Logo

Schackenborg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

SchackenborgSchackenborg

 

• Region Syddanmark, Tønder Kommune, 4 km vest for Tønder

• Schackenborg 2, 6270 Tønder. Telefon: 74 73 82 08

• Offentlig adgang ved rundvisninger til park. Ses fra vej

• Ejer: Schackenborg Fonden

• 1.031 ha

 Opført 1662-66 på delvis bevarede middelalderlige fundamenter (sydfløj).

    Ombygninger i 1730'erne, 175657, og omkring 1790.

    Restaureret omkring 1900, 1948, 1978 og i 1990'erne

 

Schackenborg   Schackenborg

Herregården Schackenborg har i det seneste årti fået status som slot. Prins Joachim fik godset overladt allerede som niårig i 1978. Den landbrugsuddannede prins har videreført Schackenborgs landbrugstradition. Prinsesse Alexandra og prins Joachim boede på det nyrestaurerede slot, hvor dele af parkanlæget er offentligt tilgængeligt.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1233 Borgen Møgeltønderhus omtales første gang.

1417 Borgen Møgeltønderhus tilhører bispestolen i Ribe.

1536 Kronen overtager Møgeltønderhus med tilhørende len.

1634 Borgen ødelægges under en stormflod.

1661 Feltherren Hans Schack køber borgen af kronen.

1673 Grevskabet Schackenborg oprettes.

1993 Prins Joachim overtager Schackenborg.

2014 Schackenborg Fonden

 

• Bygningen

Den gamle middelalderborg Møgeltønderhus blev i 1661 erhvervet af feltherren Hans Schack. Borgen var da en ruin. De uanvendelige bygninger blev revet ned med undtagelse af det såkaldte »fruerhus«, den nuværende sydfløj, og et porthus i bindingsværk sydøst for hovedbygningen. I 1662 påbegyndtes opførelsen af det nuværende Schackenborg. Først blev fruerhuset genopført som sydfløj i det nuværende trefløjede anlæg. Hovedfløjen mod vest og nordfløjen blev opført 1664 til 1666. Byggematerialet var røde mursten, og det symmetriske tidlige barokanlæg fremtrådte med stejle gavle under teglhængte sadeltage.

 

Schackenborg blev moderniseret flere gange i løbet af 1700-tallet, og den nuværende bygning er således et reslutat af barokkens »ægteskab« med rokokoen og klassicismen.

 

Schackenborg er i dag hvid pudset med sandstensindfattede vinduer og portaler fremhævet med lyseblå kalkning. Sidefløjene har som oprindeligt stejle sadeltage, mens hovedfløjens tag i 1780'erne blev ændret til det nuværende teglhængte helvalm. Tagene var tidligere tækket med røde teglsten, men fremtræder nu som sorte glaserede tegltage.

 

I 1730' erne blev hovedfløjens midterparti forsynet med en søjleportal, der bar en balkon. Sidefløjenes elegante, pilasterflankerede portaler i rokokostil er opført i 1750'erne. Endelig er hovedfløjens iøjnefaldende, fremspringende indgangsparti et resultat af en ombygning omkring 1790. Søjleportalen med balkon fra 1730'erne blev forhøjet og lukket med pilasterprydet murværk i en tillempet klassicistisk stil.

 

Schackenborg er gentagne gange blevet restaureret i 1800- og 1900-tallet. Hans Henrik Engqvist har medvirket ved de senere restaureringer. Schackenborg blev i 1978 overdraget til prins Joachim, der flyttede ind på godset i 1993. Hermed ændrede Schackenborg status fra herregård til slot, men landbrugsbedriften på de godt 1.000 ha er stadig Schackenborgs vigtigste funktion.

 

Schackenborg

I 1997 blev restaureringen af Schackenborg afsluttet. Schackenborgs ældste fløj, sydfløjen hvis gavl ses her, er det såkaldte »Fruerhus«. Sydfløjens middelalderlige mure dannede i 1662 rammmen om det nyopførte Schackenborg.

 

• Interiør

Hovedbygningen, hvortil der ikke er offentlig adgang, er præget af skiftende tiders boligkrav. I prins Joachims og prinsesse Alexandras bolig er dog bevaret mange smukke interiører helt tilbage fra feltherrens tid. Specielt er hovedfløjens grundplan i stueetagen bevaret omtrent uændret fra opførelsen i 1664. Fra portalen trådte man lige ind i bygningens største rum »spisesalen« i hele bygningens bredde. Nord for salen lå herskabets soveværelse, nu kaldet »vinterspisestuen«. I dette rum er det oprindelige stukloft fra 1660'erne bevaret, et overdådigt barok loft med en jagtscene med nærmest fritsvævende figurer i centrum. Vinterstuens vægge er dækket med malede portrætter af den Schackske familie, opsat som et anegalleri.

