Logo

Mørup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Mørup

  

I 1772 blev gården købt af greve Eggert Christoffer Knuth, der efterfølgende oprettede et stamhus, som dog allerede blev opløst i 1803.

Mørups nuværende hovedbygning blev opført i perioden mellem 1800 og 1825.

I 1835 blev Mørup overtaget af Sorø Akademi, der siden har været i besiddelse af gården.

 

Mørup

Mørupvej 1

4173 Fjenneslev

Region Sjælland - Sorø kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Stiftelsen Sorø Akademi

Hovedgård: 268 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Gyldensteen, Knuthenborg, Lerchenfeld

Mørup er en del af Stiftelsen Sorø Akademi, der bl.a. også omfatter sædegården Nordruplund og har et samlet areal på 4.986 ha

Landmand Peter Tue Christensen, telefon 57 67 57 54

 

 

Hovedbygning

Mørups hovedbygning var et trefløjet anlæg i én etage, opført i 1753. Hovedfløjen, der ligger mod øst, er bygget i bindingsværk og med midterkvist. Bygningen har tegltag. Stuehuset indeholder 8 værelser, et køkken og et badeværelse fordelt på 305 m2.

 

Der blev foretaget en gennemgribende ombygning af den søndre fløj, efter Sorø Akademi havde overtaget gården i 1825. Fløjen blev indrettet til beboelse for akademiets elever, hvor hver elev kunne få sit eget møblerede værelse.

Sidefløjene er siden nedrevet, og hovedbygningen restaureret 1991.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Mørup

 

Andre bygninger

Til Mørup hører en avlsgård, der er opført omkring år 1900. Avlsgården, der er opført af mur og bindingsværk, har stråtag.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Mørup skov, som oprindeligt hørte under Mørup, tilhører således Sorø Akademi, og skoven administreres under skovdistriktet. 

 

Ejerhistorie

I slutningen af 1500-tallet lå Mørup under Sorø kloster, som efter Reformationen 1536 var overgået til Kronen som kongeligt len. Op gennem 1600-tallet var Mørup udlagt som kongelig jagtgård. Mørup var således ikke en herregård, men en større fæstegård, som oftest blev givet til kongens laverestående tjenere.

 

I 1672 overdrog Christian V (1646 -1699) gården til Ulrik Christian Gyldenløve, og gården kom derved for første gang i privat eje. Ulrik Christian Gyldenløve, der var statholder i Norge, sad kun som Mørups ejer i en kort periode. Allerede i 1678 blev gården overdraget til Frederik Gabel. Udover Mørup var Frederik Gabel desuden i besiddelse af gårdene Bavelse og Bregentved. I 1686 valgte Frederik Gabel dog at sælge Mørup til Niels Christoffersen.

 

Niels Christoffersen beholdt Mørup til sin død i 1691, hvorefter arvingerne solgte gården til Frantz Christian Bonorden i 1695. Den nye ejer videresolgte kort efter gården til Johan Haxen. Efter hans død i 1704, giftede enken sig med Niels Fogh, der sad som gårdens ejer indtil 1710, hvor Mørup blev sat på auktion.

 

I 1716 kom Christian Luxdorph i besiddelse af gården. Christian Luxdorph, som var oberst ved infanteriet, døde i 1736 kun 42 år gammel. Han efterlod sin hustru, Susanne Magdalene Worm, sammen med deres eneste barn, den 10-årige søn Bolle Willum Luxdorph. Efter Susanne Magdalene Worms død i 1735 blev gården arvet af Bolle Luxdorph, der senere blev sekretær i Danske Kancelli og vicedommer i Sjælland. Begge disse stillinger var dog ulønnede, og efter gården nedbrændte i 1743, sad Bolle Luxdorph i en svær økonomisk situation. Han formåede dog at holde sig oven vande, men valgte alligevel at sælge Mørup i 1748.

 

Køberen, Laurs Biørn, beholdt gården indtil 1755, hvor han solgte den til Holger Skeel. Efter hans død i 1764, overtog enken, Regitze Sophie, gården. Hun solgte i 1772 Mørup til Eggert Christoffer Knuth.

 

Eggert Knuth var en af tidens store godsejere. Udover Mørup var Eggert Knuth i besiddelse af grevskaberne Knuthenborg og Gyldensten samt stamhuset Lerchenfeldt. Eggert Knuth startede sin karriere inden for militæret, men blev senere assessor i Højesteret og gehejmeråd samt ridder af Dannebrog. Samme år Eggert Knuth overtog Mørup, var han medlem af den domstol, der dømte dronning Caroline Mathilde efter hendes affære med Christian VII's (1747 - 1808) livlæge, Johann Friedrich Struensee.  Eggert Knuth, der fik oprettet Mørup til stamhus, døde i 1776. Efter hans død blev stamhuset overtaget af sønnen Johan Henrik Knuth.

 

Johan Henrik Knuth døde i 1802, hvorefter stamhuset gik i arv til halvbroderen Frederik Knuth. Allerede i 1803 blev stamhuset dog ophævet, og Mørup blev solgt til Iver Ammitsböll. Efter hans død i 1816 giftede enken Dorothea Elisabeth sig med huslæreren Peter Diderik Ibsen. I 1825 valgte Peter Diderik Ibsen at skifte karriere og blive præst på Fyn, og Mørup blev solgt på auktion.

 

Gården blev købt af Sorø Akademi og oprettet til institut for agerdyrkning og forstkultur. Gården og  dets inventar, besætning samt skov og fornødne hoveri blev overdraget til instituttets forstander, N. Giersing. Gården, der havde undergået store ændringer i drift og indretning, stod klar til at modtage elever i 1830. Men allerede i 1835 blev instituttet nedlagt, og Mørup blev bortforpagtet i en længere periode. Efter 1851 blev fæstegården solgt fra, og gården har siden fungeret som forpagtergård under Sorø Akademi. 

 

Ejerrække

(       -1672) Kronen

(1672-1678) Ulrik Frederik Gyldenløve

(1678-1686) Frederik Christoffersen Gabel

(1686-1695) Niels Christoffersen

(1695-1698) Frantz Christian Bonorden

(1698-1704) Johan Haxsen

(1704-1710) Niels Fogh

(1710-1711) Mads Nielsen Lind

(1711-1716) Otto Korff

(1716-1726) Christian Luxdorph

(1726-1735) Susanne Magdalene Worm, gift Luxdorph

(1735-1748) Bolle Willum Luxdorph

(1748-1755) Laurs Biørn

(1755-1764) Holger Skeel

(1764-1772) Regitze Sophie Güldencrone, gift Skeel

(1772-1776) Eggert Christoffer Knuth

(1776-1802) Johan Henrik Knuth

(1802-1803) Frederik Knuth

(1803-1816) Iver Ammitzböll

(1816-1817) Dorothea Elisabeth Falckenthal, gift 1) Ammitzböll, 2) Ibsen

(1817-1825) Peter Diderik Ibsen

(1825-       ) Stiftelsen Sorø Akademi

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 804 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Sorø Store LadegaardStore Ladegård er en gammel sædegård, den nævnes første gang i 1181. Gården ligger i...
• Ødemark GodsØdemark var ejet af Sorø Kloster helt op til reformationen i 1536, hvor klostrets gods...
• Sorø Store LadegaardStore Ladegård er en gammel sædegård, den nævnes første gang i 1181. Gården ligger i...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Smæk insektet!