Pilegaard Bay, som døde 1865. Året efter skødede hans enke gården til svigersønnen C. Maule. Da hans enke døde 1894 blev gården året efter overdraget til hendes børn Helene Fox-Maule og ingeniør C. Fox-Maule, som gav gården navnet Vinderslevholm. Senere har den været ejet af hofjægermester, grev Frederik Julius Ahlefeldt-Laurvig, som døde 1944, grosserer T. Vinkel, købmand J. Matthesen og fabrikant Ladekjær Mikkelsen. I dag (april 2008) ejes Vinderslevholm af Dansk Erhvervsprojekt A/S.

 

Dansk Erhvervsprojekt A/S forestår, opfører og udlejer eksklusive erhvervslokaler i høj kvalitet. Lokalerne udføres med detail-indretning efter lejernes ønsker.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 224 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• TvilumgaardTvilumgaards nuværende hovedbygning blev opført i 1870'erne og består af en fløj i én...
• Silkeborg SlotSilkeborg Slot har ligget på en slotsholm nordøst for Silkeborgs nuværende centrum, hvor...
• SilkeborgInfo kommer snart
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1278419-10-2019 22:25:18 Jakob figen Kromann
Vinderslev var før nuværende ejer ejet af Kenneth Lindhart (min onkel)

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os