Logo

Lekkende

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Lekkende

 

• Sydsjælland, Vordingborg Kommune, 11 km nord for Vordingborg i Øster Egesborg Sogn ved Mern og Lekkendesøerne.

• Adresse: Lekkendevej 25, 4735 Mern.
• Offentlig adgang til omgivende skov. Ugledige Skov

• Boet efter Stig Husted-Andersen

• Lekkende Gods er på 1016 ha med Beldringe skov.

• Opført 1838. Ej fredet


Herregården Lekkende ligger overraskende og smukt i udkanten af den kuperede Hovskov, hvor råvildtet boltrer sig i fredfyldte omgivelser fjernt fra de store trafiklinier.



 

Lekkende var oprindelig en ladegård tilhørende Roskilde bispestol. Ved reformationen 1536 overgik Lekkende som alt andet kirkegods til kronen, og under Chr. 4. blev Lekkende fuldstændigt ombygget. I begyndelsen af 1700-tallet blev godset nedrevet og jorderne udlagt til ryttergods. Ved afhændelsen af ryttergodset tilfaldt ejendomsretten kammerherre Fr. Raben-Leventzau i 1774, hvis søn, Josias, opførte den mærkværdige hovedbygning i 1838 og ombygget 1880.

 

Bygningen, der står på et plateau, består af to skråstillede sammenbyggede fløje i to etager, der mødes i en tre etager høj tårnlignende bygning, der afsluttes med en kuppel.

 

Lekkende

Tegning af Lekkende hovedbygning i 1838


Lekkende var nævnt i Roskildebispens jordebog i 1370. Roskildebispen var den største godsejer i Danmark efter kongen. Han var ejer af 2600 bøndergårde. Under Lekkende Len hørte der hen ved 240 fæstegårde både i Hammer og Bårse Herred.


Af lensmænd nævnes Henrik Mejnstrup 1451, Jacob Bjørn 1493 og Laurids Nielsen Grubbe 1507. Ved reformationen 1536 inddroges bispegodset under kronen. 1539 blev lenet overdraget kongens kansler Johan Friis, Borreby. Han var gennem en menneskealder Danmarks mest fremtrædende statsmand.
Ved hans død i 1570 overdroges lenet igen til rigskansleren nu Ejler Grubbe til Lystrup. Han fik både Lekkende Len og Vordingborg og Jungshoved Len.

Ved Frederik den 2. s død i 1588 blev det overladt til den nye kansler, Niels Kaas, der bl, a. forærede en prædikestol til Ø, Egesborg Kirke.
Christian den 4. benyttede gården til hesteopdræt, og lensmanden Joachim Bülow skulle i 1615 opføre en ny hestestald.

Lensvæsenet afskaffedes i 1660 ved Enevældens indførelse, og Vordingborg Amt oprettedes, og jorden blev forpagtet ud til Præstøkøbmanden Jens Lauridsen, der havde så mange penge til gode af kongen, der havde lånt penge af ham til svenskekrigene, at han frit kunne forpagte hele Vordingborg Amt i perioden 1662 til 1673. Det år overtog Prins Jørgen, Frederik den 3. s søn Vordingborg Amt og dermed også Lekkende. Han kaldte det hele Prins Jørgens Gods.

Ved Prins Jørgens død i 1708 overtog kongen, Frederik den 4. godset igen som krongods, og der blev oprettet ryttergods med rytterregimente i Vordingborg. På Lekkende blev oprettet kvæg-stalde, hvor hoveribønderne blev sagt til. Senere blev det et hollænderi med bortforpagtning af både stald med 100 hollænderikøer og med mejeri og mark.

Bønderne med kromanden Jacob Nielsen Ugledige Kro i spidsen forpagtede ellers Lekkende, men de blev efterfølgende overbudt af Lillienskjold på Skuderupgaard, der havde den i forpagtning da ryttergodset blev solgt på auktion og delt op i 12 godser.

Lekkende Hovedgaard

Frederik Sophus Raben købte både Lekkende og Beldringe i 1774. Lillienskjold købte Lilliendal og Høvdingsgaard. Hovedbygningen på Lekkende var på det tidspunkt af bindingsværk; men Frederik S. Raben boede på Beldringe til sin død i 1820.

Enken drev Lekkende videre til 1828, da den yngste søn Josias Raben-Levetzau overtog Lekkende. Broderen havde overtaget Beldringe med bopæl på Bellevue. Josias blev boende på Beldringe hos moderen og sine 5 ugifte og ældre søstre til han fik bygget en ny hovedbygning på Lekkende. Der blev bygget teglværk på Lekkende, så der var mursten til byggeriet af slottet.

Forbilledet for dette var et slot i Ungarn, som bygherren havde besøgt under en rejse.

Hovedindgangen fører til en ottekantet hall med empireprægede loftsdekorationer, der er husets mest karakterfulde interiør. Josias R-L arvede Beldringe efter broderen i 1870, og i 1881 overtog han også grevskabet Christiansholm, dvs. Aalholm med flere godser på Lolland. Det var også ved arv.

I parken er rejst et mindesmærke for Josias Raben-Levetzau og hans hustru Siegfriede født v. Krogh. Der er også rejst et mindesmærke med en høj søjle for svigerfaderen Gerhard Christoph von Krogh, sejrherren fra Isted. Dette anlæg passes og vedligeholdes af De Danske Forsvarsbrødre.

