Logo

Rønningesøgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Rønningesøgaard

 

Slægten Markdanner ejede Rønningesøgaard i præcist 100 år fra 1577 til 1677. Caspar Markdanner har sat sine tydelige spor på både sognets kirke og herregårdens hovedbygning.

Rønningesøgaard var fra 1825 til 1906 stamhus for slægten Mylius, hvis italienskinspirerede, ottekantede gravkapel stadig findes på grunden i 2013.

 

Rønningesøgaard

Søgårdsvej 10

5540 Ullerslev

Region Syddanmark - Fyn og øer - Kerteminde kommune

Offentlig adgang: Ingen offentlig adgang

Ejer: Stig Daniel lensgreve Bille Brahe Selby

Telefon 40 90 34 67

Godsets størrelse: 384 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning

 


 

Rønningesøgaard

 

Hovedbygning

Rønningesøgaards hovedbygning er anlagt på en holm nær gårdens sø. Hovedbygningens østfløj er mere end 400 år gammel, men nordfløjen, som er opført i samme stil og materiale som østfløjen, er 150 år yngre.

Den nuværende tofløjede hovedbygning ligger få hundrede meter fra et gammelt middelalderligt voldsted, der kan dateres til 1326.

 

Rønningesøgaards nuværende hovedbygning består af to sammenbyggede fløje. Østfløjen, som ligger ud mod en nærliggende sø, er opført i 1596 under Caspar Markdanner, hvis våben- sammen med hans hustrus - findes over portalen. Fløjen er opført i røde mursten på en sokkel af tilhuggede kampesten og krones af et tegltag. Den er i to etager over en hvælvet kælder. Etagerne adskilles ved et gesimsbånd, mens gavlene afsluttes af kamtakker.

 

Foran fløjens sydvendte facade lod Markdanner opføre et ottekantet trappetårn med vindeltrappe. Tårnet bærer dels en sandstensportal med indskriften "Jeg er bygt og staar i Herrens Navn" og dels portrætfigurer af Caspar Markdanner og Sophie Oldeland. I trappetårnet er den oprindelige sandstensvindeltrappe stadigt bevaret.

 

Ifølge en indskrift i kalken blev den nordlige fløj oprindeligt opført i bindingsværk i 1672. I 1757 ombyggede Rasch bygningen i grundmur, så den nu minder om østfløjen. Nordfløjen blev ligeledes udsmykket med sandstensbånd og stenkvadre på hjørnerne i stil med østfløjen. Med tilbygningen kom tårnet til at stå i hjørnet mellem de to fløje, mens tårnets sandstensportal blev flyttet til nordfløjens indgang.

 

Lemwigh, som ejede Rønningesøgaard i slutningen af 1700-tallet, lod hovedbygningen kalke hvid. Hvidkalkningen blev dog kortvarig, idet Sigismund Wolf Veit Mylius igen fjernede den.

Alle værelser er prydet med gamle kaminer med Markdanner og Oldeland-våben samt tysk bibelsprog fra Luthers tid. På øverste etage, som oprindeligt rummede en stor sal, findes en er langvæg dækket af et maleri af Niels Kaas' dødsscene.

I 1868 blev trappetårnet forsynet med et spir, mens også hovedbygningen blev restaureret ved arkitekt H. Klein.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Rønningesøgaard

 

Andre bygninger

I 1840 blev avlsgården efter en brand flyttet væk fra hovedbygningen og placeret nordvest for denne. Avlsanlægget brændte igen i begyndelsen af 1900-tallet, og efter en ny brand blev det endnu engang genopført i 1932 efter tegning af arkitekt Sørensen i Hadsten.

Avlslængerne grupperer sig omkring to rektangulære gårdspladser. Syd for adgangsvejen ligger forvalterboligen og herskabsstalden, der er opført 1862-1832.

I haven står et gravkapel opført i mursten. Kapellet er beregnet for ejerne af Rønningesøgaard. Blandt andet er J.C. Mylius, som døde i 1852, begravet der.

Fredningsstatus 2013: Gravkapellet fra 1880 er fredet.

 

Rønningesøgaard

 

Omgivelser

To hundrede meter syd for det nuværende Rønningesøgaard ligger et voldsted med en borgbanke ud til søen. Borgbanken har formentligt båret Niels Jensens Rønningesøgaard.

