Logo

Holckenhavn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Holckenhavn

 

• Region Syddanmark. Østfyn, Nyborg Kommune, 4 km syd for Nyborg

• Adresse: Holckenhavn 1, 5800 Nyborg. Telefon: 65 31 31 05

• Begrænset adgang til parken. Ingen adgang til hovedbygning. Dog udleveres nøgle til kapel efter forudgående aftale

• Baronesse Christina Holck

• 920 ha

• Opført 1579-85. Tilføjelser 1596. Udvidelser 1631-34

 

Få km syd for Nyborg ved den travle landevej nr, 163 mellem Nyborg og Svendborg ligger den store renæssanceborg Holckenhavn. Det er let at passere stedet på sydsiden af Nyborg Fjord uden at opdage det delvis skjulte firfløjede herregårdsanlæg, hvis bygninger mere minder om et kongeligt slot end om en herremands bolig.

 

Holckenhavn

Holckenhavn

 

• Bygningen

Holckenhavn er omgivet af en voldgrav på alle fire sider. Det slotslignende, kraftfulde bygningskompleks i markant renæssancestil ligger i centrum af en åben park. Det firfløjede anlæg er opført over en 50-å rig periode fra 1580'erne til 1630'erne. Nordfløjen, der fremstår som hovedhuset. er sammen med østfløjen ældst, opført som et vinkelanlæg i første halvdel af 1580'erne. En lav syd-vestmur med sydvendt porthus og bro omkransede gårdspladsen. Porthus og mur indgår i den senere opførte sydfløj.

 

Bygherren var rigsråd Jacob Ulfeldt fra Selsø på Sjælland. Ulfeldtsholm kaldte han meget passende sit nye hus, der erstattede slægtens gamle gård, der lå lidt sydligere i landsbyen Kogsbølle.

 

Ulfeldtsholm er opført i røde mursten over en sokkel af tilhugne granitkvadre. Murfladerne er særdeles kunstfærdigt behandlet De røde sten i forskellige nuancer er lagt i et kvadermønster inddelt af forsænkede bånd. De af båndfugerne dannede mønstre var kalkede hvide, mens murværket var pudset i rødbrun. Teknikken viser hen mod italiensk senrenæssance og har paralleller i en række andre fynske herregårdsanlæg (Juulskov og Harritslevgård f.eks.). Anlægget tilskrives den italienske arkitekt Dominicus Badiaz, der arbejdede på Fyn i slutningen af 1500-tallet.

 

De to fløje i to etager var forbundet med et firkantet hjørnetårn. Hovedindgangen i nordfløjen var oprindelig forsynet med et rundt trappetårn. Vinduesfelterne er svagt rundbuede, og begge fløje er gennemskåret af en kraftig gesims med fremspringende sten lagt i et tandsnitsmønster Endelig er der de karakteristiske svungne gavle på begge fløje og porthuset med fremspringende murstensbånd og små pyramideagtige trekanter, pinakler, der også peger på Badiaz som arkitekten.

 

Ulfeldts søn, rigskansler Jacob Ulfeldt dy arvede gården i 1593. Han tilføjede det store firkantede klokketårn i 1596. Behandlingen af tårnets murværk er i fuld overensstemmelse med faderens bygninger med forsænkede bånd og kvadermønstre, der i toppen nærmest danner en a la grecgue-bort Tårnet afsluttes med en svungen taghat med kobberspir. I forlængelse af østfløjen opførtes omtrent samtidig et slags tværstillet hjørnetårn med en ejendommelig overbygning, idet øverste etage på den tårnagtige bygning blev forsynet med små rundbuede vinduesåbninger og udkraget murværk med skoldehuller og skydeskår, der bringer tanken tilbage til de gotiske herreborge fra før 1550. Skønt tværbygningen blev forsynet med renæssancegavle og kvaderpudset murbehandling ganske som klokketårnets, skiller den sig ud fra det ellers så helstøbte bygningsværk. Badiaz boede på Ulfeldtsholm så sent som i 1607 måske for at udbedre de værste skader på hans oprindelige byggeri.

 

At Ulfeldt d.y måske mere var til det gotiske, bekræftes af, at han i 1616 afhændede slægtens nye pragtgård ved Storebælt til fordel for Egeskov.

 

Køberen af Ulfeldtsholm var Ellen Marsvin, der året forinden i 1615 var blevet Chr. 4.'s svigermoder ved kongens giftermål med den 17 år gamle Kirsten Munk. Den stærke og velstående kvinde, der for nylig var blevet enke for anden gang, omdøbte gården til Ellensborg.

