Logo

engelsk landskabsstil

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

engelsk landskabsstil

 

Det er de babyloniske og ægyptiske havers retlinede og symmetriske stil, der indtil dette tidspunkt har været enerådende. Derfor skulle der tid til, inden vejen blev banet for den landskabelige eller såkaldte engelske havestil.

 

Allerede i slutningen af det 17. århundrede fremkom der i England flere skrifter, som skarpt kritiserede de retlinede haveanlæg og anbefalede en mere naturlig havestil, men det var dog først omtrent 100 år senere, at den engelske havestil begyndte at vinde mere almindelig indpas, hvortil særlig landskabsmaleren William Kent i begyndelsen og Humphry Repton i slutningen af det 18. århundrede bidrog væsentlig ved deres opsigtsvækkende skrifter. I Kina havde den naturlige havestil fra den fjerneste oldtid været enerådende, og utvivlsomt har forbillederne fra de kinesiske haveanlæg haft en ikke ringe indflydelse på den engelske havestils fremkomst.

 

I modsætning til den franske havestil karakteriseres den engelske ved krumme linjer og naturlige træformer med udeladelse af alt, hvad der kommer ind under begrebet: regelbunden, stiv symmetri. Anlæg af en park i den engelske stil forudsætter et indgående studium af naturen, idet opgaven er at udnytte og ved plantning og omformning berige det foreliggende terræns naturlige skønhed, at efterligne og samle inden for dettes område sådanne i landskabelig henseende smukke partier, som de ses i naturen, for så vidt forholdene tillader, at det kan udføres uden at gøre indtryk på beskueren af noget søgt eller lavet, samt ved udsigter ud over havens grænser at indlemme de omgivende landskabers naturskønhed i haven. Hertil kan føjes, at mens der i det franske anlæg kun var brug for nogle ganske få træarter, er en rig afveksling af træer med forskellige vækst, bladform og bladfarve på sin plads i det engelske anlæg, endvidere, at mens vandpartierne i det franske anlæg bestod af kunstige fontæner og snorlige kanaler, bliver de i det engelske anlæg naturlig udseende damme og søer eller åer og bække, der slynger sig uregelmæssig gennem terrænet.

 

I slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede omdannedes så godt som alle datidens franske anlæg til parker i engelske stil, og der findes nu til dags kun ganske få haver, hvor den franske stil er bevaret. Det var et brud med årtusinders begreber om haveanlæg, og det er derfor ikke til at undres over, at man i sin iver for at komme bort fra den symmetriske havestils stive former gik for vidt og overså, at der kunne være forhold, hvor denne kunne have sin berettigelse.

 

engelsk landskabsstil

Regent's Park i London, 1833

 

Ifølge nutidens opfattelse er den franske eller symmetriske stil på sin plads i de partier af haven, der ligger nærmest omkring hovedbygningen. Kun det franske anlægs lige linjer harmonerer med de arkitektoniske former, og derfor bør den lille del af haven, hvor hovedbygningen indtager den dominerende plads, være holdt i den franske stil; det bliver da landskabsgartneren opgave på simpel måde og uden bratte overgange at lade den franske stils regelmæssige linjer flyde over i det øvrige anlægs naturlige stil med dets krumme linjer. Foruden i det nævnte tilfælde, hvor altså det franske anlæg bliver en lille del af den hele park, kan der imidlertid også være andre forhold, hvor det franske anlæg har sin berettigelse. Det ville således være absolut forkasteligt at anvende den landskabelige stil på steder, hvor bygningen er hovedsagen og anlægget det underordnede, eller hvor anlægget kun er til for at give bygningen så flatterende omgivelser som muligt og yderligere at fremhæve bygningens arkitektoniske skønhed, hvilket navnlig hyppigt er tilfældet med små anlæg foran byernes pragtbygninger.

 

engelsk landskabsstil

 

Se også; fransk landskabsstil

 

Om udbredelsen af den engelske havestil

Steen Eiler Rasmussen har en hård bedømmelse af udbredelsen af den engelske havestil til "fastlandet":

 

                 "... Men efter at den Kentske Havestil var slaaet igennem, forstod man i England, at Bølgelinien ikke var Hovedsagen. Vi har set, hvorledes allerede Chambers polemiserede imod den. Men for mange på Fastlandet blev Slangelinierne stadig Symbolet paa den landskabelige Havestil. Når man vilde prøve det urimelige: at give Skabeloner for den fritvoksende og ukunstlede Have, saa maatte Resultatet blive en Samling mere eller mindre elegante Kurver. Medens man i England arbejdede mere og mere bevidst med Havens plastiske Form og med Plantematerialet, udviklede Problemet sig på Fastlandet nærmest til et Spørgsmål om Linieføring (Alphand i Paris under Napoleon III). I denne Karrikatur sejrede den engelske Have fuldstændig. I Danmark findes der vel næppe en Provinsby med Agtelse for sig selv, der ikke har et Anlæg i hvad vi kalder den engelske Stil, d.v.s. en Have gennemtrukket af altfor brede, slyngede Veje omkring pæreformede Græsplæner, hist og her beplantet med karakterløse Busketter og Træer og maaske endda med nogle Klatter af Blomsterbede. ..."

                 — Steen Eiler Ramussen: London, 1973, side 142f  

 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.526 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?






Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her