Logo

Ledreborg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Ledreborg

 

• Midtsjælland, Lejre Kommune, 9 km sydvest for Roskilde

— Adresse: Ledreborg Alle 2D, 4320 Lejre. 46 48 00 38. www.ledreborg.dk  info@ledreborgslot.dk

• Offentlig adgang til park og skov samt til hovedbygningen i sæsonen. Selskaber ved forudanmeldelse. Udlejes til konferencer

• Godsejere Silvia og John Munro

— Ledreborg Gods er på 1588 hektar med Skullerupholm.

— Opført 1741-1750 på fundamenter af bygning fra 1660'erne. Portbygning 1799. Restaureret 1909-10.

  


VIGTIGE ÅRSTAL

1663 Lejreborg opføres af rentemester Henrik Müller.

1740 Lensgreve Johan Ludvig von Holstein erhverver godset.

1746 Grevskabet Ledreborg oprettes.

1926 Grevskabet overgår til fri ejendom.

 

Den anselige rokokobygning ligger højt i et smukt landskab med brede tunneldale og mange spor af fortidens storhed, da Lejre var det sjællandske magtcenter i jernalderen. Lejreborg (Lethreborg) er dog for længst blevet til Ledreborg. Og barokkens ideal om at underlægge sig naturen når sit højdepunkt med Ledreborgs mægtige 1700-tals bygningsværk. Det storslåede, symmetriske rokokoanlæg står i forunderlig kontrast til det underskønne naturskabte landskab ved Lejre.

 

Gamle stik viser, at Ledreborg tidligere hed Lethreborg. Ifølge Saxos krønike (Gesta Danorum) havde ærkebiskop Eskil en borg i den "lethriske" mose eller sump, en borg som Valdemar I den Store fratog ham i 1161. Lejreborg og en del af forsøgscentret i Lejre er byen Lethra (Lethre, Ledra), som bebyggelserne i Lejre og Gammel Lejre hed i gammel tid.

Navnet er afledt af ordet lejr. På oldnordisk hed stedet Hledru; på latin hed det Lethra.

Benævnelsen "urbs in solido Lethricæ paludis eller Laterensis urbs" kan være en betegnelse for sagntidens kongeborg Lethra eller Lethricia arx, hvilket kan være Lejre. Måske var [borg]en ifølge historisk tradition Søborg Slot, men få år før var det påvist, at koblingen mellem Eskil og Søborg hverken kan underbygges med arkæologiske eller skriftlige fund.

 

Ledreborg

 

• Bygningen

Ledreborg består af en langstrakt, ret smal hovedbygning på 15 vinduesfag i to etager. Ved begge gavle afsluttes hovedbygningen med lave, to fag lange terrassefløje, der muligvis oprindeligt har været opført som mure, der lukkede gårdrummet mod haven. Hovedbygningen er opført i årene 1741-46 på fundamenter og kældre af et ældre barokanlæg fra 1660'erne, der omfattede den nuværende bygnings ni midterste fag. Fra det oprindelige anlæg er bevaret enkelte bygningsdele, bl.a. den rundbuede granitomsatte hovedindgang og kælderen med køkken og fangehul.

 

Ledreborg

 

Gårdspladsen på hovedbygningens nordside omsluttes af to lidt lavere, flot svungne sidepavilloner med tilstødende kavalerfløje. Mod nordvest fuldendes anlægget af en markant portbygning med tårn og spir opført 1799.

 

Ledreborgs bygninger fremtræder gulkalkede med pilastre og murdetaljer i rødt puds. Hovedbygningens helvalmede tag er hængt med sorte glaserede tegl, mens sidepavillonerne og portbygningen har sorte teglhængte mansardtage, hvor dog portens tårn og spir er kobbertækket. Kavalerfløjene har røde valmede tegltage. Mod såvel park som gårdsplads fremtræder hovedbygningens facade med tre risalitter flankeret af pilastre. Risalitterne har rundbuede vinduer i øverste etage. Siderisalitterne er kronet med sandstensbalustrader. Midtrisalitten mod gården er forsynet med en rundbuet afslutning med grenornamentik og bygherrens våbenskjold, mens den tilsvarende sandstensudsmykning mod parken afsluttes med en profileret trekantfronton med krone og oval indvielsestavle omgivet af ranker.

