Logo

Østruplund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Østruplund

 

Østrupgaard hedder fra 1941 Østruplund. Østrupgaard nævnes første gang i 1456, hvor gården var ejet af væbneren Henrik Andersen Gummesen.

Hovedbygningen på Østruplund er opført i nyrenæssance og er bygget i 1881-1882 af arkitekt C. Lendorf under Elias Møller.

Østruplund og avlsgården ligger i et fladt og forholdsvist skovfattigt område, der fra gammel tid kaldtes Sletten.

 

Østruplund

Klintebjergvej 75

5450 Otterup

Region Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Region Syddanmark

www.oestruplund.dk

Telefon 99 44 14 00

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Ingen oplysninger

Østruplund hed oprindeligt Østrupgård

 


Østruplund 

 

Hovedbygningen

I 1812 byggede Elias Jørgensen Møller en ny hovedbygning af egebindingsværk, der afløste Poul Skinkels hovedbygning fra midten af 1500-tallet. Møllers hovedbygning var et trefløjet anlæg i en etage.

 

Den nuværende hovedbygning blev - som mange andre hovedbygninger - opført i slutningen af 1800-tallet. Det er en enkeltfløjet bygning i to etager over en høj kælder. Den er opført i røde sten med stejlt, sort skifertag. Den nord-sydgående hovedfløj afsluttes af to korte tværgående fløje.

Hovedindgangen ligger i et ottekantet tårn med spir midt for den østlige facade. Tårnet er i fire etager og er dækket af kobbertag.


Østruplund 

 

Hovedbygningen er prydet med sandstensbånd og -dekorationer.

Mod syd er der adgang til terrassen og haven.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsbygning og hovedbygning blev skilt i 1928, da Hans Christian Allenbæk solgte avlsgården og jordtilliggendet på 215 tønder land til Claus J. Nielsen.

Det uregelmæssige avlsanlæg ligger øst for hovedbygningen, og de to anlæg er adskilt af en mur. Anlægget blev opført i 1887 og udbygget løbende i det 20. århundrede.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Elias Møller byggede en vindmølle til Østrupgaard i forbindelse med hans forbedringer af de inddæmmede områder.

Fredningsstatus 2013: Møllen er ikke fredet. 

 

Omgivelser

Hovedgårdens have ligger syd for hovedbygningen og er på 2,5 hektar. I parken står der et thehus.

Elias Jørgensen Møller rejste i 1837 en marmorstøtte af Jens Schebye Dreyer og hustruen Anna Elisabeth Rasmus. Marmorstøtten er flyttet til København.

Elias Jørgensen Møller inddæmmede omkring år 1818 store områder til Østrupgaard, blandt andet ca. 1.100 tønder land af Egense Fjord, heraf lå 200 tønder land hen som indsø.

Hans efterkommer, Elias Møller, forbedrede disse inddæmmede områder ved at forstærke dæmningerne og regulere kanaler og sluser.

 

Ejerhistorie

Fra omkring år 1500 ejede Jørgen Friis størstedelen af Østrupgaard. Jørgen Friis, der tilhørte en gammel fynsk lavsadelsslægt, efterlod gården til sin datter Anne Friis. Anne Friis og hendes mand, Hans Stigsen Ulfeldt, fik dog ingen sønner, og det var derfor deres datter, Anne Ulfeldt, og hendes ægtemand, der arvede Østrupgaard i 1529.

 

Anne Ulfeldt var kendt som en temperamentsfuld kvinde, som efter sigende tvang sin svigerinde, Sophie Daa fra Gyldensteen, til at afstå denne gård til sig. Efter flere stridigheder fik kongen dog nok, og han lod Anne Ulfeldt fængsle på Nyborg Slot.

 

Adelsslægten Skinkel, der som den tidligere ejer Jørgen Friis havde sine rødder på Fyn, ejede formodentlig en andel af Østrupgaard fra midten af 1400-tallet. Efter Anne Ulfeldts fængsling overtog Poul Skinkel tilsyneladende hele gården. Poul Skinkel, der var officer på Fyn under syvårskrigen, lagde endnu 6 fæstefårde under Østrupgaard.

 

Poul Skinkels barnebarn, der også hed Poul Skinkel, arvede gården efter sin far i 1614.  Poul Skinkel, der var født i 1596, tilbragte, som det var kutyme, sin skolegang på Sorø Akademi og var derefter nogle år i udlandet på den obligatoriske dannelsesrejse. I 1613 blev han således indskrevet på universitetet i Tübingen. Skinkels uddannelse kom ham dog ikke til stor gavn. Han blev i sin samtid betragtet som uvederhæftig, og i 1627 overtog to holstenske adelsmænd, Godske Rathlou og Claus Buchwald, Østrupgaard.