 

I hendes ejertid fik bygningerne det nuværende udseende: Mod vest opførtes i 1631 en to-etagers fløj helt i stil med hoved huset, dvs. med fugede hvide bånd og rødkalket kvadermurværk afsluttet med renæssancegavle og rødt tegltag. Vestfløjens sydlige del blev indrettet til kapel. På gavlen ses Ellen Marsvins navn og årstallet 1631 i murankre.

 

Med udnyttelse af sydmuren opførtes endelig sydfløjen på begge sider af det oprindelige porttårn fra 1585. Sydfløjen i røde sten under sadeltag i tegl er kun en etage høj og mod gården forsynet med et lille rundt trappetårn. På porthusets sydvendte gavl er året 1634 og Ellen Marsvins initialer anført i murankre. Selv på gårdspladsens brolægning har fru Ellen ladet sine initialer indridse.

 

• Interiør

Interiøret i det store fornemme hus er præget af senere tiders ejere. To rum fortjener en særlig omtale: riddersal og kapel. Mens nordfløjen som hovedhus var og er beregnet til beboelse og hverdag, blev østfløjen helliget fest og glæde. »Dansesalen« kaldes den mægtige riddersal, som er indrettet på første sal i hele østfløjens længdeakse. Loftet er båret af svære bjælker med stafferede borter og Ellen Marsvins eget og hendes to forlængst afdøde mænds våbenskjolde (Ludvig Munk og Knud Rud) Rummets malede vægdekoration bl.a. imiterede draperinger er fra 1600-tallet. Sandstenskaminen ved sydgavlen stammer formentlig fra opførelsestiden i 1580'erne.

 

Holckenhavn

 

Herregårdens andet bemærkelsesværdige rum befinder sig i vestfløjen: Ellen Marsvins kapel, indviet i 1637. Det høje kirkerum er fuldstændigt domineret af et overdådigt træsnitværk, hvis lige inden for bruskbarokken alene findes i Holmens Kirke. Fremragende træskærerornamentik ses allerede på indgangsdørens putte, Hovedværket er den lukkede prædikestol med dør, trappe, bagklædning og himmel. Dertil kommer stolestaderne med yppige udskæringer, der fremstiller evangelisterne og Paulus med sværd, samt en række klassiske bibelske scener. Den sønderjyske billedskærer Hans Dreier arbejdede syv år på Ellensborg, men hovedmanden er utvivlsomt Næstved-mesteren Abel Senredet, hvis initialer ses på prædikestolen. Omtrent 20 år senere, i 1660'erne, udførte Abel Schrøder Holmens Kirkes altertavle og prædikestol. Han fik dog mærkeligt nok ikke lov til at lave altertavlen i Ellen Marsvins kapel. Tavlen, som stammer fra en af egnens kirker, er et sengotisk arbejde.

 

Holckenhavn omfatter et bebygget areal på ca. 6.000 m² og har 128 værelser. Riddersalen har plads til 200 gæster. Kapellet har plads til 100 personer.

Stort set hele slottet anvendes til konferencer, middage og lignende i såvel selve slottet som staldbygninger og parken.

 

Holckenhavn

Holckenhavns kapel blev indrettet i 1630'erne af Ellen Marsvin. Kapellet er udstyret med træskærer-arbejder fra Abel Schrøders værksted i Næstved. Kirkedøren er et stykke overdådigt stykke bruskbarok.

 

Holckenhavn

 

• Omgivelser

Holckenhavns have støder ud til Nyborg Fjord og det kuperede landskab ved Storebælt. En gammel kastaniealle fører ud til fjordkysten. Sydøst for hovedbygningen er et parterreanlæg og drivhuse til havens varierede blomsterflor. Haven domineres generelt af store fritvoksende træer.

Til godset hører ca. 825 hektar jord, heraf omkring 400 hektar landbrugsjord. Parken er indrettet i engelsk stil.

 

Holckenhavn

Holckenhavn i 1870'erne

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1386 Hovedgård i landsbyen Kogsbølle tilhørende Erik Andersen Ulfeldt.

1564 Rigsråd Jacob Ulfeldt (den ældre) til Selsø arver slægtsgården i Kogsbølle.

1579 Jacob UIfeldt udstødes af rigsrådet efter uheldig gesandtskabsrejse (1678) til Rusland.

1580 Ulfeldt flytter hovedgården fra Kogsbølle til kysten ved Nyborg Fjord og begynder opførelsen af UIfeldtsholm.

1588 Jacob Ulfeldts jordebog over besiddelserne Bavelse, Selsø og Ulfeldtsholm.

1631 Ellen Marsvin udbygger Ellensborg til et firfløjet slotslignende renæssanceanlæg.

1661 Leonora Christine og hendes mand Corfitz Ulfeldt i husarrest på Ellensborg.

1672 Kronen skænker Ellensborg (en kort tid også kaldet Nygård) til amtmand Eiler Holck, der opretter baroniet Holckenhavn.