 

Ledreborgs bygherre var den fra Tyskland indvandrede lensgreve Johan Ludvig Holstein (1694-1763). Greven anvendte tidens førende danske arkitekter til sit pragtbyggeri. Hovedbygningen er udformet af arkitekten Johan Cornelius Krieger i begyndelsen af 1740'erne. Hofbygmesteren Laurids de Thurah byggede videre på komplekset fra 1748 til 1750 i samarbejde med den kongelige stenhugger Jacob Fortling. Således stod Thurah for afslutningen med de krumme sidefløje, mens Fortling udførte sandstensornamentikken. De svungne pavillonagtige sidefløje er unikke i dansk herregårdsarkitektur. Inspirationen er hentet i den midteuropæiske senbarok og hos mesteren, Thurahs konkurrent, Nicolai Eigtveds palæbyggerier, f.eks. bygningerne ved Christiansborgs Ridebane. Den nordvendte gårdsplads er omsat med et kraftigt smedejernsgitter sammenknyttet af sandstenssøjler, hvorpå der i et regelmæssigt system er påsat vaser og puttier. I hovedbygningens midterakse står seks obelisker med påsatte lygter omkring et bassin.

 

Fangehullet under hovedtrappen minder om, at Ledreborg er opført i stavnsbåndets storhedstid i de landbrugsmæssigt vanskelige år før 1750.

 

Byggeriet omkring Ledreborg stod på i det meste af 1750'erne frem til bygherrens død i 1763. Den pompøse portbygning med nicher med allegoriske fremstillinger af de fire kardinaldyder: retfærdigheden, klogskaben, mådeholdet og lykken. De fire gudinder blev dog først tilføjet et halv århundrede senere, kort før 1800. Portbygningens arkitekt kendes ikke, men porten, nøje afstemt med det øvrige rokokoanlæg, er sandsynligvis opført efter ældre tegninger og måske inspireret af Laurids de Thurahs hovedværk »Den danske Vitruvius« om dansk arkitektur, som udkom i de år, han arbejdede på Ledreborg.  

 

Ledreborg

 

• Interiør

Endnu i dag fremtræder Ledreborgs indre, som det blev skabt i midten af 1700-tallet. Huset rummer rige malerisamlinger, gobeliner og stukkatur samt møbler, kunsthåndværk og kirkeinventar. Mens Krieger og Thurah udformede Ledreborg i det ydre, medvirkede den tredie af tidens store arkitekter, Eigtved, ved indretningen af hovedbygningen. Det indre er præget af de præmisser, som den tidligere bygning angav. Den brede hovedtrappe i sandsten med rokokoens slyngværksmønstre befinder sig i husets østlige del. Herfra når man op til anden etage med Ledreborgs bedst bevarede, offentligt tilgængelige rum. Først og fremmest riddersalen, der traditionen tro er indrettet i bygningens midterparti i hele husets bredde. Den lyse hvælvede pragtsal fremhæves af fornemme stukarbejder udført af Antoni Gianol. Stukkaturen omslutter foruden loftet de vældige vægstykker med helfigurportrætter af Holsteinslægten malet af I.S. Wahl, Marcus Tuscher og Peder Als.

 

Ledreborg

Riddersalen fylder hele bygningens bredde. Vægge og loft er dækket med italieneren Gianols rokokostukkaturer. Her hænger malerier af Johan Ludvig Holsteins to brødre, gehejmekonferensråd Friedrich Wilhelm von Holstein (1703-67) i dannebrogsordenens ridderdragt, malet af Marcus Tuscher, og gehejmekonferensråd Carl von Holstein (1700-63) i elefantordenens ridderdragt, malet af Peder Als.


Ledreborgs indre fremtræder med sine autentiske rokokoudsmyk kede rum fra midten af 1700-tallet. Bygningen blev indrettet af hofbygmesteren Nicolai Eigtved. Her den centralt placerede riddersal i hele husets bredde. På de stukdekorerede vægge er indsat helfigursportrætter af slægten Holsteins medlemmer


 Ledreborg


Fremhæves skal også den såkaldte gobelinstue med vævede tapeter og smukke 1700-tals spejle med tilhørende konsolborde. De sjældne tapeter er udført af den franske tapetmager Francois Leger på hans fabrik i København.

Gobelinsalen også kaldet Reventlowsalen blev indrettet i 1747 med rigt stukornament på loft og paneler mage til dem, Eigtved brugte på Christiansborg.


Salen er præget af de fornemme, vævede gobeliner med barokke haveanlæg. De blev bestilt af Johan Ludvig Holstein på den franske tapetmager Franccis Legers fabrik i København. Kun få gobeliner kendes fra hans værksted i dag, idet næsten alle hans arbejder gik op i flammer ved Christiansborgs brand i 1794.