 

Fra spisesalen leder en smal korridor langs gårdsiden til trapperummet nordligst i hovedfløjen. Syd for spisesalen er endnu en stue i hele husets bredde, en slags gennemgangssal, kaldet parketstuen eller taffelstuen, hvorfra der er adgang til den såkaldte sommerstue sydligst i hovedfløjen. Stuen var tidligere opdelt i to opholdsrum. I sommerstuen er ligeledes bevaret stukkatur fra 1660'erne.

 

Den ret upraktiske rumindretning, hvor man for at komme fra den ene ende af huset til den anden skulle passere igennem adskillige værelser, er et gammeldags træk, som viser tilbage til renæssancen. Barokkens senere bygninger, som f.eks. Clausholm fra 1690'erne, er netop kendetegnet ved raffinerede korridorsystemer, der tillader en hurtig passage gennem huset.

Schackenborgs døre og vinduer stammer hovedsageligt fra 1700-tallets ombygninger.

 

Spisesalen, hovedfløjens centrale rum, blev i 1756-57 udsmykket med rokokostuk på vægge og lofter udført af italieneren Bartholomeo Tolla. De nyligt opfriskede rocailledekorationer og pilastre står hvide mod rummets smukke lyseblå vægge.

Endelig skal taffel- eller parketstuen fremhæves. Rummet er møbleret med rokokoinventar og Pilo-malerier, men fremtræder ellers med et enkelt stukloft i klassicistisk stil.

 

Schackenborg

 

• Omgivelser

Møgeltønderhus lå oprindeligt på et snævert voldsted omgivet af grave på alle sider: Adgangen var fra syd via en vindebro. Af dette anlæg er kun bevaret gravene på østsiden af hovedbygningen. Til gengæld er det ydre smalle voldgravsanlæg, der omfatter parken og den tidligere avlsgård, i behold. På den af gravene afgrænsede ø anlagdes i midten af 1700-tallet en betydelig barokhave. Strukturen med en nord-syd akse og en vinkelret østvest akse er bevaret, ligesom rotunden i skæringspunktet er intakt. Aksen og rotunden er markeret af brede alleer med formklippede taks og hække.

 

Genetableringen af Schackenborgs aksefaste barokanlæg var en del af den såkaldte »folkegave« til forskønnelse af Schackenborg. For enden af østaksen er opført en ny bro med gitterport flankeret af portsøjler og med prinsens og prinsessens sammenflettede monogrammer.

 

Der er offentlig adgang til parken uden for voldgravene. Den såkaldte Sønderhave, syd for landevejen, i landskabelig stil er omkranset af et kanalsystem og rummer smukke fritstående træer og trægrupper, vandløb og damme.

 

Schackenborg

 

• Historie

Møgeltønder betyder Store Tønder. En landsby, der i kraft af Ribebispens borg anlagt i 1200-tallet voksede i betydning op gennem middelalderen. Bispeborgen, kaldet Møgeltønderhus, lå omgivet af grave umiddelbart øst for byen. I det omfang kongen holdt sig gode venner med Ribebispen, tjente borgen som forpost i kampen om Sønderjylland. Møgeltønderhus lå som en slags dansk ø i en egn domineret af de sønderjyske hertugslægter.

 

Møgeltønderhus blev ødelagt i 1260'erne i forbindelse med Erik Klippings kamp for den danske trone, og igen i 1434, da Erik af Pommeren forgæves søgte at løse det sønderjyske spørgsmål, men selv endte som konge uden land.

 

Trods ødelæggelserne lykkedes det Ribebispen at beholde sin sydlige besiddelse frem til reformationen i 1536. Herefter blev bispeborgen sæde for den kongelige lensmand over Møgeltønder Len. Som sådan fungerede borgen af og til sammenlagt med Riberhus Len frem til de ulykkelige svenskekrige i 1650'erne.

 

Borgen blev endeligt ødelagt i 1658 for derefter få år senere som ruin at blive overdraget til en af krigens helte, feltmarskal Hans Schack. Hans Schack fik som lensmand livsbrev på såvel Riberhus som Møgeltønder Len i januar 1661 Allerede i efteråret 1661 købte han imidlertid Møgeltønderhus af kronen, ligesom han få år senere, i 1664, købte en anden af svenskerne ruineret sønderjysk borg, Gram.

 

Adelsslægten Schack ejede Schackenborg i 317 år gennem 11 slægtled. I 1978 blev Schackenborg ved en officiel deklaration atter overladt til kongehuset. Schackenborg blev overdraget til den da niårige prins Joachim af greveparret Hans og Karin Schack. Efter endt landbrugsuddannelse flyttede Prins Joachim ind på Schackenborg i 1993. Greveparret har bosat sig i det nordøstlige Frankrig.

 

Schackenborg Slot, som tidligere hed Møgeltønderhus, er et slot som ligger i Møgeltønder. De oprindelige bygninger kan dateres tilbage til 1200-tallet og de ejedes dengang af biskoppen i Ribe. Efter reformationen i 1536 overgik de til kongen og i 1661 blev slottet overdraget til Hans Schack, hvorefter det kom til at hedde Schackenborg Slot.

