Logo

Rumohrsgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Rumohrsgaard

 

Rumohrsgaard hed tidligere Søbo. Først da Hans den Yngre overtog gården i 1600, fik den sit nuværende navn efter den tidligere ejer Ditlef Rumohr.

Rumohrsgaard var blandt de godser, som de augustenborgske hertuger afstod til Kronen i forbindelse med Treårskrigen (1848-1850).

Den nuværende hovedbygning er en enkel, grundmuret bygning i gule sten med røde murbånd og saddeltag.

Indtil 1936 lå der et par smukke bindingsværkslader på gården, men alle bygningerne er nu af nyere dato.

 

Rumohrsgaard (Hed tidligere Søbo)

Hundslevvej 20

6440 Augustenborg

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Sønderborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Holger Andreas Iversen

Telefon 74 47 28 20

Godsets størrelse: 370.00 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

Forbindelser: Gammelgaard (Sønderjylland), Augustenborg Hovedgaard, Rønhave

 

 

 

Hovedbygning

Der er kun meget få og spredte oplysninger om bygningerne på Rumohrsgaard, men hovedbygningen var på Hans den Yngres tid omkring år 1600 meget forfalden. Han restaurerede derfor gården efter sigende med sten hentet fra gården Snogbæklund på Sundeved, som han havde købt året før. Hvor længe denne nye bygning stod, er dog uvist.

I en tekst fra 1811 blev hovedbygningen beskrevet som en lang fløj af brandmur med et fundament af gode, huggede marksten. Bygningen var kun i en etage og delvis med kælder.

Det nuværende stuehus er en kortere og meget enkel, grundmuret bygning fra sidst i 1800-tallet. Det er opført i gule sten med røde murbånd og saddeltag. Bygningen er muligvis opført over to omgange, eftersom den sydlige del virker ældre end den nordlige.

I 1958 blev bygningen moderniseret og dens spidsbuede indgangsparti blev taget ned.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne, der fik lov at stå indtil 1936, var efter sigende mere imponerende end hovedbygningen. De bestod af nogle stråtækte bindingsværkslader fra renæssancetiden af såkaldt saksisk type med høje, knægtbyggede gavle. På den ene stod årstallene 1630 og 1756 samt hertug Frederik Christians monogram i jern. De lå parallelt foran hovedbygningen på det meget store voldsted, som vidner om et anseeligt gårdanlæg måske opført af Ditlef Rumohr i slutningen af 1500-tallet. De nuværende avlsbygninger i gule sten er fra 1877 og frem.

Lidt nordvest for Rumohrsgaard ved Lillemølle ligger to gamle husmandssteder, der blev solgt fra herregården. De er stråtækte og hvidkalkede, grundmurede bygninger fra 1781 og 1783, og de udgør et velbevaret og fint par.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Rumohrsgaard

 

Omgivelser

Det meste af det gamle, uregelmæssige voldsted fungerer i 2013 som have, og den gamle voldgrav er blevet til en dam, der ligger lige nord for gården. 

 

Ejerhistorie

Rumohrsgaards ejerforhold kan spores tilbage til omkring 1500, hvor gården hed Søbo. Den første, kendte ejer af gården var Otto Breide, der vist overtog den via sin hustru Anna Fikkesens slægt omkring år 1505. Han ejede 50 gårde, hvoraf de 13 lå på Als. I denne periode lå kun få fæstegårde under Søbo. Det var parrets barnebarn, Anna Breide, der arvede gården, og i 1579 blev hun gift med Ditlef Rumohr, som således blev gårdens nye ejer. Han solgte i år 1600 Søbo til hertug Hans den Yngre, som gav gården sit nuværende navn, Rumohrsgaard.

 

Hans den Yngre havde købt adskillige gårde og samlet flere sammenhængende godsområder på Als, Sundeved, Ærø og i Nordangel. På Als ejede han bl.a. også Nordborg, Gammelgaard, Rønhave, Sønderborg Ladegaard og Østerholm. Samtidig med, at han opkøbte gårdene, indførte han nemlig også stordrift. Han inddrog mange fæstegårde og øgede hoveriet, dvs. bøndernes ulønnede arbejdspligt, hvilket gjorde ham upopulær blandt lokalbefolkningen. Også præsterne på Als, hvis markgrænser han overtrådte, blev sure på ham.

