Logo

Oremandsgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Oremandsgaard


Til Oremandsgaard er både knyttet sagnet om den ulyksalige Oremandsfrue og historien om Svend Gønge.

Gården blev i 1800-tallet delt i to selvstændige gårde: Ny og Gammel Oremandsgaard

Peter Anton Alfred Hage byggede i 1869-1870 en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard, som blev godsets hovedsæde under navnet Oremandsgaard.

Hovedbygningen brændte i 1933 og blev derefter genopført.

Siden 1861 har begge gårde tilhørt slægten Hage, der endnu i 2013 ejer og driver Oremandsgaard gods.

Godsets hovedsæde er Oremandsgaard, som ligger på en udstykket parcel af den tidligere hovedgård, Gammel Oremandsgaard.

Ifølge definitionen hører Oremandsgaard historisk set ikke til blandt herregårdene. Med bygninger af herregårdslignende karakter har gården dog i nutiden opnået en alment accepteret status som herregård. (se Hvad er en herregård?)

 

Oremandsgaard

Oremandsgaard Allé 2

4720 Præstø

Region Sjælland - Vordingborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Daniel Hage

Telefon 55 99 60 09

www. oremandsgaard.dk

Godsets størrelse: 916 ha incl 60 ha tilforpagtet

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Engelholm, Gammel Oremandsgaard, Jungshoved, Lilliendal, Nysø Gods

Se også Gammel Oremandsgård

 

 

 

Hovedbygning

Hovedbygningen blev i 1869-1870 opført i to etager med tårn og spir i fransk slotsstil af arkitekt Johannes Schrøder. Bygningen fik da talrige karnapper og udbygninger foruden det brede midterparti prydet med et tredobbelt, skifertækket spir.

 

I 1882 udvidede sønnen Alfred Peter Anton Hage hovedbygningen med flere små tårne, karnapper i mærkelige former, spir og kviste. Oremandsgaard blev da igen udbygget efter fransk og nu også belgisk forbillede.

 

I Christoffer Friedenreich Hages tid i 1933 brændte hovedbygningen, og den blev derefter genopført i to etager med to små sidefløje ved arkitekt Mogens Clemmensen. 

Fredningsstatus 2013: Bygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

 

Andre bygninger

En lade blev opført af Peter Collet i 1849, og i 1870'erne og 1880'erne blev avlsgården udvidet med flere moderne fløje. Da blev markerne også drænet og en smuk park blev anlagt i engelsk stil.

Avlsbygningerne er alle grundmurede, og tagene er primært af tegl og pandeplader.

Christoffer Friedenreich Hage forbedrede også godset: Der blev gennemført store dræningsarbejder, bygget moderne hejselader i 1928, mens godsets funktionær-, arbejder- og husmandsboliger også blev moderniserede.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel til høj bevaringsværdi. 

 

Omgivelser

Carit Etlars roman om "Gøngehøvdingen" Svend Povelsen Gønge knytter sig for en stor del til Oremandsgaard og dens skove. Selve partisanføreren Svend Gønge er da også en historisk figur, men Kulsoen, Ib m.fl. er opstået af Carit Etlars fantasi. Det er dog på denne egn, han hvervede sine mænd og foretog sine kup. I Bårse herreds tingbøger kan man derfor finde en del processer mod ham; i dem blev han beskyldt for overgreb af forskellige beboere, men han nægtede stolt og stædigt og fik medhold i retten.

 

Oremandsgaard har desuden et godsarkiv, der går tilbage til 1760. En del af de ældste ting her er dog sendt til opbevaring i Landsarkivet for Sjælland.

 

Ejerhistorie

Oremandsgaard blev omtalt første gang i et brev fra 1356, hvori der stod, at en "Pæther Bekære" overlod sine gårde og landsbyen Gedhærudh (Gederød) til kong Valdemar Atterdag (1320-1375). Det er usikkert om gården derefter uafbrudt var i Kronens eje, men gården indgik senere i et af Kronens rytterdistrikter. Rytterdistrikterne var kongelige besiddelser, hvorfra indtægterne var afsat til at oppebære kongens rytterkompagnier. I 1700-tallet var landet inddelt i 12 rytterdistrikter, som hver skulle betale for et rytterregiment.

 

Et af sagnene fra Oremandsgaard fortæller, at Anna Oremandsfrue var en sørøverfrue i middelalderen. Hun var meget upopulær på egnen, bl.a. fordi hun ofte smed folk i fængsel, men med tiden fik hun, hvad man mente, hun fortjente: Anna Oremandsfrue blev ludfattig, gik hvileløst omkring, sloges med hundene og ejede efterhånden ingenting, undtagen en lerkrukke, en tøffel og en gammel træsko. Ingen hjalp hende, og hun endte sine dage halvfordærvet ved et gærde på Jungshoved.

