Logo

barokhave

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

barokhave

 

Ved behandling af havekunstens historie kan man følge to retninger, den arkitektoniske og den landskabelige, som har visse formål og visse materialer tilfælles, men de er i kunstnerisk henseende grundforskellige i deres inderste princip.

 

Den ene skabes som arkitekturen efter den menneskelige tankes lovmæssighed, den anden efter naturens lovmæssighed. Den almindelige sammenfatten af de to arter til en fælles kunstart har afstedkommet megen forvirring; ikke mindst har den inddelende æstetik af den grund haft vanskeligheder ved at placere havekunsten passende mellem de skønne kunster. I nedenstående kortfattede oversigt over den europæiske haves udvikling er derfor hver art behandlet for sig.

 

Barokhaven i Danmark

 

barokhave

Amalienborg slotshave 1697

 

Barokhaven i Danmark er et så vidtløftigt emne, at kun et par typiske anlæg, der viser udviklingen, kan omtales. Billedet fra 1697 viser en overgangsform; haven er helt præget af den traditionelle "kvadratur", men den ny tid viser sig i et tilløb til hovedaksevirkning. De små spagfærdige rektangulære parterrer hviler ikke i sig selv som kvadraterne; de har, hvor ringe forsøget end er, en bestemt retning; det standpunkt, beskueren kommer til at indtage, er ikke mere ligegyldigt som i den gamle have, der er her af kunstneren valgt et standpunkt, hvorfra hele haven tager sig bedst ud.

 

Sådanne forsigtige forsøg med et fransk parterre blev snart efterfulgt af dristigere, og navnlig i Sverige, hvor det grandseigneuriale liv i 1700-tallet var rigere end i Danmark og Norge, skabtes vidtstrakte anlæg. Slet så pragtfulde som de gamle kobberstik vil gøre disse slotshaver, har de i reglen næppe været; meget af det, der nu anses for rester af fordums herlighed, er kun ufuldførte arbejder, der blev standsede på grund af de uhyre bekostninger, der var forbundne med den art anlæg.

 

barokhave

Kriegers haveplan for Frederiksborg Slotshave, 1720

 

Den nyere have ved Frederiksborg Slot, der er anlagt omkring år 1720, er et godt eksempel på, hvor indgående man havde tilegnet sig forståelsen af den franske haves principper, hvor overlegent den perspektiviske virkning set fra slottet er behandlet og med hvilken elegance man uden anvendelser af kostbare mure klarede et overordentligt vanskeligt terræn.

 

Ved siden af dette arbejde, der skyldtes Johan Krieger, Danmarks første egentlige havearkitekt, kan nævnes haven ved Fredensborg Slot, der oprindeligt er anlagt af Thura, endvidere Frederiksberg Have, den yngre del af Rosenborg have og en lang række af herregårdshaver, for eksempel ved Ledreborg.

 

barokhave

Eksempel på barokhave tegnet af den tyske havearkitekt Matthias Diesel fra hans værk Erlustierende Augenweide...

 

barokhave

Ledreborg slotshave, 2004

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.120 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• InteriørInteriør er det indvendige af et rum eller en bygning
• PandumPandum tilhørte i middelalderen Vitskøl Kloster. Den nuværende hovedbygning er opført i...
• fagEt fag er feltet mellem to stolper i en bygning. Fx inddeles et bindingsværkshus i fag,...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os