Logo

Haraldskær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Haraldskær

 

● Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejle Kommune

● Adresse: Skibetvej 140, 7100 Vejle. haraldskaer.dk, 76 49 60 00

● Ejer: Boligselskabernes Landsforening

● Sinatur Hotel Haraldskær

● Offentlig adgang, kan ses fra vej og park

● Forbindelse til Engelsholm - Faarupgaard - Vosnæsgaard - Lindbjerggaard.

● Hovedbygningen er opført ca. 1590, moderniseret og restaureret i 1852 og 1916. Sidefløje ombygget 1917. Avlsgården genopført efter brand i 1937

 

Haraldskær har af flere omgange været en såkaldt komplet herregård med over 200 tdr. hartkorn og følgende skattefrihed.

Flere enker har siddet på Haraldskær og styret godset med fast hånd.

Herregården ligger lavt og smukt i den frodige Vejle ådal.

Hovedbygningen på Haraldskær er et trefløjet, hvidkalket anlæg, som ligger på et lavt, firesidet voldsted.

 

 

 

Haraldskær

 

Hovedbygning

Haraldskærs hovedbygning står i 2014 som et hvidkalket, trefløjet anlæg, som ligger på et lavt, firesidet voldsted. Hovedbygningens fløje er dog opført over flere perioder.

 

Albert Friis byggede gårdens vestlige hovedfløj, som oprindeligt lå alene. Den blev opført omkring 1590 på en sokkel beklædt med huggede kampesten og opført i mursten i krydsskifte. Bygningen er i to etager og fik en stor, tøndehvælvet kælder i to dele. De to etager blev forbundet af et trappetårn på østsiden, hvorfra man også kunne komme ned i kælderen. I trappehusets fod er både trappenedgang og hovedindgang, begge med lave trekantsfrontoner og med tegn på ombygning i 1700-tallet, hvor også gavlene blev gjort halvt afvalmede.

 

Mod haven er der placeret et ur i den høje trekantsfronton over indgangen. Det siges, at uret er stjålet fra Koldinghus, hvilket dog er en skrøne. En kamin på den øverste etage er desuden udsmykket med Karen Friis' fædrene og mødrene våben, som dog nu fremstår stærkt restaureret.

 

I 1768 blev endnu en fløj i form af en lang, grundmuret bygning i én etage tilføjet mod nord. Fra begyndelsen af 1700-tallet var også en kortere bindingsværksbygning mod øst blevet opført. Hele værket var omgivet af grave, som dog blev dækket mellem 1852 og 1853, hvor Carl August Søltoft moderniserede hovedbygningen. Herfra stammer de fladbuede, murede vinduesindfatninger og vindeltrappens fornyelse også.

 

Da Christian Martin Hess overtog Haraldskær i 1816, opførte han en ny forpagterbolig og restaurerede hovedbygningens indre grundigt. Han tog meget hensyn til den gamle stil, bl.a. fjernede han nogle gipslofter, så de gamle bjælker kom til deres ret. De faldefærdige sidefløje blev helt ombygget i 1917. Den nordlige blev hævet til to etager, mens den østlige blev bevaret i en etage. Han beholdt endvidere egebindingsværket mod gårdsiden, mens de udvendige sider blev opført i grundmur. Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Avlsgården nedbrændte i 1747, hvorefter  Pierre d'Andischou genopbyggede dem i engen vest for hovedbygningen. I 1855 ombyggede Carl August Søltoft avlsbygningen og året efter møllen. I 1793 var den blevet forsynet med et grubeværk til at male gryn.

Hjalmar Olufsen de Bang ombyggede den sidste af Pierre d'Andischous avlsbygninger i 1914.

Avlsgården nedbrændte delvist i 1937, hvorefter den blev genrejst i mere moderne stil. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Tæt ved Haraldskær fik Frederik II (1534-1588) lavet en bro over åen med Albert Friis' tilladelse. På den måde skabte han en nemmere forbindelse mellem Koldinghus og Skanderborg.

Haraldskær har efter sigende også et spøgelse, der går fra Skibet kirke gennem den gamle pejsestue og ned til Vejle Å.