En kanstanjeallé fører forbi avlsgården og op til hovedbygningen. Fra husets nordende fører en bred stentrappe ud til parken. Hovedbygningen er stadig omgivet af grave i 2013.

Rasch anlagde en smuk have omkring 1757, som siden er groet op til en prægtig park. Haven blev anlagt i barokstil, men er senere anlagt i en mere landskabelig stil. 3 damme findes i haven samt broer og rester af et ishus.

 

Ejerhistorie

Rønningesøgaard blev i ældre tid ofte blot kaldt Søgaard. Gården blev første gang nævnt i 1326, hvor Niels Jensen Rønning pantsatte sin gård, "Siøgaard", til sin hustru. 70 år senere forsøgte Margrethe I (1353-1412) at inddrage gården under Kronen, men Niels Jensens efterkommer - Gert Andersen Rønning - modsatte sig bestræbelserne.

 

Som knap 60-årig ægtede Markdanner den unge Sophie Oldeland, og hans interesse for Rønningesøgaard voksede. Han fik arveretten ændret, så Kronen blot fik forkøbsret i tilfælde af, at han ikke efterlod sig arvinger. Ydermere udvidede han grunden, hvorpå han opførte en ny hovedbygning. I 1618 døde han på Rønningesøgaard, som enken, Sophie Oldeland, og sønnen, Frederik Markdanner, i fællesskab videredrev.

 

Frederik Markdanner var som faderen uddannet i udlandet og havde efterfølgende tjent som sekretær i kancelliet. Han bosatte sig på Rønningesøgaard med sin hustru Anne Gyldenstierne, men han døde allerede i 1639, kun 46 år gammel. Han havde forinden mistet en formue, og da enken døde kort tid derefter, var deres sønner Henrik og Casper Markdanner overladt til fremmede. Caspar Markdanner gik i Frederik III's (1609-1670) tjeneste, men blev dræbt i en ung alder, hvorefter broderen arvede resterne af farens formue.

 

Henrik Markdanner havde tjent som soldat i udlandet og blev senere major i Frederik III's hær. Han ægtede Hilleborg Kaas og forøgede Rønningesøgaards gods med et par bøndergårde, der dog ligesom resten af egnen var plaget af svenskekrigenes ødelæggelser. Ifølge et sagn lod han skjule en stor kiste med kostbarheder i Rønningesøgaards sø for at gemme rigdommene for de svenske soldater. Det er aldrig lykkedes at finde kisten. Henrik Markdanner døde i 1674, hvorefter Rønningesøgaard overgik til sønnen Frederik Markdanner. Han døde året efter, da han deltog i belejringen af byen Wismar i forbindelse med den Skånske krig.

 

Markdanners enke, Hilleborg Kaas, giftede sig senere med Hans Due, og parret solgte Rønningesøgaard til Knud Sivertsen Urne. I forbindelse med Christian V's matrikel af 1688 blev Rønningesøgaards størrelse fastsat til 40 tdr. hartkorn, og den var dermed en herregård af almindelig størrelse. Urne døde i 1705 og efterlod gården til sin søster, Helvig Sophie Urne. Helvig tilkøbte i 1709 Rønninge Kirke til gården og overlod ved sin død Rønningesøgaard til sønnen, oberst Christian Friis. Han døde ugift i 1727 og efterlod gården til slægtningene Christian Sehested og Sigvard Urne.

 

Johan Caspar Rasch købte i 1733 gården, hvor han bosatte sig. Han gennemførte en række forbedringer af driften, hvis jordtilliggende han ligeledes udvidede. Han lod desuden hovedbygningen ombygge og udvide og anlagde en park i tilknytning hertil. Rasch døde i 1770 og efterlod gården til hustruen, Mette Sophie Munck, som videreførte sin mands bedrifter. Hun påbegyndte udskiftningen, samlede det ellers spredte gods og gjorde legaliserede gårdene i Rønninge, som dermed blev lige store.

 

Parrets eneste søn druknede på tragisk vis, og det var derfor svigersønnen, Christian Sørensen Lemwigh, der i 1788 overtog gården. Han fik i 1798 tilladelse til at sælge fæstegodset uden at miste hovedgårdens skattefrihed, og han fortsatte udskiftningen, udflytningen og nybygningen af gårde og huse til sine bønder. Tilmed reparerede han både avlsgård og hovedbygningen, og han forbedrede godsets jorde ved at anlægge grøfter, der kunne dræne de lavtliggende marker.

