Logo

Store Grundet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Store Grundet

 

I store dele af historien var Store Grundet ejet af gamle adelsslægter. Først i 1909 kom gården på borgerlige hænder.

Under Besættelsen (1940-1945) var Store Grundet internat for civile britiske statsborgere, der havde opholdt sig i Danmark den 9. april 1940.

Den nuværende hovedbygning blev opført i 1840'erne af daværende ejer Mathias von Lüttichau.

Hovedbygningen består af en toetagers hovedfløj og to énetages sidefløje. Hele anlægget er hvidkalket med gule detaljer. 

 

Store Grundet

Store Grundet Allé 71A

7100 Vejle

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejle kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Inga og Peter Christensens Familiefond

Hovedgård: 3 ha

Funktion: Erhverv og boligbyggeri

 


 

Store Grundet

 

Hovedbygning

Hovedbygningen er et trefløjet anlæg opført i grundmur. Den ældre hovedbygning var af bindingsværk og blev bygget i 1750. Denne bygning var dog allerede i midten af 1800-tallet meget faldefærdig, og Mathias von Lüttichau valgte derfor i 1840'erne at opføre den nuværende hovedbygning. Mod syd ligger hovedfløjen, som er i to etager og meget simpelt udsmykket. Den er hvidkalket med gule detaljer, og omkring hovedindgangen er der en enkel portal med pilastre og fronton.

 

Til hovedfløjen slutter de to brede, enetages sidefløje, hver med to indgange. Ligesom hovedfløjen er sidefløjene hvidkalkede med gule detaljer.

Fredningsstatus 2014: Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Til Store Grundet lå en trefløjet avlsgård. Den blev opført i 1947 og afløste et ældre bindingsværksanlæg. Avlsgården fra 1947 er dog senere blevet revet ned.

 

Omgivelser

Store Grundet ligger smukt placeret således, at den tilhørende have går i ét med skoven. Endvidere fører en stor allé fra gården og op til hovedvejen.

 

Ejerhistorie 

Store Grundets ejerrække er langt mere aristokratisk end mange andre ældre, danske herregårde. Frem til 1909 var gården således i gamle adelsslægters eje, og kun få gange blev slægten helt udskiftet på gården.

 

Store Grundet opstod som herregård som følge af de mange byttehandler, Kronen foretog med adelen i 1500-tallet. I 1578 overtog Iver Vind landsbyen Grundet, der på dette tidspunkt bestod af syv gårde. Det er uvist, om det var Iver Vind eller hans efterkommer, der nedlagde landsbyen og byggede det nye herresæde Store Grundet. Landsbyen blev dog fjernet, hvilket præsten i Vejle klagede over. Dette gjorde han ikke fordi, de stakkels bønder mistede hus og hjem, men fordi han mistede skatteindtægterne fra dem.

 

Da Iver Vind døde i 1586, arvede hans tre sønner, Christen, Henrik og Jakob Vind, Store Grundet. Christen Vind døde i en fejde med Hans Stygge i 1605, mens Henrik Vind og Jakob Vind døde to år senere. Det blev den sidstnævntes enke, Else Høeg Banner, der overtog gården, som hun ejede indtil 1609, hvor nevøen Niels Vind fik den tildelt.

 

Niels Vinds barnebarn af samme navn arvede godset i 1627 efter sin moder. Han rejste meget i udlandet og fungerede som kongens diplomat. Under Torstenssonkrigen (1643-1645) blev han udnævnt til ritmester i Skåne. Krigen tog imidlertid hårdt på Niels Vinds helbred, og han måtte derfor efterfølgende sige sine embeder op. Han døde allerede i 1646 knap 31 år gammel.

 

Hans datter, Kirsten Vind, arvede herefter Store Grundet. Hun blev gift to gange, først med Tage Krabbe og senere med Otto von Gamm. Hun skødede Store Grundet til Otto von Gamm i 1679, men da deres fælles søn døde uden arvinger, blev det hendes søn af første ægteskab, Erik Krabbe, der arvede godset.

