Logo

Hofmansgave

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Hofmansgave

Hofmansgave

 

• Region Syddanmark. Nordfyn, Otterup Kommune, 20 km nord for Odense

• Adresse: Hofmansgavevej 27, 5450 Otterup. Telefon: 64 82 10 06. www.hofmansgave.dk/

• Offentlig adgang til park og blomsterhave samt til udstillingsbygningen med Ellen og Ausa Hofman-Bangs malerier og skulpturer (entre 2 kr.)

• Stiftelsen Hofmansgave. Formand: Kammerherre Fl. Lüttichau

• 1100 ha

• Opført 1784-1787 Tilbygning 1803. Restaureret 1978  

 

Hofmansgave 

På det nordlige Fyn, på vestsiden af Odense Fjord ved bugten Egense Dyb, ligger den maleriske klassicistiske herregård. Det er en gård med udsigter, omgivet af avlsbygninger i bedste fynske bindingsværk og en herlig blomsterpark med lysthus, stengærder og et lille museum. Den ret beskedne hovedbygning er opført 1784-87. Avlsbygningerne ved Nørregade stammer fra anden halvdel af 1700-tallet.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1483 Hovedgården Knyle på en ø i Odense Fjord.

1784 Konferensråd Niels de Hofman opretter stamhuset Hofmansgave på et inddæmmet areal ved Odense Fjord.

1843 Landvæseninstitutet på Hofmansgave grundlægges.

1951 Godset overtages af Stiftelsen Hofmansgave.

1958 Landbohøjskolen opretter et forædlingsinstitut i tilknytning til godset.

 

Hofmansgave

 

• Bygningen

Den nuværende hovedbygnings tre fløje er opført i midten af 1780'erne af embedsmanden, konferensråd Niels de Hofman ved den i dag lidet kendte arkitekt I.C. Seyffert. Midterfløjen er grundmuret, mens de lidt lavere sidefløje fremtræder i optrukket bindingsværk. Hele komplekset er gulkalket under et rødt halvvalmet tegltag. Hovedfløjen markeres med små regelmæssigt anbragte kviste og to stentrapper på henholdsvis gårdog havesiden. Hovedfløjens vinduer er indrammet af fremspringende lodog vandrette murstensbånd. I begyndelsen af 1800-tallet er bygningen blevet forlænget mod nord. »Langelinie« kaldes forlængelsen, der består af et gulkalket kraftigt bindingsværkshus i to etager under et rødt tegltag.

 

Hofmansgave

Indgangen til parken

 

Der er offentlig adgang til den 7 hektar store park med museum fra 15. maj til 15. oktober fra kl. 9.00 til kl. 16.30.

I parken findes et lille Kartoffelmuseum, som er åbent fra påske til ca. 1. oktober. Der er gratis adgang.

Parken rummer desuden et mindre, nyrestaureret skitsemuseum, dels med skitser og forstudier af malerinden Ellen Hofman-Bang, dels med en række gipsskulpturer af billedhuggerinden Ausa Hofman-Bang (entré 10 kr.). Åbent fra forår til efterår.

 

Hofmansgave

»Det norske Hus« er bygget i 1814, det år Danmark mistede Norge.

 

Hofmansgave

Hver en stue og hvert et værelse på Hofmansgave er et studium i skønhed. Her et hjørne af dagligstuen.

 

• Interiør

Hovedbygningen er i dag ubeboet, men står som et værdigt minde over Hofman-Bangslægtens landøkonomiske indsats. I parken findes et lille intimt kunstmuseum. Det hylder mindet om de kunstneriske søstre, slægtens sidste medlemmer: Ellen og Ausa Hofman-Bang, der boede og arbejdede på Hofmansgave, hvor de havde et atelier i parken. Atelieret er nu indrettet til museum med de ugifte søstres malerier, skitser og skulpturer. De religiøse motiver dominerer: bl.a. kirkeudsmyknings-opgaver i København, på Færøerne og på Fyn (altertavle til Otterup Kirke). Men der er også flere malerier med historiske motiver, f.eks. en dramatisk fremstilling af den druknede statholder Frands Rantzau. Mest interessant er dog en frise fra 1930'erne med motiver over temaet »Kvinden fra Oldtid til Nutid«.

 

Hofmansgave

 

• Omgivelser

En næsten to km lang, stemningsfuld alle bestående af gamle og krogede birkeog poppeltræer leder fra vest frem til Hofmansgave. Et større kompleks af avlsbygninger med stråtag og brunoptrukket bindingsværk opført i slutningen af 1700-tallet danner nærmest som en stjerne en smuk optakt til herregården. Længerne langs »Nørregade« er pragteksempler på den fynske bindingsværkstradition.

