Logo

Karmark

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Karmark


Karmark er en mindre herregård, som har fungeret som avlsgård under herregårdene Vindum Overgaard, Skjern hovedgård og Gammel Estrup.

I 1918 fik Karmark en ny, grundmuret og teglhængt hovedbygning. Det er dog uklart, hvem der opførte den.

 

Karmark

Vester Vellingvej 12

8850 Bjerringbro

 

Region Midtjylland - Viborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Martin Christian Molbo

Telefon 40 97 10 56 - 86 46 62 09

Godsets størrelse: 110 ha - 110 ha er bortforpagtet

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Estrup, Skjern, Vindum Overgaard, Gammel Estrup

 

 

Hovedbygning

Hovedbygningen er opført 1918.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne er fra 1949 og frem.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Nabogården Karmark Mølles fredede bygninger er fra omkring 1650 og opført i bindingsværk. Vandmøllen blev tilføjet 1809 og laden i 1863.

 

Ejerhistorie

Karmark er nævnt som en borg allerede i sidste halvdel af 1200-tallet, hvor ejeren var drosten Peder Nielsen Hoseøl. En drost var en højtstående embedsmand, som også kunne agere som kongens stedfortræder. I 1300-tallet nævnes Karmark i forbindelse med grev Gerhards død i 1340, hvor efterkommerne overdrog rettighederne til borgen til hertug Valdemar III (1314-1364), som var blevet tvunget til afstå den danske trone 1330.

 

Herefter vides ikke meget om Karmark, men 1660'erne lå gården under Vindum Overgaard. Mod slutningen af 1600-tallet må Karmark være lagt under Skjern Hovedgaard som avlsgård, da det er fruen på Skjern, Elisabeth von Arenstorff, der opfører nye bygninger på Karmark.

 

Skeel'erne på Gammel Estrup havde dog også ejerandele i Skjern Hovedgaard (og dermed Karmark), og i 1721 overtager Christen Scheel det fulde ejerskab af gårdene ved Henning von Arenstorff's konkurs. Karmark og Skjern indgik fra 1725 i oprettelsen af grevskabet Scheel med hovedsæde på Gammel Estrup.

 

I 1815 var Jørgen Scheel på Gammel Estrup fallit, men allerede inden da var grevskabets blevet ophævet og besiddelserne frasolgt. I 1813 købte Søren Wam Karmark, og i 1820 begyndte han delvist at udparcellere gården. Hovedparcellen blev købt af Anders Aarup. Da han døde, giftede hans enke sig igen året efter. Den nye mand, Chr. N. Hollesen, overtog også gården, og ejede Karmark indtil 1846.

 

Karmark kom igen i handlen under Første Verdenskrig, hvor gården blev handlet i flere omgange. Under alle omstændigheder fik Karmark i 1918 en ny, grundmuret, teglhængt hovedbygning.

I 1920'erne blev gårdens jorder yderligere udstykket.

 

Ejerrække

(1663-       ) Jørgen Skeel

(       -       ) Elisabeth von Rumohr, gift Arenstorff

(1689-1721) Henning von Arenstorff

(1688-1695) Jørgen Scheel

(1695-1731) Christen Scheel

(1731-1786) Jørgen Scheel

(1786-1813) Jørgen Scheel

(1813-1820) Søren Wam

(1820-1833) Anders Aarup

(1833-1834) Karen Lund, gift 1) Aarup, 2) Hollesen

(1834-1846) Chr. N. Hollesen

(1846-1900) T.C. Tøttrup

(1900-1913) P.U.E. Tøttrup

(1913-       ) Forskellige ejere

(1923-       ) G. Frederiksen

(2009-20xx) Martin Christian Molbo

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.485 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her