1904 Gennemgribende restaurering, afsluttet 1910, ved arkitekt August Colding.

1921 Baroniet overgår til fri ejendom i henhold til lensloven af 1919.

 

• Historie

Ellensborg var tænkt storslået. Et Frederiksborg i halv størrelse repræsenterende den stærke adelsstand i al dens magt og vælde i første halvdel af 1600-tallet. Ved en af skæbnens luner kom renæssanceborgen også til at stå i centrum for samme adelsstands fald i kølvandet på opløsningen efter Chr. 4.'s død. Det begyndte med ChrA.'s forskydning af Kirsten Munk i 1630. På kongens ordre måtte Ellen Marsvin overlade sin datter de jyske godser Boller og Rosenvold. Chr. 4. døde i 1648 og Ellen Marsvin året efter, men selv efter deres død fik Kirsten Munk ikke lov til at tage sit arvegods på Fyn i besiddelse. I stedet blev Ellensborg raseret af svenskerne i 1657. Kirsten døde i 1658. Hendes datter Leonora Christine arvede den hærgede gård, der hermed kom tilbage til UIfeldtslægten, idet Leonoras mand Corfits UIfeldt var søn af den Ulfeldt, der i 1616 overdrog slægtsgården til Ellen Marsvin. Parret fik dog liden glæde af Ellensborg. De boede der kun nogle få måneder i 1661-62, og da i husarrest efter løsladelsen fra deres fangenskab på Hammershus. Da Ulfeldtparret rømmede Ellensborg i 1662 og genoptog forræderiet mod Fr. 3., tilfaldt herregården kronen i 1663.

 

I 1672 overdrog den nytiltrådte kong Chr. 5. Ellensborg til en af enevældens embedsmænd, amtmand og gehejmeråd Eiler Holck. Nye tider oprandt, og Ellensborg skiftede navn for tredie gang: Den 27. marts 1672 oprettedes baroniet Holckenhavn. Holckslægten har siden ejet den fine gamle renæssanceborg.

 

Slottet kan dateres til 1579, da det hed Ulfeldtsholm og tilhørte slægten Ulfeldt. Ellen Marsvin købte det i 1616, og hun omdøbte det til Ellensborg. Hun udvidede snart med to fløje og et kapel, der er kendt for sine fornemme billedskærerarbejder. Ellen Marsvin var mor til Kirsten Munk, der var gift med Christian 4., til hun faldt i unåde pga. utroskab og selv forlod kongen. Efter fru Kirstens død i 1658 tilfaldt slottet deres datter Leonora Christina. Hun og hendes mand var da i færd med at gennemføre et svensk felttog i Danmark. Ægteparret Ulfeldt fik lov at opholde sig på Ellensborg (efter at have siddet fængslet uden dom på Hammershus) – og da de forlod landet, blev deres sidste besiddelse, Ellensborg, konfiskeret.

Slottet stod nu tomt nogle år, men i 1672 blev det givet til kommandanten på Kronborg, Eiler baron Holck, der oprettede baroniet Holckenhavn. Siden har det tilhørt familien Holck, efter hvilken det har fået sit navn. Den nuværende ejer er Christina Holck, der anvender slottet til konferencer og andre private arrangementer.

 

Episoder på Holckenhavn slot: 18. september 2006 udbrød der brand i slottets tårn, som en overgang truede med at styrte sammen. Branden blev dog hurtigt slukket, og tårnet holdt til strabadserne. En undersøgelse slog fast, at det var fejl i elinstallationerne, der var skyld i branden.

 

Holckenhavn er en dansk herregård, der ligger ved Holckenhavn Fjord lidt syd for Nyborg. Dele af slottet er inspireret af italiensk renæssance, mens senere partier er opført i hollandsk renæssancestil.

