Logo

Rørbæk (Fyn)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Rørbæk (Fyn)


Både slægterne Qvitzow og Høeg har ejet Rørbæk, men det er medlemmer af slægten Engelsted, der især har præget gården.

Efter 1924 blev godset udstykket, og hovedbygningen blev revet ned.


Rørbæk (Fyn)

Lundevej 1

5540 Ullerslev

Region Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Peter Jann Nielsen, Anne-Marie Holm

Telefon 65 97 22 30

Godsets størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Risinge, Sandagergaard

 

 

Rørbæk (Fyn)

 

Hovedbygning

Både hoved- og avlsbygningen på Rørbæk er opført i starten af 1900-tallet.

Hovedbygningen, der består af to fløje, er opført i 1902.

Rørbæks tidligere prægtige hovedbygning var opført af egebindingsværk, hvoraf de ældste dele var fra omkring 1600. Det trelængede anlæg bestod af en hovedfløj i to etager, der mod syd og øst blev flankeret af sidebygninger i én etage.

Efter udstykningen af godset blev hovedbygningen revet ned.

 

Den nuværende hovedbygning er opført i 1875. Det var oprindeligt en staldbygning, der senere blev ombygget til funktionærbygning. I forbindelse med Niels Mølgaards overtagelse af hovedparcellen lod han i 1925 bygningen ombygge til beboelse. Hovedbygningen består af to fløje. En hovedfløj, der mod gårdspladsen i sydvest karakteriseres af en frontspids, og en sidefløj, der åbner sig mod haven i nordøst.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Nordvest for hovedbygningen ligger avlsbygningerne. Det er tre enkeltstående længer, hvis ældste bygning er opført i grundmur i 1866.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Indtil midten af 1700-tallet var Rørbæks ældre hovedbygning omgivet af grave.

Til Rørbæks have hører en mindre sø, gamle træer og broer.

 

Ejerhistorie

Slægten Qvitzow stammede fra Tyskland og kom til Danmark i midten af 1300-tallet. Godt to hundrede år senere blev slægten knyttet til Rørbæk, da Henning Jensen Qvitzow overtog Rørbæk. Hans besiddelser lå egentligt på Sjælland, men i kraft af sit ægteskab med Mette Clausdatter Bølle fik han først skøde på Sandager og senere også på Rørbæk.

 

Ægteparrets søn Didrik Henningsen Qvitzow arvede Rørbæk i 1535 efter sin fars død. Han var gift med Mette Erikdattter Hardenberg og var således svoger til den senere rigshofmester Eiler Hardenberg. Under Grevens Fejde (1534-36) styrede Qvitzow på svogerens vegne Roskildebispens borg Dragsholm, som han efter Christian III's (1503-1559) sejr måtte overgive borgen til kongens mænd. Quitzow fik ingen børn, og Rørbæk overgik derfor til nevøen Henning Jørgensen Qvitzow, som i forvejen besad Sandager.

 

Trods Didrik og Henning Qvitzows ægteskaber med nogle af de mest fremtrædende og betydelige fynske slægter - henholdsvis Hardenberg og Rønnow - markerede ingen af de to mænd sig på den storpolitiske scene. Henning Qvitzow fik dog en beskeden rolle i Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) mellem Danmark-Norge og Sverige, hvor han fungerede som proviantmester på Fyn.

 

Henning Qvitzow fik syv børn i sit første ægteskab, men alle døde som børn. I sit andet ægteskab med Birgitte Rønnow fik han 13 børn, hvoraf fem døde som børn, mens en sjette søn aldrig hjemvendte fra Frankrig. Af de resterende børn blev det sønnen Christen Henningsen Qvitzow, der overtog Rørbæk og også fik del i Sandager.

 

Christen Quitzow havde studeret i udlandet, men gik forinden på Herlufsholm Skole, hvor han efter sigende havde friet til Margrethe Justdatter Høeg, som var i huset hos Birgitte Gøye. Da han vendte hjem fra udlandet, fandt han og Margrethe atter sammen, og de giftede sig i 1580. Ingen af parrets børn overlevede forældrene, og efter Margrethe Høegs død overgik Rørbæk derfor til hendes nevø, Gregers Styggesen Høeg Rørbæk.

 

Gregers Høeg var gift med Lisbet Markorsdatter Rodsteen, og parret ejede en række gårde. Høeg kom imidlertid i pengenød, og han måtte pantsætte flere af sine besiddelser inden sin død. Nordøstfyn, hvor Rørbæk ligger, blev hærget voldsomt under svenskekrigene, og det var derfor en fattig gård, som sønnen Jens Høeg overtog efter forældrenes død.

 

Jens Høeg havde i 1660 deltaget i det rigsdagsmøde, hvor enevælden blev indstiftet. Trods hans politiske position, var han imidlertid ikke i stand til at rette op på gårdens økonomisk situation. I 1691 måtte han opgive, og Rørbæk blev solgt til regimentskvartermester ved den kongelige livgarde Hans Mortensen Møller.

