Logo

Frederiksberg Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Frederiksberg Slot

 

• København, Frederiksberg Kommune, 4 km fra centrum

• Roskildevej 28 A, 2000 Frederiksberg C. Telefon: 72 81 77 71. www.frederiksbergslot.dk  og frb@mil.dk
• Kaserne, slotskirke, Frederiksberg Have - http://www.frederiksbergslot-frbslot.dk/

• Opført 1699-1703. Senere tilføjelser 1707-09, 1733-39, 1770-72 og omkring 1800


 

• Bygningshistorie

Den borgerlige landstedskultur kom til Danmark med enevælden. Adelens monopol på herregårdsbyggeri blev brudt. Den nye magtfulde borgerstand begyndte at bygge på landet, uden at der hørte jord til deres ejendomme. Med Fr. 4. blev landstedet til slot. Næppe var Frederik tiltrådt som konge i Frederiksberg Slot er opført af Fr. 4. efter italiensk forbillede. På sine rejser til Italien som kronprins i slutningen af 1600-tallet blev Frederik inspireret af de italienske landsteder, villa'er, uden for Venedig og Rom.

 

Sommerslottet blev anvendt af kongehuset indtil 1852. Efter i en årrække at have tjent som fribolig for kunstnere og lazaret efter krigen i 1864 blev slottet i 1868-69 omdannet til sin nuværende funktion som Hærens Officersskole.

 

1699, før byggeriet af Frederiksberg gik i gang i de sydvestlige kuperede områder ved landsbyen Valby uden for København. Her kunne kongen bo standsmæssigt på landet i naturskønne omgivelser med udsigt mod den voldomkransede hovedstad.

 

Frederiksberg Slot

 

Arkitekten kom fra Jylland, Ernst Brandenburger, der netop i 1699 havde afsluttet byggeriet af storkansler Reventlows Clausholm på Djursland. At Fr. 4. 15 år senere hentede sin dronning til venstre hånd, storkansierens datter Anna Sophie, netop på Clausholm, er en anden sag. Ernst Brandenburgers hovedfløj, der stod færdig i 1703, er opført i italiensk villastii, barokkens palæstil, med pudset murværk og sandstensbånd og med vinduesfrontoner og dørindfatninger i sandsten, og i det indvendige med flittig anvendelse af stukkatur og marmorering til udsmykning.

 

Allerede i 1707-09 blev slottet udvidet til et mere pompøst sommerslot ved hofarkitekten J.C Ernst, der siden virkede ved kongelige bygningsprojekter på Vemmetofte og Clausholm. En ekstra etage med balsal, »Maskeradesalen« blev tilføjet, og hovedbygningens risalitter blev erstattet af to massive tværfløje med værelser til kongeparret og slotskirke i østfløjen. Slotskirken blev indviet i 1710 og hører til landets fornemste barokkirker. Kirken blev efter mange års efterladenhed restaureret i 1930 og igen i 1994. Inventaret er i al væsentlighed originalt: Kongehusets herskabspulpitur, stukindrammet loft med et mægtigt maleri af holsteneren Hendrik Krock, der også har udført altermaleriet.

 

Chr. 6. lod i 1730'erne hofbygmesteren Laurids de Thurah fuldføre slotsanlægget på samme måde som på Christiansborg med en lukket slotsgård med kurvet afslutning. De markante krumme bygninger sluttede sig til det oprindelige porthus fra 1703. Porthuset blev siden ombygget i 1828, men ellers fremstår det gulkalkede slot i det ydre, som da Thurah i 1739 afsluttede byggeriet. Slottets oprindelige hovedbygning med tværfløjene fra 1709 er under kobbertækkede tage, mens Thurahs udbygning mod sydøst med den elegante kurvede omslutning af slotsgården fremtræder med teglhængte sortglaserede tage. De bevarede staldbygninger neden for slottet er opført i bindingsværk.

 

Frederiksberg Slot

 

• Interiør

Frederiksberg Slots indre er naturligvis præget af anvendelsen til officersskole. Men heldigvis er en lang række rum fra Fr. 4.'s slot og de senere ombygninger bevaret. Slotskirken med de fornemme stukarbejder af J. C Sturmberg, Fr. 4. 's foretrukne stukkatør er nævnt. Blandt de øvrige velbevarede rum fra Fr. 4. 's tid skal især Maskaderadesalen også kaldet »Rosen« fremhæves. Den store festsal er udover marmorering og stuk forsynet med et herligt loftsmaleri med motiv fra karnevallet i Venedig, som Fr. 4. havde oplevet det på sine Italiensrejser. I den østlige tværfløjs nordøstlige hjørne finder man det såkaldte kinesiske værelse. Rummet er et udstyrsstykke med bemalede vægfelter, dørstykker, døre og paneler fyldt med eksotiske, farverige motiver.

 

Fra Laurids de Thurahs udbygning af slottet stammer det såkaldte »Pandekagekøkken« i østfløjen. Vægge og ildsted er beklædt med håndmalede »hollandske fliser« fra porcelænsfabrikken i St. Kongensgade.

