Logo

Tølløse Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Tølløse Slot

 

Tølløsegaards historie kan spores tilbage til 1370, hvor gården var blandt Roskilde bispestols besiddelser.

Gården var i 1558 og igen fra 1567 til 1575 ejet af den fremtrædende danske adelsmand Peder Oxe.

Daværende ejer Peder Oxe lod i 1575 en ny hovedbygning opføre, der bestod af to sammenbyggede huse med egne gavle og tage i hollandsk renæssancestil.

Tølløsegaards hovedbygning brændte i 1942, hvorefter en ny blev opført i 1944 ved arkitekt Ernst Kühn.

 

Tølløse Slot (tidligere Tølløsegaard)

Tølløsevej 97

4340 Tølløse

Region Sjælland - Holbæk kommune

Offentlig adgang: Rundvisning efter forudgående aftale

Ejer: Tølløse Slots Efterskole

Godsets størrelse: ? ha

Funktion: Skole og uddannelsesinstitution

Forbindelser: Sonnerupgaard  


 

Tølløse Slot

 

Hovedbygning

Peder Oxe lod i 1575 en ny hovedbygning opføre. Denne bestod af to sammenbyggede huse af samme længde og bredde i røde munkesten med sandstensornamenter. Husene var i hollandsk renæssancestil og havde egne gavle og tage. De var i to etager med kviste og kældre. Endvidere blev et tårn og spir rejst over hovedindgangen mod nord. Bygningen blev udbygget i 1651, da Lene Barnekow tilførte to sidebygninger.

 

I 1773 lod Johan Thomas Neergaard Tølløsegaards hovedbygning ombygge i nyklassicistisk stil. Tårnet over hovedindgangen og de to gavle blev nedbrudt. Endvidere blev de to huse forenet under ét tag, og bygningens mure fik blegrødt puds.

 

I 1856 blev et nyt trappetårn opført af Sophie Hedevig f. Schulin-Zeuthen. Mellem 1883 og 1885 undergik hovedbygningen en gennemgribende restaurering. Formålet var at føre bygningen tilbage således, at den fik det udseende, den havde haft på Peder Oxes tid. Restaureringen skete under Christian Julius William Schulin-Zeuthens ejerskab og blev ledet af arkitekt August Klein. Det blegrøde puds blev således fjernet, gavlene blev genopført, og husene fik hver deres tage. Endvidere blev Lene Barnekows to sidebygninger fra 1651 ombygget til sidepavilloner i to etager.

Således stod hovedbygningen indtil 1942, hvor den nedbrændte natten mellem den 21. og 22. februar.

 

I 1944 blev den hovedbygning, der stadig står i 2013, opført. Den består af et hus i én etage med kviste men uden tårn og spir. Den blev opført ved arkitekt Ernst Kühn.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

1575 Hovedbygning opført

1651 To sidebygninger opført

1773 Slottet ombygget i nyklassicistisk stil

1856 Trappetårnet opført ved H.S. Sibbern

1883-85 Hovedbygningen ført tilbage til sin oprindelige stil ved August Klein

1942 Hovedbygningen nedbrændt

1944 Genopført (uden trappetårn) ved Ernst Kühn

1980-81 Indvendig ombygning til skoledrift med kollegieværelser og undervisningslokaler. Tæt-lav-bebyggelse med elevbygninger opført ved A5 Tegnestuen

 

Andre bygninger

Ved restaureringen af hovedbygningen mellem 1883 og 1885 blev også nye avlsbygninger opført. Disse er i 2013 ejet af Holbæk kommune.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Da Peder Oxe i 1575 opførte en ny hovedbygning, lod han den omgive med vandfyldte grave. Disse eksisterer stadig i 2013, men er dog delvist tilkastede.

Endvidere hører en have på ca. 12 tdr. til Tølløsegaard. Den blev mellem 1883 og 1885 anlagt i fransk stil, men er under en senere ejer blevet omlagt i en friere stil.

Voldgraven er fredet, men har ikke været anvendt som fæstningsværk for slottet.

Tølløse Kirke hørte til Tølløse Slot indtil 1911.

 

Ejerhistorie

Tølløsegaards ejerforhold kan spores tilbage til 1370, hvor gården tilhørte Roskilde bispestol. Den var bestyret af en række kirkelige lensmænd indtil Reformationen i 1536, hvor den overgik til Kronen. Som en slags pension blev lenet dog overdraget til den sidste katolske biskop, Ove Bille.

Efter Ove Billes død blev lenet overdraget til Peder Christensen Dyre, der imidlertid mistede det igen, da han aflagde falsk ed i en retsstrid i 1558. Tølløsegaard kom i privat eje, da Kronen mageskiftede, dvs. byttede, den til Peder Oxe. Han blev tæt knyttet til gården, hvilket bl.a. kom til udtryk med opførelsen af nye bygninger.