 

Sydøst for hovedbygningen findes en indbydende have. Mod syd udgøres anlægget af en blomsterhave, mod øst en landskabshave med grotte og stensætninger og flere gamle og til dels sjældne træsorter. I kort afstand fra hovedbygningen står en romantisk havepavillon i træ med stråtag og en storartet udsigt mod Hindsholm over f jordlandskabet med inddæmmede engdrag. »Norske Hus« kaldes det lille lyshus.

 

• Historie

Hofmansgave er et navn, der signalerer borgerskab mere end adelsstand, men oprindelsen er en middelalderlig hovedgård. Gården ligger i et engområde ved Odense Fjord, der blev inddæmmet i 1756 som et af landets første større inddæmningsarbejder. Hofmansgaves forgænger lå i realiteten på en ø, Knyle, omgivet af et sumpet marskland.

 

Bygherren Niels de Hofman døde i 1785, før hans nybyggede herregård stod færdig. Forinden havde han dog oprettet stamhuset Hofmansgave. Slægtens sidste mandlige medlem, hofjægermester Niels Oluf Hofman-Bang, døde ugift i 1951, hvorefter ejendommen efter seks generationers ejerskab i 1958 overgik til den selvejende stiftelse Hofmansgave, der som naturreservat og forædlingsinstitut drives af Landbohøjskolen.

 

Hofmansgave

Mindesten over Niels de Hofman

 

Hofmansgave er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1483, kaldt Knyle, kaldt Qvitzowsholm fra 1588, kaldt Roseneje fra 1683 og kaldt Bøttigersholm fra 1718. Navnet Hofmansgave er fra 1785. Gården ligger tæt ved den nordvestlige ende af Odense Fjord, i Norup Sogn, Lunde Herred, Nordfyns Kommune. Hovedbygningen er opført i 1784-1787 ved J.C. Seyffert.

 

Ejere af Hofmansgave

(1483-1510) Anders Drage

(1510-1588) Forskellige Ejere

(1588-1610) Frederik Qvitzow

(1610-1656) Jørgen Qvitzow

(1656-1677) Birgitte Gjøe gift Qvitzow

(1677-1683) Erik Qvitzow

(1683-1683) Christian von Pappenheim

(1683-1683) Anna Margrethe Eriksdatter Qvitzow gift von Pappenheim

(1683-1695) Jens Rosenkrantz

(1695-1697) Beate Sehested gift Rosenkrantz

(1697-1718) Jørgen Jensen Rosenkrantz

(1718-1735) Johan Frederik Bøttiger

(1735-1742) Constance Johansdatter Bøttiger

(1742-1745) Christen Nøragger

(1745-1754) Søren Lund

(1754-1759) Mikkel Lange

(1759-1759) Enke Fru Lange

(1759-1760) Christian Mikkelsen Lange

(1760-1771) Johan D. Mikkelsen Lange

(1771-1780) Niels Kragh Mikkelsen Lange

(1780-1783) Johan Frederik von Bardenfleth

(1783-1785) Niels de Hofman

(1785-1855) Niels de Hofman-Bang

(1855-1886) Niels Erik de Hofman-Bang

(1886-1929) Niels Erik de Hofman-Bang

(1929-1934) Charlotte Louise Carlsdatter Müller gift de Hofman-Bang

(1934-1951) Niels Oluf de Hofman-Bang

(1951-1951) Inger Nielsdatter de Hofman-Bang/Ebba Nielsdatter de Hofman-Bang/Ellen Nielsdatter de Hofman-Bang

(1951-20xx) Stiftelsen Hofmansgave

 

Hofmansgave

Ellen Margrethe Christensen

 

Stuepige på Hofmansgave 1947-49 Ellen Margrethe Christensen fortæller:

www.nordfynsk.dk/Programmer/Hofmansgave/stuepige-ellen-1947.htm

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.459 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Estrup Hovedgård VejenEstrup Hovedgård må ikke forveksles med Gammel Estrup på Djursland, der er hjemsted for et...
• SandholtSandholts borgagtige anlæg ligger synligt viden om i det bakkede herregårdslandskab....
• WedellsborgDen skovklædte halvø ved Lillebælt nord for Assens kaldes Wedellsborg Hoved. Her ligger...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os