Logo

Solvig

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Solvig 

 

Solvigs ejerforhold kan spores tilbage til slutningen af 1300-tallet, hvor gården var blandt adelsslægten Sappis besiddelser.

Gården har siden 1884, hvor Hans Schack overtog den, haft samme ejer som Schackenborg.

Solvigs nuværende hovedbygning er et enetages murstenshus i barokstil.

Til Solvig hører en smuk staldbygning fra 1585, der er en af Danmarks ældste, bevarede avlsbygninger.

 

Solvig

Aabenraavej 28

6270 Tønder

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Tønder kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Schackenborg Fonden

https://schackenborg.dk/

Telefon: 74 73 82 08

Hovedgård: 352 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Solvig hører under Schackenborg Gods. Se Schackenborg

 

 

Hovedbygning

I sin tidligste historie bestod Solvig af en træborg, der var opført på fire holme. Oprindeligt var der et tårn på den sydøstligste holm, der dog ikke findes længere. I midten af 1500-tallet bestod hovedbygningen af et hvidkalket, grundmuret hus i to etager, der var omgivet af grave. Denne bygning, som var opført på et nyt voldsted, blev muligvis ombygget under Melchior Rantzaus ejerskab.

 

I 1622 hærgede et stort uvejr på Solvig, og i 1638 brændte hele gården efter et lynnedslag, hvor kun hovedbygningen kunne genopbygges. I tiden under de gottorpske hertuger fremstod Solvig ikke som en imponerende herregård, men dog var den omgivet af en vold samt rester af en tilvokset grav.

 

Den hovedbygning, der står i 2014, fik sit nuværende udseende i 1851, da daværende ejer Johan Ludolph Outzens kraftigt ombyggede en hovedbygning fra 1700-tallet. Bygningen fremstod herefter som et énetages murstenshus i en fløj i barokstil med halvt afvalmet stråtag og på en sokkel af granit- og kampesten. Bygningen er opført på samme sted som Melchior Rantzaus borggård og placerer sig således sydvest for gårdens avlsbygninger. Nord for hovedbygningen findes en åben gårdsplads.

Fredningsstatus 2014: Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Til Solvig hører en smuk staldbygning fra 1585, der antageligvis er Danmarks ældste avlsbygning. Stalden er opført i renæssancestil i mursten med stråtag på en granit- og kampestenssokkel. Den er i en fløj, har rundbuede vinduer og er udsmykket med friser.

Fredningsstatus 2014: Stalden er fredet. 

 

Omgivelser

Haven på Solvig placerer sig på flere sider af hovedbygningen og rummer bl.a. mange store træer.

Solvig er beliggende tæt ved Arnåen. Ca. 1 km nordøst for gården ligger en vandmølle, som blev nedlagt i 1924. Dens bygninger stammer fra omkring 1770.

  

Ejerhistorie

Herregården Solvig har eksisteret siden middelalderen, hvor gården var ejet af Peter Eriksen fra den sønderjyske adelsslægt Sappi. Peter Eriksen Sappis datter, Anna Petersen Sappi, blev gift med Mads Gjordsen, der således blev Solvigs nye ejer. Hans søn, Claus Gjordsen, overtog efter sin faders død gården, som han herefter ejede frem til sin død omkring 1460. Her blev den overtaget af Erik Sture, der sandsynligvis var gift med Claus Gjordsens datter. Erik Sture har næppe været eneejer af Solvig, da også Claus Gjordsens søn, Eggert Gjordsen, nævnes til gården i 1481.

 

Eggert Gjordsen var en energisk herre, der var ivrig efter at forøge Solvigs fæstegårde samt forsvare godsets rettigheder. I 1500 faldt Eggert Gjordsen på det store togt mod ditmarskerne, hvorefter enken Anna Eriksdatter Fasti med stor energi begyndte at sikre godset for sine fire sønner og to døtre. Den ældste søn, Claus Gjordsen, var domprovst i Ribe, men blev i 1523 kansler for Frederik I (1471-1533). Indtil sin død i 1532 ledede han Danske Kancelli, det centrale regeringsorgan i kongeriget, med stor dygtighed.

 

To af Claus Gjordsens brødre døde tidligt, og da Claus Gjordsen døde i 1532 blev broderen Mads Gjordsen eneejer af Solvig. Ved Mads Gjordsens død overgik Solvig til datteren Anna Gjordsen, der som bare syvårig var blevet trolovet med Hans Pogwisch. Anna Gjordsen nægtede imidlertid at gifte sig med ham, da hun blev voksen, hvilket kostede hendes far en stor pengesum, og han måtte bede om tilgivelse på et møde i Kolding i 1547, hvor både kongen, dronningen samt flere af rigets fornemste mænd var samlet. Senere blev Anna Gjordsen gift med Erik Lange, der døde i 1572, hvorefter hun giftede sig på ny, denne gang med Albert Galskyt. I 1579 overgik Solvig til sønnen Erik Lange.