Udenrigsminister Frederik Raben-Levetzau

Ved Josias død i 1889 overdrog enken Lekkende til sønnen Frederik Raben-Levetzau, der var udenrigs minister i I. C. Christensens regering 1905-08. Han overtog også Christiansholm og havde bolig på Aalholm.

I 1931 overdrog han Lekkende og Beldringe til sønnen Johan O.V. Raben-Levetzau, der tog bolig på Beldringe; men flyttede til Aalholm ved faderens død i 1933. Lekkende blev herskabsbolig for moderen Lilli Suzanne R. L. født Moulton. Hun var amerikaner født i New York. Hun boede af og til på Lekkende om sommeren. Hun havde også et palæ i København, og døde der i 1946. Der var tilsyneladende herregårdspension i en kortere periode før krigen.

Amerikanske officerer: Tyskerne tog hovedbygningen for, at internere amerikanske officerer fra 28/4 1944 til 5/5 1945. da der var sat hegn op om hovedbygningen, kunne den efterfølgende bruges til fængsel for psykopatiske fanger.

Lekkende

Lekkende hovedbygning i 1944-45.


Men i 1953 blev der oprettet Ungdomsskole for unge piger i hovedbygningen med start i 1954. Der blev bygget en hal til skolen. Hallen er der ikke mere, da den blev solgt, da ungdomsskolen flyttede til Østergaard ved Mern.

Baron Johan Raben-Levetzau drev landbruget på Lekkende med bestyrer. Magnus Hansen var bestyrer fra 1931. Hans Haugaard løste ham af som bestyrer i 1970. Gartneriet på Lekkende var lejet ud til Knud Hansen fra 1925 til 1977. Hans søn Flemming Hansen oprettede Flemmings Planteskole dels på et husmandssted, der havde tilhørt Allerslev Kirke, dels på et lejet areal fra Lekkende. Det gik ned til Lekkendesøerne.

Lekkendefesterne
I Lekkendeskoven var der en indhegnet dyrehave med kronhjorte og dåhjorte. Ved indgangen til denne var der et traktørsted i Lerhuset frem til 1964. Lerhuset er der endnu. Overfor Lerhuset i Lekkendeskoven var der hvert år Lekkendefester 1921 - 1960. De var arrangeret af Sydsjællands husmandsforening.

I 1934 var der næsten 1000 deltagere. Forud for Lekkendefesterne havde præsten Monrad- Frantzen i Ø. Egesborg i 1917 holdt et foredragsstævne for foredragsforeningerne i Ø. Egesborg, Ørslev og Vintersbølle med 2000 deltagere og den 30/6 1918 et ungdomsstævne for hele Sjælland. Ved Lerhuset var der cykelparkering, overfor var heste og vognparkering ved alle fester og stævner.

Efter baronen
Ved Baronens død i 1992 overtog sønnen Frederik I J Raben Levetzau; men i 1993 blev den solgt til Schwanenflügel, advokat fra København. Hans Haugaard standsede som bestyret efter 24 år. Sønnen Claus blev herefter forvalter. Schwanenflügel solgte i 1995 Lekkende til Andreas Hastrup, der kom fra Dønnerup gods. Andreas Hastrup renoverede hovedbygningen, der ligger skønt på bakkeskråningen, ned mod Lekkendesøerne, hvor vandstanden blev hævet med 1,2 meter og gav et samlet sølandskab.

Der blev også skabt en sø i Lekkende Maglemose på 12 ha. Lekkendeskoven blev i 1995 overtaget af Pensam. Den er senere købt tilbage af Husted-Andersen.

Lekkende
Lekkende hovedbygning

 

Den nuværende hovedbygning blev opført 1838 for Josias Raben-Levetzau og fremstår som et tofløjet, toetagers V-formet anlæg, hvis fløje mødes i en tårnbygning med kuppel. Forbilledet for det usædvanlige anlæg skulle bygherren have fundet i Ungarn, men plantypen kendes bl.a. fra barokslottet Karlova Koruna i det østlige Bøhmen, opført 1721-23.

Vest for hovedbygningen ligger Lekkende Dyrehave (33 ha), der i 1996 blev udlagt som urørt skov.

 

Ejere af Lekkende

(1370-1536) Roskilde Bispestol

(1536-1670) Kronen

(1670-1708) Prins Jørgen

(1708-1774) Kronen

(1774-1820) Frederik Sophus Raben

(1820-1828) Slægten Raben-Levetzau

(1828-1889) Josias Raben-Levetzau

(1889-1933) Frederik Raben-Levetzau

(1933-1992) Johan Otto Valdemar Raben-Levetzau

(1992-1993) Frederik Ivan Josias Raben-Levetzau

(1993-2005) Andreas Hastrup

(2005-2008) Stig Husted-Andersen

(2008-2009) Stig Husted-Andersens dødsbo

(2009-20xx) Boet efter Stig Husted-Andersen


Andreas Hastrup solgte i 2005 Lekkende til Stig Husted–Andersen, der døde i 2008. Boet efter Stig Husted -Andersen har ejet det siden.

Lekkende

Lekkende. Indgangsporten til hovedbygningen med Lerhuset, et tidligere traktørsted.



 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.690 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Jomfruens EgedeDen særprægede herregård består af to parallelle fløje. Ældst er sydfløjen, der er opført...
• Vemmetofte KlosterFra 1300-tallet og indtil 1694 var Vemmetofte et borganlæg, omgivet af ringmur og...
• HagestedgårdHagestedgård ligger i tilknytning til den fritliggende og vidt synlige sognekirke. Indtil...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!