Logo

Barok (ca. 1650-1730)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Barok (ca. 1650-1730)

Clausholm

 

Barokken er i virkeligheden en videreførelse af renæssancen. Det kunstneriske og kulturelle tyngdepunkt flyttes fra Firenze til Rom. Som arkitekturstil tilhører barokken i sit udspring borgerskabet og byerne. Det er derfor oqså naturligt, at stilen i Danmark falder sammen med borgerskabets sejr over adelen ved enevældens indførelse i 1660.

 

Den tidligste form, bruskbarokken, med sine stærkt svungne former, møder man allerede i 1630'erne i Ellen Marsvins kapel på Holckenhavn.

 

Barokkens former er massive og alvorsfulde:

Palads eller palæarkitektur, hvor de vigtigste bygningspartier fremhæves med profilerede rundbuede og trekantede gavle, og vinduer og døre omgives med fremtrædende indfatninger.

 

Barokstilen er i sin klassiske inspiration mellemstadiet mellem den frodige, blomstrende renæssance og den stilrene, alvorlige klassicisme. Schackenborg og Clausholm i Jylland, Valdemars Slot på Tåsinqe og Juellinge og Nysø på Sjælland samt Bramsløkke og Christianssæde på Lolland er nogle af vore fornemste repræsentanter for barokstilen i herregårdsbyggeriet.

 

Fredensborg og Frederiksberg Slot er også i en international sammenhæng storslåede slotsanlæg fra barokken.

  

Barok (ca. 1650-1730)

Barokhaven

Barokhaven viderefører renæssancens symmetriske ideal. Skønt inspirationen stadig kom fra Italien, taler man gerne om den franske have, når et voluminøst barokanlæg skal beskrives. Andre le Notres Versailles blev det store europæiske forbillede i midten af 1600-tallet. Barokhaven er karakteristisk ved sin stramme aksefaste opbygning. Det er naturen, der underlægger sig kulturen. Snorlige linier gennemskærer omkring en hovedakse anlægget på kryds og tværs. Alleer, fontæner, skulpturer, terrasser og faconklippede træer og buske kendetegner den franske barokhave.

 

En lang række danske slotte og herregårde kan fremvise mere eller mindre velbevarede barokanlæg.

Søholt på Lolland og Villestrup i Himmerland ejer landets ældste barokhaver fra 1600-tallets sidste del. Førstnævnte er trods fredning i stærkt forfald, mens det sidstnævnte er blevet smukt istandsat i de seneste 20 år.

 

Det første store navn inden for dansk havekunst er Johan Cornelius Krieger, der i begyndelsen af 1700-tallet anlagde de berømte delvist bevarede slotshaver for Fr. 4. på Frederiksborg (billede) og Fredensborg. Ved siden af de her nævnte hører barokhaverne på Clausholm og Engelsholm i Jylland, Egeskov på Fyn samt Lerchenborg, Holsteinborg og måske især Ledreborg til landets smukkeste barokhaver. De er alle anlagt i midten af 1700-tallet, men naturligvis fornyet med tiden.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 458 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Romansk stil (ca. 1050-1300)Med kristendommen indledes stenbyggeriet i Danmark. Vore tidligste kirker er opført af...
• Historicisme og jugend (ca. 1850-1910)Anden halvdel af 1800-tallet er også blevet benævnt den historiske stil(forvirring)s tid...
• Gotisk renæssance (ca. 1500-1550)Fra overgangstiden mellem middelalder og nyere tid, mellem gotik og renæssance, er bevaret...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os