Logo

Lundegaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Lundegaard

 

Lundegård var i en årrække ejet af Ellen Marsvin, hvis datter var gift med Christian IV (1577-1648).

Ellen Marsvin opførte i 1636 en endnu bevaret lade.

I 1752 blev Lundegårds Stiftelse oprettet til fordel for de fattige på Fyn.

Hovedbygningen fik sit nuværende udseende ved en ombygning i 1801.

 

Lundegaard

Lundegaardsvej 44-46

5672 Broby

Region Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn kommune

Offentlig adgang: Kan ses fra vej - offentlig adgang for selskaber ved forudgående aftale

Ejer: Christian Cornelius Pilegaard Hansen

www.herregaarden-lundegaard.dk

Godsets størrelse: 60 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning

 


 

Lundegaard

 

Hovedbygning

Den oprindelige hovedbygning blev opført i sidste halvdel af 1500-tallet. I 1602 ombyggede Ludvig Munk hovedbygningen og opførte to sidefløje, så der blev etableret et trefløjet anlæg i to etager over en hvælvet kælder. Munk lod ved ombygningen desuden opføre et trappetårn.

 

Lundegårds ejer fra 1702-1711, Peder Smidt, ombyggede hovedbygningen, så den ved Lundegård Stiftelsens oprettelse i 1752 bestod af to bindingsværkslænger. Stuehuset udgjorde den nordre længe. I den vestre længe var der køkken og bryggers, og i den søndre længe boede forpagteren.

I 1770 brændte en del af hovedbygningen, og i 1801 blev Ludvig Munks tårn revet ned.

Under den nordlige del af den nuværende hovedbygning er der stadig rester fra den gamle hovedbygnings overhvælvede kælder.

 

I 1832 blev der opført en sidefløj mod nord, og hovedbygningen fik sit nuværende udseende, dvs. et to fløjet anlæg i én etage. Mod øst er der opført et tårn.

Fredningsstatus 2013: Den ældste del af hovedbygningen er fredet.

 

Lundegaard

 

Lundegaard

 

Andre bygninger:

Avlsgården ligger umiddelbart syd og sydvest for hovedbygningen og består af flere længer.

Som udgangspunkt er det et trelænget anlæg, der åbner sig mod hovedbygningen, men senere tilføjelser har givet det en uregelmæssig karakter.

 

Lundegaard

 

Ellen Marsvin opførte i 1636 en lade i bindingsværk. Den lange og brede lade har stråtag, og over døren ind til laden står der: I H S Ellen Marsvin Anno 1636.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er - bortset fra en staldbygning opført i 1899 - fredet.

Øst for hovedbygningen - ved åen - ligger møllen, der endnu er bevaret i 2013.

 

Omgivelser

Hovedbygningen lå oprindeligt på et firkantet voldsted, som efterhånden blev sløjfet.

Lundegård ligger nær Odense å.

 

Ejerhistorie

Lundegård var i middelalderen landsbyhovedgård i landsbyen Lunde. Gården var i 1500-tallet ejet af slægten Venstermand. Under deres ejerskab blev Lunde gradvist nedlagt og jorden fra landsbyens gårde inddraget under Lundegård.

 

I slutningen af det 16. århundrede overgik Lundegård til Ellen Marsvin og hendes ægtemand, Ludvig Munk. Ludvig Munk døde i 1602, og derefter varetog Ellen Marsvin på egen hånd administrationen af Lundegård.

I 1607 giftede Ellen Marsvin sig med Knud Rud, men da han døde i 1611, var hun atter ene om at styre landbrugsdriften.

De første årtier af 1600-tallet var præget af spekulationskøb og -salg af adelsgods. Det var en proces, hvor mange godsejere blev fanget i et net af dårlige lån. Processen resulterede i flere fallitter, men også i en koncentration af store godsbesiddelser på få hænder. Ellen Marsvin var en af dem, der med dygtighed forstod at udnytte situationen. Hun brugte al sin energi på at udvide sine godsbesiddelser. Det var på dette tidspunkt usædvanligt, at en kvinde ejede og administrerede herregårde, men gennem godsopkøb, nybyggeri og fornuftig godsdrift blev hun en af sin tids største godsejere.

 

På trods af sine store godsbesiddelser betragtede Ellen Marsvin dog stadig Lundegård som sit hjem. Det var på Lundegård, at hendes datter, Kirsten Munk, i 1615 indgik ægteskab med Christian IV, og det var i den tilhørende Nr. Broby kirke, at Ellen Marsvin i 1649 blev bisat.

