Logo

Valdemars Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Valdemars Slot

 

• Region Syddanmark. Tåsinge, Svendborg Kommune, 6 km syd for Svendborg

• Adresse: Slotsalleen 100, 5700 Svendborg. Telefon: 62 22 61 06

• Herregårdsmuseum i hovedbygning. Sejlsportsmuseum i sydlig staldlænge. Restaurant og cafe

• Lensbaron Niels Juel-Brockdorff

• Valdemars Slot Gods er på 783 ha med Nybygård.

• Opført 1639-44. Ombygge t 1678-80. Tilbygninger 1754-55. Restaureret omkring 1880 og 1930

 

Valdemars Slot på Tåsinges østkyst umiddelbart syd for den hyggelige søfartsflække Troense er Fynsområdets bedst bevarede barokanlæg. Som et eventyrslot med havblik mod øst og tæt skov mod vest ligger det ved den kønne vej fra Troense til Landet. Vejen passerer gennem slottes porthuse og store gårdsplads.

 


Valdemars Slot

Den nordlige portfløj opført i 1754 som del af det storslåede symmetriske, senbarokke avlsgårdsanlæg.

 

• Bygningen

Den bastante, voluminøse hovedbygning er omgivet af lette, elegante porthuse og langstrakte, smalle avlsbygninger. Et anlæg behersket af stram symmetri.

 

Slottet er opkaldt efter Chr. 4.'s eneste søn med Kirsten Munk, Valdemar Christian. Kort efter dennes fødsel i 1622 købte kongen i sin svigermoder Ellen Marsvins navn herregården Kærstrup på Tåsinge. I skoven sydvest for slottet spores endnu rester af det middelalderlige Kærstrup voldsted.

Overdragelsen af Kærstrup til Valdemar Christian fandt sted allerede i 1630, da han var otte år gammel. I slutningen af 1630'erne blev den gamle borg nedrevet til fordel for et slot, der opfyldte tidens krav til kongelig komfort.

 

Valdemars slot blev bygget 1639-44 efter Chr. 4.'s anvisninger i samarbejde med kongens bygmester Hans van Steenwinckel d.y., der dog døde, inden byggeriet var færdigt. Slottet var i renæssancestil: svungne gavle og kviste, hjørnetårne og østvendt ottekantet indgangstårn med en fornem indgangsportal.

Under svenskekrigene 1658 blev det rigt udsmykkede slot grundigt plyndret, og da svenskerne forlod Fyn, stod kun en ruin tilbage. Stenene kunne vel bruges andre steder. Men inden det kom så vidt, blev godset erhvervet af en af heltene fra næste generations svenskekrige, admiral Niels Iuel. Det var kronen, der i 1678 overlod Niels Juel slotsruinen med det meste af Tåsinge, mod at han gav afkald på prisepenge fra de erobrede svenske skibe fra slaget i Køge Bugt, 1677.

 

Tårne, kviste og gavle og hvad der ellers var tilbage af Chr. 4.'s renæssanceslot blev snart fjernet, og på fundamenterne rejstes den nuværende tunge barokbygning. De rødbrune mure står på en lav granitsokkel, to etager med hvælvet kælder og et mægtigt loft, helvalmet skifertag med et utal af små kviste, som giver lys til det store høje loftsrum. En bred trappe fører op til indgangsportalen midt på østfacaden. Huset er 13 vinduesfag langt med to smalle fremskudte partier på den vestvendte haveside, hvor kapellet over to etager og i hele husets dybde dominerer sydsiden.

 

Sit endelige udseende fik anlægget i midten af 1700-tallet. Admiralens barnebarn af samme navn, Niels Iuel d.y., der havde ejet slottet siden 1714, igangsatte i begyndelsen af 1750'erne en større ombygning i tidens fransk inspirerede rokokostil. Arkitekten var holsteneren G.D. Tschierscke, der siden kom til at arbejde ved andre fynske herregårde (Langesø, Lundsgård og Juelsberg). Flere af hovedbygningens detaljer som murankrene og den profilerede taggesims er sikkert tilføjet under ombygningen. Men det er dog først og fremmest den aksefaste rektangulære gårdsplads omkring den kunstige sø, som gør Valdemars Slot til noget enestående blandt danske herregårde.

