Logo

proprietærgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

proprietærgård

Store Hallegård, proprietærgård Bornholm 1990

 

En proprietærgård er mindre end et gods (24 tønder hartkorn eller mere, ca 240 ha ) og større end en bondegård (under 12 tønder hartkorn, ca 120 ha).

 

proprietærgård

Eksempel på proprietærgård: Kirkebygaard, Struer

 

Gårdenes udvikling og udseende

Gode konjunkturer for landbruget i 1800-tallets anden halvdel gav proprietærerne mulighed for at modernisere bygningerne. I denne periode fik de det udseende, vi ser i dag. De gamle udbygninger og stuehuset i bindingsværk blev erstattet af moderne, grundmurede bygninger. De nye gårde bestod af tre- eller firelængede anlæg med et stort stuehus, som ikke var bygget sammen med de øvrige længer. I midten af den store gårdsplads var der ofte et træ, et springvand eller en græsplæne med flagstang. I tilknytning til gården blev der typisk anlagt en allé og en parklignende have – som var det en herregård.

 

Særlig vægt lagde man på at give stuehuset et herskabeligt udseende. Både størrelsen og den ydre og indre stil havde betydning. Det nye stuehus var både længere, bredere og højere end det gamle bindingsværkshus og havde typisk en symmetrisk facade. Et karakteristisk træk var de såkaldte frontispicer – en slags kviste, hvor facadens midterparti blev ført op i første sals højde. Den blev afsluttet med en trekant eller bue. Hensigten var at skaffe mere plads og – ikke mindst – at give bygningen et herregårdslignende præg. Omgivelserne måtte gerne se, at der her boede en velhavende gårdmand.

 

proprietærgård

Eksempel på proprietærgård: Herlevgård, Hillerød

 

Proprietær

 

Proprietær, (af fransk propriétaire 'ejer, grundejer', af propriété 'ejendom', latin proprietas, af proprius 'egen, særegen'), stor jordbesidder. Ordet vandt indpas i 1700-tallet i betydningen godsejer, men fik i 1800-tallet mere betydning af en ikke-adelig besidder af et større landbrug, oftest på 120-200 tdr. land; i den officielle statistik var betegnelsen normalt knyttet til landbrug på 12-20 tdr. htk. Betegnelsen, som er gået ud af brug i løbet af 1900-tallet, rummede en mental-kulturel afstandsmarkering til den egentlige bondestand, og en proprietær tog normalt ikke del i det fysiske arbejde på gården.

 

Begrebet proprietær opstod først efter enevældens indførelse i 1661. Før den tid skelnede man skarpt mellem den skattefrie jord, der blev drevet af adelen eller kirken, og den skattepligtige jord, der blev drevet af bønderne. Adelen havde eneret til at købe og arve den skattefrie jord.

 

Efter 1661 blev det også muligt for velstående borgere fra byerne at købe og eje den tidligere skattefrie, adelige jord. Senere blev det samme muligt for velstående studehandlere og andre tidligere bønder. Hermed opstod der en gruppe borgerlige landmænd, der hverken tilhørte adelen eller bondestanden. Kongen var ikke interesseret i at ophøje borgerlige landmænd med mindre end 24 tønder hartkorn i adelstanden. Dermed var begrebet proprietær opstået.

 

Sammen med de egentlige godsejere blev proprietærerne betegnet som landmænd udenfor bondestanden.

Nogle storbønder, der ejede 8-11 tønder hartkorn, forsøgte at leve som proprietærer. Når deres økonomi ikke kunne bære dette, gik de fallit. Folkeviddet kaldte den gruppe for knaldproprietærer.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.459 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• TryggevældeFra 1751 til 1922 var Tryggevælde underlagt grevskabet Bregentved. Hovedbygningen blev...
• Kastellet (Rønne)Kastellet ("slottet"), tidligere Citadellet, var en del af befæstningen af Rønne. Det er...
• VognserupDen ni fag lange hovedbygning i to etager er opført omkring 1560 som et tidstypisk...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!