 

Peder Oxe blev i 1552 medlem af rigsrådet, men trådte efter uoverensstemmelser med Christian III (1503-1559) i 1558 tilbage fra sine offentlige embeder. Senere samme år blev Peder Oxe stævnet for herredagen anklaget for uorden i lensregnkaberne. Stævningen efterkom han aldrig, men han fandt det klogest at flygte til Lothringen. Hans godser, herunder Tølløsegaard, blev overdraget til hans bitre fjende, Herluf Trolle, der bl.a. stiftede Herlufsholm kostskole.

 

Danmarks trængte situation under Den Nordiske Syvårskrig muliggjorde Peder Oxes tilbagevenden. Han fik sine godser tilbage - Tølløse, Gisselfeld og Løgismose - og blev i 1567 udnævnt til rigshofmester. Handlekraftig som han var, spillede han en fremtrædende rolle i krigens sidste år, men efter krigen synes hans indflydelse dalende. Til gengæld voksede hans godsbesiddelser yderligere ved ægteskabet i 1567 med Mette Rosenkrantz. Han døde i 1575, hvorefter Tølløsegaard overgik til Mette Rosenkrantz, der ejede gården frem til sin død i 1588.

 

Tølløsegaard blev herefter overtaget af Peder Oxes søster, Sidsel Oxe, der døde barnløs fire år senere. Gården overgik herefter til hendes to nevøer, Jens og Christian Barnekow, hvoraf sidstnævnte blev eneejer. Christian Barnekow var en af sin tids mest fremtrædende adelsmænd og fungerede bl.a. som diplomat for Christian IV (1577-1648).

 

Af Christian Barnekows børn arvede datteren, Lene Barnekow, Tølløsegaard, som hun bragte til sin mand, Tønne Friis. Han døde i 1642, hvorefter hun bosatte sig på gården, som efter hendes død overgik til datteren, Margrethe Friis.

 

Margrethe Friis mageskiftede i 1665 Tølløsegaard til Christian Skeel, der var en af tidens rigeste og største godsejere. Hans datter, Elisabeth Skeel, arvede i 1687 gården, som hun bragte til sin mand, Frederik Gersdorff. De døde imidlertid begge få år efter, og Tølløsegaard blev herefter erhvervet af Otto Krabbe.

 

Otto Krabbe var gehejmeråd og blev i 1709 ridder af Elefantordenen. Samme år solgte han Tølløsegaard til Brostrup Albertin, hvis enke i 1728 afhændede gården til grev Christian Ditlev Reventlow. Han skødede den ni år senere til sønnen, Conrad Ditlev Reventlow.

 

Conrad Ditlev Reventlow døde i 1750, hvorefter gården blev arvet af hans datter, Dorothea Benedikte Frederikke Reventlow. Hun bragte den til sin mand, den tyske rigsgreve Gustav Frederik Ysenburg-Büdingen, som siges at have afskyet den, da hans unge datter angiveligt mistede livet ved et ulykkestilfælde under et ophold på gården.

 

I 1763 solgte Gustav Frederik Ysenburg-Büdingen Tølløsegaard til Claus de Caspergaard, der døde få år efter. Hans enke afhændede herefter i 1768 gården til Johan Thomas Neergaard, som ved købet af denne blev Midtsjællands største godsejer. I 1793 vidersolgte han den til Peter Christian Zeuthen.

 

Peder Christian Zeuthen var en virksom mand og var bl.a. præsident for Landhusholdningsselskabet i en årrække. Han døde i 1823, hvorefter Tølløsegaard overgik til hans arvinger, hvoraf sønnen Christian Frederik Zeuthen i 1826 blev eneejer. Christian Frederik Zeuthen var meget konservativ, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at han så sent som 1843 fik ophævet sit gods til baroniet Zeuthen. Han var desuden kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsdag, hvor han tilhørte det yderste Højre og stemte imod indførelsen af Grundloven 1849.

 

Christian Frederik Zeuthen døde i 1850, hvorefter hans enke, Sophie Hedevig f. Schulin, overtog Tølløsegaard. Ved hendes død overgik baroniet til hendes yngste broder, Christian Frederik Schulin-Zeuthen, der besad det frem til sin død i 1873, hvor det blev arvet af nevøen, Christian Julius William Schulin-Zeuthen.