 

Haraldskær

Haraldskær 1857

 

Historie

Haraldskærs historie går helt tilbage til Erik af Pommerns (1382-1459) tid. I 1434 tilhørte gården Niels Friis, som var en af de tidligste kendte medlemmer af denne store, danske adelsslægt. Haraldskær fik han gennem sin hustru, Ellen Moltke, og deres søn, Anders Friis, arvede godset efter dem. Anders Friis' anden hustru, Bodil Steenfeld, blev enke omkring 1507. Hun var efter sigende en trættekær dame, der levede 36 år endnu og muligvis styrede gården helt til sin død. Hendes ene søn, der ejede Haraldskær umiddelbart efter hende, var den berømte Viborg-bisp Jørgen Friis. Han var med til at vælte Christian II (1481-1559) og var jævnligt i strid med bl.a. sine undersåtter på Viborg-egnen og sin egen halvbroder Niels Friis, ofte om retten til gods.

 

Ved Reformationen 1536 blev bispedømmerne afskaffet og biskop Jørgen Friis blev fængslet. Mellem 1536 og 1538 måtte han sidde i det fangetårn, han selv havde opført i forbindelse med bygningen af bispegården Ny Hald syd for Viborg. Senere blev han dog igen rigsråd, som han havde været før, ligesom han overtog herregården Haraldskær.

 

Broderen Iver Friis fik senere gården, og efter hans død i 1557 sad endnu en enke, Sophie Glob, en tid på Haraldskær. Gården kom herefter til sønnen Albert Friis, og han blev en af gårdens mest kendte ejere. Han var også medlem af rigsrådet og lensmand, bl.a. af det vigtige Riberhus. Han var meget rig og forbedrede Haraldskær på flere måder. Gennem byttehandler med Kronen forøgede han således godsets størrelse, og i 1576 købte han også præstegården ved Skibet kirke og lagde jorden herfra under Haraldskær.

 

Da han døde i 1601 arvede de overlevende seks døtre hver en andel i gården. Den følgende periode på 75 år kom til at stå i opløsningens og forvirringens tegn. Godset var blevet delt i flere andele, som ofte blev solgt videre. Datteren Karen Friis var gift med den forgældede Truid Bryske, så de måtte snart videregive gården til andre Friis-døtre og deres ægtemænd. En af dem var Frederik Munk Lange, der indtil da havde været ganske velhavende, men han fik økonomiske problemer og endte som ruineret.

 

Haraldskærs ejerskifter og opsplitning trak tilsyneladende et slæb af økonomisk dårligdom efter sig. Alligevel beholdt Frederik Munk Lange gården til sin død, selvom han måtte af med flere af sine andre gårde. Først arvede enken, så sønnen og til sidst delte døtrene godset mellem sig. De måtte leve i fattigdom, men én af dem, Anne Munk Lange, købte lidt efter lidt sine søstre ud, og samlede mere gods til hovedgården. Inden hun døde i 1677, nåede hun at sælge hele gården samlet for sølle 3.500 rigsdaler.

 

Køberen var Conrad von der Brincken, og for den ret beskedne sum fik han da også kun begrænset fæstegods. I 1682 kom så forordningen om komplette hovedgårde. Forordningen krævede, at herregårde skulle havde fæstegårde svarende til 200 tønder hartkorn inden for en radius af 15 km for at blive en såkaldt komplet herregård med skattefrihed for selve hovedgårdsjorden. Ved Conrad von der Brinckens død i 1696 var det lykkedes ham at samle så meget jord om Haraldskær, at sønnen kunne arve en komplet herregård.

 

Efter sønnens død i 1730 blev hovedgård og gods dog sat på auktion. Oberstløjtnant Pierre d'Andischou købte Haraldskær og Skibet kirke. Igen gik det dog økonomisk dårligt, og da han døde 20 år senere, var der hele syv panthavere i gården. Avlsgården var nedbrændt i 1747, og det kan have været med til at forværre situationen, men frem for alt var det nok Pierre d'Andishous forgæves forsøg på at udnytte stedets vandkraft, der ruinerede ham. Han anlagde forskellige fabrikker, som skulle drives på vandkraft, bl.a. en geværfabrik i 1741 og en krudtmølle nogle år senere. Omlægningerne endte med at blive bekostelige.