 

Schackenborg

 

De nuværende bygninger er opført midt i 1660'erne.

I 1978, efter 11 generationer i Schack-slægtens eje, blev slottet overtaget af kongefamilien.

I 1993 blev slottet overtaget af H.K.H. Prins Joachim. Sidenhen flyttede H.K.H. Prinsesse Marie ind.

1. juli 2014 meddelte Hoffet, at Schackenborg Slot vil overgå til fondsdrift. Fonden "Schackenborg Fonden" er stiftet af H. K. H. Prins Joachim, Bitten og Mads Clausens Fond, Ecco Holding og Ole Kirks Fond med D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie som protektorer. Før overdragelsen havde Prins Joachim optaget en samlet gæld i slottet på 42 mio. kr.

Turistchefen i Møgeltønder forventer, at det vil medføre en nedgang på 20-30% af turismen i området.

I forbindelse med hans bror, Kronprins Frederiks bryllup i 2004 leverede godset byg til lejlighedsbrygget Carlsberg Crown.

 

Schackenborg

 

Ejere af Schackenborg

(1230-1536) Ribe Bispestol

(1536-1583) Kronen

(1583-1599) Benedict von Rantzau (lensmand)

(1599-1655) Kronen

(1655-1658) Otto Krag (lensmand)

(1658-1661) Hans von Schack (lensmand)

(1661-1676) Hans lensgreve von Schack

(1676-1683) Otto Didrik lensgreve von Schack

(1683-1719) Hans lensgreve von Schack

(1719-1741) Otto Didrik lensgreve von Schack

(1741-1786) Hans lensgreve von Schack

(1786-1809) Otto Didrik lensgreve von Schack

(1809-1814) Hans lensgreve von Schack

(1814-1856) Otto Didrik lensgreve von Schack

(1856-1905) Hans lensgreve von Schack

(1905-1949) Otto Didrik lensgreve von Schack

(1949-1978) Hans lensgreve von Schack

(1978-1993) Kongefamilien

(1993-2014) H.K.H. Prins Joachim

(2014-xxxx) Schackenborg Fonden


FELTMARSKAL HANS SCHACK

Hans Schack (1609-1676) stammede fra en gammel lauenborgsk adelsslægt. Han blev født i 1609 som næst yngste søn af godsejer på Unevad Christoffer Schack. Med ti ældre søskende var der liden chance for en stor godsejer- fremtid. Hans Schack valgte derfor militærvejen og deltog allerede 16 år gammel i Chr. 4.'s uheldige indblanding i 30-årskrigen, der endte med nederlaget ved Lutter am Barenberg i 1626 og Wallensteins besættelse af Jylland i 1627. Siden var den unge Schack både i svensk og fransk militærtjeneste.

I krigen 1657, hvor Schack var Hamborgs kommandant, søgte den danske regering forgæves hans bistand til forsvaret af Danmark. Det lykkedes dog først i Januar 1658, og da var hele Danmark besat af svenskerne.

Freden blev sluttet i Roskilde i februar, men allerede brudt i august 1658 af Karl Gustav.


Ved belejringen af København ledede Schack forsvaret som Københavns guvernør, og hans feltherreevner tilskrives gerne hovedæren for, at det svenske stormløb den 11. februar 1659 mislykkedes. Siden var det Hans Schack, der stod i spidsen for den hær, der nedkæmpede de tilbagerykkende svenske tropper ved Nyborg i november 1659. Han blev dog fanget af svenskerne i 1660 på en vej fra Femern til Sjælland og indespærret på Malmøhus. Heldigt for ham blev freden sluttet i maj 1660 og til fredsbetingelserne hørte løsladelse af den danske feltmarskal.


Fr. 3. belønnede som enevoldskonge Hans Schack med de sønderjyske forleninger i Ribe og Tønder, nær feltherrens fædrene gård i 1661. Mens feltherren under forsvaret af København havde vundet stor popularitet, var han som herremand knap så populær hos sine fæstebønder. Især hoveriet i forbindelse med opførelsen af Schackenborg vakte bøndernes vrede. I 1672 rejste ikke mindre end 60 fæstebønder til København for at klage deres nød til kongen. Nogle af bøndernes krav blev siden imødekommet, men Schack lod lederne fængsle, og deres anfører blev sat fra sin fæstegård. Hans Schack, der i 1671 opnåede grevetitlen, døde i 1676 efter at have genopbygget Møgeltønderhus som Schackenborg.

 



Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 818 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Gram slotHerregården Grams vestfløj huser i dag et statsanerkendt naturhistorisk museum. Det smukke...
• KoldinghusKoldinghus er et kongeslot i Kolding, som blev grundlagt midt i 1200-tallet. Det brændte i...
• BrahetrolleborgBrahetrolleborg har sit udspring i det betydelige cistercienserkloster Holme Kloster....
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os