Logo

Viskum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Viskum


Viskum hørte inden reformationen i 1536 til Viborg bispestol, hvor den var et administrativt knudepunkt for bispernes omfattende godsbesiddelser i Sønderlyng og Middelsom herreder.

I 1665 nedbrændte den gamle oprindelige hovedbygning, hvorefter en ny blev bygget under Bertel Dons Jensens ejerskab.

Hovedbygningen er af forholdsvis ny dato, da den først blev opført omkring 1780.

 

Viskum

Østervangsvej 28

8830 Tjele

Region Midtjylland - Viborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Villy Jensen

Godsets størrelse: 333 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Gammel Estrup, Tjele

 


 

Hovedbygning

Hovedbygningen er opført omkring 1780, da Christen Hansen Juul ejede Viskum. Den fremstår som en klassisk trefløjet gård i én etage af grundmur. Den sydlige fløj er muligvis af ældre dato, mens den nordlige fløj blev påført en udløberfløj i 1860. Længerne er hvidkalkede.

 

Hovedbygningen er opført af bygmester Villads Stilling i klassicistisk stil. Den er kendetegnet ved rette linjer og symmetri og anses som en del af klassicismen. På Viskum ses dette specielt ved indgangspartiet, hvor der findes en halvrund gårdfronton og klare Louis Seize-dekorationer.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

De ældste dele af avlsgården er opført i 1700-tallet. Der er løbende sket restaureringer på den - bl.a. mellem 1946-54.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Viskum er omgivet af en have samt alléer i lind og elm, som angiveligt stammer fra starten af 1800-tallet. Omkring gården findes der også gamle stendiger.

Gården ligger lige ved Velds Møllebæk og Nørreå.

Gården ligger i umiddelbar nærhed af Viskum Kirke.

 

Viskum

 

Ejerhistorie

Herregården Viskum fik birkerettigheder i 1442. Birkeretten var et eftertragtet adeligt privilegium. Et birk skal forstås som en retskreds, hvor alle indbyggerne i birket var underlagt samme herskab og dermed dennes myndighed. De første birker var kongelige, men snart fik udvalgte klostre eller biskoppelige godser kongens tilladelse til at indføre birkeret, så de selv kunne administrere lovens myndighed over deres undergivne tjenestefolk og fæstebønder.

 

Viskum var på dette tidspunkt under biskoppen i Viborg, men ved reformationen i 1536 overtog Kronen alle kirkelige besiddelser i landet, således også herregårdene under Viborg bispestol. Viskum fortsatte en tid som kongeligt len, men blev afhændet i 1579.

 

I 1584 overtog Mourids Stygge Viskum. Han arbejdede lige til sin død med at udvide Viskums beskedne antal fæstegårde. Det lykkedes efterhånden gennem køb og byttehandler med Kronen at skabe et ganske betydeligt gods på Viskum. Mourids Stygges søster, Inger Stygge, overtog gården efter ham.

 

Igennem specielt sidste halvdel af 1600-tallet var ejerskabet af Viskum delt mellem mange parter, som hver især havde svært ved at få pengene til at slå til. Helt galt gik det for Søren Sørensen, som i slutningen af 1680'erne overtog Viskum. Han var amtsskriver ved Dronningborg amt, hvilket vil sige, at han havde ansvaret for den økonomiske forvaltning i amtet. Igennem de ti år han sad på dette embede, formåede han at bringe total forvirring i regnskaberne, samtidig med at han personligt opbyggede en stor gæld til Kronen. Enden på det blev, at Kronen beslaglagde hele hans formue og gods - deriblandt Viskum.

 

I 1695 blev godset stillet til offentlig auktion, hvor Jørgen Skeel købte det. Jørgen Skeel døde dog umiddelbart efter, og derfor blev skødet udfærdiget til hans enke, Margrethe Brockdorff. Viskum blev nu del af et af landets største godser, som det var lykkedes de mægtige Skeel'er på Gammel Estrup at samle. Jørgen Skeels søn, Christen Skeel, ejede nu ti hovedgårde, hvor syv af dem indgik i grevskabet Skeel, som blev oprettet i 1725.