 

Igen måtte Haraldskær på auktion, hvor den lokale storkøbmand Gehrdt Hansen de Lichtenberg her købte gård og gods. Han ejede i forvejen Kjeldkær og Engelsholm, og tre år senere i 1754 overdrog han alle tre gårde til svigersønnen Christen de Linde.

 

Christen de Linde flyttede fabrikken mod vest til Rue mark og restaurerede Skibet kirke grundigt. I 1767 solgte han så gårdene til sin svoger, Hans Henrik de Lichtenberg, som samme år fik kongelig bevilling til at opsplitte godset og sælge det. På den måde mistede Haraldskær meget af sin jord, og sammen med Skibet kirke og Jerlev sogns kongetiende fik den igen en ny ejer, nemlig major Ove Bernhardt Lüttichau.

 

Ove Bernhard Lüttichau gjorde som Conrad von der Brincken før ham, og begyndte at opkøbe gods, så Haraldskær igen kunne blive en komplet og dermed skattefri hovedgård. Det lykkedes i 1774, og i 1791 var hele 350 tønder land dyrket. Igen kom der imidlertid nogle ejerskifter hurtigt efter hinanden og i 1806 blev Haraldskær nok engang solgt videre med kun 14 tønder hartkorn under sig.

 

Den nye ejer Johannes Ditlev Rahr drev på mange måder Haraldskær på gammeldags facon. Han stod dårligt rustet til at afværge de økonomisk hårde tider, der gjorde livet vanskeligt for mange i begyndelsen af 1800-tallet. En uheldig forretning med Vejle-købmanden Nikolaj Nyholm resulterede i, at Johannes Ditlev Rahr måtte sætte sine ejendomme til salg i 1821. Selvsamme Nikolaj Nyholm købte da Haraldskær med tilhørende sølle 6,5 tønder hartkorn. Otte år senere gjorde han imidlertid en god handel, da han solgte gården videre.

 

Nu begyndte kornpriserne at stige igen, og i 1842 købte Carl August Søltoft Haraldskær. Han var af en solid landmandsslægt og gjorde meget for gården, bl.a. ved mergling og afvanding af jorden. Han ombyggede avlsgården og møllen og fyldte voldgravene op med jord. Den sidste lille rest af fæstegårdene solgte han fra, så bønderne blev selvejere. Han interesserede sig desuden for noget så forskelligt som pileplantning og stære. Han satte mange forskellige arter af pil på sin jord fra 1856 og frem, og eftersom han havde succes med det, kunne han sælge ret store læs til kurvemagere. Ca. samtidig hængte han 500 stærekasser op i haven, så fuglene kunne bekæmpe oldenborrerne. I de knap 30 år Carl August Søltoft ejede Haraldskær, steg gården til næsten den dobbelte værdi.

 

I begyndelsen af 1900-tallet skiftede Haraldskær igen jævnligt ejere. Fabrikanten Christian Martin Hess fra Vejle købte gården i 1916 og restaurerede og ombyggede flere bygninger. Sønnen Christian E. Hess solgte i 1941 og 1942 noget jord fra til henholdsvis en skole og kirkegårdens udvidelse. Han forbedrede desuden jorden yderligere ved mergling, dræning og kultivering, så høstudbyttet voksede. Engene blev udgrøftet og skoven passet.

Boligselskabernes Landsforening købte Haraldskær i 1972, renoverede bygningerne og lavede gården om til et hotel og konferencecenter. Haraldskær er i 2013 del af hotelkæden Sinatur.

