Skifer: Natursten til bygningsbrug betegnelse for lerskifre,
bestående af meget hårdt sammenpresset ler, som har en lagdelt struktur, der
tillader spaltning til tynde plader som anvendes til tagbelægning.
Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for
kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som
bl.a. dannes af ler og mudder.
Skifer brugtes i stor stil til tagdækning i Storbritannien
og Norge, der har naturlige skiferforekomster. I dag betragtes det som for
dyrt, og i stedet bruges kunstskifer eller imiteret skifer. Da naturskifer i
lang tid har været ualmindelig som tagdækningsmateriale i Danmark, bliver ordet
skifer om tagdækning ofte brugt om dækning med små plader – i modsætning til
tegl, der oftest er bølget. Skifer-eternit, der udelukkende er eternit, kaldes
skifer. Når der tales om stenarten skifer, bruges betegnelser som naturskifer
eller ægte skifer. Nuancer af grå og sort.
Fra Norge importeres i mindre omfang skifertyperne Alta-skifer
og Oppdal-skifer til beklædning af facader. Fra Wales Ffestiniog skifer til
tagdækning. De norske skifertyper er ofte lysere og hårdere end de britiske. Et
alternativ til de dyre skifertyper fra Nordeuropa er skifertyper fra Sydeuropa
og Asien. De sælges oftest til gulve, terrasser og stier. De har ofte farvespil
med brunlige, gullige og rødlige nuancer.
Græsk Kavala skifer som brudfliser