Logo

Knabstrup Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Knabstrup Gods


Knabstrup har siden 1776 været i slægten Lunns eje. I 1931 oprettede Knud William Lunn Knabstrup Gods som et familie-aktieselskab.


Knabstrup lægger navn til hesteracen 'knabstrupperen', som er fremavlet af Villars Lunn på gården i begyndelsen af 1800-tallet.

Knabstrups bygninger fik ny beliggenhed efter 1622, hvor den gamle hovedbygning nedbrændte.

 

Knabstrup Gods

Knabstrupvej 51

4420 Regstrup

Region Sjælland - Holbæk kommune

Offentlig adgang: Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej

Ejer: Knabstrup Gods A/S

Telefon 59 27 33 88 + 40 47 42 41

Godsets størrelse: 471 ha + 25 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning

Forbindelser: Vognserup

 


 

Knabstrup Gods

 

Hovedbygning

Dronning Margrethe I byggede formentligt den første del af borgen på den gamle Knabstrup o. 1300. Mere end 100 år senere opførte Poul Laxmand det første faste stenhus, som ligger placeret ca. 700 meter sydvest for den nuværende hovedbygning. Her findes spor af en firefløjet bygning og et tårn. Ved Nationalmuseets undersøgelse af pladsen fandt man rester af to bindingsværksbygninger ved bygningens syd og vest fløj. Fløjene mod vest og nord har været af kraftigere materiale. Ved nordfløjens vestende har et kraftigt stenhus med 2 meter tykke vægge været opført. Bygningen fik sin endelige udformning i 1500-tallet, men nedbrændte i 1622, hvorefter Knabstrup blev flyttet til sin nuværende beliggenhed.

 

Johan Sparre påbegyndte straks opførelsen af et nyt Knabstrup. To smalle bindingsværksfløje blev opført parallelt overfor hinanden. De var formentligt tænkt som sidefløje til en mellemliggende hovedfløj, der dog først blev rejst en del år senere. Materialet til disse bygninger er delvist hentet fra det nedbrændte Knabstrup. Bl.a. er granitsokkelens sten fra den gamle hovedgård.

Omkring 1750 blev de to fløje forbundet af en mellemfløj mod syd af Castenschiold'erne. Det tre-fløjede anlæg blev revet ned i 1861 og erstattet med den hovedbygning, der findes på Knabstrup i 2013.

 

Denne nye enkle, monumentale hovedbygning i tre etager, som Vilhelm Dahlerup 1861-1862 opførte for Villars Lunn, var i samtidens populære historistiske stil med kamtakker og tydelig borg-inspiration. Udsmykningen af bygningens røde murstensmure bestod af et traditionelt middelalderligt blændingsmønster med rundbuefrise.

 

Samtidigt blev den vestlige sidefløj af bindingsværk fra 1600-tallet fjernet, og materialerne derfra blev anvendt, dels til ombygning af østfløjen, som for helhedsvirkningens skyld ligeledes blev udstyret med kamtakker, og dels til en den øverste etage af den nye hovedbygning. Til byggearbejdet blev benyttet røde teglsten fra godsets eget teglværk.

I 1934 blev bygningen ombygget ved arkitekt W. Schaldemose. I hovedbygningen findes en samling kakkelovne fra Christian V og Frederik IV's tid.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Knabstrup Gods

 

Andre bygninger

Avlsgården ved Knabstrup udgøres af ældre bygninger i grundmur.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Knabstrup Gods

 

Knabstrup Gods

 

Omgivelser

Maximilian Wilhelm von Dombroick anlagde Knabstrups have med kanaler omkring 1740. Få år senere adskilte Castenschiold'erne avlsgård og hovedbygning ved et overdådigt stakit, og de opførte en stor port ved haven, som samtidigt blev udvidet. I haven findes linde, bøge og en valnøddeallé, springvand med skulptur samt rester af grave med broer.

Ca. 700 meter fra den nuværende hovedbygning findes resterne af et stort middelalderligt voldsted.

 

Knabstrup Gods

 

Ejerhistorie

Sjællandske Knabstrup er en af Danmarks ældste borge, hvis historie kan føres tilbage til Valdemar den Stores tid (1131-1182). Valdemar havde selv arvet gården, som han videregav som medgift til sin datter Regitze, da hun i 1220 blev gift med Erik af Sverige. Knabstrup forblev kongeligt arvegods efter parrets død, da deres tre børn delte godset.

 

Gennem middelalderen nævnes Knabstrup flere gange som tilhørende Roskilde bispestol, andre gange som kongelig privateje. Dronning Margrethe I (1353-1412) overtog Knabstrup af Roskildebispen Peder Jensen Lodehat i 1410. Hendes efterfølger, Erik af Pommern (1382-1459), solgte i 1436 Knabstrup til Poul Laxmand, der lod en del af det gamle Knabstrup opføre.

 

Laxmands svigersøn, Ivar Axelsen Thott, overtog gården i 1444. Knabstrup blev frataget ham i en årrække, da han kom i åben strid med kong Christian I (1426-1481), men efter en fredsslutning fik Thott gården tilbage. Thotts datter, Beate Thott, arvede Knabstrup, som hun viderebragte til sin mand, Arvid Birger Trolle, der var en velhavende godsejer med 4 herregårde og 475 andre gårde i Danmark og en tilsvarende mængde gårde i Sverige. I 1505 blev en jordebog udarbejdet for Knabstrups gods. Herregården var da et stort gods, som omfattede 55 bøndergårde, 3 møller og en købmandsgård i København.