 

Erik Krabbe overtog gården efter halvbroderens død i 1701, men allerede fire år senere solgte han den til Ditlev von Brockdorff, hvilket altså betød, at Store Grundet kom til en ny slægt. Von Brockdorff'erne gjorde imidlertid ikke meget væsen af sig, og med Sophie Hedevig von Grabows død i 1784 blev Store Grundet solgt til hendes svigersøn, Hans Helmuth von Lüttichau, hvilket altså betød, at godset overgik til en ny slægt.

 

Hans Helmuth von Lüttichau var officer og havde tjent i Holsten. Her havde han fundet sin stærke kristne tro, og da han senere blev stationeret i Vejle, kom han til at møde sin senere hustru, Johanne Brockdorff. Ligesom ham var hun stærkt religiøs. Parret boede på Store Grundet, indtil Hans Helmuth von Lüttichau overtog sin families stamhus, Tjele. Han skulle efter sigende have været en meget påholdende mand. Dette kom bl.a. til udtryk efter en stor ildebrand i Vejle, hvor han klagede over, at Store Grundets forvalter havde solgt korn alt for billigt til de brandlidte. Endvidere klagede bønderne over det hoveri, han pålagde dem.

 

Hoveriet var fæstebondens pligtarbejde overfor herremanden. Omkring 1800 begyndte Hans Helmuth von Lüttichau at sælge ud af sin jord. De første årtier af 1800-tallet var hårde for landbruget. Krigen i Europa og statsbankerotten 1813 havde medført en svækket befolkning, og herregårdene led derfor meget i perioden. For at afværge den værste krise begyndte Hans Helmuth von Lüttichau at sælge jorden fra. Fæstegårdene var allerede mere eller mindre solgt til selveje, hvilket betød, at han måtte vende sig mod selve Store Grundets hovedgårdsmarker, som derfor blev udparcelleret. Af otte af parcellerne opstod således afbyggergården Lille Grundet.

 

Efter Hans Helmuth von Lüttichaus død i 1801 overgik Store Grundet til enken Johanne Brockdorff, som i 1806 overdrog gården til sønnen Schack von Lüttichau. I 1823 blev dennes søn, Mathias von Lüttichau, eneejer af godset. Han havde som ung deltaget i felttoget i Mecklenburg. Siden havde han været med de danske hjælpetropper i Frankrig, og i fredsperioden var han medlem af stænderforsamlingen i Viborg, hvor han blev forsamlingens vicepræsident i 1842.

 

Stænderforsamlingerne fik betydning for danskernes mulighed for at debattere og engagere sig i politiske emner. De var dog kun rådgivende, men den enevældige konge lyttede gerne til forsamlingernes tanker og forslag. På denne måde blev den politiske debat en mere legitim del af samfundet.

 

Senere blev Mathias von Lüttichau også medlem af den grundlovgivende forsamling. Han var lodret imod grundloven, da han mente, at den var for demokratisk. Under Treårskrigen (1848-1851) gjorde han igen militærtjeneste, denne gang på Als og ved Isted. Derefter blev han krigsminister fra 1854 til 1856, hvorefter han for en kort stund trak sig tilbage. I 1864 måtte han igen i felten. Han var kommanderende ved Dannevirke og talte kraftigt imod tilbagetoget.

 

Mathias von Lüttichau døde i 1870, og to år senere gik Store Grundet til svigersønnen Johan Sigismund Knuth og dermed igen til en gammel, dansk slægt. I 1909 solgte dennes søn, Christian Frederik Knuth, gården til ejeren af Lille Grundet, Niels Skou. Hermed kom Store Grundet for første gang i historien på borgerlige hænder.

 

Niels Skou var en selvgjort mand fra Give. Det fortælles, at han ved købet af Store Grundet skulle have hevet knap en halv million kroner op på bordet og således betalt alt kontant. Han døde i 1930.

 

Til trods for at hovedparten af den gamle herregårds jorder stadig drives under den og dens afbyggergårde, og de alle er i samme families besiddelse, har ingen af ejerne i en årrække boet på Store Grundet.

 

Under Tysklands besættelse af Danmark mellem 1940 og 1945 blev Store Grundet brugt til internat for britiske statsborgere, der havde opholdt sig i Danmark den 9. april 1940. Under tiden som internat blev der anlagt en tennisbane, og på plænen foran hovedbygningen spillede englænderne golf.