Ledreborg


Væggene i miniatureværelset er tæt behængt med miniaturer, fortrinsvis fra 1700-tallet. Sengen er fra det I7. årh. og beklædt med gul silkedamask. På gulvet ligger et tæppe, broderet af lensgrevinde C.L. Holstein (I8IO-I903) i gros point med det Holsteinske og Marpaluske våben. 


Ledreborg

Marmorgangen med den smukke trappe med rokokogelænderet hugget i sandsten er enestående, idet det var noget man sjældent havde råd til. Selv på Christiansborg Slot måtte kongen nøjes med trapper i træ og gelændere i smedejern.


Ledreborg

Fra den røde dagligstue kan man gå direkte ind i kapellet, som er bygget af J.C. Krieger i 1745. Det pompøse alter er af egetræ, flankeret af søjler. øverst ses gudslammet omgivet af skyer og strålekrans. Kapellet tjente indtil 1899 som sognekirke. I 1910 blev det indviet til katolsk kapel.
Her er katolsk messe hver søndag morgen, hvor hele familien Munro deltager.


Kirkerummet dækker begge etager med adgang fra herskabsgemakket. Rummet fremstår i »rendyrket« barok med herskabspulpitur, marmorerede søjler, ternet gulv, prædikestol oven over alterbordet og med Marcus Tuschers illusionsmaleri af himmelfarten i loftskuplen.

 

Ledreborg

Udsigt fra hovedbygningen over den storslåede barokhave med spejldammen i dalbunden.

 

• Omgivelserne

Ledreborgs store park på ca. 80 ha hører til landets fornemste. Parkens arkitekt var identisk med hovedbygningens, I.C. Krieger, der også havde stået for barokanlægget ved Frederiksborg. Ledreborgs park er anlagt som en barokhave i 1740'erne. Den udnytter det storslåede landskab formet af Hulemølle Å. På begge sider af den dybe ådal rejser de stejle skråninger sig med terrasser kantet af hække. Et fåtal af tidligere tiders vaser og skulpturer er bevaret omkring terrasseanlægget. I dalens bund er åen opstemmet til en spejldam, i hvis korsformede centrum Ledreborgs bygning spejler sig. Barokhaven fortsætter umærkeligt over i en landskabelig park, befordret af det enestående smukke landskab omkring Herthadalen.

 

Til Ledreborgs attraktioner hører også den næsten 7 km lange alle fra udkanten af Roskilde til indgangen til Ledreborg Park i form af Amalienborgporten fra Sophie Amalies slot i København. Alleens østlige del er under fornyelse, men de store kandelaberlinde nærmest Ledreborg fremtræder stadig som den pompøse og vidt synlige entre til et af landets mest storslåede rokokoanlæg.


Ledreborg

Ledreborgs gamle køkken er sidst blevet brugt i 1950'erne af lensgreve Knud Holstein-Ledreborg. Nu anvendes det et par gange om året til madweekender i samarbejde hvorman laver mad efter gamle opskrifter.

 

• Historie

Ledreborg er, skønt navnet refererer til et af Danmarks ældste magtcentre, ikke nogen gammel herregård. Lejregård blev oprettet i 1660'erne i en egn, der tilbage i jernalderen havde været hovedsæde for et sjællandsk fyrstedømme. Nær herregården minder det arkæologiske forsøgscenter om egnens storslåede fortid, understreget af det kuperede landskab med mangfoldige majestætiske gravhøje.

 

Herregården blev oprettet af rentemester Henrik Müller, der i begyndelsen af 1660'erne erhvervede det fede midtsjællandske jordegods til gengæld for opgivelse af sine fordringer på det betrængte kongehus. Rentemesteren koncentrerede sin indsats om nabogodset Skjoldenæsholm, mens han overlod Lejreborg til sin datter Drude Müller, der lod det oprindelige Ledreborg opføre i 1660'erne. Det smukt beliggende gods blev i 1740 erhvervet af gehejmeråd, senere statsminister, Johan Ludvig von Holstein. Den driftige mand, der tilhørte inderkredsen omkring Chr. 6. og Fr. 5. blev ved tronskiftet i 1746 ophøjet til grevestanden.

 

Det nuværende Ledreborg er J.L. von Holsteins værk. Grevskabet Ledreborg blev opløst i 1926 i henhold til lensloven af 1919. Men godset ejes fortsat af en af J.L. von Holsteins efterkommere.