 

Med Møllers overtagelse af Rørbæk slutter den gamle adels tid på Rørbæk, hvorefter borgerlige slægter tog over. Møllers enke, Margrethe Eilers, overtog gården efter sin mand, men af økonomiske årsager var sønnen Jens Møller nødsaget til at sælge Rørbæk efter hendes død i 1728.

De nye ejere var Otto Jacobsen og sognepræsten Claus Hansen Wedel, der købte Rørbæk i fællesskab. Få år efter blev Jacobsen, som oprindeligt var ridefoged, imidlertid godsets eneejer. Jacobsen, der tog navnet Engelsted til sig få år før sin død, efterlod Rørbæk til sønnen Maltha Ulrich Engelsted.

 

Maltha Engelsted var uddannet landmand og var forpagter på Glorup. I 1754 blev han udnævnt til kancelliråd, og i 1759 købte han den nærliggende herregård Risinge, som var en smule mindre end Rørbæk. Efter hans død styrede enken Elisabeth Birgitte Lund Rørbæk og Risinge, indtil sønnen Otto Jacob Engelsted blev myndig og kunne overtage gårdene.

 

Otto Jacob Engelsted sluttede i 1792 en hoverioverenskomst med sine bønder, herunder de omkring 26 hoverigårde, der hørte under Rørbæk. Foruden selve fæstegårdene omfattede Rørbæk gods på dette tidspunkt en skov, en vejrmølle og 51 husmandssteder. Trods overenskomsten blev Rørbæk imidlertid fortsat drevet ved hoveri indtil 1800-tallet. Engelsted døde i 1820 midt under landbrugskrisen, og enken Marianne Catrina Wederkinch måtte sælge Risinge, men overlod Rørbæk til sønnen Maltha Ulrich Engelsted.

 

Maltha Engelsted døde i 1864, og Rørbæk overgik til hans barnebarn jægermester Rudolph Henry Maltha Wright-Engelsted. Rørbæks bøndergods var blevet frasolgt i første halvdel af 1800-tallet, men da Wright-Engelsted døde i 1894 og overlod Rørbæk til sin enke Cecilie Sophie Amalie Albertine von Eyben, var gården stadig en anselig ejendom. Efter enkens død i 1913 blev datteren Frederikke Caroline Rudolphine Cecilie Wright-Engelsted Rørbæks nye ejer.

 

Frederikke Wright-Engelsted døde i 1924, og dermed endte slægtens næsten 200 år lange tilknytning til Rørbæk. Hendes arvinger solgte gården til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter. Baroniet Scheelenborg købte en stor del af jordtilliggendet, og ved gennemførelsen af lensafløsningen i 1925 blev en stor del af denne jord udstykket. Således blev der oprettet 22 selvstændige husmandsbrug, mens hovedparcellen blev købt af Niels Mølgaard.  

 

Ejerrække

(1350-1438) Coort Bærend

(1469-1470) Clement Timmesen Maanestjerne

(       -1535) Henning Jensen Qvitzow

(1535-       ) Didrik Henningsen Qvitzow

(       -1569) Henning Jørgensen Qvitzow

(1569-1589) Christen Henningsen Qvitzow

(1589-1603) Just Qvitzow

(1603-1613) Margrethe Justsdatter Høeg, gift Qvitzow

(1613-1675) Gregers Styggesen Høeg

(1675-1691) Jens Gregersen Høeg

(1691-1713) Hans Mortensen Møller

(1713-1728) Margrethe Eilers, gift Møller

(1728-1728) Jens Møller

(1728-1731) Claus Hansen Wedel

(1728-1754) Otto Jacobsen Engelsted

(1754-1762) Maltha Ulrich Engelsted

(1762-1786) Elisabeth Birgitte Lund, gift Engelsted

(1786-1820) Otto Jacob Engelsted

(1820-1826) Marianne Catrina Wederkinch, gift Engelsted

(1826-1864) Maltha Ulrich Engelsted

(1864-1894) Rudolph Henry Maltha Wright-Engelsted

(1894-1913) Cecilie Sophie Amalie Albertine von Eyben, gift Wright-Engelsted

(1913-1924) Frederikke Caroline Rudolphine Cecilie Wright-Engelsted

(1924-1924) Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter

(1924-1940) Niels Mølgaard

(1940-1949) E. A. Knudsen

(1949-1962) Tinka Knudsen

(1962-1985) Ejvind Knudsen

(1985-       ) Morten Laursen

(       -2006) Niels Rasmussen

(2006-2018) Peter Jann Nielsen og Anne-Marie Holm

(2018-       ) Annemarie Vejen Lacoppidan og Frederik Lacoppidan

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 747 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Lykkesholm Slot (Fyn)Lykkesholm ligger idyllisk i en dyb, langstrakt sødal. Voldgraven danner en vinkel mod...
• RisingeRisinge opstod som en landsbyhovedgård. Gården fik først hovedgårdsstatus efter enevældens...
• HindemaeHovedgården Hindemae er opstået i 1400-tallet i landsbyen af samme fynske navn. Den enkle,...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!