 

Under besættelsen var gården internat for civile britiske statsborgere, der opholdt sig her i landet den 9. april 1940. Haven blev omlagt, naturligvis i engelsk stil og en tennisbane anlagt, dels for midler indkommet ved frivillige gaver, dels på statens bekostning. Og på plænen foran hovedbygningen dyrkede englænderne deres uundværlige golf, selv om banen kun kunne blive en miniature.

 

Efter kapitulationen blev Store Grundet internat for politiske og kriminelle fanger, og siden er lejemålet overtaget af Jyske Trænregiment i Aalborg. De sidste åringers anvendelse er gået stærkt ud over både hovedbygning og have. Ejerne bor på Lille Grundet og Grundet avlsgård, som også kaldes Øster Grundet. Afbyggergårdene har således i det store og hele overtaget den oprindelige hovedgårds funktioner.

Store Grundet er i 2014 ejet af Inga og Peter Christensens Familiefond

 

Store Grundet

Herregårdskarle på Store Grundet, ca. 1928

 

Store Grundet

 

Store Grundet

Folkeholdet på Store Grundet, 1956

 

Store Grundet

Store Grundet, ca. 1985

 

Ejerrække

( -1578) Kronen

(1578-1586) Iver Vind

(1586-1605) Christen Vind

(1586-1607) Henrik Vind

(1586-1607) Jakob Vind

(1607-1609) Else Høeg Banner, gift Vind

(1609-1615) Niels Albertsen Vind

(1615-1627) Kirsten Juel, gift Vind

(1627-1646) Niels Vind

(1646-1676) Tage Krabbe

(1676-1679) Kirstine Nielsdatter Vind, gift 1) Krabbe, 2) von Gamm

(1679-1698) Otto Frederik von Gamm

(1698-1701) Christoffer Frederik von Gamm

(1701-1705) Erik Krabbe

(1705-1710) Ditlev Brockdorff

(1710-1722) Schack Brockdorff

(1722-1730) Henrik Brockdorff

(1730-1731) Charlotte Amalie Reedtz, gift Brockdorff

(1731-1761) Schack von Brockdorff

(1761-1784) Sophie Hedevig von Grabow, gift Brockdorff

(1784-1801) Hans Helmut von Lüttichau

(1801-1806) Johanne Brockdorff, gift Lüttichau

(1806-1819) Schack von Lüttichau

(1819-1823) Boet efter Schack von Lüttichau

(1823-1869) Hans Helmut von Lüttichau

(1823-1870) Mathias von Lüttichau

(1870-1872) Boet efter Mathias von Lüttichau

(1872-1885) Johan Sigismund Knuth

(1885-1887) Boet efter Johan Sigismund Knuth

(1887-1909) Christian Frederik Knuth

(1909-1930) Niels Skou

(1930-1970) Arvingerne efter Niels Skou, brødrene Kristian og Niels Skou

(1970-1990) Vejle Kommune

(1990-1995) Entreprenørfirmaet Larsen og Nielsen

(1995-2005) Vejle Kommune

(2005-       ) Inga og Peter Christensens Familiefond

 

Under besættelsen anvendte tyskerne St. Grundet som interneringslejr for engelske og amerikanske statsborgere. Efter krigen blev St. Grundet brugt som internat for kriminelle fanger.

I 1800 blev Lille Grundet udskilt fra Store Grundets jorder.

 

Store Grundet var i familien Skous ejerskab indtil Vejle Kommune købte den i 1970. I 1990 solgt videre til entreprenørfirmaet Larsen og Nielsen, der havde planer om et bolig- og erhvervsprojekt. Det blev imidlertid ikke til noget, og i 1995 købte Vejle Kommune gården tilbage. I dag er erhvervs- og boligbyggeriet dog i fuld gang.


Store Grundet

 

Store Grundet

 

Store Grundet

 

Store Grundet

 

Store Grundet

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 229 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• RefstrupRefstrup var ejet af Laurids Ebbesen fra den gamle danske adelsslægt, Udsen, midt i...
• Store MindstrupHovedbygningen ligger på et anseligt voldsted, hvis vandgrave endnu er bevarede i vest og...
• Lerbæk Gods (Sydjylland)Hovedbygningen ligger på et voldsted omgivet af vand til alle sider. Lerbæk blev ombygget...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os