 

Ejere af Ledreborg

(1536-1559) Christian 3.

(1559-1588) Frederik 2.

(1588-1625) Christian 4.

(1625-1661) Lauritz Jensen

(1661-1663) Henrik Müller

(1663-1677) Thomas Fincke

(1677-1704) Drude Henriksdatter Müller gift Fincke

(1704-1705) Henrik Thomsen Fincke

(1705-1711) Karen Gyldensparre gift Fincke

(1711-1712) Slægten Fincke

(1712-1733) Mette Reedtz gift Lindenov

(1733-1739) Hans Henrik Mandix

(1739-1763) Johan Ludvig lensgreve Holstein-Ledreborg

(1763-1799) Christian Frederik lensgreve Holstein-Ledreborg

(1799-1853) Christian Edzard lensgreve Holstein-Ledreborg

(1853-1895) Christian Edzard Moritz lensgreve Holstein-Ledreborg

(1895-1912) Johan Ludvig Carl Christian Tido lensgreve Holstein-Ledreborg

(1912-1951) Josef Ignatius Maria lensgreve Holstein-Ledreborg

(1951-1990) Knud Johan Ludvig lensgreve Holstein-Ledreborg

(1990-20xx) Silvia Knudsdatter komtesse Holstein-Ledreborg gift Munro / John Munro


Ledreborg

Ledreborg med den prægtige cour d'honneur - æresgård.

 

Ledreborg

 

RENTEMESTER HENRIK MÜLLER - EMBEDSMAND OG STORSVINDLER

Rentemester Henrik Müllers (1609-1692) karriere i det urolige 1600-tal er ikke uinteressant. Han var født i Itzehoe i Holsten og blev som ung mand hjulpet frem i verden af den velstående fynske godsejerslægt Rantzau, der som Muller stammede fra hertugdømmerne. Via Sorø Akademi fik han ansættelse hos statholderen i København, Frands Rantzau, og ved dennes død i 1632, under redningen af den (for)drukne konge i voldgraven, blev den unge mand forfremmet til at bestyre de kongelige finanser. Formentlig var det allerede her, at den dygtige Muller lærte om returkommissioner, ikke mindst inspireret af Chr. 4.'s svigersøn Corfitz Ulfeldt. Lærdommen var, at kongens pengetrang var en kilde til velstand for private pengeudlånere. Forunderligt nok var finansembedsmanden ofte i stand til at forstrække den betrængte konge med lån. I 1641 avancerede Müller til tolder, og få år senere forfremmedes den driftige mand til leder af toldvæsenet i Danmark. Med en imponerende udnyttelse af sin dobbeltstilling som privat pengeudlåner og tolder overgik han næsten landsforræderen Ulfeldt i bedragerisk adfærd. Hans held var, at rigets egentlige leder i disse år var Corfitz Ulfeldt, men ved Ulfeldts fald blev Müller anklaget og fængslet for underslæb mod statskassen på 260.000 rd.

 

Statsfinanserne var imidlertid i en sådan forfatning, at alene den dygtige Müller kunne udrede trådene. Han blev derfor atter løsladt og genindsat i sine embeder og tilmed forfremmet til rentemester. Det rene svir for en mand med forstand på penge. I de ulykkelige svenske krigsår blev han en af kronens største kreditorer trods sin beskedne offentlige indkomst. Det var alene et spørgsmål om at lade pengene cirkulere omkring rentemesterens kasse. Efter krigen fik han gælden udlagt i krongods, og snart sad Müller inde med det meste af Vestsjællands jorder med godserne Skjoldenæsholm, Ledreborg, Dragsholm, Kattrup og Gundetved (Selchausdal). Men 71 år gammel blev han i 1681 som så mange andre svindlere før og siden fældet for noget så banalt som skattesvig. Flere af sine gårde havde han dog allerede overladt til sine sønner og døtre, og den arme fallerede bedrager måtte tilbringe sine sidste år hos sine åbenlyst bitre efterkommere, der havde regnet med en betydelig arv. Ved hans død i 1692 nægtede familien at betale begravelsen, som i stedet blev gennemført med en bevilling fra det langmodige kongehus.

 


 



Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.313 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• VibygaardI 1650 blev Ove Gjedde ejer af Vibygaard - en mand, der har skrevet sig ind i...
• KornerupgårdGården ligger sydøst for kirken ned til Kornerup sø. Indtil Reformationen i 1536 var...
• Roskilde KlosterRoskilde Kloster blev indviet som kloster i 1232. Herregården er opført på resterne af det...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os