Logo

Frederiksdal Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Frederiksdal Slot


• Region Hovedstaden, Frederiksdal i Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt i Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune. 77 km nord for København

• Frederiksdal Skovdistrikt, Hummeltoftevej 187, 2830 Virum | kontakt@frederiksdalslot.dk

   http://frederiksdalslot.dk/  Telefon: 20 66 30 19

• 328 ha landbrugsdrift/skovbrug - oplevelsesøkonomi

• Carl Christian Sigismund greve Ahlefeldt-Laurvig

• Hovedbygningen er opført i 1744-1745 ved Nicolai Eigtved og ombygget i 1752-1753 ved J. G. Rosenberg


Frederiksdal er opkaldt efter Danmarks første enevoldskonge, Fr. 3. Sammen med sin dronning Sophie Amalie anlagde kongen straks efter afslutningen på de ulykkelige svenskekrige i 1660 to mønstergårde nord for hovedstaden: Godserne Frederiksdal og Dronninggård blev oprettet på tomterne af ødelagte og afbrændte landsbyer fra krigshandlingerne omkring København.

 

Kongens gård blev nedrevet i 1747, efter at ejeren gehejmeråd Sigismund Schulin i 1744 havde indledt opførelsen af det nuværende palæ. Bygmesteren er Nicolai Eigtved, der i samarbejde med stenhuggeren Jacob Fortling opførte en af rokokotidens første danske udgaver af det franskinspirerede lyststed, »Maison de Plaisance«. Et elegant sommerhus med risalitudsmykning og balustrade. Det fremtrædende mansardtag skyldes en ombygning ved I.G. Rosenberg allerede i begyndelsen af 1750'erne.

 

 

Hovedbygning

Den ældste hovedbygning på Frederiksdal blev opført omkring 1668 af kong Frederik III (1648-1670). Hovedbygningen fremstod som et bindingsværkshus i et stokværk med kælder og tegltag med kvist. Denne hovedbygning blev revet ned omkring 1744.

 

I 1744-1747 blev den nuværende hovedbygning på Frederiksdal opført for Johan Sigismund Schulin ved arkitekt Niels Eigtved. Bygningen er opført i fransk stil og var oprindeligt kun i en etage med valmtag oven på en høj kælder. Den er opført i en fløj med to korte sidefløje mod nord. I 1752-1753 blev taget ombygget af J.G. Rosenberg til en mansardetage med mange værelser. Fra havesiden har bygningen et symmetrisk udtryk med en bred trappe til haven i midten af bygningen. I 1977-1979 gennemgik hovedbygning på Frederiksdal en restaurering ved arkitekt J. Raasschou-Nielsen.

 

Den nuværende hovedbygning er placeret nord for haven og syd for en stor gårdsplads, hvor der også er placeret to andre bygninger ved. Hovedbygningen ligger højt med en smuk udsigt over både skov og sø. Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Nord for hovedbygningen findes flere avlsbygninger, som dels er opført i grundmur, dels i bindingsværk. Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Frederiksdal ligger smukt placeret ved bredden af Furesøen. Tidligere fandtes der en barokhave på Frederiksdal med terrasser, som er blevet erstattet af en parklignende have i landskabelig stil, ca. fire ha. Haven på Frederiksdal placerer sig hovedsagligt syd for hovedbygningen.

I området nær Frederiksdal findes flere fredede oldtidsminder samt ruiner af Hjortholms gamle borgsokkel.

 

Historie

Herregården Frederiksdal har rødder tilbage i den gamle borg Hjortholm, som sammen med andet gods blev skænket til biskop Absalon, hvorved godset kom til at tilhøre Roskilde bispestol. På Hjortholm boede en såkaldt høvedsmand, der skulle sørge for at opkræve skatter samt passe på skovene og fiskeriet. Ved Reformationen i 1536 kom Hjortholm som al andet bispegods ind under Kronen. 

 

Senere forsvandt Hjortholm, men jorderne fortsatte under et kongeligt len indtil 1668, hvor kong Frederik III (1609-1670) fik opført et lille slot på stedet. I de følgende ca. 80 år fungerede Frederiksdal som sommerbolig og lystejendom for medlemmer af kongefamilien.

