Logo

Sandagergaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Sandagergaard

 

Sandagergaard var fra 1480 til 1678 i den danske adelsslægt Qvitzows eje. Gården var fra 1834-1922 en del af grevskabet Gyldensteen og hører fortsat i 2013 under godset.

Sandagergaards hovedbygning består i 2013 af tre hvidkalkede fløje i en etage med tegltag.

Daværende ejer Ivar Pedersen Hviid gav i 1795 hovedbygningen sit nuværende udseende, da han nedbrød størstedelen af østfløjen.

 

Sandagergaard

Kirkemosevej 2

5400 Bogense

Region Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns kommune

Offentlig adgang: Kan kun ses udefra

Ejer: Frants Erich lensgreve Bernstorff-Gyldensteen

Hovedgård: 119.00 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Gyldensteen, Rørbæk (Fyn)

Sandagergård hører under Gyldensteen Gods. Se Gyldensteen



Hovedbygning

Da Hans Henrik von Grambow i 1713 overtog gården, var den trefløjede hovedbygning temmelig forfalden. Han lod derfor to af bygningens fløje nedrive og bevarede kun vestfløjen, som var opført i én etage over en høj kælder med svungne gavle. Han lod i stedet en ny nord- og østfløj opføre i samme stil som vestfløjen.

 

Daværende ejer Ivar Pedersen Hviid gav i 1795 hovedbygningen sit nuværende udseende, da han nedbrød størstedelen af østfløjen og kun bevarede nogle få fag ved midtfløjen. Hovedbygningen består således i 2013 af to hvidkalkede fløje mod nord og vest. Fløjene er af samme længde i én etage med tegltag.


Sandagergaard

Vestfløjen med den smukt svungne renæssancegavl er den eneste del af Quitzov'ernes hovedbygninger fra 1600-1610, der er bevaret til vore dage. 


Antydningen af den tidligere østfløj afslutter nordfløjen.

Hovedbygningen er senere blevet restaureret i 1960 ved arkitekt Ebbe Berner.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.


Sandagergaard 

Kig ind i spisestuen på Sandagergaard.


Andre bygninger

Til Sandagergaard hører en avlsgård i bindingsværk med stråtag, bygget omkring år 1600.

En lade fra 1894 er nedrevet.

Til gården hører herudover en mølle samt en forpagterbolig i bindingsværk fra 1877.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er fredede. Forpagterboligen er fredet.

 

Omgivelser

Hovedbygningen er opført på et ældre voldsted og er således omgivet af brede vandgrave på fire sider. Der hører herudover en have til Sandagergaard på ca. ½ ha.

Sandager ligger tæt ved Nørre Sandager Kirke og kirkegård.

 

Ejerhistorie

Sandagergaard nævnes første gang i 1385, hvor den var ejet af væbneren Fin Nielsen Skriver. Fra 1387 var gården imidlertid kommet blandt Niels Thomesen Lunges besiddelser, som efter hans død blev arvet af sønnen Henrik Nielsen, der i sin karriere bl.a. opnåede at blive udnævnt til rigsråd.

Henrik Nielsen havde to sønner, Niels og Jesper Henriksen, som efter hans død overtog Sandagergaard. Af disse vides mest om Jesper Henriksen, der bl.a. var en af initiativtagerne bag oprettelsen af Københavns Universitet. I 1479 blev han universitetets første rektor.

 

Jesper Henriksen blev med tiden eneejer af Sandagergaard. I 1480 skødede han gården til sin svoger, Henning Jensen Qvitzow, der døde i 1502, hvorefter hans søn, Jørgen Henningsen Qvitzow, overtog den.

Jørgen Henningsen Qvitzow var en velhavende mand, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at Frederik I (1471-1533) i 1525 gav ham Ruggaard len i pant som kompensation for et lån, han havde forstrakt kongen med. Han fik med tiden skaffet sig et helt godskompleks på Fyn og blev i 1536 udnævnt til rigskansler, en stilling han beholdt til sin død i 1544.

 

Sandagergaard blev herefter overtaget af sønnen Henning Jørgensen Qvitzow, der udover at have tjent som proviantmester i Syvårskrigen ikke gjorde sig bemærket i statens tjeneste. Han døde i 1567, hvorefter gården overgik til hans enke, Birgitte Ejlersdatter Rønnow.

 

Efter Birgitte Ejlersdatter Rønnows død i 1590 overgik Sandagergaard til børnene, Jørgen, Christian, Frederik, Eiler og Anne Qvitzow. Hvordan ejerforholdet var indbyrdes, lader sig ikke udrede. I 1500- og 1600-tallet var det ikke usædvanligt at gårde deltes mellem flere arvinger, og at disse arvelodder igen kunne nedarves gennem generationer. På Sandagergaard blev arvelodderne dog med tiden samlet hos Erik Frederiksen Qvitzow, der overtog gården ved sin farbrors død i 1640.

