Logo

Farumgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Farumgaard

 

● Region Hovedstaden - Furesø Kommune

● Adresse: Søvej 8, 3520 Farum

● Ejer: Kresten Andersen Bergsøe

● Hovedbygningen er opført 1705

 

Indtil Reformationen i 1536 hørte Farumgaard under Roskilde bispestol. Den nuværende hovedbygning er opført i 1705. Gennem 1700-tallet og 1800-tallet var Farumgaards ejerhistorie præget af hyppige ejerskift.

Til Farumgaard hører en smuk barokhave.

 

 

 

Farumgaard

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning på Farumgaard er opført i 1705 under Jens Rostgaards ejerskab ved bygmester Francois Dieussart. Den trefløjede hovedbygning er opført i et stokværk i mursten og fremstår hvidpudset med rødt tegltag med frontispice. Den smukke hovedbygning placerer sig ned til Farum Sø. Nord for hovedbygningen findes en restaureret barokhave, mens der findes en gårdsplads med grønne arealer i midten af det trefløjede anlæg.

Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Efter Farumgaards udstykning i begyndelsen af 1900-tallet blev der ikke længere drevet landbrug fra gården. Avlsbygningerne er derfor på et senere tidspunkt blevet revet ned

 

Farumgaard

 

Omgivelser

Farumgaard har en smuk beliggenhed direkte ned til Farum Sø. Nord for hovedbygningen findes en bevaret barokhave, mens der på østsiden findes en landskabelig have med mange gamle træer.

I kulturmiljøet nær Farumgaard findes flere fredede oldtidsminder.

 

Farumgaard 

Historie

Farumgaard har eksisteret siden 1300-tallet, hvor gården hørte under Roskilde bispestol. I tiden under Roskilde bispestol var Farumgaard et len, der blev drevet af lensmænd. Blandt Farumgaards lensmænd kendes bl.a. slægten Rosengaard, som var indehavere af lenet i mere end hundrede år. Ved Reformationen i 1536 overgik Farumgaard med det øvrige bispegods til Kronen, hvor herregården fortsatte som et kongeligt len.

 

I 1666 var Kronen i økonomiske vanskeligheder efter 1600-tallets mange krige og tabet af Halland, Skåne og Blekinge. En af løsningerne var at sælge ud af krongodset. Farumgaard blev solgt til biskop Hans Svane. Efterfølgende kom gården til først Frederik Vittinghof og derefter til Adam Levin Knuth, som solgte godset i 1693. Efter at have været ejet af Povl Vinding kom Farumgaard i 1704 til Jens Rostgaard. Jens Rostgaard har haft stor betydning for Farumgaard, idet han opførte den nuværende hovedbygning ved bygmester Francois Dieussart. Efter Jens Rostgaards død blev Farumgaard overtaget af enken Else Iversdatter, som besad godset indtil sin død i 1741.

 

Ved auktionen efter Else Iversdatters død blev Farumgaard købt af Johan Lorentz Carstens, som var stamfar til slægten Castenskiold. I 1743 solgte Johan Lorentz Carsten gården til Søren Jensen Elsegaard, som døde i 1759, hvorefter Farumgaard blev solgt til livlægen Johan Piper, som straks efter solgte gården til greve Christian Ditlev Reventlow. Christian Ditlev Reventlow ejede i forvejen grevskaberne Kristianssæde og Reventlow samt baroniet Brahetrolleborg, og han var far til bonde- og skolevennerne Christian Reventlow og Ludvig Reventlow.

 

I 1768 solgte Christian Ditlev Reventlow gården, og i den følgende tid var Farumgaards ejerhistorie præget af hyppige ejerskift. I 1806 kom Peder de Svanenskiold i besiddelse af Farumgaard. Efter Peder de Svanenskiolds død solgte arvingerne i 1830 Farumgaard til Frederik Frederiksen, som var forhenværende byfoged på St. Croix.

 

Senere oprettede Peder de Svanenskiolds to døtre i 1865 den Svanenskioldske familiestiftelse i Farum, som skulle give asyl og fribolig til dertil trængende medlemmer af familien.