 

Lemwigh efterlod sig ingen børn, og svigerinden, Ulrika Cathrine Johansdatter Rasch, overtog derfor Rønningesøgaard. Hun lod gården indgå i stamhuset Mylius, som hun oprettede til fordel for sønnen, Johan Caspar Mylius. Stamhuset bestod foruden Rønningesøgaard af Rønninge kirkes tiender og bøndergods i nærliggende sogne, i alt 137 tdr. hartkorn.

 

Johan Caspar Mylius overtog først stamhuset i 1831. Han havde tjent i hæren men erhvervede efter sin fratrædelse en række herregårde. I 1840 blev han optaget i adelsstanden, og samme år afstod han stamhuset til sin søn, Johan Jacob Mylius. Johan døde i 1857 - blot 41 år gammel - og hans broder, Sigismund Wolf Veit Mylius, overtog derefter stamhuset.

 

Sigismund pådrog stamhuset så stor en gæld, at hans søn, Albert Sigismund Caspar Mylius, lod en kommission varetage godsets administration, da han ikke mente, at han selv kunne føre stamhuset ud af de økonomiske vanskeligheder. Sønnen, Sigismund Ernst Mylius, arvede både stamhuset Benzon og stamhuset Mylius og tog derfor navnet Mylius-Benzon. Han forsøgte forgæves at få ophævet den administrationskommission, som faderen havde fået nedsat. Da det viste sig umuligt, lod han i 1906 stamhuset ophæve og solgte Rønningesøgaard til kammerjunker Oluf Bech.

 

I 1913 købte lensgreve Preben Charles Bille Brahe Selby Rønningesøgaard, som blot fem år senere overgik til sønnen, Daniel Bille Brahe Selby. Han tog sig med stor interesse af driften og efterlod i 1950 godset til sønnen, Bent Daniel Bille Brahe Selby.

I 2013 var Rønningesøgaard ejet af Stig Daniel Bille Brahe Selby.

 

Ejerrække

(1326-1340) Niels Jensen Rønning

(1397        ) Gert Andersen Rønning

(       -1567) Kronen

(1567-1577) Henrik von Raaden

(1577) Kronen

(1577-1618) Caspar Markdanner

(1618-1624) Frederik Markdanner

(1624-       ) Sophie Oldeland, gift Markdanner

(      - 1639) Frederik Markdanner

(1631-1642) Hans Markdanner

(1639-1641) Anne Gyldenstierne, gift Markdanner

(1641-1674) Henrik Markdanner

(1674-1677) Frederik Markdanner

(1677- ) Hilleborg Eriksdatter Kaas, gift 1) Markdanner, 2) Due

( -1684) Hans Due

(1684-1705) Knud Sivertsen Urne

(1705-1715) Helvig Sophie Urne, gift Friis

(1715-1727) Christian Friis

(1727-1728) Sigvard Urne

(1727-1733) Christian Sehested

(1733-1770) Johan Caspar Rasch

(1770-1787) Mette Sophie Munck, gift Rasch

(1788-1823) Christian Sørensen Lemwigh

(1823-1831) Ulrika Cathrine Rasch, gift de Mylius

(1831-1840) Johan Caspar Mylius

(1840-1857) Johan Jacob Mylius

(1857-1885) Sigismund Wolf Veit Mylius

(1885-1895) Albert Sigismund Caspar Mylius

(1895-1906) Sigismund Ernst Mylius-Benzon

(1906-1913) Oluf Bech

(1913-1918) Preben Charles Bille-Brahe-Selby

(1918-1950) Daniel Bille Brahe Selby

(1950-2000) Bent Daniel Bille Brahe Selby

(2011- ) Stig Daniel Bille Brahe Selby

 


 

 
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 899 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Hverringe GodsHverringe er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1350. Gården ligger i Kerteminde...
• VejrupgaardRenæssancebygningen er gennem tiden blevet stærkt ombygget og består af et trefløjet...
• Østergaard (Fyn)Østergaards nuværende hovedbygning blev opført af Godske Hans von Brügmann i 1731....
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!