 

En elegant buet mur forbinder hovedbygningen med de to porthuse. dateret henholdsvis 1754 og 1755. Porthusene og muren er i grunden hvidkalkede, men alle detaljer: kvadre, gesimsbånd og lisener er fremhævet med gult. Porthusene er syv vinduesfag lange med fremspringende midterpartier med portgennemkørsel og frontispice. På det sorte glaserede tegltag er anbragt en overdimensioneret tagrytter (klokketårn) i kobber. Den kraftige mur øst for de kønne porthuse leder frem til slottes øvrige staldog ladegårdsbygninger, som er anlagt parallelt med søen. Aksen afsluttes mod øst med et herligt point de vue, den lille tepavillon placeret symmetrisk i midteraksen fra hovedbygningen. Som porthusene er den elegante, italiensk inspirerede pavillon med havudsigt kalket hvid med detaljerne optrukket i gult.

 

Slottet blev restaureret omkring 1880 af Vilh. Tvede. Den historisk bevidste arkitekt, der især kendes fra tidens nye stationsbykirker, lagde et nyt skifertag på hovedbygningen. Vinduesindfatningerne blev cementerede og i stueetagen forsynet med en trekantfronton. Tschiersckes anlæg holdt Tvede sig dog lykkeligvis fra.

 

Valdemars Slot

I hovedbygningens sydfløj er over to etager indrettet et smukt lyst kapelrum, hvis nygotiske himmelstræbende hvælvinger og store spidsafsluttede vinduer stammer fra restaureringen omkring 1880.

 

Valdemars Slot

Flisesalen

 

• Interiør

Det meste af hovedbygningen er i dag indrettet til museum. Dog er de to mod vest fremskudte fløje reserveret henholdsvis kapellet (i syd) og beboelse (i nord). Kapellet benyttes stadig til gudstjenester og har en separat indgang i vestgavlen. Herskabsstolene i kapellets nordside nås fra slottets første sal. De iøjnefaldende høje gotiske spidsbuede vinduer stammer fra Tvedes restaurering af Valdemars Slot omkring 1880. Det hvælvede lyse, smalle og høje kirkerum er et af landets smukkeste herregårdskapeller.

 

I de lave søjlebårne, hvælvede kældre under kirken er indrettet en rummelig restaurant med god plads til selskaber. Kælderen under husets nordlige del indeholder foruden museumsbutik et nyrestaureret herregårdskøkken.

 

Valdemars Slot tilhører stadig Juel-slægten, og det er primært denne slægts over 300-årige ejerskab af slottet, der skildres i det omfattende herregårdsmuseum over tre etager og 25 rum. Huset er i sig selv historie med prægtige stuklofter, gobeliner, dørstykker og vægmalerier, en betydelig portrætsamling, bibliotek og den store admirals ejendele.

 

Særlig bemærkelsesværdig er husets rokokostukkatur. Især i den såkaldte kongesal og gobelinsalens lofter samt i den langstrakte riddersal på første etage ses de berømte stukarbejder udført af Johannes Schrodt i 1754-55. Indramningen af husets flamske 1600-tals gobeliner tilskrives ligeledes Schrodt Enestående er også de håndmalede papirtapeter fra omkring 1780 i spisesalen hvor det museimalede stel med blomsterkant er blevet stillet frem.

 

Fra den store malerisamling bemærkes i riddersalen Pilos helfigurportrætter af Fr. 5. omgivet af sin første dronning (Louise) og anden dronning (Juliane Marie). Malerierne fra omkring 1750 er i nogle ganske fantastiske udskårne og forgyldte rokokorammer udført af billedhuggeren Simon Carl Stanley, der kendes fra arbejder for A.G. Moltke på Glorup. Til de berømte malerier hører også Karel v. Manders helfigur-portræt fra 1642 af den slappe udvalgte tronfølger prins Christian og hans lige så dorske kone. Eneste »levende person« på maleriet er kunstneren selv, der titter frem bag forhænget til højre for prinsen. På trappeafsatsen overfor hænger van Manders endnu mere berømte og elskede rytterportræt af Chr. 4. som feltherre. Rytterportrættet kendes i flere versioner. Det var sådan, kongen helst så sig selv. I Juel-salen ses Niels Juels dekorerede skibskiste med plads til alt, hvad der behøves til et godt slag og et flot udseende.

