Logo

Tårnborg Hovedgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Tårnborg Hovedgård


Taarnborg har udover sit nuværende navn også heddet Korsør Slots Ladegaard og Dyrehovedgaard.

Taarnborg var tidligere en ladegård, der først var tilknyttet Taarnborg Slot og siden Korsør Slot, begge ejet af Kronen. Den blev således først i 1669 oprettet som hovedgård under Hugo Lützow.

Hovedbygningen på Taarnborg er opført af Niels Christian Eggers og blev fuldført i 1803 i nyklassicistisk stil.

Hovedbygningen består af en enkelt rektangulær fløj i hvidpudset grundmur. Den er bygget ind i en bakke således, at der mod indkørslen er to etager, en lav stueetage og en højere første sal, mens der mod havesiden blot er én etage synlig.


Tårnborg Hovedgård

Tårnborgvej 152

4220 Korsør

Region Sjælland - Slagelse kommune

Offentlig adgang: ja 

Ejer: I/S Tårnborg Parkhotel

Godsets størrelse: 334 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Taarnholm

 


Tårnborg Hovedgård var kronjord fra 1231 til 1669 og fik navnet Korsør Ladegård men blev kaldt Dyrehovedgaard fra 1671 til 1846. Gården ligger i Tårnborg Sogn. Hovedbygningen er opført i 1803

 

Tårnborg Hovedgård


Hovedbygning

Da Hugo Lützow i 1669 overtog Korsør Slots Ladegaard fra Kronen var der ingen hovedbygning på gården. I 1709 blev gården overtaget af Ulrich Mogensen, og han opførte muligvis en ny hovedbygning. Det vides, at hovedbygningen i 1744 bestod af en enkelt fløj med tegltag, som lå sammen med avlsbygningerne.


I 1793 overtog Niels Christian Eggers Taarnborg og hovedbygningen bestod på dette tidspunkt af to fløje af egebindingsværk, som stod vinkelret på hinanden. I 1803 fuldførte Niels Christian Eggers opførelsen af den nuværende hovedbygning.


Taarnborgs nuværende hovedbygning er bygget i nyklassicistisk stil og består af en enkelt rektangulær fløj, hvis gavle vender mod sydøst og nordvest. Huset er grundmuret og hvidpudset, og det er bygget ind i en bakke således, at der mod indkørslen er to etager, en lav stueetage og en højere første sal, mens der mod havesiden blot er en etage synlig. Bygningen er symmetrisk opbygget med regelmæssig vinduesinddeling og en hovedindgang midt på bygningen. Facaden ud mod indkørslen har fire ioniske pilastre, som kun delvist springer frem fra facaden midt på bygningen. Disse pilastre bærer en gennemgående frontspids og er kanalerede øverst oppe og glatte forneden.


Stueetagen på denne facade er derudover opdelt i vandrette rustikfuger. Facaden ud mod haven har udgang midt for og har ligesom den modsatte facade fire pilastre, der bærer en trekantet gavl. Taget består af sorte tegl og er halvvalmet, hvilket vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvt så langt ned som tagfladen over facaderne.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.


Andre bygninger

I 1744 bestod avlsbygningerne af fire længer, der havde tage af rør og strå. Omkring 1800, mens Niels Christian Eggers ejede Taarnborg, havde avlsbygningerne klinede vægge og stråtage og var generelt bygget i ringere stand end hovedbygningen. Mellem 1866 og 1901 ejede først Jørgen Albert Bech og derefter Edvard Bech Taarnborg. Jørgen Albert Bech byggede i sin ejertid en stor kostald med plads til 200 dyr, mens sønnen Edvard byggede et centrifugemejeri og flere arbejderboliger på gården. I 1901 nedbrændte de fleste avlsbygninger dog, hvilket fik Edvard Bech til at sælge Taarnborg til Korsør Kommune.


Til Taarnborg hører endvidere end ni fag lang forpagterbolig fra 1843. Bygningen er et grundmuret hus i en etage med gulkalkede facader og enkelte led som hovedgesims og vinduesfordakninger fremtrukket i. Den er opført på en høj kældersokkel af sortmalede kampesten og har halvvalmet rødt tegltag.


I 2013 ligger der ingen avlsbygninger ved Taarnborgs hovedbygning. I stedet ligger hovedbygningen op ad en række nye bygninger, der bruges som hotel. Avlsbygningerne blev revet ned af Korsør Kommune i 1988.

Fredningsstatus 2013: Forpagterboligen er fredet.


Omgivelser

Syd og øst for Taarnborg ligger små skove, og på den anden side af disse ligger Korsør Golfbane. Lige nord for Taarnborg ligger et nyt hotel, som er bygget næsten helt op til den gamle hovedbygning.


Øst for Korsør, altså på den modsatte side af, hvor Taarnborg ligger, findes voldstedet fra det gamle Taarnborg Slot. Denne ruin blev fremgravet i 1894.