 

Erik Frederiksen Qvitzow gjorde karriere indenfor militæret, hvor han fik succes som fæstningsingeniør. Han blev i april 1658 guvernør over Fyn, men blev i august samme år overfaldet af svenske soldater, da disse besatte Fyn i Anden Karl Gustav-krig (1658-1660). Han blev herefter holdt i arrest på Sandagergaard til udgangen af 1659, hvor han oplevede at se sine ejendomme fuldstændig udplyndret og ødelagt.

 

Erik Frederiksen Qvitzow døde i 1678 som sidste mand af slægten Qvitzow. Sandagergaard overgik herefter til hans datter, Anne Margrethe Qvitzow, der bragte gården til sin mand, Christian von Pappenheim. Han var gennem størstedelen af sit liv i økonomiske vanskeligheder og fik derfor først råderet over gården ved svigermoderens død i 1685. Kort tid herefter må han have solgt Sandagergaard til Morten Skinkel.

 

Morten Skinkel døde i 1691, hvorefter hans enke, Anne Cathrine Pedersdatter Carisius, i 1695 skødede den til Hans Knudsen, der var blandt de borgerlige, som efter enevældens indførelse i 1660 avancerede markant i samfundet. Han styrede sine godser med stor dygtighed og formåede også at forøge Sandagergaards fæstegårde, som var blevet frasolgt under von Pappenheims ejerskab.

Hans Knudsen døde i 1696, hvorefter gården blev arvet af sønnen Nicolai Windz, som imidlertid døde i en ung alder i 1704. Hans enke, Margrethe Catharine von Hoppe, giftede sig herefter i 1713 med Hans Henrik von Grambow, som dermed blev gårdens nye ejer. Udover at opføre nye bygninger forøgede han jorderne og fæstegårdene under godset, idet han i 1718 erhvervede sig en del af godset fra de nedlagte rytterdistrikter. Rytterdistrikterne var krongods indrettet til underhold for det nationale rytteri.

 

Efter Hans Henrik von Grambows død i 1758 blev Sandagergaard overtaget af sønnen Carl von Grambow. Han solgte i 1774 gården til sin svigersøn, Conrad von den Brincken, der i 1786 fik kongelig bevilling til at kalde gården Brinckenlyst. Herudover frasolgte han størstedelen af fæstegårdene og udstykkede gården i mindre parceller, som han frasolgte.

 

Efter Conrad von den Brinckens død i 1793 blev hovedparcellen, igen under navnet Sandagergaard, solgt på auktion til Ivar Petersen Hviid. Han solgte i 1834 gården til Andreas Erich Heinrich Ernst Bernstorff-Gyldensteen, der indlemmede den i grevskabet Gyldensteen, hvilket den har været en del af siden.

Sandagergaard er i 2013 ejet af Frants Erik Bernstoff-Gyldensteen.

 

Ejerrække

(       -1387) Fin Nielsen Skriver

(1387-1413) Niels Thomesen

(1413-       ) Henrik Nielsen

(       -1478) Niels Henriksen

(1478-1480) Jesper Henriksen

(1480-1502) Henning Jensen Qvitzow

(1502-1544) Jørgen Henningsen Qvitzow

(1544-1569) Henning Jørgensen Qvitzow

(1569-1590) Birgitte Ejlersdatter Rønnow, gift Qvitzow

(1590-1599) Jørgen Henningsen Qvitzow

(1590-1590) Christian Henningsen Qvitzow

(1590-1624) Frederik Henningsen Qvitzow

(1590-1632) Anne Henningsdatter Qvitzow

(1590-1640) Eiler Henningsen Qvitzow

(1640-1678) Erik Qvitzow

(1678-1685) Susanne Juel, gift Qvitzow

(1885-       ) Christian von Pappenheim

(       -1691) Morten Skinkel

(1691-1695) Anne Cathrine Pedersdatter Carisius, gift Skinkel

(1695-1696) Hans Knudsen

(1696-1704) Nicolaj Windz

(1704-1713) Margrethe C. von Hoppe, gift 1) Windz, 2) von Grambow

(1713-1758) Hans Henrik von Grambow

(1758-1774) Carl Hansen von Grambow

(1774-1793) Conrad von den Brincken

(1793-1795) Henriette Margrethe Carlsdatter von Gramsbow, gift von den Brincken

(1795-1834) Ivar Pedersen Hviid

(1834-1837) Andreas Erich Heinrich Ernst Bernstorff-Gyldensteen

(1837-1898) Johan Hartvig Ernst Bernstorff-Gyldensteen

(1898-1934) Hugo Kuno Georg Bernstorff-Gyldensteen

(1934-1954) Erik Adolph Ernst Bernstorff-Gydensteen

(1954-1984) Carl Johan Fredrik Frantz Hugo Mogens Bernstorff-Gyldensteen

(1984-20xx) Frants Erik Bernstorff-Gyldensteen

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 237 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• OregaardOregaard huser i 2013 Danmarks Husdyrpark, som bevarer og udstiller gamle danske...
• Margaard GodsMargaard var i slægten Schöllers eje fra 1763 til 1985. En barokinspireret have anlagt i...
• OregaardOregaard huser i 2013 Danmarks Husdyrpark, som bevarer og udstiller gamle danske...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os