 

I 1600- og 1700-tallet blev fynske godser ofte opkøbt af holstenske adelsmænd, og det var altså også tilfældet med Østrupgaard. Godske Rathlous søn, Jørgen Rathlou, arvede farens del af Østrupgaard i 1628, og han var ved sin død i 1648 eneejer af gården. Jørgen Rathlou efterlod sig ingen børn, og det var derfor hans hustrus fire søstre, der arvede gården. Den ene af søstrene, Mette von Ahlefeldt, købte sine søstre ud, men solgte i 1682 Østrupgaard til Johan Didrik von Wettberg.

 

Johan Didrik von Wettbergs enke, Sidsel Grubbe, overdrog i 1705 godset og patronatsretten til Østrup og Hjadstrup kirker til sine to døtre. Som patronatshavere ejede døtrene kirkerne og indtægterne herfra, ligesom de havde ret til at udnævne de tilknyttede præster. Den ene datter, Hilleborg von Wettberg, købte sin søsters andel af godset og bragte gården med ind i sit ægteskab med Johan Frederik Frølich.

 

Johan Frederik Frølich solgte i 1754 Østrupgaard til Laurids Schebye, der var søn af den lokale sognepræst. Laurids Schebye var en dygtig landmand, der forstod at udnytte de gunstige konjunkturer, og ved sin død i 1787 havde han øget antallet af fæstegårde, så det omfattede 33 gårde og 4 huse. En af Enevældens vigtigste landboreformer var udskiftningen, hvor den enkelte bondes jord blev samlet, og bondegårdene blev flyttet væk fra de traditionelle landsbyer og fællesjorde.

 

Det var den tidligere godsforvalter, Elias Jørgensen Møller, som i 1797 giftede sig til gården, der for alvor bragte landbrugsreformerne til Østrupgaard. Elias Jørgensen Møller var bondefødt, og da stavnsbåndet blev ophævet i 1788, blev han først skriver på Kjørup og senere godsforvalter på Østrupgaard.

 

Møller var en driftig mand. Udover at gennemføre udskiftningen af bøndernes fæstegårde på Østrupgaard byggede han et såkaldt hospital ved Østrup kirke. Hospitalet gav mad og husly til 20 fattige beboere. Elias Møller inddæmmede ydermere 1.100 tønder land af Egense Fjord, og under ham nåede Østrupgaard sin største udstrækning.

 

I 1828 oprettede han et stamhus af sine besiddelser. Et stamhus gjorde det umuligt at dele godset ved arv, salg eller pantsættelse, og Elias Jørgensen Møller sørgede derved for, at Østrupgaard forblev i slægtens eje. Ved Elias Jørgensen Møllers død overtog hans nevø, Jørgen Jensen Møller, stamhuset, der forblev i slægtens eje frem til 1927.

 

Lensafløsningsloven fra 1919 ophævede baronier, grevskaber og stamhuse, der overgik til fri ejendom, dvs. at de kunne købes og sælges på lige fod med andre gårde. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten.

 

I 1927 overgik godset til Hans Christian Allenbæk, der året efter skilte avlsgården fra hovedbygningen. Da staten overtog gården i 1941, blev den omdøbt til Østruplund. Hovedbygningen ejes i 2013 af Region Syddanmark.


Østruplund 

Østrupgård-Østruplund

 

