Logo

mageskifte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

mageskifte

 

At mageskifte er at bytte fast ejendom eller dele heraf. Der vil ofte være tale om, at den ene part betaler et beløb til den anden part for en værdiforskel mellem de to ejendomme. Det forekommer ofte i familier, hvor børnene ønsker at overtage deres barndomshjem af forældrene, som så til gengæld har brug for en mindre ejendom og derfor overtager barnets. Det forekommer også i forbindelse med ekspropriationer og offentlige anlæg.

I historien er mest kendt de store mageskifter efter reformationen, hvor især Frederik 2. søgte at samle det ofte meget spredte kirkegods i homogene geografiske enheder, ved mageskifter med adelen.

 

Mageskifte: kan også være en betegnelse for ejendomsbytte, hvor der ikke indgår pengesummer, men alene er baseret på en kontraktlig aftale om bytte af faste ejendomme. Efter kronen ved reformationen var kommet i besiddelse af det omfattende kirkegods, omkring 1/3 af landets jord, ved reformationen i 1536, blev mageskifter mellem kronen og private herremænd meget almindelige. Særlig Fr. 2. var særdeles aktiv i sit bevidste forsøg på at koncentrere kronens ejendomme i Nordsjælland og Sønderjylland. Desuden blev krongodset i 1500- og 1600-tallet samlet på Bornholm, Møn, Falster og Sydsjælland.

 

mageskifte

De rød-hvide bindingsværks-bygninger, som bl.a. indeholder stalde, langs begge sider af 'Bredgade' er opført af Frederik IV omkring år 1700, da Gjorslev var ryttergods. De smukke bygninger er i dag fredede.

 

Eksempel på mageskifte:

1678 overtog dronning Charlotte Amalie den gamle middelalderborg fra omkring år 1400, Gjorslev på Stevns.  Dronningens praktiske godsinteresse førte snart til, at hun samlede sig betydelige jordejendomme især på Stevns, hvor hun 1680 også købte godset Søholm, som stadig hører under Gjorslev Gods. 1689 erhvervede hun Erikstrup Gods ved Store Heddinge og i 1694 Vemmetofte. Ved dronningens død 1714 tilfaldt Gjorslev (og Erikstrup) prinsesse Sophie Hedevig. Hun påbegyndte straks forskellige byggearbejder og lod bl.a. korsbygningen indrette som beboelse for hende selv og prins Carl. Omlægningen af Frederik IVs ryttergods medførte imidlertid, at Sophie Hedevig i 1716 måtte gå med til at mageskifte godset med kongen, og hun valgte derfor at flytte ind hos prins Carl på Vemmetofte.

 

mageskifte
En af prinsesse Sophie Hedevigs stuer - den røde kaffestue på Vemmetofte, som den ser ud i dag.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.884 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her