Ejerhistorie

Taarnborg var tidligere en lille by, som lå ved det nuværende Korsør. Byen blev befæstet med et slot, efter sigende af Svend Grathe midt i 1100-tallet. Efter Svend Grathe var Taarnborg Slot en del af Valdemar den Stores (1131-1182) krongods, men det mistede senere sin betydning og blev erstattet af Korsør-tårnet som fæstningsværk. Til slottet hørte også en ladegård, som ligeledes var ejet af Kronen. I 1459 tillod Christian I (1426-1481) bønderne i den nye by Korsør at bruge markerne til gården, som på dette tidspunkt hed Korsør Slots Ladegaard, mod en årlig afgift, og denne ordning fortsatte i over 100 år.


Under Første og Anden Karl Gustav-krig mellem 1657 og 1660 var Korsør Slots Ladegaard blevet ødelagt. Amtmanden Hugo Lützow foreslog i 1662, at dens marker blev givet til borgere fra Slagelse, som ville flytte til Korsør efter, at også Slagelse var blevet hærget under krigene. Forslaget blev vedtaget, men flytningerne blev der ikke noget af, og efter nogle år overtog Hugo Lützow selv Korsør Slots Ladegaard, hvor der dog på dette tidspunkt ikke stod nogen bygninger. Hugo Lützow overtog imidlertid ikke hele gårdens jord, men kun 32 tønder hartkorn. De resterende 25 tønder jord fra gården blev derimod overdraget til rådmanden Hans Jørgensen. Denne Hans Jørgensen overtog i 1671 også Hugo Lützows andel af jorden, og han omdøbte gården Dyrehovedgaard efter en af gårdens marker ved navn Dyrehoveds Mark.


Hans Jørgensen døde i 1684 som borgmester i Korsør og som byens rigeste mand. Dyrehovedgaard blev herefter solgt og købt flere gange. Gården leverede på dette tidspunkt sandsynligvis mælk til Korsør. I 1709 blev Dyrehovedgaard overtaget af Ulrich Mogensen, som tidligere havde været forpagter på det store gods Brahetrolleborg.


I 1718 var det meningen, at Kronen igen skulle overtage gården, da planen var, at den skulle indgå i Antvorskov Rytterdistrikt. Ulrich Mogensen fik imidlertid lov til foreløbigt at blive siddende på gården, og efter personligt at have opsøgt Frederik IV (1671-1730) på Vordingborg Slot fik han tilladelse til alligevel at beholde gården.


Ulrich Mogensens enke, Karen, solgte Dyrehovedgaard videre i 1741, og på dette tidspunkt var gården vokset til en størrelse på i alt 204 tønder hartkorn. Gården blev købt af Poul Hein, som også arbejdede på at forstørre den. I 1749 resulterede det i, at gården blev komplet, hvilket vil sige, at der var over 200 tønder hartkorn fæstegårde knyttet til den. Dermed blev den også gjort til en fri sædegård, hvilket betød, at den fik flere privilegier såsom skattefrihed. I 1766 blev Dyrehovedgaard solgt videre til Christian Eggers, der ligesom gårdens forrige ejere, også tilkøbte mere jord, da han i 1774 på auktion over krongodset i Antvorskov købte parcellen Taarnborg, som han omdøbte til herregården Taarnholm. Derudover havde han i 1770 overtaget jagtrettighederne på godset, som ellers hidtil havde tilhørt Kronen.


Sønnen Niels Christian Eggers solgte et år efter faderens død Taarnholm, men han beholdte Dyrehovedgaard, som på dette tidspunkt havde 256 tønder hartkorn fæstegårde. Niels Christian Eggers mistede dog gården i 1821, hvor den blev overtaget af Kronen, da han på grund af tidens landbrugskrise ikke kunne betale sine skatter.


I 1823 blev Dyrehovedgaard hovedgård købt af Christian Ernst Frederik Theill, mens en del af fæstegårdene blev købt af Frederik Adolf Holstein-Holsteinborg. Christian Ernst Frederik Theill døde dog allerede året efter, hvorefter hans enke, Anna Cathrine Hansen, sad på Dyrehovedgaard indtil sønnen Andreas Richard Theil i 1834 overtog den. Efter delingen i 1823 havde Dyrehovedgaard nu blot 84 tønder hartkorn fæstegårde.


I 1838 solgte Andreas Richard Theil Dyrehovedgaard videre til Ferdinand Ree fra Hamborg, som allerede i 1841 afhændede gården til Valdemar Tully Oxholm. Han var hele livet tæt knyttet til Christian IX (1818-1906), og det menes således, at han rådgav kongen om det såkaldte Martsministerium, som sad i forbindelse med demokratiets indførsel i Danmark i 1848. Han deltog derudover i den grundlovgivende rigsforsamling, mens han fra 1849 til 1853 sad i Landstinget.