 

Christen Skeels søn, Jørgen Scheel, overtog faderens mange besiddelser efter dennes død i 1731. Han påbegyndte en større reduktion af besiddelserne, hvor han solgte fire af hovedgårdene fra - heriblandt Viskum i 1749.

 

Den nye ejer var Hans Christensen Juul. Slægten Juul ejede Viskum i næsten hundrede år indtil 1841. Under deres ejerskab blev bøndergodset først udvidet under Christen Hansen Juul, hvorefter hans søn, Hans Christensen Juul, bortsolgte store dele af bøndergodset i første halvdel af 1800-tallet. I 1795 havde han fået kongelig bevilling på, at salget ikke fik betydning for "hovedgårdens frihed", bl.a. skattefrihed for produktionen på hovedgårdsjorden. Det var under hans ejerskab, at præsten Hans Bjerregård påbegyndte de tegninger på Viskum, som senere skulle komme til at danne grundlaget for Det danske Hedeselskab, der igennem sidste halvdel af 1800-tallet påbegyndte opdyrkningen af store dele af de jyske heder.

 

Efter Juul-slægtens afgang fra Viskum overtog først Theodor Neergaard og senere Hans Helmuth Lüttichau gården. I deres ejertid blev der foretaget en række forbedringer på landbruget, hvilket gjorde Viskum til et mønsterbrug. Specielt Lüttichau arbejdede ihærdigt med husdyrbruget, hvor han opnåede betydelige resultater. Samtidig var han en vellidt mand i sognet, hvilket understreges af, at beboerne i Viskum, Vejrum og Ørum rejste en mindestøtte til ære for ham i den lille lystskov vest for gården umiddelbart efter hans død i 1889.

 

Viskum blev i slægten Lüttichau endnu et par generationer, hvor den var underlagt Tjele. Hans Helmuth Lüttichaus nevø med samme navn, overtog gården i 1897, hvor han i starten af 1900-tallet blev udnævnt til landbrugets tillidsmand på Viborgegnen.

Viskum frasolgtes stamhuset Tjele allerede i 1915 og har siden haft en række skiftende ejere.

 

Ejerrække

(       -1536) Viborg Bispestol

(1536-1579) Kronen

(1579-1604) Mourids Stygge

(1604-1622) Inger Stygge

(1622-1624) Berthe Stygge

(1622-1624) Christence Stygge

(1622-1624) Iver Dyre

(1622-1629) Hans Dyre

(1629-1632) Ove Ahrenfeldt

(1632-1666) Erik Lunov

(1666-1669) Bertel Jensen Dons

(1669-1681) Anne Tornsdatter, gift Dons

(1681-       ) Frederik Charisius

(       -1683) Anne Tornsdatter, gift Dons

(1683-       ) Peter Hansen

(       -1695) Søren Sørensen

(1695-1995) Kronen

(1695) Jørgen Skeel

(1695-1700) Margrethe Brockdorff, gift Skeel

(1700-1731) Christen Skeel

(1731-1749) Jørgen Scheel

(1749-1756) Hans Christensen Juul

(1756-1787) Christen Juul

(1787-1839) Hans Juul

(1839-1841) Else Bjerregaard, gift Juul

(1841-1844) R. Bay

(1844-1865) Theodor Emil Neergaard

(1865-1867) Ida Lüttichau, gift Neergaard

(1867-1889) Hans Helmuth Lüttichau

(1889-1897) Christian Ditlev Lüttichau

(1897-1915) Hans Helmuth Lüttichau

(1915-1927) Anders Jensen

(1927-1930) A.M. Mikkelsen

(1930-1961) Enke efter A. M. Mikkelsen

(1936-1948) A.V. Skånstrøm

(1948-1948) H.C. Sørensen

(1948-1949) H. Madsen

(1949-       ) L. Jensen

(       -1961) Enke efter L. Jensen

(1961-1990) Frede Hansen

(1990-2013) Villy Jørgen Jensen

(2013-       ) Jens Petri Petersen

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 961 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?