 

Rundturen på herregårdsmuseet indbefatter også et interessant kik op under det enorme loft med kolossale egebjælker fra 1600-tallets slot På loftet findes også rekonstruerede rum, der fortæller om tjenestefolkenes levevilkår i Valdemars Slots mere beskedne værelser.

 

Valdemars Slot

 

• Omgivelser

Valdemars Slot er en attraktion af første rang. Alene det helstøbte barokanlæg med den mægtige ridebane omgivet af Tsciersckes bygninger er hele rejsen værd. Et sommerbesøg kan afsluttes med te i den lille pavillon med udsigt mod Thurø og Langeland, hvis man da ikke vælger det mere eksklusive måltid i slottes hvælvede kældre.

 

Valdemars Slot

 

Valdemars Slot

Valdemars Slot omkring 1870

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1320 Sædegård tilhørende Peder Nielsen Galen af Tåsinge.

1387 Dronning Margrethe erhverver borgen Kærstrup.

1635 Opførelsen af Valdemars Slot påbegyndes.

1827 Friherre Carl Juel-Brockdorff arver Valdemars Slot efter faderen FrederikJuel.

1971 Niels JuelBrockdorf, 10. slægtled på Valdemars Slot.

1973 Herregårdsmuseum.

 

• Historie

Valdemar Christian (1622-1656) var Chr. 4.'s eneste søn med Kirsten Munk. Ved overdragelsen af slottet på Tåsinge fik Valdemar Chr. samtidig titel af greve til Slesvig-Holsten. Uddannelsen foregik ved Sorø Akademi, hvorefter prinsen 15 år gammel drog ud på sin europæiske dannelsesrejse ledsaget af svogeren Hannibal Sehested. Ved tilbagekomsten i 1639 begyndte opførelsen af Valdemars Slot Da det endelig stod færdig i 1644, opholdt prinsen sig dog i Rusland i en slags husarrest.

 

Valdemar Chr. var, som de fleste af Chr. 4.'s sønner, lidet heldig. Megen glæde fik prinsen ikke af sit nybyggede, moderne slot I 1643 var han med et stort følge rejst til Rusland, men i stedet for som lovet at få sin prinsesse, den russiske zardatter, blev han tilbageholdt i flere år. Først 1646 returnerede han til Danmark.

 

Ved kongens død i 1648 støttede han naturligt nok svogerpartiet, dvs. sine søstres ægtemænd med forræderen Corfitz Ulfeldt i spidsen. Den ny konge Fr. 3. blev hoved modstanderen, og snart befandt Valdemar Christian sig i svensk krigstjeneste. Militærkarrieren blev dog kort, idet han døde i 1656 kun 34 år gammel under Karl Gustavs polske felttog. To år senere lagde den svenske erobringshær hans slot fuldstændig øde.

 

Valdemars Slot på Tåsinge ved Svendborg blev bygget af Kong Christian 4. i årene fra 1639 til 1644 til sønnen Valdemar Christian. En nærliggende, ældre borg fra middelalderen, Kærsgård, blev nedbrudt og indgik i nybyggeriet. I 1677 erhvervede søhelten Niels Juel Tåsinge og slottet for den indtægt, som sejren i Søslaget i Køge Bugt indbragte ham. Han restaurerede slottet, som stadig er i Juel-slægtens eje. Slottet var tidligere hovedsæde for stamhuset Thorseng/Taasinge.

 

Ejere af Valdemars Slot og Kærsgård

(1298-1312) Peder Nielsen af Thorsland

(1312-1320) Kronen

(1320-1329) Peder Nielsen Stygge Galen

(1329-1329) Pedersdatter Galen gift Krummedige

(1329-1349) Hartvig Krummedige

(1349-1387) Henneke von Ahlefeldt / Benedikt von Ahlefeldt

(1387-1400) Dronning Margrete 1.