 

Ejere af Holckenhavn

(1380-1410) Anders Jacobsen Ulfeldt

(1410-1420) Mette Rixdorf gift Ulfeldt

(1420-1445) Erik Andersen Ulfeldt

(1445-1490) Anders Eriksen Ulfeldt

(1490-1495) Mette Sverin gift Ulfeldt

(1495-1515) Ebbe Andersen Ulfeldt

(1515-1540) Knud Ebbesen Ulfeldt

(1540-1566) Corfitz Knudsen Ulfeldt

(1566-1593) Jacob Corfitzen Ulfeldt

(1593-1616) Jacob Jacobsen Ulfeldt

(1616-1649) Ellen Marsvin gift Munk

(1649-1658) Kirsten Ludvigsdater Munk

(1658-1658) Leonora Christine, gift Ulfeldt

(1658-1662) Corfitz Jacobsen Ulfeldt

(1662-1672) Kronen

(1672-1696) Eiler baron Holck

(1696-1708) Frederik Christian lensbaron Holck

(1708-1740) Eiler lensbaron Holck

(1740-1760) Christian Frederik lensbaron Holck

(1760-1777) Erik lensbaron Holck

(1777-1781) Iver lensbaron Holck

(1781-1801) Mogens Frederik Anton Iver lensbaron Holck

(1801-1830) Frederik Conrad lensbaron Holck

(1830-1877) Conrad Frederik Erik lensbaron Holck

(1877-1919) Christian Eiler lensbaron Holck

(1919-1961) Mogens Conrad Christian lensbaron Holck

(1961-1972) Mogens Preben Christian-Eiler Howden-Rønnenkamp lensbaron Holck

(1972-1990) Mogens Eiler Christian Iver Howden-Rønnenkamp baron Holck

(1990-2007) Christina Howden-Rønnenkamp baronesse Holck, gift Hou Andersen

(2007–20xx) Christina Hou Holck / Dennis Hou Holck

 

 

Holckenhavn

Ellen Marsvin, der i 1615 blev Chr. 4. 's svigermoder, erhvervede det senere Holckenhavn i 1616. Hun er her malet i sørgedragt i anledning af svigersønnens død 1648. Hendes duftbeholder (hovedvandsæg) er i samme anledning blevet udskiftet med et memento mori i form af et dødningehoved, der dog også kunne indeholde opkvikkende væsker. Maleriet hænger på Rosenborg.


ELLEN MARSVIN, CHR. 4.'s BYGGELYSTNE SVIGERMODER

Ellen Marsvin (1572-1649) var datter af den fynske rigsråd Jørgen Marsvin til Hollufgård. Adelsslægten opkaldt efter havdyret kendes tilbage til begyndelsen af 1300-tallet.

Med Ellen Marsvin nåede de magtens tinde.

 

Som godssamler og bygherre repræsenterer Ellen Marsvin de byggeglade renæssancekvinder, man også finder på f.eks. Voergård (Ingeborg Skeel) og Berritsgård (Lisbeth Friis). I 1611 blev hun 39 år gammel enke efter Knud Rud til Rudbjerggård på Lolland og Sandholt på Vestfyn.

 

I sin enkestand begyndte den foretagsomme kvinde at samle på godser. Foruden de arvede godser kom Ellen Marsvin i besiddelse af Rosenvold og Boller i Jylland, Ulfeldtsholm (Holckenhavn) og Kærstrup (Valdemars Slot) i det fynske.

 

Chr. 4. giftede sig i 1615 med Ellen Marsvins datter af første ægteskab, Kirsten Munk. Samarbejdet mellem svigermoder og svigersøn var i begyndelsen godt. De erhvervede godser i fællesskab og delte glæden over renæssancens bygningskunst. Således også da Ellen Marsvin i 1616 overtog Ulfeldtsholm og omdøbte godset til Ellensborg.

 

Men da Kirsten Munk i 1628 låste sin sovekammerdør for næsen af kongen, var det slut med idyllen. I 1630 forlod Kirsten Munk hoffet i København og søgte ophold på moderens jyske godser.

 

Ellen Marsvin forsøgte at mægle i striden, men tog efterhånden datterens parti, i takt med at kongens anklager om Kirsten Munks utroskab tog til. I stedet koncentrerede Ellen Marsvin sig om udbygningen af sit fynske hovedsæde. Hun døde i 1649, året efter svigersønnen, uden at konflikten var blevet løst, hvilket fik stor betydning for magtkampen i Danmark i 1650'erne. Den kamp der endte med tabet af landsdelene øst for Øresund og enevælden i 1660.

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 608 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Sønderborg SlotSønderborg Slot er et slot, der ligger midt i byen Sønderborg på øen Als i Sønderjylland....
• StensgårdDet trefløjede anlæg er opført i flere tempi over en 150 år lang periode fra...
• Egeskov Den aristokratiske og dramatisk beliggende vandborg fra midten af 1500-tallet er i dag...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os