Ejerrække

(  Ca.  1456) Henrik Andersen Gummesen

(  Ca.  1459) Jens Hansen

(1503-1505) Jørgen Friis

(1505-1529) Hans Jensen

(1529-1548) Jørgen Daa

(1556-1565) Poul Skinkel

(1565-1614) Morten Skinkel

(1614-1627) Poul Skinkel

(1627-1636) Godske Rathlou

(1627-1628) Claus von Buchwald

(1628-1648) Jørgen Rathlou

(1648-1653) Barbara von Ahlefeldt

(1653-1657) Margrethe von Ahlefeldt

(1653-1657) Øllegård von Ahlefeldt

(1653-1657) Helvig von Ahlefeldt

(1653-1660) Mette von Ahlefeldt, gift von Korff

(1660-1678) Christopher Ernst von Korff

(1678-1682) Mette von Ahlefeldt, gift von Korff

(1682-1695) Johan Didrik von Wettberg

(1695-1705) Sidsel Grubbe

(1705-1707) Sidsel Katrina

(1705-1707) Hylleborg von Wettberg, gift Frølich

(1707-1754) Johan Frederik Frølich

(1754-1787) Laurids Schebye

(1787-1796) Jens Dreyer Schebye

(1796-1797) Anna Elisabeth, gift Jørgensen Møller

(1797-1846) Elias Jørgensen Møller

(1846-1870) Jørgen Jensen Møller

(1870-1895) Elias Møller

(1895-1917) Holger Møller

(1917-1921) Thorolf Elias Møller

(1921-1927) John L. Lundsted

(1927-1928) Hans Christian Allenbæk

(1928-1933) Forskellige ejere

(1933-1941) Hermann Gerlich

(1941-1963) Staten

(1963-1970) Mødrehjælpen

(1970-2007) Fyns Amt

(2007-       ) Region Syddanmark

 

Østruplund

 

Da Østrupgaard blev til Østruplund

 

Østrupgaard kendes tilbage til 1400-tallet.
Slægten Møllers æra begynder, da Elias Møller i 1790 blev forvalter på Østrupgård. Da godsejeren døde få år efter, giftede Elias Møller sig med enken og begyndte den modernisering af godsdriften, som der stadig går frasagn om. Særlig inddæmningen af Fjordmarken kom til at give føden til mange familier. Godsets hovedbygning var forfalden, hvorfor Elias Møller i 1812 lod opføre et trefløjet anlæg med bindingsværk af svære egestolper.

 

Den nuværende hovedbygning stammer fra 1881-82, også rejst af en Elias Møller. Den blev opført i såkaldt nederlandsk renæssancestil. Ofte hører man, at "den er lige magen til Rosenborg", men det er ikke tilfældet. Man kan højst kalde det "Rosenborgstil", men i sammenligning med Rosenborg er Østrupgård beskeden.

Jamen, ligner Østrupgård så ikke Klintholm på Møn? Jo, også her er stilen den samme, men se selv forskellen på billederne. Klintholm var opført 1873-75, men pga. svamp blev den ellers så fornemme hovedbygning revet ned i foråret 2000.

Østrupgård er et sandt slot at se til. Arkitekt Carl Lendorf er arkitekten bag herligheden. Det røde murværk med tag af kobber og skifer stråler, det ottekantede tårn tårner sig op, de svungne gavle, bånd og dekorationer i sandsten... et detaljerigt bygningsværk. Overraskende på den nordfynske slette. Imposant.   

Først i 1920'erne afhændede slægten Møller Østrupgård. - Så er det, at man mange steder kan læse, staten overtog hovedbygningen i 1928 og fra da af kaldte den Østruplund. Det kan man sågar læse i "Danske slotte og Herregårde" bd. 9, Nordvestfyn, udgivet af Hassings Forlag 1965. Det er standardværket, når det gælder historien om slotte og herregårde i Danmark. Det er her, man slår op. Det er her, mange henter information, når man skriver om Østrupgård. Således går fejlen igen og igen. Men staten overtog ikke Østrupgård i 1928.

I årene omkring 1930 nåede Østrupgård af have flere ejere. Ret upåagtet afløste den ene ejer den anden. Men da Hermann Gerlich i december 1933 købte Østrupgård, trak det overskrifter i alle landets aviser. På den indsatte notits fra Fyns Tidende 12.12.1933 kan man læse: "Købmand C.C. Nielsen og rentier P.C. Nielsen, Næsby, der har ejet Østrupgård Slot og Park i godt et årstid, har i disse dage solgt slottet til den tyske overingeniør Hermann Gerlich... Overtagelsen af slottet og den 12. tønder land store park finder sted om et par uger".

Hermann Gerlich var en legende, allerede mens han levede. Han var manden bag et pansergennembrydende projektil, som han videreudviklede på Otterup Geværfabrik. Familien Gerlich afhændede Østrupgård til staten i foråret 1941, og først da blev hovedbygningen kaldt Østruplund!

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 475 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Østrupgaard (Nordfyn)Østrupgaard hedder nu Østruplund
• OregaardOregaard huser i 2013 Danmarks Husdyrpark, som bevarer og udstiller gamle danske...
• Østrupgaard (Nordfyn)Østrupgaard hedder nu Østruplund
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os