 

Haraldskær

 

Ejere af Haraldskær

(       -1434) Slægten Moltke

(1434-1448) Niels Friis

(1448-1507) Anders Nielsen Friis

(1507-1543) Bodil Christensdatter Steenfeld gift Friis

(1543-1549) Jørgen Andersen Friis

(1549-1557) Iver Andersen Friis

(1557-1570) Sophie Albertsdatter Glob gift Friis

(1570-1601) Albert Iversen Friis

(1601) Karen Albertsdatter Friis gift Bryske

(1601-1622) Truid Bryske

(1622-1634) Frederik Munk Lange

(1634-1654) Sophie Albertsdatter Friis gift Munk Lange

(1654-1662) Jørgen Frederiksen Munk Lange

(1662-1677) Anne Frederiksdatter Munk Lange

(1677-1696) Conrad von den Brincken

(1696-1730) Godske von den Brincken

(1730-1731) Godske von den Brinckens dødsbo

(1731-1751) Pierre D`Andischou

(1751-1754) Gerhard Hansen de Lichtenberg

(1754-1767) Christen de Linde

(1767-1768) Hans Henrik de Lichtenberg

(1768-1781) Ove Bernhardt von Lüttichau

(1781-1793) Henrik Schmidt

(1793-1794) Birgitte Ravn gift (1) Schmidt (2) Lautrup

(1794-1806) Severin Laurentius Lautrup

(1806-1820) Johannes Ditlev Rahr

(1820-1829) Nicolaj Nyholm

(1829-1838) August Theodor Schütte

(1838-1842) Dan Qvart Neergaard

(1842-1871) Carl August Søltoft

(1871-1872) Oluf Henrik Niels de Bang nr1

(1872-1914) Hjalmar Olufsen de Bang

(1914-1916) Oluf Hjalmarsen de Bang nr2

(1916-1929) Christian Martin Hess nr1

(1929-1931) Christian Martin Hess dødsbo

(1931-1962) Christian Martin Hess nr2

(1962-1969) Christian Martin Hess nr3 / Mogens Hess

(1969-1980) Christian Martin Hess nr3 / Mogens Hess (godset)

(1980-20xx) Vejle Kommune (godset)

(1969-20xx) Boligselskabernes Landsforening (hovedbygningen)

 

Haraldskær

 

Haraldskær er et gods 6 km vest for Vejle på nordsiden af Vejle Ådal. Det hører til Skibet Sogn i Vejle Kommune.

Gården nævnes første gang på Erik af Pommerns tid, da den i 1434 tilhørte Niels Friis. Hovedbygningen er opført i 1590 og har fået en tilbygning i 1768.

 

Siden 1969 har hovedbygningen været ejet af Boligselskabernes Landsforening, der har brugt den som kursusejendom. Vejle Kommune købte avlsgården og de 270 hektar jord i 1980.

 

I 2007 blev hovedbygningen forpagtet af Danmarks Lærerforenings hotelkæde Sinatur, der driver den som Sinatur Hotel Haraldskær.

 

Haraldskær

 

Da der dukkede et kvindelig op i mosen Haraldskær, fik spekulationerne frit løb. De var spændende, men ikke sandfærdige. Den rigtige historie er lige så interessant.

 

”Liget af Erik Blodøkses enke Dronning Gunhild er fundet.”

 

Historien for som en løbeild over landet, da der 20. oktober 1835 dukkede et kvindelig op af en mose ved Haraldskær vest for Vejle, hvor man skar tørv. Den historie – og hvad der videre hændte, kan du høre, på Vejle Museerne – Kulturmuseet Spinderihallerne.

 

Det var nemlig ikke liget af Dronning Gunhild. De islandske sagaer beretter ellers, at Harald Blåtand lokkede hende fra Norge til Danmark, slog hende ihjel og nedsænkede hende i mosen. Men der var tale om et moselig fra jernalderen.

 

Endte i moserne

Kvinden i Haraldskær er ikke det eneste moselig, der er også mange andre moselig, der gennem tiden er dukket op fra de danske og nordeuropæiske moser, og som forskerne stadig undersøger.
”Spørgsmål som, hvorfor disse mennesker endte i moserne, trænger sig på, når man står ansigt til ansigt med dem. Hvem Haraldskær-kvinden var, og hvorfor hun og så mange andre mennesker i den ældre del af jernalderen endte i moserne.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 565 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• BrandbjergFørste gang Brandbjerg blev nævnt var i 1543. Brandbjerg har siden midten af 1900-tallet...
• AgersbølAgersbøl var oprindeligt navnet på en lille landsby på Vejleegnen.
• FaarupgaardFaarupgaard er aldrig blevet særligt længe i en enkelt slægt, men har haft mange skiftende...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?



Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os