 

I 1840 solgte Frederik Frederiksen Farumgaard til Ernst Bilsted, der bare to år efter sin overtagelse solgte gården videre til Johan Henrik Fensmark, som arbejdede for kong Christian VIII (1786-1848). Johan Henrik Fensmark døde på Farumgaard i 1871, hvorefter enken Thalia Dorothea Louise Holck drev gården, indtil sønnen Ole Frederik Ernst Fensmark overtog den. I 1886 skilte Ole Frederik Ernst Fensmark sig af med Farumgaard, som overgik til Jakob Frederik Scavenius, som overlod gården til sin søn Per Scavenius i 1889.

 

Et aktieselskab købte i 1906 Farumgaard til udstykning. Størstedelen af Farumgaards jorder er således i dag parcelhuskvarterer. Hovedparcellen med hovedbygning og park blev senere ejet af fru Mozart Jensen, hvis arvinger i 1932 solgte Farumgaard til Skt. Ursula søstrenes orden. Under ledelse af forstanderinden M. Angela von Gilgenheim blev der indrettet et rekreationshjem på Farumgaard.

 

I 2013 blev Farumgaard ejet af Kresten Andersen Bergsøe. 

 

Farumgaard

 

Ejerrække

(1370-1536) Roskilde Bispestol

(1536-1666) Kronen

(1666-1668) Hans Svane

(1668-1675) Frederik Vittinghoff Scheel

(1675-1693) Adam Levin Knuth

(1693-1704) Povl Vinding

(1704-1716) Jens Rostgaard

(1716-1741) Else Iversdatter, gift Rostgaard

(1741-1743) Johan Lorentz Carstens

(1743-1759) Søren Jensen Elsegaard

(1759-1759) Johan Piper

(1759-1768) Christian Ditlev Reventlow

(1768-1774) Frederik von der Maase

(1774-1776) Sophie Henriette Moltke, gift von der Maase

(1776-1782) Andreas Hauch

(1782-1785) Charles Selby

(1785-1785) Søren Kierulff

(1785-1788) Bertel Nielsen Bøgvad

(1788-1788) Inger Münster, gift Bøgvad

(1788-1790) Jens Clementsen

(1790-1792) Carl Wilhelm Bang

(1792-1798) Jens Lowson

(1798-1806) Jacob Rosted

(1806-1829) Peder de Svanenskiold

(1829-1830) Arvingerne til Peder de Svanenskiold

(1830-1840) Frederik Frederiksen

(1840-1842) Ernst Bilsted

(1842-1871) Johan Henrik Fensmark

(1871-1882) Thalia Dorothea Louise Holck, gift Fensmark

(1882-1886) Ole Frederik Ernst Fensmark

(1886-1889) Jakob Frederik Scavenius

(1889-1891) Per Scavenius

(1891-1906) Einar Sehested

(1906-1910) Udstykningsselskabet A/S Farumgaard

(1910-1932) Elisabeth Mozart Jensen

(1932-1965) St. Ursula Stiftelse

(1965-2002) Finn Riis-Hansen

(1965-2002) Ruth Kongshaug Henriksen, gift 1) Andersen, 2) Riis-Hansen

(2002-2003) Anne Mette Andersen, gift Bergsøe

(2003-20xx) Kresten Andersen Bergsøe

 

Farumgaard

Farumgaard ca 1910

 

Gården blev udstykket i 1906, og hovedbygningen og den omliggende skov og park blev i 1913[5] overtaget af Elisabeth Mozart Jensen. Farumgaards park er nu på 6 ha med 18.000 m² græsplæne. Hun fik ført parken tilbage til dens oprindelige franske barokstil, så den nu er et af de fineste eksempler på danske barokhaver, hvor hovedbygning og have går op i en højere enhed. Parken blev fredet i 1965.[6]

I dagtimerne er der offentlig adgang for gående ad en sti rundt om parken og over gårdspladsen.

Gården er i privat eje.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 474 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• BenzonsdalBenzonsdal blev oprettet i 1730 for at forbedre landbrugsdriften på et større gods. I 1853...
• BenzonsdalBenzonsdal blev oprettet i 1730 for at forbedre landbrugsdriften på et større gods. I 1853...
• BenzonsdalBenzonsdal blev oprettet i 1730 for at forbedre landbrugsdriften på et større gods. I 1853...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?



Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os