 

Herefter var Knabstrup delt mellem flere medlemmer af familierne Trolle, Laxmand og Gyldenstierne, indtil den blev samlet under en enkelt ejer, da Johan Sparre arvede gården i 1610. Efter en brand i 1622 valgte Sparre at flytte Knabstrup til den beliggenhed, hvor gården findes i 2013. Kort efter flytningen solgte han Knabstrups nye, ufærdige bygninger til Frederik Parsberg. Knabstrup, som var blevet udvidet med jord fra byen Lille Knabstrups gårde, blev delt mellem Parsbergs tre sønner i 1662, hvoraf Jørgen Parsberg udkøbte sine brødre. 1680'ernes landbrugskrise tog hårdt på Jørgen Parsbergs drift, og han måtte sælge et forgældet Knabstrup til baron Frederik Scheel til det fynske baroni Scheelenborg.

 

Baron Scheel tog sig godt af Knabstrups drift, og han lod i 1689 den lille by Bonderups 4 gårdes jord lægge under gården. I 1700-tallet ejede slægten Castenschiold Knabstrup i to generationer. De foretog mange forbedringer af både bygninger og bøndernes jorder, som blev egaliserede, dvs. at de blev ligeligt fordelt i antal hartkorn. Jørgen Jørgensen, der købte Knabstrup i 1764, fortsatte forbedringerne af bygninger og jorddriften, hvor han forlod trevangsbruget til fordel for et fire marks kobbelbrug.

 

Teologen Christian Ditlev Lunn købte Knabstrup i 1776. Lunns slægt besidder stadig Knabstrup i 2013. Han samlede gårdens jorder, og han lod efterfølgende bøndergodset udskifte, dvs. at jordfællesskabet blev opgivet til gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord. Af de yderligst beliggende jorder oprettede han avlsgården Doroteaslyst.

 

Knabstrup Gods

 

Hesteracen 'knabstrupperen' er fremavlet i begyndelsen af 1800-tallet af Lunns søn, Villars Lunn. Trods landbrugskrisen efter Napoleonkrigens afslutning i 1814 afskaffede Villars bøndernes hoveripligt, dvs. arbejde, de udførte for hovedgården som afgift for deres jordbesiddelse, og han frasolgte fæstegårdene til bøndernes selveje. Omkring 1860 lod han den nuværende hovedbygning opføre.

 

I 1931 oprettede Knud William Lunn aktieselskabet Knabstrup Gods A/S, der havde til formål at bevare gården for slægten. I 2013 administreres Knabstrup Gods A/S af Gorm Lunn.

 

Ejerrække

(       -1410) Roskilde Bispestol

(1410-1436) Kronen

(1436-1444) Poul Laxmand

(1444-1487) Iver Axelsen Thott

(1487-1505) Arvid Trolle

(1505-1541) Jacob Trolle

(1541-1571) Børge Trolle

(1541-1546) Else Poulsdatter Laxmand, gift Gyldenstierne

(1546-       ) Gjørvel Abrahamsdatter Gyldenstierne, gift 1) Ulfstand, 2) Ulfstand

(       -1560) Gert Jensen Ulfstand,

(1560-1561) Lage Truidsen Ulfstand

(1561-1577) Gjørvel Abrahamsdatter Gyldenstierne, gift (1) Ulfstand, (2) Ulfstand

(1577-       ) Lisbeth Trolle, gift Sparre

(       -1610) Gabriel Sparre

(1610-1622) Johan Sparre

(1622-1653) Frederik Parsberg

(1653-1662) Sophie Kaas, gift Parsberg

(1662-1672) Niels Frederiksen Parsberg

(1662-1672) Verner Frederiksen Parsberg

(1662-1685) Jørgen Frederiksen Parsberg

(1685-       ) Assessor Sidenborg

(1685-       ) Enken efter Sidenborg

(1685-1691) Frederik Vittinghof Scheel

(1691-1695) Enken efter Frederik Vittinghof Scheel

(1695-1730) Schack Brockdorff

(1730-1732) Sophie Charlotte Scheel, gift Brockdorff

(1732-1745) Maximilian Wilhelm von Dombroick

(1745-1747) Johan Lorentz Castenschiold

(1747-1760) Jacoba von Holten, gift Castenschiold

(1760-1764) Carl Adolf Castenschiold

(1764-1770) Jørgen Jørgensen

(1770-1772) Enke efter Jørgen Jørgensen, gift 2) von Hjelmkrone

(1772-1776) Jørgen von Hjelmkrone

(1776-1814) Christian Ditlev Lunn

(1814-1865) Villars Lunn

(1865-1886) Frederik Lunn

(1886-1929) Sigismund Lunn

(1929-1931) Boet efter Sigismund Lunn

(1931-1960) Knabstrup Gods A/S v/a Kurator Knud William Lunn

(1960-1980) Knabstrup Gods A/S v/a Kurator Bodil Lunn

(1980-2007) Knabstrup Gods A/S v/s Kurator Gerda Lunn Gram

(2008-20xx) Knabstrup Gods A/S v/s Kurator Gorm Lunn

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.418 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Effektiv reklame - klik her