Logo

Klassicisme (ca. 1770-1810)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Klassicisme (ca. 1770-1810)

Bernstorff Slot

 

Skønt begge vore to store arkitekter fra senbarokken, Eigtved og Thurah, arbejdede med klassisk inspirerede former, der klart pegede frem mod klassicismen, tilskriver man gerne den franske arkitekt Jardin æren for at have bragt klassicismen til Danmark. Jardin stod bag opførelsen af det såkaldte Bernstorff Slot i 1760'erne, der markerede bruddet med den massive, tunge barok.

 

Klassicismen faldt sammen med en uhørt højkonjunktur i Danmark, hvor herregårdsbyggeriet blomstrede som i renæssancen 200 år tidligere. Klassicismen er kendetegnet ved enkle, rolige former uden unødvendige udsmykninger af facader og gavle. Murværket er pudset, i reglen hvidt, i nogen tilfælde gult, og tagene er helvalmede belagt med røde eller sortglaserede tegl. Døre og vinduesindfatninger optræder ofte profilerede, ligesom gesimser markerer overgangen mellem tagkonstruktion og facade. Landet er rigt på smukke, enkle klassicistiske herregårde med tyngdepunktet lagt på Sjælland og Fyn. Man taler ligefrem om en særlig fynsk klassicisme repræsenteret af arkitekterne Tschierscke, Rosenberg og Hans Næss, hvis bedste bygningsværker er Hagenskov (Frederiksgave), Langesø, Krengerup, Hindsgavl og Juelsberg.

På Sjælland nævnes Bækkeskov, Eriksholm, Jomfruens Egede og Store Frederikslund.

 

Endelig er Sandbjerg i Sønderjylland, Moesgård ved Aarhus, Engestofte på Lolland og Korselitse på Falster eksempler på, at klassicismen har gode repræsentanter i alle landsdele.

 

Til opblomstringstiden i slutningen af 1700tallet hører også den klassisk inspirerede landstedsarkitektur. Her  repræsenteret ved bl.a. Dronninggård (Næsseslottet) i Nordsjælland og Andreas Kirkerups mesterværk Liselund på Møn.

 

Klassicisme (ca. 1770-1810)

Den landskabelige have

Landskabshaven, der også betegnes som den engelske have eller den romantiske have, betegner et opgør med den regelrette franske havestil. Modsat den franske have bøjede mennesket nu af for naturen. Voldgravene forsvinder med klassicismens bygninger og giver dermed mulighed for, at bygning og natur så at sige vokser sammen. Danmark ejer et af Europas skønneste anlæg i så henseende, nemlig Liselund på Møn (billede).

Naturen arrangeres med fritstående, gerne sjældne og eksotiske, træer. Inspireret af storhandelen på Kina opførtes kinesiske havepavilloner med kineserier. Dertil kom eneboerhytter, søjler og monumenter gerne med sværmeriske og romantiske tekster.

 

Snoede stier, kunstige gravhøje, søer, badehuse, kunstige ruiner og tankevækkende symboler (Memento Mori) hører med til den romantiske have, hvis fornemste repræsentanter i Danmark er haven til Dronninggård (Næsseslottet) ved Furesøen anlagt i 1780'erne og Liselunds park fra 1790'erne. Men den romantiske landskabshave er udbredt i Danmark. Her skal blot nævnes Næsbyholm, Bregentved og Gisselfelds parker på Sjælland, parkerne ved Pederstrup, Frederiksdal, Lungholm på Lolland og Korselitse og Vennerslund på Falster, Sanderumgård, Juelsberg, Erholm og Hagenskov på Fyn, samt skønne jyske parkanlæg som Gråsten og Frijsenborgs landskabshaver.

 

Det er næsten indlysende, at en forfalden barokhave automatisk bliver til en romantisk landskabshave. Glorups engang så storslåede barokanlæg er et blandt mange eksempler på, at vor tid mere er til det landskabelige.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (8 stemmer)
Siden er blevet set 3.815 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?







Effektiv reklame - klik her