 

Christian Julius William Schulin-Zeuthen døde i 1919, hvorefter hans nevø, William C. S. Schulin-Zeuthen overtog baroniet. I 1923 overgik dette til fri ejendom, og samme år blev Tølløsegaard solgt til H. O. Larsen. Gården var herefter kendetegnet ved nogle hurtige ejerskift indtil 1927, hvor den blev overtaget af A. Larsen. Han ejede den frem til 1941, hvor den blev erhvervet af H. Hollesen.

Tølløsegaard har siden 1997 fungeret som efterskole.

Slottet er blevet brugt som lokalitet til den danske film "En fuldendt gentleman" fra 1937.

 

Ejerrække

(1500-1536) Roskilde bispestol

(1536-1558) Kronen

(1558-1575) Peder Oxe

(1575-1580) Mette Rosenkrantz gift Oxe

(1580-1584) Sidsel Oxe gift Podebusk

(1584-1592) Jens Barnekow / Christian Barnekow

(1592-1612) Christian Barnekow

(1612-1660) Lene Barnekow gift Friis

(1660-1662) Margrethe Friis

(1662-1687) Christen Skeel

(1687-1690) Elisabeth Skeel gift Gersdorff

(1690-1691) Frederik Gersdorff

(1691-1709) Otto Krabbe

(1709-1726) Brostrup Albertin

(1726-1728) Enkefru Albertin

(1728-1737) Christian Ditlev Reventlow

(1737-1750) Conrad Ditlev Reventlow

(1750-1763) Dorothea Benedikte Frederikke Reventlow gift Ysenburg-Büdingen

(1763-1767) Claus de Caspersgaard

(1767-1768) Enkefru de Caspersgaard

(1768-1788) Johan Thomas de Neergaard

(1788-1823) Peter Christian Zeuthen

(1823-1827) Vilhelm Peter Zeuthen

(1828-1850) Christian Frederik Zeuthen

(1850-1866) Sophie Hedevig Schulin-Zeuthen

(1866-1873) Christian Frederik Schulin-Zeuthen

(1873-1919) Christian Julius William Schulin-Zeuthen

(1919-1923) William Schulin-Zeuthen

(1923-1924) H.O. Larsen

(1924-1926) J. de Neergaard

(1926-1940) A. Larsen

(1940-1941) Slægten Larsen

(1941-1949) Fabrikant Henrik F. Moldrup Hollesen

(1949-19??) Arly Henckel

(19??-1975) Direktør Selandia Radio Arne Randow

(1975-2006) Tølløse Kommune

(2006-2010) Holbæk kommune

(2010-20xx) Tølløse Slots Efterskole

 

Tølløse Slot, også kaldet Tølløsegård, er en herregård, der ligger i Tølløse Sogn ved byen Tølløse i Holbæk Kommune, Region Sjælland.

 

Tølløsegården tilhørte i middelalderen Roskilde Bispestol, og nævnes første gang i 1465, da Henrik af Tølløsegård havde den som len. Ved reformationen 1536 tilfaldt slottet kronen, og kong Christian III overdrog det til den sidste katolske biskop i Århus Stift – Ove Bilde. Ved mageskifte kom gården 1558 i Peder Oxes eje, der 1575 – samme år som han døde – fuldførte den dengang stående og medtagne hovedbygning, der bestod af to huse med tårn, som var sammenbygget ved længdesiden. Tårnet blev nedbrudt 1773.

 

Den senere ejer, etatsråd Peter Christian Zeuthen, hvis søn Christian Frederik Zeuthen, gift med komtesse Sophie Schulin fik ved kgl. bevillling af 28. juni 1843 ophøjet gården til Baroniet Zeuthen. Baroniet bestod af Tølløse Hovedgård, Sophienholm og Sonnerupgaard samt Tølløse Kirke og Hvalsø Kirke. Tølløsegården undergik 1883-85 en grundig reparation under ledelse af arkitekt August Klein, så den blev ført tilbage til sin oprindelige stil.

 

Slottet har i løbet af det sidste århundrede haft mange forskellige ejere og anvendelsesformål, deriblandt Vilvorde Havebrugshøjskole, der foretog en stor ombygning ved blandt andet at indrette kollegieværelser og undervisningslokaler i slottets bygninger (1980-81 ved A5 Tegnestuen). Siden 1997 er der blevet drevet en efterskole, Tølløse Slots Efterskole, i bygningerne.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 748 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Holbæk SlotDa den nuværende bygning er privatejet, er der almindeligvis ikke adgang til disse rester...
• TorbenfeldtTorbenfeldt ligger på en af Sjællands skønneste strækninger mellem Mørkøv og Undløse....
• Holbæk LadegårdHolbæk Ladegaard var gennem århundreder avlsgård for Holbæk Slot. Holbæk Ladegaard kom i...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os