 

Efter Hans den Yngres død i 1622 begyndte hans sønner at strides om retten til hans gårde. Selv Christian IV (1577-1648) måtte blande sig i fordelingen, men kunne ikke løse konflikten. Det endte med, at sønnen Alexander overtog Rumohrsgaard mod at opgive sine andre godser. Hans familie sad dog kun på gården indtil den sønderborgske konkurs i 1667, og da blev Rumohrsgaard pantsat til amtmanden i Haderslev, Kai von Ahlefeldt. Han solgte samme år godset videre til hertugen på Augustenborg, Ernst Günther. Det godtog kongen i 1668 på betingelse af, at Kronen forbeholdt sig ret til at indløse pantet.

 

Dette skete ikke før næste generation på Rumohrsgaard, hvor hertug Frederik Vilhelm i 1706 var udenlands, og svigerdatteren Sophie Amalie Ahlefeldt sad alene på gården, som Frederik IV (1671-1730) her besluttede sig for at overtage. Forhandlingerne var strenge, men hun tog til København og fik udsættelse to år. Derefter lykkedes det Frederik Vilhelm at få udsættelse endnu to år, og da kongen kort efter igen blev indblandet i den Store Nordiske Krig, fik han brug for sine penge andetsteds. Dette betød altså, at augustenborgerne kunne beholde gården.

 

En senere hertug, Christian August II, interesserede sig meget for sine godser, jagt og hesteopdræt. Efter en tur til England oprettede han et stutteri på Augustenborg Slot, som blev kendt i hele Europa. Årets største begivenhed blev væddeløbene på Rumohrsgaard kobbel ved Ketting, hvor hertugen havde anlagt en bane i 1827. De blev holdt i forbindelse med hertugindens fødselsdag og varede i flere dage.

 

Godset fortsatte altså med at være i augustenborgernes eje, men kun indtil Treårskrigen (1848-1850), hvor hertugerne på Augustenborg Slot havde valgt side mod den danske konge, og derfor måtte flygte fra deres ejendomme. Også Rumohrsgaard overgik i den forbindelse til den danske Krone.

 

I de næste årtier blev gården solgt videre uden at blive længe hos hver slægt, og i 1925 købte staten den i tillæg til Konrad Gisbert Wilhelm von Rombergs øvrige besiddelser på Als. Staten begyndte at udstykke gården, dvs. at sælge jorden i mindre dele, og det kom der bl.a. 22 husmandsbrug ud af. Hovedparcellen gik til Iversen-familien i 1930.

Rumohrsgaard er i 2013 ejet af Holger Andreas Iversen, som driver landbrug på gården.

 

Ejerrække

(       -1505) Slægten Fikkesen

(1505-1544) Otte Breide

(1544-1551) Anne Fikkesen, gift Breide

(1551-       ) Asmus Joachim Breide

(       -1579) Anna Breide

(1579-1600) Ditlef Rumohr

(1600-1622) Hans den yngre af Sønderborg

(1622-1624) Johann Adolf af Nordborg

(1624-1653) Alexander af Sønderborg

(1653-1667) Christian Adolf af Sønderborg

(1667-1667) Kai von Ahlefeldt

(1667-1689) Hertug Ernst Günther af Augustenborg

(1689-1701) Hertuginde Augusta

(1701-1714) Frederik Vilhelm af Augustenborg

(1714-1754) Christian August I af Augustenborg

(1754-1794) Frederik Christian I af Augustenborg

(1794-1814) Frederik Christian II af Augustenborg

(1814-1850) Christian August II af Augustenborg

(1850-1863) Kronen

(1863-1865) J. Hellemann

(1865-1878) J. H. Schwertfeger

(1878-1890) Enkefru Schwertfeger

(1890-1923) Clemens von Romberg

(1923-1925) Konrad Gisbert Wilhelm von Romberg

(1925-1930) Den danske stat

(1930-1946) Andreas Iversen

(1948-1990) Kresten Iversen

(1990- ) Holger Andreas Iversen

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 69 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Nordborg SlotNordborg Slot er et lille slot, som ligger på sydsiden af Nordborg Sø i Nordborg på Als
• Augustenborg HovedgaardI 1852 blev Augustenborg Slot og Hovedgaard overdraget til Staten, der solgte hovedgården...
• BlansgaardDe nuværende bygninger ligger stadig på den gamle herregårds plads på voldstedet....
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os