Logo

Historicisme og jugend (ca. 1850-1910)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Historicisme og jugend (ca. 1850-1910)

Steensgård

 

Anden halvdel af 1800-tallet er også blevet benævnt den historiske stil(forvirring)s tid på grund af de mange forskellige historiske stilarter, der dominerer perioden. En national germansk retning præges af arkitekterne G.F. Hetsch og måske især J.D. Herholdt. I herregårdsbyggeriet »genopliver« de den gotiske borg opført i solide røde teglsten med kamtakker og maskerede forsvarsindretninger. Hetschs Steensgård på Langeland og Herholdts Erholm på Fyn hører til deres hovedværker inden for herregårdsarkitekturen.

 

Af andre nygotiske nationale herregårde kan nævnes Nedergård på Langeland, opført af J. Tholle i 1873, hovedbygningerne på Halsted og Lungholm på Lolland opført henholdsvis 1847 og 1853 og H.B. Storcks Sophiendal sydvest for Århus. Historicismens »europæere« foretrak ny-renæssancen og den franske slotsstil.

 

Ferdinand Meldahl er hovedmanden her, berømt for sin brutale og i 1930'erne atter fjernede ombygning af Pederstrup på Lolland, men bør også prises for sin genopbygning af Frederiksborg efter branden i 1859 og for Frijsenborg i Midtjylland. Til europæerkredsen hører også den senere stadsarkitekt Ludvig Fenger, der i 1870'erne opførte Tiselholt nord for Svendborg som et velgennemført renæssanceplagiat.

 

August Klein mestrede såvel gotik som renæssance:

Højris på Mors og Meilgård på Djursland repræsenterer gotikken, mens den festlige hovedbygning på Klintholm på Østmøn er et overdådigt ny-renæssanceanlæg. Mere triste eksempler er Johan Schrøders Hvedholm fra omkring 1880 og den evigt uheldige Hans J. Holms Sanderumgård, begge anlæg på Fyn.

 

Jugendstilen har ikke nogen lang levetid i Danmark og er næppe repræsenteret på noget herregårdsanlæg af betydning. Så meget desto stærkere virker det, at Danmarks vigtigste borganlæg, vor rigsdag, Christiansborg rejste sig efter branden i 1884 i arkitekten Thorvald Jørgensens massive jugendstil med reminiscenser af renæssancens murbehandling i 1907 til 1928.

Med Christiansborg afsluttes i realiteten de historiske storbyggerier i Danmark. Vor tid har afgjort markeret sig med fornemme byggerier inden for funktionalismen og modernismen. Men borge, slotte og herregårdes storhedstid er forbi. Restaurering af det bestående har været nøgleordet i det 20. århundrede.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 602 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Rokoko (ca. 1730-1770)Rokokoen repræsenterer egentligt senbarokkens dekorative side og er som sådan ikke en...
• Gotisk renæssance (ca. 1500-1550)Fra overgangstiden mellem middelalder og nyere tid, mellem gotik og renæssance, er bevaret...
• Et mellemspil i bindingsværk (1550-1700)Helt for sig selv står renæssancetidens bindingsværksgårde. Anlæggene peger bagud i tid
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os