Herefter fik han stilling som gesandt i London, hvorfra han trak sig tilbage i 1857. Dyrehovedgaard havde han allerede i 1846 omdøbt til dens nuværende navn, Taarnborg, hvilket ikke var den eneste forandring, som gården undergik i hans ejertid. Godset blev nemlig markant udvidet ved bl.a. inddæmningsarbejde, landvinding og overtagelse af græsningsrettigheder fra bønder. Derudover fik han overbevist jernbanekommissionen om, at en station ved Korsør by skulle ligges på Taarnborgs jorde.


I 1866 solgte Valdemar Tully Oxholm Taarnborg videre til Jørgen Albert Bech, hvis ældste søn, Edvard Bech, arvede gården efter faderens død. I 1901 blev Taarnborg dog ramt af en brand, som ødelagde de fleste avlsbygninger, hvorefter Edvard Bech solgte gården til Korsør Kommune. I første del af 1900-tallet havde gården flere forskellige ejere, indtil Korsør Kommune igen overtog den i 1948.


Taarnborg ejes i 2013 af I/S Tårnborg Parkhotel, hvor gårdens bygninger indgår i hotellet Comwell Grand Park.


Ejerrække

(1231-1669) Kronen

(1669-1671) Hugo Lützow

(1671-1684) Hans Jørgensen

(1684-1692) Jokum Brorsen

(1692-1699) Eiler Jacobsen Eilert

(1699-       ) Christian Schnitler

(       -1709) Anders Trolle

(1709-1719) Ulrich Mogensen

(1719-1741) Karen Mogensen

(1741-1766) Poul Hein

(1766-1793) Christian Eggers

(1793-1821) Niels Christian Eggers

(1821-1823) Kronen

(1823-1824) Christian Ernst Frederik Theill

(1824-1834) Anna Cathrine Hansen, gift Theill

(1834-1838) Andreas Richard Theill

(1838-1841) Ferdinand Rée

(1841-1866) Valdemar Tully Oxholm

(1866-1876) Jørgen Albert Bech

(1876-1901) Edvard Bech

(1901-1904) Korsør Kommune

(1904-1922) Peter Johansen Flach de Neergaard

(1922-1935) P. Madelung

(1922-1935) C.A. Madelung

(1935-1948) N.V. Jørgensen

(1948-2002) Korsør Kommune

(2002-20xx) I/S Tårnborg Parkhotel

 


 

Tårnborg, hovedgård i Korsør, der i 1949 overgik til Korsør Kommune og fra 2007 er en del af Slagelse Kommune. Den var oprindelig avlsgård, kaldet Korsør Slots Ladegård, til borgen Tårnborg og blev ca. 1670 oprettet som hovedgård på sin nuværende plads, til 1846 med navnet Dyrehovedgård.

 

Den klassicistiske hovedbygning fra 1803 indgår i hotellet Comwell Grand Park (2012), der blev opført i 1989 som Tårnborg Park Hotel. Parken rummer Korsør Golfklub med en 18 hullers golfbane.


Tårnborg Hovedgård 

Tårnborgs efterfølger vest for noret inde i Korsør (herover) kaldes også Tårnborg. Men officielt hedder befæstningen Korsør Søbatteri.

 

Tårnborg er beliggende på den østlige side af noret tæt ved det senere Korsør. I 1254 havde borgbyen med sikkerhed fået købstadsprivilegier, først og fremmest i kraft af sin funktion som overfartsby til Fyn.

 

Middelalderbyen

Købstaden var hyppigt udsat for angreb, men med tiden blev det muligt at bygge tættere på Storebælt. Ved et fæstningstårn på noret dannedes Korsør, som første gang kendes omtalt ved navn i 1341. I starten af 1400-tallet overtog Korsør Tårnborgs rolle, og når Korsør i sit første privilegiebrev af 1425 fik præciseret et opland på de tre omliggende sogne, så må man antage, at Tårnborg havde mistet sine privilegier. Meget tyder på, at der fortsat fandt borgerlig handel sted i landsbyen Tårnborg, men efter 1454-privilegiet, der specifikt omtaler Tårnborg Sogn som en del af Korsørs opland, har der formentligt ikke fundet større handel sted. Sikkert er det, at borgen blev nedrevet og anvendt til opførelsen af Korsør.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.578 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Borreby Herreborgopført i 1550'erne af kansler Johan Friis. Borreby repræsenterer tiden mellem...
• Charlottendal Charlottendal har rod i Antvorskov Kloster, der i 1700-tallet blev ophøjet til...
• Store FrederikslundSt. Frederikslund er opført i 1780'erne i traditionel klassicistisk stil. Den dygtige...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1212516-03-2018 16:11:48 Tommy Eggers
Jeg er efterkommer af Niels Christian Eggers's søster, og HAR været og besøge den noget forfaldne bygning. Smukke omgivelser, men man kan ikke komme ind i bygningen. Iflg personalet på Comwell, klage gæsterne af og til over spøgelser på gården :-)

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Smæk insektet!