 

Den nærliggende gård, Jungshoved, blev afbrændt i Svenskekrigen 1658-1660, og Oremandsgaard skal efter sigende have lidt en tilsvarende skæbne. På markerne omkring Oremandsgaard er fundet murbrokker, våben og kanonkugler.

 

Oremandsgaard blev igen adelig herregård i 1761, da rytterdistriktet på Falster blev nedlagt. Oremandsgaard blev solgt til Frederik V's (1723-1766) ungdomsven Henrik Adam Brockenhuus sammen med Jungshoved. Han købte kort efter også den store herregård Nysø, og alle tre gårde var samlet herunder indtil 1795.

 

I 1785 købte en af datidens mest kendte handelsmænd, Niels Lude Reiersen, det samlede gods. I 1775 havde han sammen med Frederik de Coninck startet et selskab, der sendte skibe til Ostindien og Guinea-kysten, hvor de gjorde store forretninger. De mange penge brugte Niels Lude Reiersen på landejendomme, men da han døde ugift i 1795, havde han stiftet 'Det Reiersenske Fond'. I 1796 blev Oremandsgaard dog solgt alene, og godset var igen splittet.

 

Senere blev Oremandsgaard opkøbt og opdelt i gårdene Ny og Gammel Oremandsgaard, der tilsammen dannede Oremandsgaard gods. Godset gik 1846 i arv til Peter Collet, der var sekretær i udenrigsdepartementet i Stockholm. Collet gjorde en del for sin gård, bl.a. byggede han en lade i 1849, inden han døde som svensk-norsk minister i Konstantinopel i 1860.

 

Oremandsgaard var da opdelt i gårdene Ny og Gammel Oremandsgaard, der tilsammen dannede Oremandsgaard gods. Peter Anton Alfred Hage købte Oremandsgaard gods, som bestod af de to herregårde foruden Allerslev kirke og 139 fæstegårde og husmandssteder. Han nedrev de eksisterende bygninger og lod opføre en ny hovedbygning på Ny Oremandsgaard i historistisk stil.

Peter Anton Alfred Hage og hans hustru Vilhelmine Faber var meget afholdte på egnen, og gjorde meget for lokalområdet. De skænkede bl.a. Allerslev kirke et orgel, en marmoraltertavle og opførte et våbenhus og et kapel her.

 

Sønnen Alfred Peter Anton Hage begyndte at sælge fæstegodset sidst i 1800-tallet, så bønderne blev selvejende. Oremandsgaard var blandt de sidste herregårde i Danmark, som havde fæstebønder - de sidste fæstegårde overgik først til selveje i 1919, da fæsteforholdet opløstes ved lov.

Alfred Peter Anton Hage oprettede desuden legater for godsets syge, fattige og børn, foruden at grundlægge et folkebibliotek. Daniel Hage overtog godset i 1963 som 25-årig og var en af foregangsmændene for økologisk landbrugsdrift i Danmark.

I 2013 består Oremandsgaard Gods fortsat af Oremandsgaard og Gammel Oremandsgaard.

 

Fra 1977 omlagde Daniel Hage hele landbruget på Gammel Oremandsgaard til økologi. I dag dyrkes hele landbruget økologisk med korn, frø, raps, kløvergræs, byg og ærter.

Til godset er knyttet 20 udlejningsboliger. Herunder Oremandsgaard Snitteskole, hvor den velrenommerede Oremandsgaard Kammermusikfest arrangeres af familien Hage.

 

Oremandsgaard

 

Ejerrække

(1330-1356) Peder Bekere

(1356-1761) Kronen

(1761-1785) Henrik Adam Brockenhuus

(1785-1796) Niels Lunde Reiersen

(1796-1803) Hans Petersen

(1803-1824) Peter Benedikt Petersen

(1824-1827) Peter Nicolaj Arboe

(1827-1846) Anne Cathrine Collett, gift Arboe

(1846-1860) Peter Anker Collet

(1861-1872) Peter Anton Alfred Hage

(1872-1919) Alfred Peter Anton Hage

(1919-1947) Christoffer Friedenreich Hage

(1947-1963) Thyra Konow, gift Hage

(1963-2013) Daniel Friedenreich Hage

(2013-20xx) August Friedenreich Hage

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 473 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Vordingborg SlotsruinVordingborg Slotsruin. I baggrunden ses Gåsetårnet – den eneste velbevarede del af den...
• Liselund Gammel SlotLiselund er et af Danmarks kønneste huse. Ikke et slot, men et sommerhus i centrum af en...
• Vordingborg SlotsruinVordingborg Slotsruin. I baggrunden ses Gåsetårnet – den eneste velbevarede del af den...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!