 

I 1583 solgte Erik Lange Solvig med alle sine fæstegårde til Frederik II (1534-1588). Gården havde på dette tidspunkt forøget sin størrelse betragteligt, og den stærke koncentration af fæstegårde gjorde, at herremanden havde gode muligheder for at udnytte bøndernes arbejdskraft gennem hoveri. Hoveri var det pligtarbejde, som bønderne skulle yde som betaling for fæstegården. Frederik II beholdt dog kun Solvig ganske kort, da han allerede efter en måned byttede gården til Melchior Rantzau mod Tovskov.

 

Som mange andre af tidens unge adelsmænd havde Melchior Rantzau været i udlandet for at studere. Han blev herefter i 1588 dansk hofjunker, altså ung adelsmand, der gjorde tjeneste ved hoffet. Efter hans død blev Solvig overtaget af Melchior Rantzaus enke, Dorothea Rantzau, som i 1601 solgte gården til hertug Johan Adolf af Gottorp, hvilket betød, at den blev et hertugeligt domæne. Efter i en tid at være blevet drevet for hertugens regning gik man over til at bortforpagte Solvig, hvilket også skete med andre kongelige og hertugelige domæner.

 

I 1681 blev Solvig solgt til Frederik Ahlefeldt og hans brødre, som i 1693 solgte gården og godset til godsets fæstebønder. Bønderne blev således deres egen herremand, men selve driften af hovedgården var bortforpagtet til Johan Jensen. Hertug Carl Frederik af Gottorp købte imidlertid Solvig tilbage i 1706, hvorefter fæstegårdene blev skilt fra. I den følgende lange periode blev Solvig bortforpagtet, indtil Georg Outzen i 1768 fik arvefæste på gården, ligesom han i 1777 fik han tilladelse til at sælge noget af jorden fra.

 

Hans søn, Johann Ludolph Outzen, overtog i 1789. Hans efterfølger blev barnebarnet Johann Ludolph Outzen, der blev slægtens sidste mand på gården. I 1884 solgte Johann Ludolph Outzen nemlig Solvig til Hans Schack, der i forvejen var ejer af Schackenborg. Hans Schack gennemførte store forbedringer på Solvigs bygninger og opdyrkede et stort engareal. Han blev efterfulgt af først sin søn, Otto Didrik Schack, og dernæst sit barnebarn, Hans Schack.

Solvig er i 2014 ejet af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, og gården har således stadig samme ejer som Schackenborg.  

 

Ejerrække:

(       -1353) Valdemar 4. og sønnen Abel Valdemarsen Sappi

(1353-       ) Erik Halk

(       -1381) Erik Abelsen Rynd Sappi (-1381)

(1381-1390) Cathrine Sappi, f. Eriksdatter Urne

(1390-1409) Peder Eriksen Sappi

(1409-1443) Mads Eggertsen Gjordsen

(1443-1463) Claus Madsen Gjordsen

(1463-       ) Anne Gjordsen, f. Eriksdatter Rød

(       -       ) Erik Pedersen Sture

(1481-1500) Eggert Clausen Gjordsen

(1500-1519) Anne Gjordsen, f. Eriksdatter Skram Fasti

(1519-1561) Mads Eggertsen Gjordsen

(1561-1572) Erik Eriksen Munk Lange

(1572-1573) Anne Munk Lange, f. Madsdatter Gjordsen

(1573-1586) Erik Eriksen Munk Lange

(1586-1586) Kronen

(1586-1589) Melchior Henriksen von Rantzau

(1589-1601) Dorothea Christophersdatter von Rantzau

(1601-1601) Hertugerne af Slesvig-Holsten-Gottorp

(1601-1616) Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp

(1616-1659) Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp

(1659-1681) Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp

(1681-1693) Frederik Frederiksen Ahlefeldt

(1693-1706) Fæstebønderne

(1706 1764) Hertugen

(1764-1884) Georg Outzen-slægten / Johan Outzen

Greve Hans von Schack på Schackenborg købte 1884 Solvig hovedgård, som siden har hørt under Schackenborg Slot.

(1884-1905) Hans von Schack

(1905-1949) Otto Didrik Schack

(1949-1978) Hans Schack

(1978-1993) Kongefamilien

(1993-2014) Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

(2014-20xx) Schackenborg Fonden

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.819 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her