I 1770-1772 blev slottets indre restaureret ved CF Harsdorff. Hermed ændredes væsentlige dele af det indre fra den herskende barokstil til klassicisme. Bemærkelsesværdig er først og fremmest spisesalen eller riddersalen i centrum af hovedbygningen. Den fremtræder i stram klassicisme med elegant væg bemaling og stuklofter udført af italienske mestre. I kælderen i hjørnet af østfløjen findes det vidunderlige marmorbad, som Harsdorff anlagde med vandtilførsel fra køkkenet og spejlloft. Badeværelset med badekar og bænke i norsk marmor og stuklofter af den italienske stukkatør C.L. Fossati var oprindelig tiltænkt den sindsyge kong Chr. 7. Her kunne livlægen J.F. Struensee behandle kongen med varme og kolde afvaskninger. Den klaustrofobiske konge nægtede imidlertid at bruge rummet, der i stedet blev overladt til dronningen. Og snart kunne hun og livlægen hygge sig i det intime baderum, mens kongen fik et badeværelse i den anden ende af slottet.

 

Frederiksberg Slot

Bal på Frederiksberg slot

 

• Omgivelser

Frederiksberg Have udgør resterne af det storslåede barokhaveanlæg, som omgav Fr. 4.'s lystslot. Haven, der også omfattede Søndermarken, blev indviet i 1711. På kongens bud var haven fra begyndelsen indrettet »til en offentlig promenade«. Af det oprindelige anlæg er Fasangården bevaret. Den er opført af J.C Krieger i 1723-24. Hovedindgangen mod Frederiksberg Runddel er skabt af Laurids de Thurah i 1755.

Den store omlægning til en landskabshave med et »naturligt samspil« mellem naturen og menneskets indgreb fandt sted i 1797-1802. Klassisk inspirerede arkitekter som Nicolaj Abildgaard og Andreas Kirkerup udførte de endnu bevarede havehuse: Det kinesiske hus (Kirkerup 1799), Apis-templet ved bagudgangen fra Zoo og Schweizerhuset (Abildgaard 1801-1804) Kirkerup havde i 1780'erne og 90'erne medvirket ved anlæggelsen af Dronninggård ved Furesøen og Liselund på Møn. Under Fr. 6. i første halvdel af 1800-tallet oplevede slottet og parken sin sidste kongelige glansperiode.

 

Dele af parken indgår i dag i Zoologisk Have grundlagt af Niels Kjærbølling i 1859. Ved Frederiksberg Runddel Storm P. Museet og den særegne ottekantede Frederiksberg Kirke. Kirken er opført i 1733-34 af den hollandske arkitekt Felix du Sart. Den er omgivet af en af Københavns mange kønne kirkegårde med en række berømte danske kvinder og mænds gravpladser.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1699 Opførelsen af lystslottet i italiensk villastil indledes.

1798 Barokparken omlægges til en landskabelig have.

1859 Zoologisk Have åbner i en del af den gamle slotspark.

1868 Slottet indrettes til officersskole.

 

Frederiksberg Slot

Hovedfløjens indgangsparti set gennem porthuset. Porthuset er opført til det oprindelige slot i 1703. Det indgår nu i Laurids de Thurahs kurvede anlæg, der siden 1730'eme har omsluttet slotsgården.

 

Frederiksberg Slot

Frederiksberg Slotskirke

 

Frederiksberg Slot

Frederiksberg Slotskirke ligger i Frederiksberg Slot, Roskildevej på Valby Bakke. Den var oprindeligt hofkapel, senere distriktskirke, men har fra 1982 haft sit eget sogn, udskilt fra Frederiksberg Sogn.

Den 2. december 2012 blev Frederiksberg Slotssogn atter indlemmet i Frederiksberg SognAdresse: Roskildevej 28, 2000 Frederiksberg. Telefon: 36 16 57 08

 

Historie

Da Frederik 4. lod Frederiksberg Slot udvide i 1707-09 besluttede han at indrette et kapel i østfløjen. Beslutningen kom halvvejs inde i byggeprocessen, hvilket måske er grunden til, at der ikke er noget i bygningens facade, der afslører, at der ligger et kirkerum bagved. Kirken optager de seks midterste vinduesfag i kælder- og stueetagen.

W.F. von Platen og Ernst Brandenburger indrettede kapellet i barokstil orienteret omkring tværaksen, med alter og prædikestol midt på hver sin langside. Det blev indviet 31. marts 1710.

Da Hærens Officersskole overtog slottet i 1869 blev rummet indraget til anden brug, og inventaret blev flyttet til andre steder, fx blev prædikestolen foræret af dronningen til Emmauskirken på Diakonissestiftelsen.

I 1920'erne opstod ideen at reetablere kirken, og det blev gjort i 1931-32 med det originale inventar. (Emmauskirken har nu en kopi af prædikestolen).

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 910 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Dronninggård - NæsseslottetHvor Næsseslottet og dets park i dag breder sig, lå oprindeligt en beskeden landsby kaldet...
• BastruptårnetBastruptårnet eller Bastrup stenhus består af et cirkelrundt tårnhus med en diameter på 21...
• Marienlyst SlotDet lille lystslot er opstået efter nedlæggelse af et gråbrødrekloster. Klostret blev...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os