 

I 1739 overlod den danske kong Christian VI (1699-1746) Frederiksdal til Johan Sigismund Schulin, men gården var da temmelig forsømt og forfalden. Johan Sigismund Schulin var indvandret fra Tyskland og havde gjort karriere ved hoffet, hvor han blev Christian VI's (1699-1746) minister og fortrolige rådgiver. 

 

I 1743-44 fik Schulin yderligere overdraget hovedgården og avlsbygningerne, men først fra 1747 endeligt skøde på Frederiksdal. Allerede de foregående år havde han dog fået opført den nuværende hovedbygning som sin bolig og refugium uden for København. I 1750 blev Schulin udnævnt til lensgreve som en arvelig ærestitel, dog uden at oprette et grevskab.

 

Siden Johan Sigismund Schulins overtagelse af Frederiksdal har stedet været i familien Schulins eje. I 1837 blev Frederiksdals besiddelser omdannet til et fideikommis, som var en slags fond, hvorfra familien kunne nyde afkastet, men hverken sælge eller pantsætte godset og øvrige besiddelser.

 

I 1836 overtog en ny Johan Sigismund Schulin, barnebarn til ovennævnte, Frederiksdal. Han gjorde karriere som embedsmand og var fra 1840 medlem af stænderforsamlingen på Sjælland og 1853-1855 medlem af Landstinget.  Hans søn, Sigismund Ludvig Schulin, omskabte interiører og parkanlæg.

 

I 1930 overgik Frederiksdal til fri ejendom, da fideikommiset blev ophævet. Godset er i modsætning til mange andre herregårde i nærheden af bymæssig bebyggelse ikke blevet udstykket og drives fortsat i 2013 som skov- og landbrug.

 

Frederiksdal Slot


Frederiksdal er forblevet i bygherrens families eje og det rummer i sit indre, foruden Eigtveds smukke interieurer, ligesom andre hovedbygninger udover landet, der gennem lange åremål har fået lov at forblive i den samme families eje, den ufattelige skat, som udgør husets sjæl! Ting og genstande, møbler, billeder, bøger – anskaffet, brugt, slidt, forsvundet ud af huset ved giftermål eller generationsskifter, som det også er sket overalt, men en kerne bliver tilbage, bliver bevaret – måske ikke altid det mest kostbare, men det som er vokset så fast i et gammelt hjem, at ingen vover eller nænner at rive det ud af den sammenhæng, hvori det hører til.


Frederiksdal, der fortsat tilhører Schulinfamilien, er i det indre et af Danmarks bedst bevarede rokokohuse. Fra opførelsestidspunktet er bevaret stukkatur af de italienske stukkatører Brenno og Fossati samt storslåede vægmalerier og dørstykker fra 1750'erne. Væsentlige dele af inventaret stammer ligeledes fra midten af 1700-tallet.


Haven er anlagt som barok have omkring 1750. Springvand, vaser og skulpturer er bevaret fra det oprindelige anlæg.

 

Ejere af Frederiksdal

(1536-1559) Christian 3.

(1559-1588) Frederik 2.

(1588-1648) Christian 4.

(1648-1670) Frederik 3.

(1670-1714) Dronning Charlotte Amalie

(1714-1716) Frederik 4.

(1716-1729) Prinsesse Sophie Hedevig / Prins Carl

(1729-1735) Prinsesse Sophie Hedevig

(1735-1739) Carl Adolph von Plessen

(1739-1746) Christian 6.

(1746-1747) Frederik 5.

(1747-1750) Johan Sigismund lensgreve Schulin

(1750-1770) Catarine Marie von Møsting gift Schlin

(1770-1781) Frederik Ludvig lensgreve Schulin

(1781-1807) Sophie Hedevig von Warnstedt gift Schulin

(1807-1836) Sigismund Ludvig lensgreve Schulin

(1836-1880) Johan Sigismund lensgreve Schulin

(1880-1929) Sigismund Ludvig lensgreve Schulin

(1929-1968) Sigismund lensgreve Schulin

(1968-1970) Johanne Amalie Schou gift Schulin

(1970-1992) Johan Sigismund Vilhelm lensgreve Schulin

(1992-2016) Karen Vibeke Østergaard gift Schulin

(2016-20xx) Carl Christian Sigismund greve Ahlefeldt-Laurvig







,
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.979 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os