Logo

- Nordøstsjælland

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

- Nordøstsjælland

 

 

 - Nordøstsjælland

 

Fraværet af private, historiske herregårde i Nordøstsjælland er iøjnefaldende. Nordøstsjælland var og er kongehusets domæne. Allerede i den tidlige middelalder satte kongehuset sig fast på Nordøstsjælland. Rigtig nok etablerede den magtfulde Roskildebiskop borgene Asserbo og Søborg i begyndelsen af 1100-tallet, men snart kom disse tidlige borganlæg i kongens hænder. Bastrup-fæstningens oprindelse i det skovrige grænseland mellem Nordøst- og Midtsjælland er som privatborg, men her var formentlig tale om kongehusets allierede, den fremtrædende Hvide-slægt, der var snævert forbundet med den fremvoksende kongemagt under Valdemarerne. Grænsen var urskoven mellem de to daværende amter Frederiksborg og Københavns Amt. I sidstnævnte område herskede kirken med fæstningerne Hjortholm ved Furesøen og borgen ved Havn (senere København) som udgangspunkt Nord for »amtsgrænsen« fandt man de gamle kongelige sammenhængende »jagtmarker«.

 

I 1500-tallet centraliseredes kongehusets besiddelser yderligere under den kompetente godssamler Fr. 2. Ved utallige mageskiftetransaktioner i 1570'erne og 1580'erne blev kongemagten så at sige enerådende i grænselandene mod nord og syd Sydsjælland og Møn var gammelt krongods omkring de vigtige borge Vordingborg og Stege. Under Fr. 2. blev Sønderjylland og Nordøstsjælland helt underlagt kongehuset, mens resten af landet i princippet blev overladt til det private godsejerinitiativ.

 

Stilhistorisk afspejler udviklingen sig i Nordøstsjællands overdådige samling af kongelige ejendomme. Ser man bort fra København, begynder det med Kronborg. Kronborg er Erik af Pommerens gamle borg, Krogen, fra 1400-tallet. fra den tid da København blev rigets hovedstad. Som Kronborg fremtræder i dag, er den et resultat af Fr. 2.'s ombygning i 1574-1585 ved den hollandske arkitekt Hans van Paaske. Det andet storslåede kongeslot var Frederiksborg, som Fr. 2. indledte opførelsen af i 1562 ved hollænderen Hans van Stenwinckel. Det blev dog Stenwinckels sønner, der afsluttede byggeriet for Chr. 4. i 1622.

 

Nordøstsjællands øvrige slotte tilhører barokken, rokokoen og i nogen grad klassicismen. Fr. 4.'s arkitekt J.c. Krieger opførte Fredensborg i 1719-22, lystslottet Frydenlund 1722-29 og Charlottenlund 1731-33. Ombygningen af det middelalderlige Abrahamstrup til barokkens Jægerspris hører ligeledes til i begyndelsen af 1700-tallet, selvom Jægerspris som det eneste nordøstsjællandske slot har bevaret sin middelalderlige kerne.

 

Med Laurids de Thurah lanceres rokokoen, og om man vil, senbarokken i dansk arkitekturhistorie. Det begynder med den danske udgave af Versailles, Hørsholm Slot opført af Thurah i 1730'erne. Samtidig rejstes Danmarks første rokokobygning Eremitageslottet ligeledes med Thurah som arkitekt i 1734-36.

Thurahs konkurrent, den lidt mere raffinerede Nicolai Eigtved, opførte få år senere danske udgaver af tidens franske lyststeder, »Maison de plaissance«, nemlig Frederiksdal ved Furesøen i 1745 og Sophienberg for dronningen i 1744. Da Thurah efter Eigtveds død atter trådte frem på scenen efter en årrække i det nordjyske, ombyggede han i 1756 Sorgenfri til sit nuværende udseende, samtidig med at han rejste sit private nordsjællandske palæ Holtegård få km nord for Lyngby.

 

Klassicismen holdt sit indtog med N.H. Jardins ankomst til Danmark. Omkring 1760 stod han for opførelsen af Danmarks to tidligste klassicistiske herregårdsanlæg. Dels ombyggede han Fr. 2.'s lysthus i Helsingør, Marienlyst i 1759-63, dels rejste han for Danmarks ledende statsmand J.H.E. Bernstorff sommerhuset kaldet Bernstorff Slot i 1760-1765. Sidste skud på stammen af nordøstsjællandske slotte er Næsseslottet/Dronninggård, der bortset fra tilknytningen til Sophie Amalie i 1660'erne slet ikke er noget slot. Lystslottet blev opført af arkitekten Joseph Guione i 1782-82 i klassicistisk Louis Seize-stil.

 

De nedenfor nævnte fem nordøstsjællandske borgruiner er alle tilgængelige for offentligheden. Det samme gælder de tre ældste kongeborge: Jægerspris, Kronborg og Frederiksborg, der sammen med Marienlyst i vort århundrede er blevet omdannet til storslåede, nationale museer og seværdigheder af høj international standard.

 

Med undtagelse af Frydenlund og Frederiksdal er parker og haveanlæg til de øvrige ti slotte offentligt tilgængelige. Fredensborg, Eremitagen og Sorgenfri hører fortsat under kongehuset, men kun førstnævnte indgår i kronens daglige husførelse. Charlottenlund, Bernstorff og Sophienberg huser i dag forskellige mere eller mindre offentlige funktioner, og parkanlæggene er alle tre steder frit tilgængelige. Det samme gælder Hørsholm, hvor slottet blev nedrevet allerede i begyndelsen af 1800-tallet. Tilbage er Frydenlund og Frederiksdal som private ejendomme og Dronninggård/Næsseslottet, der nu er indrettet som kontorhus med en omgivende delvist tilgængelig nyrestaureret landskabshave.

 

 

- Nordøstsjælland

 

__________________________________

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 279 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Asserbo SlotsruinAsserbo er et af landets første kirkelige borganlæg. Navnet alene henviser til Nordens...
• BastruptårnetBastruptårnet eller Bastrup stenhus består af et cirkelrundt tårnhus med en diameter på 21...
• ØregårdOprindelsen til Øregaard er en bondegård på stedet, der blev udstykket fra Bernstorff Slot
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os