(1400-1536) Odense Bispestol

(1536-1573) Kronen

(1573-1575) Erik Ottesen Rosenkrantz

(1575-1616) Jacob Eriksen Rosenkrantz

(1616-1622) Pernille Gyldenstierne gift Rosenkrantz

(1622-1623) Erik Jacobsen Rosenkrantz

(1623-1629) Ellen Marsvin gift Munk

(1629-1630) Kirsten Munk

(1630-1656) Valdemar Christian, greve til Slesvig og Holsten

(1656-1658) Kirsten Munk

(1658-1662) Hedevig Ulfeldt

(1662-1663) Corfitz Ulfeldt (avlsgård)

(1663-1677) Jørgen Matthisen (hovedbygningen)

(1663-1677) Kronen (avlsgård)

(1677-1697) Niels Juel

(1697-1709) Knud Juel

(1709-1766) Niels Juel

(1766-1767) Carl Juel

(1767-1827) Frederik Juel

(1827-1859) Carl Juel-Brockdorff

(1859-1876) Frederik Carl Juel-Brockdorff

(1876-1900) Carl Frederik Juel-Brockdorff

(1900-1912) Frederik Carl Juel-Brockdorff

(1912-1971) Carl Frederik Juel-Brockdorff

(1971-2003) Niels Krabbe Juel-Brockdorff

(2003-2011) Caroline Elizabeth Juel-Brockdorff, gift Fleming

(2011-2017) Niels Krabbe Carlsen Juel-Brockdorff

(2017-

 

DEN FORDRUKNE DIGTER PÅ V ALDEMARS SLOT

Den fynske skræddersøn Ambrosius Stub (1705-1758) står som indbegrebet af myten om en »rigtig« 1700-tals poet: Den uforsagte digter, naturens muntre søn, Danmarks første store moderne lyriker. Ambrosius Stub var et musikalsk naturtalent, hvis lyrik omfattede kærlighedsdigte, salmer, naturpoesi og drikkeviser. Hans skæbne fulgte sidstnævnte genre: ti års studier ved Universitetet bragte ingen eksamen. Tre år som gårdejer bragte fallit.

Herefter blev han i 1739 ansat som skriver og huspoet hos den tolerante Niels Juel (dy) på Valdemars Slot Stub blev fyret gentagne gange, når han var udeblevet af tjenesten eller var for fuld til at skrive godsejerens breve. Men først efter 13 år blev digteren i 1752 endeligt afskediget Sine sidste år ernærede Stub sig som forskolelærer i Ribe. Blandt Stubs digteriske arbejder er Den ked.som Vinter gik sin Gang formentlig bedst kendt


Valdemars Slot

Niels Krabbe Iuel-Brockdorff ses her med sin kone i 1997.


Ejeren af Valdemars Slot på Tåsinge, kammerherre og lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, er død.

Familien oplyser, at lensbaronen døde fredag 20-01-2017. Han blev 78 år.

Niels Krabbe Iuel-Brockdorff nedstammede fra søhelten Niels Juel, der overtog slottet og det meste af Tåsinge efter sejren over svenskerne i slaget ved Køge Bugt tilbage i 677.

Han overtog slottet, der er Danmark største privatejede slot, efter sin far i 1971.

I 2003 overdrog han delvist Valdemars Slot til sin datter, Caroline Fleming, men købte det tilbage igen i 2011.

Caroline Fleming fortalte flere medier i maj sidste år (2016), at hendes far var alvorligt syg med cancer.

Datoen for bisættelsen er endnu ukendt, og familien anmoder om, at deres ønske om fred i den næste tid respekteres.



 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 979 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• BroholmBroholms øst- og nordfløj med portgennemkørsel er opført 1642-44 af rigsråd Otto Skeel....
• Ravnholtavnholts renæssancebygning blev i 1860'erne underkastet en restaurering og udvidelse, hvor...
• BramstrupDen lille hyggelige Bramstrup ligger på et mægtigt voldsted ved Lindved Å. Den er ifølge...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os