 

Lundegård gik i arv til Ellen Marsvins datter, Kirsten Munk, der efter sin skilsmisse fra kongen i 1629 lå i strid med ham. Efter Kirsten Munks død i 1658 gik Lundegård til hendes datter, Christiane, og svigersønnen Hannibal Sehested. Christiane Sehested arvede foruden Lundegård også herregårdene Tybrind og Vejlegård efter sin mor, men i 1664 afstod Hannibal Sehested Lundegård til Christian Urne til gengæld for Iversnæs, det nuværende Wedellsborg.

 

Arvingerne efter Christian Urnes kone solgte i 1702 Lundegård til Peder Smidt. Peder Smidt forblev ugift og fik i 1709 kongens tilladelse til at oprette et for den tid særligt testamente. Lundegård skulle ved Peder Smidts død overgå til hans søster, Else Cathrine Smidt, og efter hende skulle gården tilfalde hendes datter. Samtidig bestemte han, at ingen af de to kvinders mænd måtte få indflydelse på administrationen af Lundegård. Skete dette, skulle godset tilfalde de fattige på Fyn. Hvis søsterens arvinger døde, skulle gården ligeledes tilkomme de fattige.

 

Peder Smidt døde i 1711, og i henhold til testamentet arvede Else Cathrine Smidt både Lundegård og godsets gæld. Hun formåede ikke at afbetale gælden inden sin død i 1740, hvor Lundegård tilfaldt hendes datter. Datteren, Annike Petersen, formåede i modsætning til sin mor at nedbringe godset gæld.

 

Da Annike Petersen døde uden arvinger i 1752, blev Lundegårds Stiftelse oprettet med det formål at hjælpe de fattige på Fyn. Der blev ansat en forpagter, og årligt kunne Fyns fattige indbyggere søge om økonomisk hjælp af gårdens overskud. De første år klarede stiftelsen sig godt, men den økonomiske krisetid i perioden efter 1814 berørte stiftelsen alvorligt.

 

I 1855 - efter konjunkturerne for landbruget havde bedret sig - begyndte man at sælge fæstegårdene fra. Det viste sig meget gavnligt for Stiftelsen. Kapitalen steg, og midlerne, der var til rådighed til uddeling blandt de fattige, blev større. Tidligere havde donationerne gennemsnitligt været ca. 50 kr. årligt per ansøger, men fra 1875 uddeltes ca. 200 kr., og udbetalingerne steg løbende.

 

Stiftelsens bestyrelse fik i 1963 tilladelse til at omstøde Peder Smidts testamente. Det krævede efterhånden for store investeringer at videreføre gårdens drift, da både hovedbygningen og avlsgården trængte til at blive istandsat. Desuden måtte landbruget mekaniseres, for at det kunne betale sig at drive gården videre.

 

Året efter købte Jørgen Christensen hovedbygningen og de tilhørende jordområder. En del af godsets jorder forblev dog under Lundegårds Stiftelses ejerskab, og stiftelsen fortsatte sin velgørende virksomhed.

 

Ejerrække

(       -       ) Erik Venstermand

(1590-1602) Ludvig Munk

(1602-1607) Ellen Marsvin, gift 1) Munk, 2) Rud

(1607-1611) Knud Rud

(1611-1649) Ellen Marsvin, gift 1) Munk, 2) Rud

(1649-1658) Kirsten Ludvigsdatter Munk

(1658-1664) Hannibal Sehested, gift med Christiane Munk

(1664-1669) Christian Urne

(1669-1702) Anna Sophie Krabbe

(1702-1711) Peder Nielsen Smidt

(1711-1740) Else Cathrine Nielsdatter Smidt, gift Petersen

(1740-1752) Annike Petersen

(1752-1964) Lundegaard Stiftelse

(1964-2002) Jørgen Christensen

(2002-2003) Claus Christensen

(2003-20xx) Christian Pilegaard Hansen

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 808 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Gelskov GodsHovedbygningen ligger på et voldsted, der omkranses af Sallinge Å på to sider
• ØstrupgårdI hjertet af et omfattende bygningskompleks ligger Østrupgårds storslåede middelalderlige...
• RynkebygaardRynkebygaard var oprindeligt en landsbyhovedgård. Rynkebygaard har flere gange delt ejer...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!